Opslag til denne artikel

Emneord:homoseksualitet, tolerance, ægteskabet
Personer:Barack Obama
Organisationer:Center for American Progress, Gallup
Steder:USA

WASHINGTON DC De larmer fortsat vældigt i medierne og trækker overskrifter verden over. Men meget tyder på, at USA’s såkaldte ‘kulturkrige’ det, vi i Danmark ynder at kalde værdikamp er ved at miste sin afgørende betydning for amerikansk politik.

Tendensen kan især aflæses i holdningen til bøsser og lesbiskes rettigheder.

De seneste signaler herom kom, da Washington Post/ABC News i sidste uge offentliggjorde en meningsmåling, de to medier foretog i slutningen af april og starten af maj i år. Og i forgårs offentliggjorde så det anerkendte analyseinstitut Pew Research Center for The People and the Press sine nye tal.

Washington Post/ABC’s måling viser, at et flertal af amerikanerne for første gang i USA’s historie går ind for at lovliggøre ægteskab mellem to mennesker af samme køn. 53 procent af amerikanerne er ifølge målingen nu tilhængere af homoægteskaber. I 2006 var seks ud af 10 amerikanere imod.

I Pews undersøgelse er befolkningen delt (45 pct. siger ja, mens 46 pct. er imod lovliggørelse), men et solidt flertal på 58 procent giver ifølge Pews undersøgelse udtryk for, at homoseksualitet skal »accepteres af samfundet« og ikke fordømmes.

Og blandt amerikanere under 30 år er der klart flertal for homoægteskaber, og 63 procent har en positiv indstilling til homoseksualitet som sådan.

Tendensen er f.eks. slået igennem i det ellers så konservative Virginia, nabostat til Washington DC. Det er kun fem år siden, at statens indbyggere stemte for at indføje et forbud mod homovielser i den lokale forfatning. Men nu er der også i Virginia et solidt flertal (53 pct.) for at give bøsser og lesbiske samme rettigheder til ægteskabet, som alle andre har.

Til Washington Post siger Claire Guthrie Gastanaga, talskvinde for græsrodsbevægelsen Equality Virginia, at hun er glad for målingen, men at befolkningen er foran politikerne.

»Vi vidste, at den offentlige mening var under forandring allerede i 2006. Og vi ender med en situation, hvor vælgerne har bevæget sig, mens politikerne nægter at se realiteterne i øjnene.«

Vedvarende forandring

Men der er andre eksempler på, at fronterne i ‘kulturkrigen’ ikke længere er så hårdt trukket op: For et år siden blev det vedtaget ved lov, at alle kvinder over 17 år, som har haft ubeskyttet sex og er nervøse for at være blevet gravide, kan købe den såkaldte fortrydelsespille uden henvisning fra en læge. Det kunne de ikke i 2008, da den fremherskende holdning var, at brug af pillen var en maskeret tidlig abort.

Et andet udtryk for opblødningen er, at amerikanske forskere efter præsidentvalget i 2008 gik i gang med at udvikle et nyt omfattende program for stamcelleforskning i offentligt regi. Det er imidlertid ikke kun på lovgivningsfronten, at der sker gradvise opblødninger. Tirsdag i sidste uge vedtog den nationale amerikanske presbyterianske kirke at tillade ordination af lesbiske og bøsser.

Og der er ikke blot tale om midlertidige udsving i amerikanernes holdninger, konkluderer den respekterede, liberale tænketank i Washington, Center for American Progress (CAP).

Verdens førende supermagt står ifølge tænketanken over for et grundlæggende værdiskifte, uagtet at præsident Obamas popularitet er dalende, og uagtet at der i nogle delstater strammes op på f.eks. abortlovgivningen.

Vælgerne bestemmer sig ikke for at være for eller imod en politiker på baggrund af vedkommendes holdninger til religion, race, abort, våben og homoseksuelle. Vælgerne tager først og fremmest stilling på baggrund af landets økonomi.

Derfor lykkedes det sidste år præsident Obama at afskaffe den don’t ask, dont tell-kultur i militæret, der forhindrede åbent homoseksuelle i at blive soldater, konkluderer CAP.

Ingen grøftegravning

Det er John Halpin og Ruy Teixeira, direktører og seniorforskere ved CAP’s såkaldte Progressive Studies Program, samt tænketankens vicedirektør, Erica Williams, der har stået bag kortlægningen af amerikanernes værdier. Et arbejde. de påbegyndte efter den demokratiske valgsejr i 2008.

Resultatet af deres arbejde er sammenfattet i flere rapporter, der bl.a. viser, at unge vælgere mellem 18 og 29 år massivt støtter homoseksuelles ret til ægteskab; 60 procent er for, 36 procent imod.

Rapporterne viser også, at de unge har en »åben og positiv holdning til forskellige livsstile, familieformer, racer og religioner, ligesom de er venligt stemte over for en liberal udlændingepolitik«. De er også over en bred kam tilhængere af en offentlig sygesikring og en aktiv miljøpolitik.

»Generelt har de unge simpelthen ingen appetit på at genoplive tidligere tiders kulturkrige eller grøftegravning om disse tidligere så eksplosive emner,« siger Teixeira.

Han forudser, at kulturkrigene vil ebbe ud, fordi der ganske enkelt ikke længere vil »være nogen soldater tilbage, der ønsker at kæmpe den krig«, som han siger.

Rapporterne viser også, at omkring to tredjedele af de unge amerikanere mener, at religion først og fremmest skal fokusere på, at »promovere tolerance, social retfærdighed og et fredeligt samfund og ikke bruge så mange kræfter på at bekæmpe abort eller homorettigheder.«

Unge holder fast

Den nye meningsmåling fra Washington Post/ABC viser samme tendens: Det er de unge, der bærer forandringens vinde med sig.

Alderskløften er ifølge målingen dyb: 75 pct. af vælgerne under 29 år går ind for at give ret til ægteskaber mellem to personer af samme køn, mens kun 22 pct. i aldersgruppen over 65 år støtter homovielser. I gruppen af 30-65-årige står det lige med 44 procent for og 43 procent imod. Washington Post konkludere i en kommentar, at »fiskal konservatisme er på vej op, men på de sociale områder er det de liberale, der har fat i den lange ende.«

John Halpin fra CAP vurderer, at tendensen er langtidsholdbar:

»Synspunkter angående sociale og kulturelle spørgsmål ændrer sig ikke signifikant med alderen. Hvis du støtter fri abort og homoægteskaber som ung, er det meget usandsynligt, at du senere vil skifte holdning.«

Ikke lig med valgsejr

Til gengæld er det ikke givet, at det er demokraterne, som i det lange løb kommer til at profitere af holdningsskredet, selv om det i dag er demokraterne, som er mest i samklang med de unge vælgere på disse områder.

Erica Williams understreger, at mange amerikanske unge er kyniske og nihilistiske, når det gælder partipolitik, og at hun derfor »bevidst bruger termen progressiv og ikke demokratisk, da det ikke er givet, hvilket parti, hvilken bevægelse eller hvilke producenter, som vi kunne profitere af disse holdninger.

Len Downie, tidligere mangeårig chefredaktør på Washington Post, giver udtryk for det samme over for Information.

»Republikanerne er ikke idioter. Hvis kulturkrigene entydigt mister betydning som politisk faktor hvilket jeg så i øvrigt gerne vil se uomtvistelige beviser på, før jeg tror det så vil de også blive mindre interessante for Republikanerne. Nu som før er det den økonomiske politik, der i sidste ende afgør valget. Og her kan man ikke just påstå, at demokraterne ligger forrest,« siger han.

 

Fakta: Homo­ægteskaber i USA

Følgende stater tillader homoseksuelle at indgå ægteskaber:

Connecticut, Iowa, Massachusetts, New Hampshire og Vermont. Senest har også Washington DC tilladt homovielser. Desuden tillader indianerstammen Coquille Indian Tribe i Oregon homoseksuelle at indgå ægteskab.

Fra den 16. juni 2008 til den 4. november 2008 kunne homoseksuelle gifte sig lovligt i Californien, indtil en folkeafstemning satte en stopper for den praksis.

Følgende stater godkender homoægteskaber indgået i andre stater: New York, Rhode Island og Maryland.

De resterende 41 delstater forbyder ægteskaber mellem to personer af samme køn enten via lov eller via statens forfatning.

Denne artikel er anbefalet af: