WASHINGTON DC – Hvis man spørger i det amerikanske arbejdsministerium, endte den amerikanske recession i juni 2009. Problemet er, at amerikanerne ikke har set meget til nogen optur. Alt tyder på, at juni måneds arbejdsløshedstal vil ligge på otte procent eller højere. Lige som 29 af de andre måneder, hvor præsident Obama har været den øverste ansvarlige for USA’s økonomi, et rekordhøjt tal. Ingen efterkrigstidspræsident har nogen sinde forsøgt at blive genvalg med otte procents arbejdsløshed.
Den kedelige rekord smitter af. Den seneste Gallup-måling fra sidst i april viser, at 55 procent af amerikanerne kalder termen ‘depression eller recession’ for den mest rammende betegnelse for den amerikanske samfundstilstand, og 78 procent erklærer sig ‘utilfredse’ med den retning, USA har taget. I så dystert et klima kan ingen præsident vide sig sikker.
Amerikanerne stemmer lige som alle andre vælgere i vestlige, demokratiske markedsøkonomier i vidt omfang efter pengepungen. Og når en stor portion af middelklassefamilierne kan se den amerikanske drøm gå i opløsning for øjnene af dem, så kan utilfredsheden meget vel gå ud over manden i Det Hvide Hus.
At Demokraterne er udsatte, gav det solide nederlag til partiet ved midtvejsvalget sidste år det første fingerpeg om. Og i hovedstadens republikanske cirkler er mange overbevist om, at de kan vinde næste års præsidentvalg.
Økonomi, økonomi
Derfor vil temaerne også først og fremmest blive økonomiske. Tidligere tiders værdikampe har tabt i styrke blandt både de afgørende midtervælgere og de unge, og selv konservative vælgere er tilbøjelige til at prioritere de såkaldte kulturkrige lavere i betydning end evnen til at skabe vilkår for flere job, velstand og økonomisk fremgang. Men herefter bliver det meget sværere.
For hvor er det politikerne skal skære for at rette op på den katastrofale udlandsgæld, der truer med at sende landet lige ud over fallittens rand? Den nye republikanske majoritet i Kongressen har forsøgt at lancere en plan, der bl.a. er gået til angreb på et af allermest populære, og dyre, offentlige støtteprogrammer i USA: Medicare. Programmet, der garanterer ældre amerikaneres sundhedsudgifter. Det førte i sidste uge til tabet af et ellers stensikkert konservativt sæde i upstate New York, der holdt suppleringsvalg. Demokraten Ka-thy Hochul vandt overraskende, efter at netop beskæringen af Medicare havde stået i centrum i debatten.
»Det, der skete i New York, viser, at det republikanske parti har kastet sig hovedkuls ind i en debat om reformer af offentlige overførselsindkomster uden samtidig at have udtænkt en strategi for, hvordan man vinder kampen om den offentlige mening.«
Det siger seniorkommentator E.J. Dionne, der analyserer amerikansk politik for Washington Post.
Overfortolket mandat
Han mener også, at de mange nyvalgte republikanske Tea Party-kandidater i Kongressen har overfortolket rækkevidden af deres politiske mandat: »De blev berusede, som så mange politikere før dem, af deres sejr ved 2010-valget. De tager et mandat for givet, uden at det egentlig eksisterer. Midtvejsvalget i 2012 handlede om mange ting: lav beskæftigelse, økonomisk ustabilitet, offentlige udgifter og statens rolle, offentlig gæld og underskud på betalingsbalancen, præsident Obamas sundhedsreform og præsidentens lederegenskaber generelt.«
»Men det, det ikke handlede om, var et specifikt forslag om at forvandle og beskære Medicare. Oplevelsen af at støde mod en mur af modstand, både i Senatet og befolkningen svarer fuldstændig til, hvad George W. Bush oplevede, da han tidligt i 2005 forsøgte at privatisere Social Security. Den plan døde i senatet han kunne ikke engang få sit eget parti med på planen til sidst.«
De nuværende republikanske favoritkandidater til præsidentvalget har da også mere eller mindre uldent holdt sig pænt på afstand fra Medicare-reformerne, der ellers står centralt i det forslag, som formanden for Kongressens budgetudvalg, republikaneren Paul Ryan har foreslået.
Og det er stadig tidligt på valgsæsonen. Med likvideringen af Osama bin Laden og den sandsynlige start på en amerikansk tilbagetrækning fra Afghanistan, er der ikke meget at komme efter på den udenrigspolitiske front for de konservative. Præsidenten har stort set givet op på klimafronten, hvorimod der muligvis fortsat kan lappes dele af et kompromis sammen om en ny immigrationslov.
Det lader økonomien stå tilbage som den helt afgørende kampplads i 2012. Men indtil videre er det uklart, hvordan Republikanerne vil tiltvinge sig det momentum, som er nødvendigt for at besejre den siddende præsident, hvis valgmaskineri er imponerende, og hvis unge, ivrige græsrødder og talent for valgkamp i de sociale medier først lige er ved at komme op i gear.
Men ikke nok med det. Man mangler også den overbevisende, karismatiske frontfigur, der skal samle trådene og kondensere den utilfredshed, som kommer til udtryk i meningsmålingerne. Her på opslaget viser vi en oversigt over de mest sandsynlige republikanske kandidater. Og det er ikke for meget at sige, at partiet fortsat med det konservative tidsskrift National Reviews ord »er desperate efter overraskelser og dark horses: Stemningen skifter frem og tilbage mellem panik og mild skuffelse.«
Hvor er Superman?
Liberale Economist er enig: »Republikanerne venter på en helt. Selv Tea Party-bevægelsen har ikke fundet deres kandidat endnu.«
»Alle venter på Superman,« siger Fred V. Malek, en kendt republikansk rådgiver med henvisning til den populære film om det amerikanske skolesystem af samme navn.
»Men måske vil de snart finde ud af, at Superman allerede har meldt sig i kapløbet. De kan bare ikke få øje på ham.«
Det første primærvalg finder sted i New Hampshire 14. februar og har traditionelt været den første stat, der udpeger kandidater til Kongressen.
Præsident Obama er sit partis kandidat.
Det republikanske konvent med den endelige kåring af kandidaten finder sted den 27. august 2012 i Tampa, Florida.
Det demokratiske konvent, som vil kåre Obama, finder sted i Charlotte, North Carolina i ugen, der starter 3. september 2012.
Præsidentvalget finder sted 6. november 2012.
Kandidater
1. Mitt Romney - Favoritten
Den succesrige forretningsmands styrke i kapløbet om at repræsentere Republikanerne ved præsidentvalget i 2012, blev senest demonstreret mandag den 16. maj. Her rejste den tidligere republikanske guvernør 10 millioner dollar (små 52 millioner kroner) til sin kampagne på en enkelt dag i Las Vegas, uanset at Romney først formelt lancerede sin kampagne torsdag i denne uge. Og det er ikke den eneste fordel, staten Massachusetts tidligere førstemand kan prale med. Han har også bevaret en nogenlunde intakt valgmaskine fra det interne nederlag til John McCain i 2008. Men samtidig er Romneys politiske bagage også hans største svaghed: han er manden bag sin gamle stats unikke sundhedssystem, der sikrer alle borgere sygesikring.
»Det var rigtigt at gøre i Massachusetts, men det skal ikke tvinges ned over hele USA,« lyder hans noget tamme forsvar i dag.
Det huer ikke partiets balstyrige Tea Party-tropper, som har kampen mod ’Obamacare’ øverst på dagsordenen. At Romney er praktiserende mormon gør ham endvidere automatisk suspekt i partiets stærke evangelisk-kristne højrefløjs øjne. AG
2. Tim Pawlenty - Den ukendte nummer to
Tim hvem?
Det spørger en hel del amerikanere også om. Men efter Mike Huckabees og Mitch Daniels’ beslutning om at kaste håndklædet i ringen, ja, så er den nydelige tidligere guvernør for staten Minnesota nummer to på listen.
Partitoppen ser ham som præsentabel, hans konservative akkreditiver fra de otte år som guvernør er upåklagelige, han er gift, far til to og er som baptist sikkert placeret på partiets evangeliske højrefløj.
Han har etableret sig som en ’tough talker’, men lider under det simple faktum, at han ikke er særlig kendt eller megarig. To betydelige handicap i det interne kapløb mod toppen. AG
3. Jon Huntsman - Overraskelsen fra Peking
Hvem skulle have troet, at endnu en mormon – med ni børn – skulle kunne havne på tredjepladsen i det republikanske kapløb? Men her står Jon Huntsman, just hjemvendt fra en post som USA’s ambassadør i Kina, ifølge adskillige opinionsmålinger.
Det fik i sidste uge Washington Posts politiske kommentator Dan Balz til at pege på ’det massive ønske om nye ansigter i dele af det republikanske establishment. Og ønsket om enhver anden end Romney eller Pawlenty’.
Den personligt hovedrige Huntsman vil dog være en bitter pille at sluge for partiets magtfulde højrefløj.
Ikke nok med at han har været Obamas ambassadør – »en meget effektiv og loyal en, hvilket vi skal minde ham om ved enhver given lejlighed« som David Axelrod, Obamas toprådgiver, bemærkede for nogle uger siden med en slet skjult skadefryd – han har også tidligere støttet både klimakvoter og legaliserede partnerskaber mellem homoseksuelle.
Det har han ikke talt meget om på det sidste. AG
4. Sarah Palin - Kvinden alle venter på
Ingen kan til gengæld kalde Sarah Palin for ukendt. Den tidligere vicepræsidentkandidat har fortsat det mest imponerende brand i hele det republikanske parti, sin helt egen medieplatform fra hjemmestudiet i Wasilla, jobbet på Fox, et overstået reality-show fra Alaska og en hengiven fanskare på hundredetusinder på Twitter og Facebook. Partitoppen skiftevis hvæser og sukker ad hende, men den selvbestaltede fodbold-mor virker til at være tordnende ligeglad. Efter et solidt dyk i meningsmålingerne skød hun sin længe ventede ’apolitiske bustur’ i gang mandag i denne uge. »Formålet med denne tur er at hylde vores frihedsværdier og forfatning, intet andet,« meddelte hun – mens en sand horde af medier fulgte i hælene på kortegen. Palin gav ingen interview. »Jeg skylder ikke lamestream medierne noget,« meddelte hun. Men hun besøgte en række nationale monumenter, der udkommer snart en film om hendes liv, og hun har lige købt et nyt hjem i staten Arizona. Alle venter på, om den tidligere guvernør vil holde sig til jobbet som ’kongemager’, eller om hun vil køre sin egen kampagne. Men det kommer ikke til at skorte på opmærksomhed. AG
5. Michele Bachmann - Den nye Tea Party-stjerne
Det indtil sidste år relativt ukendte medlem af Kongressen har taget Washington og Tea Party-bevægelsen med storm.
Hun blev valgt af de nye Tea Party-politikere til at holde den uofficielle ’mod-tale’ til præsident Obamas ’State of the Union’, og hun kan formentlig vinde den interne afstemning i staten Iowa, den første caucus, grundet sine ekstremt konservative synspunkter. Men Bachmann melder sig kun, hvis Sarah Palin ikke gør. De to kvinder appellerer til præcis den samme base.
Men hvis Alaskas tidligere guvernør beslutter sig for at holde sig til reality-show og jobbet på tv, er der frit slag for Bachmann, der afskyes af de gamle, hvide mænd i det republikanske hovedkontor i Washington, men som har masser af potentiale til at give dem en eftertrykkelig hovedpine. AG
6. Newt Gingrich - Veteranen der dummede sig
Den tidligere formand for Repræsentanternes Hus lancerede allerede sin valgkampagne 11. maj.
Siden har han ikke lavet meget andet end at trampe eftertrykkeligt rundt i den politiske spinat. Slemt var det, at han kaldte det nye sparebudgetforslag fra Kongressens nye republikanske stjernefrø Paul Ryan for ’radikalt’ (i partiets lingo er Ryans forslag ophøjet til intet mindre end ’almindelig sund fornuft’). Endnu værre var det at han i samme åndedrag karakteriserede forslaget som ’right wing social engineering’. Fy-råbene fra højre og de brede grin fra den demokratiske lejr var umiskendelige, og Gingrichs stab har ikke lavet meget andet end brandslukning siden – og skældt ud på medierne på en facon, der ville gøre såvel Anders Samuelsen som Henrik Sass misundelig.
Læg dertil Gingrichs farverige og ganske ukristelige privatliv, og han havner på en solid sjette- og sidsteplads på oversigten. AG
Kommentarer
Fint men uinteressante artikel. Hvorfor ikke skrive om hvordan disse kandidater skal behage den fanatiske fløj af partier for overhovedet at komme i betragtning. AGR er beltway, beltway, beltway.
Anbefalet artikler som er både mere relevant og ikke mindst interessant: de hundredevis af anti-abort lovgivning i republikanske kontrolleret stater, republikanernes forsøg på at begrænse den i forvejen lav valgdeltagelse. Iøvrigt når man snakker politik i USA vil det være et fantastisk emne at tage op - hvordan systemet favoriserer de republikanske vælger og hvorfor valgdeltagelsen er så lav. Long live Rachel Maddow som kan podcastes og giver et mere fyldestgørende billede af USAs politiske situation lige nu!