Opslag til denne artikel

Emneord:dansk økonomi, velfærd, venstrefløjen
Personer:Lars Løkke Rasmussen
Organisationer:Folketinget
Steder:Danmark

Der var stor uenighed om, hvad danskerne i virkeligheden mener, og hvilke politiske løsninger der i virkeligheden er behov for uden for Christiansborgs mure, da Folketinget sædvanen tro rundede året af med en maratondebat om den politiske situation.

»Det er lykkedes os at finde rigtige løsninger på rigtige problemer. Vi skaffer rigtige penge til rigtig velfærd,« lød fra statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), da han åbnede Folketingets afslutningsdebat med en optimistisk tale om det forgangne år, som han døbte ‘reformernes år’.

Men Lars Løkke Rasmussens syn på, hvordan det går med dansk økonomi matchede ikke rigtig virkeligheden. Omtrent samtidig som statsministeren annoncerede, at »Danmark er i udvikling fra nord til syd. Efter krisen er der igen håb og fremgang,« kom der nye oplysninger fra Danmarks Statistik, som punkterede hans budskab: Danmark ikke er i fremgang, men tværtimod i recession. Begrebet, der betegner den alvorlige situation, at BNP for andet kvartal i træk er faldet. Med de tal er dansk økonomi tilbage på 2009’s kriseniveau, og dermed var banen for dagens økonomiske debat kridtet op.

»Venstre må befinde sig meget langt væk fra den virkelighed, der rammer vores familier og vores industri lige nu,« lød kritikken straks fra den Socialdemokratiske finansordfører, Morten Bødskov, der kaldte Løkkes udlægning »ønsketænkning«.

Men ikke så snart var han færdig med sin kommentar, før Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, udlignede med en anden erfaring fra virkeligheden uden for folketingssalen:

»Ude i den virkelige verden i Sønderborg, hvor jeg bor, har Danfoss været nødt til at afskedige medarbejdere. Men nu har vi set, at krisen er vendt. Nu ansætter de folk«, sagde Ellen Trane Nørby, der var mødt op til debatten væbnet med en hel stak af mapper med gule lapper, hvor uheldige citater og løfter fra rød blok var markeret systematisk.

Reformår

Konservatives politiske ordfører, Carina Christensen, forsvarede regeringens vækstplaner ved at ty til argumentet: »Jeg har selv en virksomhed, så jeg ved alt om, hvordan det er,« mens SF’s vækstordfører, Steen Gade, rystede på hovedet af påstanden.

Også Pia Kjærsgaard blev indrulleret i virkelighedskonkurrencen, da det blev hendes tur til at stå på mål for en byge af spørgsmål, der primært kredsede om efterlønsreformen.

Især Helle Thorning-Schmidt var ude efter DF og mindede Pia Kjærsgaard om de efterlønsløfter, som hun strøede om sig med, dengang virkeligheden var en anden.

»Der sidder én person i dette lokale, som med et snuptag kunne forhindre de forringelser af efterlønnen, som I siger har været så besværlige at gennemføre. Det er fru Pia Kjærsgaard. Vi kan gøre det i dag, hvis du vil,« sagde Helle Thorning-Schmidt og påpegede, at hun havde medbragt »en citatliste med tidligere udtalelser fra Dansk Folkeparti, som er så lang, at jeg næsten ikke kan overskue den«.

Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, gik også til DF-formanden på efterlønsspørgsmålet og konfronterede hende med oplysningerne om en fyr, der hedder Keld. Han kommer ude fra virkeligheden. Der er han murer og har snart været det i så mange år, at hans krop er nedslidt. Kan DF virkelig forsvare, at på grund af deres stemmer, kan Keld ikke længere trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før han er oldgammel og dødssyg?

Hertil svarede Pia Kjærsgaard igen med en anden vinkel på virkeligheden. For det kan sagtens være, at efterlønsreformen rammer Keld men i det mindste er det »rigtige penge«, som reformen skaffer til statskassen modsat S-SF’s ambitiøse løfte om 12 minutters bonusarbejde, som ifølge Pia Kjærsgaard slet ikke står mål med virkeligheden.

»Det her er rigtige penge, vi taler om. Det er ikke bare penge, der hænger i luften, og som alle godt ved ikke bliver til noget.«

Fair Leasing

Desuden kan oppositionen bare komme an, lød det fra DF-lederen.

»Ord som blålys og massakre tror jeg altså ikke rigtig bider på vælgerne,« sagde Pia Kjærsgaard og henviste til, at »venstrefløjen hele tiden taler om den sociale massegrav og massakren på velfærden.«

»Efterlønnen er heller ikke afskaffet,« fastholdt hun, mens samtlige oppositionens kritikere påpegede, at den altså i virkeligheden er afskaffet, fordi så få får adgang til ordningen, såfremt reformen gennemføres.

De lykkedes aldrig rigtig folketingsmedlemmerne at forene de divergerende virkelighedsopfattelser, men da dagen gik på held, tegnede der sig alligevel et billede af en afslutningsdebat, som var mindre ophedet end tilfældet har været andre år.

De opsigtsvækkende vendinger og hårde anklager udeblev. Dog måtte Konservatives formand, Lars Barfoed, finde sig i at blive omtalt som »en svag leder« af SF-formand Villy Søvndal, der til gengæld selv fik hug for sine engelskkundskaber. Om der er hold i de anklager, må virkeligheden vise i løbet af næste folketingsår, der begynder igen til oktober.

Leder på bagsiden

Fakta: Folketingsåret i sager

5. oktober:

Folketinget åbner

26. oktober:

Regeringen fremlægger sin ghettoplan, der vil halvere antallet af ghettoområder ved at stramme op på sanktionsmulighederne over for beboere i ghettoer. S-SF havde forinden fremlagt et lignende forslag.

7. december:

Regeringen præsenterer sit skoleudspil. S-SF følger op med deres eget og udsigterne til et forlig strander i striden om offentliggørelse af nationale test.

1. januar:

Statsministeren foreslår i sin nytårstale, at efterlønnen for alle over 45 afskaffes.

13. januar:

Kritikken af Konservative kulminerer og partiformand Lene Espersen går af. Justitsminister Lars Barfoed overtager.

8. marts:

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech bliver tunget til at gå af efter Informations afsløringer om unge, statsløse palæstinensere, der uretmæssigt blev nægtet statsborgerskab.

Samme dag melder også undervisningsminister Tina Neder-­gaard sin afgang, som skyldes personlige årsager. Statsministeren gør Søren Pind (V) til Integrationsminister og Peter Christensen (V) til skatteminister.

12. april:

Regeringen fremlægger ’Reformpakken 2020 – kontant sikring af Danmarks velfærd,’ som konkretiserer nytårsløfterne om efterlønsafskaffelse.

13. maj:

VKO indgår historisk efterlønsaftale med Radikale Venstre.

16. maj:

S-SF løfter sløret for planen ’Fair Løsning 2020.’ Heri ligger også en vækstplan.

24. maj:

Valgrygterne svirrer efter succesen med tilbagetrækningsaftalen, men aftager for alvor, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke udskriver valg denne tirsdag og i stedet taler for, at alle delaftaler skal vedtages i Folketingssalen inden sommerferie.

27. maj:

Med opbakning fra løsgænger Pia Christmas Møller afsluttes 2020-forhandlingerne endeligt. I aftalen indgår både en tryghedspakke med strengere straffe og grænsekontrol, samt en vækstplan.

31. maj:

Afslutningsdebat i Folketinget.