Der er ikke behov for strengere straffe for hjemmerøverier. Det konkluderede justitsminister Lars Barfoed (K) i februar, da han oversendte en redegørelse fra Rigsadvokaten til Folketingets Retsudvalg. Rigsadvokaten havde på et år fundet frem til i alt 36 sager om »egentligt hjemmerøveri« og gennemgået de domme, som røverne havde fået.

»Justitsministeriet er i øvrigt af de grunde, som er anført af Rigsadvokaten, enig i, at der ikke er behov for at iværksætte yderligere initiativer med henblik på at sikre en skærpet strafferetlig vurdering på området,« skrev Lars Barfoed.

Men i forhandlingerne med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om en såkaldt »tryghedspakke« som opfølgning på efterlønsreformen, er regeringen nu ved at vende på en tallerken.

Kender ingen eksempler

Regeringens forhandlings-leder, finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) erklærer sig i hvert fald helt klar til at gennemføre de stramninger af straffen for hjemmerøverier, som er et af Dansk Folkepartis hovedkrav i forhandlingerne.

»Det er særlig belastende, at man går ind i folks hjem og bagbinder gamle mennesker og røver deres ting. Jeg kan ikke se andet, end at der skal være strenge straffe for det,« siger han.

Har der været mange eksempler på nogen, der har gennemført sådanne røverier og fået lave straffe for det?

»Det ved jeg ikke. Men under alle omstændigheder er det for mig en skærpende omstændighed, at man trænger ind i folks hjem,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Men ifølge Rigsadvokatens undersøgelse er det allerede sådan, det er. Her konkluderer landets øverste anklager, at straffen for hjemmerøverier er steget markant. De danske domstole betragter det nu som en selvstændig skærpende omstændighed, at et røveri sker i et privat hjem. Og »normalstraffen« for et hjemmerøveri det vil sige uden særlige omstændigheder er to et halvt til tre års fængsel. Netop dét tal var, hvad DF’s retsordfører, Peter Skaarup, hæftede sig ved efter forhandlingerne i går.

»Det er så krænkende, at vi vil have fordoblet straf- niveauet i op til fem år og det er det, vi forhandler med regeringen om,« sagde han.

Han henviste til, at antallet af hjemmerøverier ligger på mellem 200-300 om året. Men ifølge Rigsadvokatens undersøgelse var antallet af de »egentlige hjemmerøverier« det vil sige hjemme-røverier, hvor røverne trængte ind og berøvede ofre, de ikke kendte i forvejen, langt lavere. Kun 36 sager om »egentlige hjemmerøverier« var der tale om i perioden juli 2009 til juli 2010.

Valgpanik kan udskydes

Samtidig opremser Rigs- advokaten en stribe eksempler på langt hårdere straffe end de to et halvt til tre år. Er røverierne f.eks. sket om aftenen eller natten, er der flere gerningsmænd, er ofrene svagelige, eller er der anvendt vold eller trusler, er det klare skærpende omstændigheder. Det fik straffen til at stige til op til 10 års fængsel.

Forhandlingerne om tryghedspakken indgår i en række samlede forhandlinger mellem regeringen, DF og KD som opfølgning på efterlønsreformen i sidste uge.

Foruden den skal parterne også blive enige om en række KD-krav om genindførsel af akutfunktion på sygehuse og ikke mindst regeringens særdeles længe varslede vækstpakke for dansk erhvervsliv.

Meget kunne tyde på, at valgpanikken på Christiansborg godt kan lægge sig lidt igen. I hvert fald kræver DF, at stramningerne gennemføres allerede inden valget noget, som også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erklærede sig åben over for på sit pressemøde i går. I så fald virker et valg efter sommer mere sandsynligt.

Denne artikel er anbefalet af: