Det blev formuleret som et krav om et ‘civiliseret internet’. Et internet, hvor pirateri, pornografi og privatlivets fred lader sig kontrollere. Et internet underlagt demokratisk kontrol og lands lov og ret.
Det lyder banalt, og alligevel var det et omdiskuteret initiativ, den franske præsident Nicolas Sarkozy stod bag i sidste uge som optakt til G8-mødet i Deauville. Her havde lederne af verdens store økonomier for første gang inkluderet en diskussion om det åbne og frie internet på deres agenda.
Med vanlig sans for drama slog Sarkozy tonen an med henvisning til John F. Kennedys berømmelige valgslogan fra 1960 om ‘the new frontier.’
»Internettet er
the new frontier,et territorium der skal erobres,« sagde han, da han introducerede ideen om E-G8, et forum, der i dagene op til G8-mødet skulle bringe politikere og internetfolk i dialog.
Internetfolkettog kun modvilligt imod invitationen. Som bloggeren og journalisten Jeff Jarvis skrev på Twitter:
»Jeg føler mig som en indfødt amerikaner eller afrikaner, der iagttager de koloniale magter, som de kommer sejlende på vej for at erobre et nyt land.«
Hvad er det, der er uciviliseret ved det nye land?
For Sarkozy er den store anstødssten de massive brud på ophavsretten, der har været en del af internettets historie. Det har blandt andet ført til verdens nok skrappeste lov mod fildeling, den såkaldte ‘three strikes’, hvor franskmænd efter tre forseelser kan fratages adgangen til internettet. I et større perspektiv handler det om et fundamentalt opgør med internettet som en ureguleret sø midt i et gennemreguleret landskab.
I fredagsbeskrev Information de europæiske myndigheders problemer med børnepornografi på internettet, og England var i sidste uge på den anden ende, da et navneforbud i en celeber utroskabssag smuldrede på Twitter. Den afslørede endnu engang, hvordan myndigheder må se til, mens forbud bliver udhulet og undergravet af internettet.
Når det i offentligheden bliver fremført, at også internettet må reguleres for at sætte en stopper for pirateri eller børnepornografi, bliver der talt om ‘censur’ og om overgreb på det åbne og frie internet. Det var måske derfor, han lød så indigneret, Sarkozy, da han på mødet i Paris adresserede internetpinger som Googles Eric Schmidt og Facebooks Mark Zuckerberg:
»Den verden, I repræsenter, er ikke et parallelt univers, hvor retslige og moralske og alle de grundlæggende regler, som styrer samfundet i demokratiske lande, ikke gælder.«
Hvorfor harinternettet fået et så udvidet frihedsbegreb?
Der er den enkle forklaring, at internettet er globalt tænkt og decentralt struktureret. Hvilken lovgivning gælder for en tekst skrevet i USA, placeret på en server i Rusland og læst på en computer i Danmark?
Men lige så afgørende er den sære alliance, der er opstået mellem den antiautoritære californiske kultur, som internettet er blevet til i, og den vækst-ideologi, som om noget har fundet sig til rette på internettet.
På den ene side er der folk som forfatteren og internetaktivisten John Perry Barlow, der i 1996 skrev en ‘uafhængighedserklæring for cyberspace’: »Regeringer af den industrielle verden, I trætte giganter af kød og stål … I har ingen suverænitet, hvor vi samles.« Det lyder måske som noget fra en dårlig science fiction-roman, men Barlow gentog budskabet i denne uge i Paris.
På den anden side er der folk som Facebook-stifter Mark Zuckerberg, der ikke var sen til udnytte koblingen mellem frihed og vækst. Han fortalte, hvordan han under sit ophold i Frankrig var blevet mødt med ros for sin rolle i Det Arabiske Forår, men også med kritik for sin lod i en udvikling, der undergraver privatlivet. Zuckerberg gjorde det klart, at man kan ikke få det ene uden det andet. »Man kan ikke isolere de ting, man godt kan lide ved internettet, og kontrollere de ting, som man ikke lide.« Eller sagt direkte: I kan ikke få demokratiske revolutioner i Mellemøsten, hvis i samtidig vil kontrollere, hvordan jeg tjener penge på andres privatliv.
Googles Eric Schmidt så et lignende sammenfald mellem egen og alles interesse: »Internettet er den stærkeste kraft for det gode i verden. Vi bør ikke regulere internettet, så vi stiller os i vejen for innovation.«
Det kanvære mere end svært at argumentere for, at internettet skal underlægges samme orden som samfundet i øvrigt. Det kræver viljen til at argumentere imod frihed og vækst imod Det Arabiske Forår og billig telefoni på en og samme tid.
Der kan være gode grunde til at være skeptisk, når budbringeren er Sarkozy. Hans alt for resolutte og reaktionære tiltag er ikke løsningen. Men det er åbenlyst rigtigt at frholde sig til konflikten, og det er kun internetfolkets nederlag, at Sarkozy slår tonen an. For der skal noget til for at redde det frie og åbne internet fra Zuckerberg, Schmidt og alle de andre, for hvem frihed først og fremmest er profitabel.
Kommentarer
Eric Schmidt har så også sagt følgende: “If you have something that you don’t want anyone to know, maybe you shouldn’t be doing it in the first place.”
Man kan ikke få det ene uden det andet. Man kan ikke begynde at lukke internettet i Vesten, samtidig med at man kritiserer Kina for at have et lukket internet, eller kritisere de arabiske regimer for at lukke internettet, når man selv gør det samme.
Og hvem er det som undergraver privatlivet? Det er, imo, ikke Zuckerberg eller Scmidt. Det er de hykleriske politikere, som står og siger, de hylder demokratiet og frie, åbne bevægelser i alle lande, samtidig med, at de stemmer for det ene censur-forslag efter det andet. Danske politikere var ikke sene til at gennemføre EU’s forslag om terror-love, både hurtigere end andre og mere omfattende end i andre lande.
Og Frankrigs three-strikes you’re out lov, blev den ikke bremset af Forfatningsdomstolen i Frankrig? Og selv, hvis den ikkke blev, tænk hvis folk blev forbudt at sende breve (de gammeldags nogle) eller fik deres fastnetforbindelse kappet, bare fordi de gjorde noget, som nogle private udbydere sagde, de ikke må.
Og hvorfor mon Sarkozy gør det? Jo, sikkert fordi, han er venner med mange magtfulde globale CEOs som leder mange magtfulde globale avis og medie-korporationer (selskaber) som gerne ser internettet, det frie internet stækket. Det betyder nemlig, at de kan begynde at opkræve en hel masse penge i betaling - fra brugerne.
Verdens ledere er hamrende bange for det frie internet, især wikileaks. De er nemlig hamrende bange for, at deres magtsyge og magtarrogance overfor deres (eget) folk skal blive afsløret - som den f.eks. er blevet afsløret af wikileaks. (or er det ikke interessant at dette forslag kommer nu….efter wikileaks….)
Google har en politik om at al information skal være fri og tilgængelig for folket. Derfor vil de scanne samtlige bøger ind på deres googledocs så folk kan læse dem, ja også bøger som er udgået eller udsolgt fra forlaget.
Og dette kommer til at ske, uanset hvor meget forlagene slår sig i tøjret. Dette kan kun være et gode til alle bog-elskere og alle som mener, at information, al information, skal være fri og tilgængelig for alle.
Men magthaverne, lige siden de var katolske oveni hovedet, har altid ment, at pøblen, almuen, folket, ikke have godt af at vide visse ting. Og deres problem er nu, at med det frie internet har folket mulighed for at kontrollere og afsløre magthavernes bedrag…