Siden Information nægtede at rette Anton Geists løgnagtige påstand om, at en pædofil voldtægtsmand ikke var afvist asylansøger (23. september 2009), er Informations ensidige dækning af hele integrationsområdet blevet værre og værre. Det er som om, der ikke er grænser for de påstande, der udspyes. Herunder altså Bent Vinn Nielsen, der påstår, jeg går ind for apartheid, medfølgende en tegning af mig ved siden af en kirke, der bærer et skilt med teksten »whites only« (3. juni). Det er en så ulækker defamering fra en avis, som ellers ikke holder sig for god til at tale og skrive om tonen i udlændingedebatten. Påstanden er lige så latterlig, som hvis jeg hævdede, at Bent Vinn Nielsen var Goebbels mentale søn og politiske arvtager.
Nødvendig lov
Min ambition for udlændingeområdet er enkel. Jeg vil gøre det så nemt som muligt at komme ind i Danmark for så mange som muligt af de mennesker, man må forvente er nemt integrerbare. Jeg vil basere adgangen på objektive kriterier (gensidig visumfrihed, medlemskab af OECD og i den øverste tredjedel på FN’s Human Developement Index). Ikke mindst fordi Danmark har brug for dygtige udlændinge, der kan og vil Danmark.
Starten på dette er just vedtaget i Folketinget. Borgere fra lande som Japan og Israel er omfattet og fritages for at tage indvandringsprøven ved familiesammenføring. Så meget for vulgariteten whites only. For borgere fra lande, hvor sådanne kriterier ikke lader sig identificere, vil jeg sikre et pointsystem, der gør, at mennesker kan få adgang på baggrund af kvalifikationer.
I folketingssalen sagde Marianne Jelved af alle, at det er nødvendigt med en udlændingelov for at trække en grænse. Det er jo ikke alle, der kan komme hertil.
Hvis ikke man trækker grænsen, vil Danmark ophøre med at være Danmark. Når man nu engang ikke kan gøre sig illusion om egentlig retfærdighed, hvor enhver, der vil søge sin lykke, er velkommen, må vi i stedet nøgternt søge at sammensætte den mindst belastende og mest gavnlige lovgivning. Ovenstående er mit bud på en modernisering. Synes Information virkelig, at det, vi har haft indtil nu, er bedre? Eller er man simpelthen helt uenig med Jelved i, at der skal være en grænse og en udlændingepolitik? Under alle omstændigheder: Spar mig for tåbelige vulgariteter. Det er defamerende, og ordene falder tilbage på dem, der fremsiger dem.
Når Information ikke har rettet artiklen af Anton Geist, som Søren Pind omtaler, er det fordi, der ikke er noget at rette. Den pågældende voldtægtsforbryder af irakisk oprindelse stammer ikke fra gruppen af irakere, ‘der har fået afslag på deres asylansøgning’, som der står i det folketingsspørgsmål, der ligger til grund for Søren Pinds udtalelser om de afviste irakiske asylansøgere. Han er derimod fra den langt større gruppe af irakere, der igennem årene har fået asyl i Danmark, og senere er han blevet udvist ved dom, red.








Kommentarer
“….man må forvente er nemt integrerbare…”
Og hvem er det så, Søren Pind….
Jeg kan forstå, at du mener, det er israelere og japanere bl.a. Men hvad med russere….eller hvad med filipinenere eller hvad med folk fra Afrika eller Mellemøsten…eller USA…eller Sydamerika…
Personligt har jeg kendskab til mindst 2-3 rumænere som aldrig vil blive tiltstrækkeligt integrereret i det her land, ikke mindst pga. deres stærke og vedholdende næsten fanatiske gudstro. Personligt har jeg også kendskab til indtil flere østeuropæeres syn på f.eks. homoseksualitet og adoption og homoseksualitet generelt.
Personligt har jeg også kendskab til mindst 2-3 folk fra Afrika, som er veluddannede, har høje uddannelser (en er matematik-lærer) som uden videre ville kunne blive integreret i det her samfund, ligesom jeg har kendskab til folk fra f.eks. Pakistan eller Indien som også er (vil blive) en gevinst for det her samfund.
Også deres familier….
Men bortset fra det, så er det jo slet ikke det her, det drejer sig om: Det drejer sig om at staten vil bestemme, hvem danske statsborgerne (danskerne) skal gifte sig med. Og stort set alle de personer ovenfor er udenlandske statsborgere; derfor kan de godt få deres familie hertil.
Danske statsborgere kan ikke, før deres kærester og koner har opfyldt en række regler og taget en masse prøver. Pind, du vil så gøre det nemmere for f.eks. japanere og israelere at blive kærester og koner til danske statsborgere; de behøver nemlig ikke længere at tage indvandringsprøven.
Og hvorfor?
Jo, fordi du, DF (og måske også V&K) har en for-dom (dvs. I tror, I formoder noget, som måske ikke er sandt) om at f.eks. japanere, israelere, eller kinesere? er lettere at integerere end f.eks. pakistanere (muslimer).
For det er jo, som det handler om, ikek sandt, Søren?
Det handler om en eneste ting: at forhindre at unge (og ældre) muslimske mænd og kvinder, som er danske statsborgere, finder sig en kæreste i udlandet(læs: forældrenes hjemland, dvs. Tyrkiet, Pakistan mv.) Og derfor opstiller man de her krav, så kun rige mennesker fra rige nationer som Japan, Israel mv. har råd til at komme hertil…
Og det her handler ikke om whites only, det handler om noget som er langt, langt værre: nemlig at du skriver dig direkte ind i en neo-imperalistisk traditon, hvor den vestlige civilisation er endemålet for al udvikling. Og hvis ikke andre folk kan se det ude i verden, ja så skal de opdrages til det.
Bag holdningen om hvem som er mere integrerbare end andre ligger den fordom, at mennesker fra Afrika f.eks. eller Mellemøsten er vilde barbarer, som skal opdrages af Vesten. Mine eksempler skulle gerne vise, at mennesker fra Afrika og Mellemøsten er præcist som du og jeg, Søren og alle andre også:
Mennesker først og fremmest.
Og så vil jeg glæde mig til at ortodokse jøder og højrefløjs-usa-kristne kommer til DK i hobetal; da vil Danmark ikke længere være Danmark…(ironi anvendt)
Denne kommentar er anbefalet af:
Yes Pind. Der følger kritik med posten som stand-in for Pia K. Men det vidste du vel, da du lod dig udnævne til majonet-dukke.
Hvor i al verden Løkke ikke bare tager springet og udnævner en DF’er til udsmidningsminister fatter jeg ikke. For kønt er det ikke at se den ene ikke-DF’er efter den anden forvalte en menneskefjendsk politik. Og samtidig sælge den som borgerlig ansvarlighed.
Jeg hørte i ugens løb, hvordan små børn systematisk sendes ud af landet selvom de har en forælder med opholdstilladelse i Danmark. Blot fordi de er kommet hertil senere og har en forælder i hjemlandet. Og det selvom forældren i hjemlandet ikke kan eller vil passe sit barn.
Enhver der har stemt på V eller K blåstempler dette cirkus.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvor i al verden = hvorfor i al verden
Hvis den redaktionelle kommentar til Søren Pinds indlæg står til troende, er der virkelig tale om en presset minister, der anklager en kommende Cavling-privinder for at være løgnagtig… men hvad, i Integrationsministeriet er fordrejninger, skyklapper, formynderi og halve sandheder jo et adelsmærke.
Nå, men det er jo nok sandsynligt, at forslaget kommer igennem. Så har vi fuldt ud etableret en optagelsesprocedure, som bygger på den væmmelse, som angiveligt flertallet af danske folketingspolitikere føler over for somaliske (flygtninge)kvinder: Hun vil jo ikke integreres, hun er jo ikke til gavn for Danmark, ingen vil have hende som kollega, hendes børn kan sgu da aldrig blive til noget, hun taler ikke dansk, hun er analfabet og gør altid, hvad manden siger.
Dette er ikke et science-fiction indlæg. Jeg minder lige om, at Pia K. efter fremlæggelsen af forslaget om pointsystemet stolt annoncerede, at: “Den fuldstændig uuddannede, tilhyllede kvinde fra Pakistan eller Somalia - eller hvor ved jeg - har ingen mulighed efter det her for at komme til Danmark.”
Jeg ved sgu heller ikke, hvor hun kommer fra, men hvis en dansk statsborger gerne vil leve med hende her i DK og de sammen sørger for ikke at modtage kontanthjælp de første 7 år i landet, ja, så skal samfundet heller ikke blande sig i det.
At begrunde pointsystemet med tilstedeværelsen af en gruppe mennesker, der i bund og grund er kommet hertil som flygninge, og som er en meget differentieret gruppe rent uddannelsesmæssigt, det er for langt ude.
Ud over, at flertallet af de danske politikere har godtaget regnestykket indvandrer=udlænding=flygtning=familiesammenført=ingen særhensyn, så er jeg ikke overbevist om den økonomiske kalkule bag forslaget.
Det er selvfølgelig korrekt, at nogle indvandrere er en bedre forretning end andre. Det gør imidlertid ikke den lidt ringere forretning til en ulønsom forretning. DK har også om fem år brug for SOSU’er, der aldrig kommer i nærheden af optagelse med pointsystemet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Helt ærligt, og selv om jeg afgjort ikke kan lide søren pind, så synes jeg at den tilgang han fremlægger her er realistisk og rimelig, alt taget i betragtning.
New Zealand blev nødt til at lave et lignende system efter at landet blev oversvømmet af hippier, Canada har et, fordi det var meget attraktivt for amerikanere at flytte der, hvor de har sygekasse og alle mulige andre ting som USA ikke har.
Retfærdighed bliver der ikke - hvis det var tilfældet, så kom alle irakkerne og smed danskerne ud og overtog landet, efter at danskerne har været med til at ødelægge og forgifte deres eget land, og alle mennesker fra den tredie verden ville få fri indrejse, fordi danmark er et af de rige lande i verden, og således a priori er delagtige i udplyndringen af den tredie verden. Kun rimeligt fra et retfærdighedssynspunkt, at de skulle komme og overtage landet og de rigdomme der blot er blevet stjålet fra dem. Fra et retfærdighedssynspunkt. Og selvfølgelig fra deres retfærdighedssynspunkt. For danskerne ser det lidt anderledes ud. Og nu ved jeg godt, at der er masser af danskere som har stemt på venstre og DF, som absolut ikke har nogen god grund til at stemme på disse partier, bortset altså fra, at de er blevet propfodret med fordummelsesmaskineriet og ikke længere er i stand til at identificere deres egne objektive interesser, men når det er sagt, og vi altså har indrømmet, at danskerne har en vis skyld i deres egen situation, så lad os gå videre til at observere, at almindelige mennesker, i det store og hele intetsteds har virkelig indflydelse på deres liv og deres lands politik, og at danmarks deltagelse i destruktionen af irak og mange andre lande er noget som ikke-lydhøre regeringer, store virksomheder og kapitalfonde er skyld i - ikke rigtig almindelige danskere selv, og hvordan kan man så synes det er forsvarligt og rimeligt, at de skal oversvømmes med førnævnte udlændinge?
Og der er jo ikke plads til en halv snes millioner mennesker fra den tredie verden alligevel, eller hvor mange man nu kunne forvente ville komme her med lettere restriktioner, men hvor skal man så trække grænsen? Et eller andet sted skal man vel? Og kan det så ikke lisså godt være et sted, hvor det blir til at leve med?
Søren Pind er i sandhed Goebbels søn.
@ Bob Jensen
Desværre handler mange af reglerne på indvandreområdet ikke om at holde hobbe af mennesker ude. Jeg er ikke ekspert på området, men har talt med mennesker som er, så ret mig endelig, hvis jeg tager fejl):
Mange af dem, som gerne vil hertil som familiesammenførte, de kommer det alligevel. De kommer bare hertil via en anden ordning; som EU-borgere via malmø eller Tyskland og udnytter at de via ophold i nævte lande kan tage ægtefælde med til DK.
Så det er en blanding af chikane og symbolpolitik, når staten går ind og leger ægteskabspoliti og bestemmer, hvem en dansk statsborger må gifte og opholde sig med i DK. Og da man altså godt kan komme til DK med ægtefælde på trods af lovene, ja så får vi nok ikke 6 mio mennesker ind den vej - så var de kommet.
Mht. regler for at få permanent ophold eller dansk statsborgerskab, så er det i dag i princippet muligt at bo i DK uendelig uden nogen af delene. Og disse regler forhindrer som sådan ikke nogen i at komme hertil, men den forhindre mennesker i frit at kunne tage ud og rejse, være sikre på at kunne blive i landet med børn selvom manden skrider efter mange år osv. Disse love forhindre altså heller ikke 6 mio mennesker i at strømme til landet. Det gør bare livet usikkert for en masse menneskeskæbner.
”Hvis man ikke trækker grænsen, vil Danmark ophøre med at være Danmark”, konkluderer Søren Pind i sin klumme, men integrationsministeren springer behændigt over den ubestridelige historiske kendsgerning, at Danmark reelt ophørte med at eksistere som en selvstændig nation med en uafhængig indvandrer- og flygtningepolitik, da et stort flertal af Folketingets partier ratificerede Lissabon-traktaten på et repræsentativt grundlag i foråret 2008.
Husk lige Metock-dommen fra den 25. juli 2008.
Når det omhandler EU-medlemskabet og FN er der nemlig ingen som helst politisk ”slinger i valsen” mellem Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Socialdemokraterne, De Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, hvor de folkevalgte politikere (inklusive Søren Pind) snød fire millioner vælgere for en folkeafstemning om associationen til Europas Forenede Stater, og med fuldstændig konsensus blandt samtlige aviser herhjemme.
Den løbende debat om Danmarks førte indvandrer- og flygtningepolitik anno 2011 er ”brød og skuespil” for hele befolkningen. En slags moderne udgave af teaterstykket ”Kejserens Nye Klæder” med al sin triste virak. Alt sammen takket være EU og FN med sine ansigtsløse ikke-folkevalgte beslutningstagere. Men også på grund af det totale svigt fra næsten alle folkevalgte danske politikere samt en ukritisk dagspresse, som har valgt fuldstændig at negligere bestemmelserne i Grundlovens § 20 fra 1849.
Men det er trods alt helt ude af menneskelige proportioner, at sammenligne integrationsminister Søren Pinds politiske handlinger med begreber som ”apartheid” og ”whites only” – hvad enten beskyldningerne kommer fra individuelle personer eller dagbladet Information – for sådanne påstande er på alle måder en grov politisering af verdenshistorien, ja, regulær voldtægt af et par historieløse generationer, og dèt kan ingen anstændige journalister, meningsdannere, læsere og debattører være tjent med.
Trods alt.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Karsten Aaen:
Jeg studsede også over den samme formulering hos Søren Pind: ”..man må forvente er nemt integrerbare…”.
Det er jo åbenbart, at det neutrale personlige stedord ”man” kun giver mening, når det erstattes med et ”jeg” eller et ”jeg og Pia K.”
En så primitiv og gennemskuelig retorik er jo næsten en fornærmelse mod Goebbel.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Karsten Aaen.
“Personligt har jeg kendskab til mindst 2-3 rumænere som aldrig vil blive tiltstrækkeligt integrereret i det her land, ikke mindst pga. deres stærke og vedholdende næsten fanatiske gudstro.”
Betyder det, at vi kan deportere Krarup og Langballe?
Denne kommentar er anbefalet af:
Søren Pinds bidrag til tonen i debatten:
“Påstanden er lige så latterlig, som hvis jeg hævdede, at Bent Vinn Nielsen var Goebbels mentale søn og politiske arvtager”
Nå, så beærer (dis)integrationsministeren os røde lejesvende med et lille fransk visit, for på ubehjælpeligste vis at forsøge at tilbagevise en enkelt af de mange anklager mod hans person.
Det ville være klædeligt hvis JURISTEN Søren Pind ville være så elskværdig at forklare hvorfor FN’s racediskriminationskomite IKKE deler hans opfattelse af, at såkaldt ‘positiv særbehandling’ af visse grupper af udlændinge ikke er blatant diskrimination?
Og ved samme lejlighed kunne han jo så ligeledes holde op med at lege titte-bøh og SVARE på de vigtige spørgsmål, jeg stillede ham for snart længe siden her i samme publikation:
http://www.information.dk/265071
selvfølgelig er apartheid et urimeligt ord at bruge i denne sammenhæng, og endnu værre - det drejer debatten væk fra de reele problemer forbundet med vko’s udlændingepolitik.
men derfor kan man godt legitimt interessere sig for, hvilke mere eller mindre tydeligt fremkommende antagelser om verdenen og visse befolkningsgrupper, som er mainstream blandt magthaverne - de mennesker, der bestemmer, hvem der må komme ind, og hvem der skal blive væk. Det er ikke usagligt at interessere sig for magthavernes verdenssyn, netop fordi udlændingepolitikken ikke alene er præget af saglige økonomiske argumenter, men netop er styret af værdier. Og det er til tider nogle ret ubehagelige værdier.
Nu er alle Dr. Phil. Joseph Goebells børn døde, idet han hustru og to SS læger tog livet af dem i Førerbunkeren i slutningen af april 1945.
Derudover: den eneste Goebells søn der er i denne sammenhæng er Søren Pind til Demokratiets ligkiste, selv…
Søren Pind - mænden, der en gang opfordrede et grønlandsk folketingsmedlem til at “tage tilbage til indlandsiset”, og dermed jo har bevist, hvad hans tænke måde er - “vil basere adgangen [til Danmark] på objektive kriterier”. Men de “objektive kriterier”, han nævner, er jo fuldstændigt vilkårligt udvalgt. Dette gælder i særdeleshed den “gensidige visumsfrihed”.
Også racisme eller apartheit er baseret på “objektive kriterier”. Det afgørende spørgsmål er dog: hvilke værdier ligger bag udvalget af kriterierne? Når det gælder Sørens Pinds kriterier, kan enhver jo selv afgøre det.
Der er dog en god nyhed for nogle: I og med, at Mexiko med plads 56 på Human Development Index 2010 lige netop nåede at være med i den øverste tredjedel, er medlem af OECD og der gælder gensidigt visumsfrihed, ville mexikanere så frit kunne indvandre til Danmark, mens det nok er svært for mange af dem at komme ind til USA.
(Men om de gider?)
Må man være så fræk at spørge hvilken politik Informations læsere ville fortrække der blev ført på dette område?
Canada har et system som regulerer indvandring, ja, men for udenlandske statsborgere. Canada kunne aldrig nogensinde finde på at forbyde canadiske statsborgere at gifte sig med udenlandske stats-borgere, uanset om de kommer fra USA, Marokko, Kina eller Japan.
Det, man gør i DK nu, er det, at man reelt forbyder danske statsborgere at gifte sig med statsborgere fra visse lande, dvs. mennesker fra Afrika eller Mellemøsten. Da man forventer (har en fordom) om at mennesker fra de her lande ikke er integrerbare, kort sagt: de er vilde, ucviliserede mennesker….
I Canada kan man, hvis man er indvandrer, tage sin familie med. Og hvis man er canadisk statsborger bestemmer man selv hvem man vil giftes med, ikke staten.
Mht. at Søren Pind er jurist, skal jeg gøre opmærksom på at det var mange af dem, der stod bag lovene i Tyskland i 1930erne også…
Denne kommentar er anbefalet af:
Det lyder godt Karsen Aaen, men hvis folk frit kan få familiesammenføring til Danmark, så er vi tilbage i perioden 1983-2002 med kædeindvandring, systematisk familiesammenføring, reproduktion af sociale problemer, opbygning af parallelsamfund etc.
En sådan udvikling ønsker jeg ikke for mit land.
Man ikke forbyde danske statsborgere at gifte sig med udenlandske statsborgere, skelne mellem hvem tror (pga. fordomme) som er integrerbare og hvem som ikke er. Især ikke, når man mener at mennesker fra bestemte dele af verden ikke er integrerbare i Danmark.
Jeg er ganske sikker på at Søren Pind og andre, jeg selv inklusive, ville betakke mig for at få 200.000 ortodokse jøder til landet. Men det er det vi risikerer at få, fordi Søren Pind åbenbart mener, at israelere er (nemmere) bedre at integrere end f.eks. en somalisk matematik-lærer…
Søren Pind og det parti han tilhører, ser ikke ud til at have problemer med at integrere DF´s retorik i egen selvforståelse og det helt uden test og kryptiske prøver.
Denne kommentar er anbefalet af:
Har Søren Pind i øvrigt undskyldt overfor den uskyldige asylansøger, hvis billede han linkede til på sin blog og fejlagtigt beskyldte for pædofili og voldtægt? Har han undskyldt sin forherligelse af Hell’s Angels’ racistiske “Sjakalmanifest”, hvor han hylder morderiske rockere som frihedskæmpere? I så fald må titlen på indlægget siges at ramme ham i nakken som en boomerang.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Jens Espersen:
Den ‘kædeindvandring’ du taler er jo ikke bare fortsat men decideret ØGET under de sidste ti år med VKO.
Under de nuværende regler kan enhver udlænding, der indvandrer til Danmark frit medtage sin familie uden at nogen skal bestå prøver eller stille bankgarantier osv.
Det du reelt plæderer for er, at Danmark fortsat diskriminerer EGNE STATSBORGERE ved at nægte deres familie ophold baseret på et umenneskeligt pointsystem, som tilmed nu også sorterer yderligere i de DANSKE STATSBORGERES familiemedlemmer udfra deres nationalitet. Men samtidig stiller Danmark INGEN KRAV til medfølgende familiemedlemmer til udenlandske indvandrere.
Du mener altså at det kun er rimeligt, at indfødte danskere udelukkende har ret til at leve og bo i deres fædreland, sålænge de husker at gifte sig med enten andre indfødte danskere, alternativt ‘vestlige’ udlændinge (hvis altså de har penge nok til at betale den store statsafgift VKO har indført på udenlandske ægtefæller).
Det er i mine øjne et dybt usympatisk synspunkt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Dette her handler om ÆGTEFÆLLESAMMENFØRING for DANSKE statsborgere eller folk med permanent opholdtilladelse i Danmark. Ikke om åbne grænser og fri indvandring. Vi taler om 3600 tilladelser i 2010 og korrigeret for faldet på 48 % af ansøgninger i 2011, bliver det altså 1880 tilladelser i 2011, hvis man tager udgangspunkt i de gamle regler.
Og disse tal er inklusive ægtefællesammenføringer efter EU-reglerne, som ikke kræver sprogtests og points. Så vi taler altså om en meget lille gruppe, som regerngen vil gøre det meget svært for. Hvorfor ikke bare give os vores menneskerettigheder? Det er signalpolitik, som ikke har den store virkning på indvandringen i Danmark, men stor indvirkning på dem af os, som er ramt af dette populistiske cirkus.
Hvad er det lige, der gør min civilicerede, veluddannede, rare, feministiske, hårdtarbejdende, marokkanske akademikermand dårligere til at integrere sig, end en kristen fundamentalistisk amerikanerfra prærien? Min mand taler 5 sprog, er uddannet efter det franske uddannelsessystem, som man bruger her i Marokko, ved mere om Grundtvig og Søren Kierkegaard, end jeg tager sin del af de huslige opgaver og er i det hele taget et dannet menneske, tolerant og åben.
For 3 år siden købte vi et 32 timers internet danskkursus til min mand, da vi troede at vi skulle bosætte os i Danmark, det kostede 12.000 kr. og det var billigt (en vennetjeneste) på det tidspunkt. Omregnet til 600 timer, er det 225.000 kr. – lad os så sige, at det måske kan gøres i Danmark for 50.000 kr. … + økonomisk sikkerhedsstillelse på 100.000 kr. + 7775 kr. for at søge om ægtefællesammenføring + 3600 kr. for indvandringsprøve (hvis den bestås første gang ellers er det 3600 igen hver gang) + flytteudgifter 40.000 kr. + indskud i en lejlighed 50.000 kr. = 272.775-447.775 kr., FØR MAN OVERHOVEDET VED OM MAN FÅR OPHOLDSTILLADELSE + at min mand må forlade sit gode job, for at kunne være 3 måneder i Danmarkfor at gå til indvandringsprøve + at vi må sælge alt, hvad vi ejer her. ALT SAMMEN FØR VI OVERHOVEDET VED OM VI FÅR DEN ÆGTEFÆLLESAMMENFØRING. Tror de vi er idioter eller millionærer alle sammen?!
Vi er begge veluddannede og har en normal indtægt. Normal for hans vedkommende her i Marokko betyder ca. 3000 kr. om måneden – det kan enhver regne ud, at vi ikke kan spare op af her. Han kan forsørge mig her, men der er ingen jobmuligheder for mig her tæt på Sahara. Jeg ville sagtens kunne forsørge ham i Danmark, til han fandt arbejde/videreuddannelse. Jeg vil bare gerne have lov til at have mulighed for at leve i mit hjemland med min ægtefælle.
På et tidspunkt vil jeg jo også gerne introducere min mand for min kultur, være bedstemor for de børnebørn, jeg vel får på et tidspunkt og være tæt på mine nu unge voksne børn. Mine forældre bliver jo heller ikke yngre, og min brors børn ville jeg også gerne følge. Menneskerettigheder og retten til familieliv – min bare!
Jeg håber virkelig at I får stemt de xenofober hjem under den sten, hvor de hører hjemme. Og at oppositionen så holder, hvad den lover. Jeg har nemlig mistet min stemmeret ved at være tvunget til at bo her længere, end de to år, vi oprindeligt troede, vi skulle være her. Vi havde fået familiesammenføring efter de gamle regler, men var nødt til at blive her, fordi min mand alligevel ikke kunne løses fra sin arbejdskontrakt med den marokkanske stat. Jeg føler mig snydt af Danmark.
Jeg kunne godt tænke mig at se en opgørelse over, hvor mange kærlighedsflygtninge, denne regering har skabt med sine idelige og menneskerettighedskrænkende stramninger på indvandringspolitiken.
Denne kommentar er anbefalet af:
Søren Pind er bestemt ingen Goebbels. For Goebbels fortalte det tyske folk lige præcis hvad nazisterne havde tænkt sig at gøre. Her var ingen skam, ingen tilbageholdenhed. Folket fik høre nazi-planerne for jødeudryddelsen og tusindårsriget helt uden omskrivning.
Næh, Søren Pind er nærmest en anti-Goebbels, for her præsenteres VK0’s grænselukning med, at man skam vil gøre det lettere at komme ind i landet. Men han har tydeligvis lært af Goebbels, som jo sagde:
“Hvis man fortæller en stor løgn ofte nok, og man bliver ved med at gentage den, vil folket til sidst komme til at tro på den.”
Og rollen som propagandaminister har Søren Pind ligeledes tilfælles med Goebbels. Han er uden sammenligning regimets mest aggressive demagogiske ind- og oppisker . Men buuuhuuuu hvor må lille Søren hyle og klynke når nogen kritiserer ham! Så bryder han ud i raseri som en anden skallesmækkende mimose. Og go’e gamle Information lægger spalteplads til hans ynkelige klynk.
Tænk sig, at være minister! Tænk hvor priviligeret en stilling det er! Tænk, at man har mulighed for at få gennemført sine ideer! Tænk, at blive fragtet rundt af chauffør til folk, som rent faktisk vil høre hvad man har at sige! Tænk at have fri adgang til presse og TV! Tænk, at man kan lukke døren bag sig med et dusin embedsmænd og planlægge lovgivning og fremtiden for rigets borgere! Tænk at være så priviligeret, og oven i købet til en fyrstelig gage og lukrativ pension. Hvorfor FANDEN skal vi så præsenteres for en gang klynk og vræl hver gang Søren Pind og hans politik bliver kritiseret?
Denne kommentar er anbefalet af:
Karsten Hansen, folk kan gifte sig med hvem de vil. Men de får ikke automatisk ret til familisammenføring til Danmark.
Martin Hansen, jeg kan ikke rigtig følge din udlægning. Hvem er det der frit kan indvandrer til Danmark? Tænker du på EU borgere?
Jeg kan sagtens følge jeres principelle indvendinger, men der jo en grund til at de regler eksisterer.
Jeg beklager hvis du finder det usympatisk, men jeg sover fint om natten. Min primære bekymring er Danmark samt de mennesker der bor her i forvejen. Og i et smørhul som det danske med meget generøse velfærdsordninger, er vi nødt til at føre en restriktiv politik i forhold til hvem vi tildeler rettigheder. Alene de økonomiske konsekvenser må efterhånden være åbenbare for enhver. Dertil kommer de kulturelle og sociale udfordringer, men det er en anden diskussion.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jens Espersen, der er ikke med rimelighed nogen, der kan diktere danske statsborgere, hvem de må bringe ind i landet som ægtefælle! De har den samme adkomst til at bestemme dette for sig selv, som enhver anden borger har. Sådan er forholdet mellem borger og demokratisk stat. Det må vi holde fast ved. Det er ikke noget, nogen kan bestemme henover hovedet på borgeren. For som borger står han i et suverænt forhold til landet. Andre mennesker, uden tilknytning til landet, kan man behandle efter andre regler, dem er man ikke på samme måde ansvarlig overfor. Men i forhold til borgeren kan man alene vedtage betingelserne for borgerrettens udfoldelse.
Desuden er der ikke længere, som mange indlæg fortæller, nogen særskilt grund til at komme hertil pga. velfærdsydelser eller andet. Alene den ånd, de gives i, burde få folk til at holde sig langt væk. Det offentlige system har forlængst forladt rollen som støtte for hin enkelte, der har hjælp behov.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Jens Espersen:
Nej, jeg tænker ikke i denne sammenhæng specielt på EU-borgere, selvom disse også har langt bedre forhold for familiesammenføring her i Danmark end danske statsborgere har.
Jeg taler om INDVANDRERE, som du jo er særligt bekymret over. Sandheden er nemlig, at indvandrere, også dem fra Pakistan, Indien eller Saudi-arabien har FRI ADGANG TIL FAMILIESAMMENFØRING i Danmark, i modsætning til Danmarks EGNE STATSBORGERE.
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forklare det tydeligere for dig? Du kunne evt. ved lejlighed sætte dig ned og kigge på denne liste fra Udlændingeservice over grupper af indvandrere, som frit kan få familiesammenføring i Danmark uden andet krav end en arbejdstilladelse:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/arbejde/arbe…
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg glemte minsandten den vigtigste pointe: kun fordi andre lande IKKE gør som Danmark, undgår vi, at danskere kan ende i en situation uden ret til at bosætte sig noget sted.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvordan kan en “frihedsminister” mene, at folk fra slyngelstaten Israel ligner os i Danmark???
@Bob Jensen
“New Zealand blev nødt til at lave et lignende system efter at landet blev oversvømmet af hippier”.
Er det så alle de hvide tidligere straffefanger, der voldtog landet og lavede ekskluderende love for den oprindelige maori befolkning, der ville udelukke hippier?
Og når du siger, at Canada har et, fordi det var meget attraktivt for amerikanere at flytte der, hvor de har sygekasse og alle mulige andre ting…
Er dem du udnævner til amerikanere, så de hvide kristne mennesker der oprindeligt kom fra Europa og dræbte og udplyndrede de oprindelige befolkninger i Nordamerika, eller de hvide kristne mennesker der kom fra Europa, og dræbte og udplyndrede de oprindelige befolkninger i Syd- og Mellemamerika?
Denne kommentar er anbefalet af:
@Peter Hansen, 4. juni 2011 kl. 16:22:
Til orientering kan jeg oplyse om, at Udlændingeservice IKKE undersøger, om det overhovedet er muligt for en dansk statsborger at opnå opholds-og-arbejdstilladelse i vedkommendes ægtefælle’s hjemland når de deporterer disse.
Det mener Udlændingeservice efter eget udsagn i et intern notat er alt, alt for besværligt at gennemskue…
Denne kommentar er anbefalet af:
De regler, som New Zealand og Canada har lavet, handler om arbejdstilladelser til udlændinge. Ikke om Æ-G-T-E-F-Æ-L-L-E-S-A-M-M-E-N-F-Ø-R-I-N-G for landenes egne statsborgere.
Denne kommentar er anbefalet af:
HOV! Og vores udenlandske ægtefæller kommer sørme ikke til Danmark for at nasse på systemet. Vi skriver nemlig under på ved ansøgning om ægtefællesammenføring, at den danske ægtefælle kan forsørge den udenlandske ægtefælle. Hvis den betingelse ikke længere gælder, eller den danske ægtefælle har modtaget sociale ydelser, kan opholdstilladelsen ikke forlænges efter de 2 år, den gælder. Derudover lægger vi en garanti på 100.000 kr., som skal dække, hvis der bliver tale om sociale udgifter for kommunen til den udenlandske ægtefælle. Kommunerne fortæller, at denne garanti stort set aldrig kommer i brug. Altså koster vores ægtefæller ikke den danske stat, tværtimod må vi gå ud fra at de rent faktisk bidrager positivt til økonomien i Danmark.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nye tider, nye ordsprog - http://www.information.dk/269937
PS. Garantien gælder, til vores ægtefælle opnår permanent ophold. Det gør han/hun kun, hvis han/hun har kunnet forsørge sig selv eller er forsørget af sin danske ægtefælle. Efter den nye lov, kan permanent opholdstilladelse i princippet opnås efter 4 år, men i praksis er det uendeligt svært og de 100.000 kr. står og samler støv i banken til en elendig rente gennem rigtig mange år, hvor de kunne have været i omløb i det danske samfund, eller være brugt til bedre/videre uddannelse af den udenlandske ægtefælle f.eks.
Pinds sprogbrug:
“nemt integrerbare”
“objektive kriterier”
er det kvæg vi taler om?
” … vil Danmark ophøre med at være Danmark. ”
er det muligt?
” … vil Danmark ophøre med at være Danmark. ”
Det lyder som om hr.pind har et problem med en af de 2 ting her i livet som er sikker nemlig “alting forandre sig, intet forbliver det samme” og “vi skal dø”
Danmark ophøre nok ikke med at være Danmark, det bliver bare et andet Danmark ;O)
indtil han indser den fundamentale betingelse bliver han aldrig et tilfreds menneske, men vil altid være en Don Quixote og altid bekæmpe sine imaginære vindmøller.
Denne kommentar er anbefalet af:
Problemet er bare, at denne Don Pind rammer en helvedes masse rigtige levende mennesker i sin kamp mod sine imaginære vindmøller.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ellen
jeg er ganske enig.
det havde været bedre om han havde et lille æsel, et kosteskaft og INGEN ministerpost.
Så kunne han køre rundt i køge strandpark efter sine vindmøller.
Denne kommentar er anbefalet af:
De, der ikke kan komme ind i Danmark, kan vel bare spise kage.
Denne kommentar er anbefalet af:
Man skal da bestemt ikke afvise muligheden for, at Søren Pind har fået nogle gode råd af Brian Mikkelsen som åbenbart er meget begejstret for apartheid.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1186…
I øvrigt farer Søren Pind altid op som en polemisk trold fra en æske, når nogen rammer plet. Og det må man sige Bent Vinn Nielsen gjorde i sin klumme. I den grad.
Denne kommentar er anbefalet af:
Søren pind har ingen grund til at føle sig krænket- defameret over Bent Vinn Nielsens skriverier, han har selv kaldt Europarådets Menneskerettighedskommisær for “åbenlyst idiot”.
Det var godtnok kun til 4000 tilhørere, og derfor ikke i det offentlige rum. Sådan gør en fej hund, når han ikke offentlig tør sige sine infamiteter.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Jens Espersen
Hvilken politik på området?
1) Ud med pointsystemer og indvandringsprøver.
2) TIlknytningskrav: Det er klamt, men kommet for at blive i en eller anden udstrækning. Det afgørende er, at det hviler på retssikkerhed og ikke uigennemskuelige afvejninger.
3) 24-års-reglen: Hvis den har en ikke tilsigtet positiv effekt i, at flere unge nydanske kvinder gør sig gældende på arbejdsmarkedet og på de videregående uddannelser, kan man argumentere for, at den virker godt på noget. Men i forhold til tvangsægteskaber ved alle jo, at der skal andet til at bekæmpe det… godt nok hørte jeg astrid Krag bruge argumentet sidste efterår i Debatten, men det siger nok mere om SF’s vægelsindede udlændingepolitik end om virkeligheden…
4) Fri ret til familiesammenføring for danske statsborgere i kombination med økonomiske krav, der i en eller anden grad minder om de nuværende - dvs. fx de tidligere 50.000 i bankgaranti (gerne lavere) + tab af ret til forlængelse af midlertidig opholdstilladelse, hvis man havner på kontanthjælp (væk med starthjælp): Dvs. man skal være studerende, i arbejde eller dækket ind af den danske ægtefælle, når man bliver familiesammenført.
Derudover krav om danskundervisning.
5) I forhold til indvandring kan man sige, at det allerede i dag er relateret til arbejdsmarkedet/uddannelse. Men man kunne da bestemt overveje at sænke lønkravet for at tildele permanent ophold. Igen vil vi jo nok få brug for andet end højtuddannede indvandrere, det vigtigste er for mig at se tilknytning til arbejdsmarkedet, når vi taler indvandring.
6) Flygtninge. Stort set samme antal som i dag, men de skal behandles bedre i asylcentrene.
Samlet set skal man huske at forholde sig til, at den danske udlændingepolitik stadig - trods den ene skandale efter den anden - hviler på et betydeligt demokratisk fundament. Danskerne ville reelt et opgør med 80-90’er politikken, de manglede bare et flertal, der præsenterede muligheden for at gennemføre ændringerne.
Det er umuligt at forestille sig, at de etablerede partier (minus Radikale og Enhedslisten) grundlæggende vil ændre standpunkt tilbage til tidligere tiders politik. Vil man ændre noget på området, handler det først om at indse, at meget ikke kan ændres - DF har sådan set sejret ad H til, også selv om det skulle være slut nu. Danmark har inspireret andre europæiske lande, og EU-rettens frie bevægelighed bliver hånet mange steder i forhold til konsekvenserne for familiesammenføring.
Men jeg synes virkelig, at nok er nok nu. Pointsystemet er en ny, skærpende måde at gribe ind i statsborgeres kærlighedsliv. Og jeg tror ikke, at hverken pointsystemet eller det nye forslag vil blive årsag til, at Danmark holder op med at være Danmark. Hvis der en dag ikke er flere etniske danskere i Danmark, er det fordi, de etniske danskere er holdt op med at få børn. Og selv da vil Danmark jo egentlig stadig være Danmark… argumentet er så sørgeligt fra enministers side.
Jeg troede egentlig, at Søren Pind var ham den højtsyngende kendis fra Mads & Monopolet
Denne kommentar er anbefalet af:
ad 4)
altså + 2) og 3): En eller anden form for vag udformning af et tilknytningskrav + evt. 24-årsregel.
Søren Pind kan få sit Danmark for sig selv, sammen med sine klamme rockervenner, skattefuskere og nazi-politikerkammerater. Jeg er skredet med min udenlandske hustru, så snart det praktisk kan lade sig gøre. Jeg skal ikke nyde noget af at financiere sådan en uproduktiv juristnars lønninger, men endnu vigtigere er det at jeg ikke vil byde mine kommende børn og børnebørn at skulle registreres som 2. eller 3. generationsindvandrere af en flok underfrankerede racistiske politikere som nu også inkluderer S og SF.
Søren Pind og Astrid Krag: Jeg vil hellere æde glas og leve i landflygtighed, end jeg vil underlægge mig jeres modbydelige pointsystemer og betale jeres lønninger.
Kort sagt: fuck jer små opportunister!!!
Denne kommentar er anbefalet af:
Problemet ligger jo ikke i Danmark, men i det forhold, at levevilkårene mange steder er ringe. Vi bør derfor aktivt medvirke til, at folk får hjælp til oprør mod de tyranner, der sidder på magt og penge til ugunst for fællesskabet.
Danmark har sin største force i at være godt eksempel, og derfor gør det dobbelt ondt, at vi i snart et årti har været det modsatte, fordi en pubertær liberalistisk trang til at ødelægge et generelt velfungerende samfund har været i vælten.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nej, problemet i at mennesker søger væk fra undertrykkelse og fattigdom ligger ikke (kun) i Danmark, men i et kompliceret spil mellem de rige lande ift. de mindre rige lande i verden.
Men problemet i ikke at respektere danske borgeres ret til at gifte sig med og leve sammen med sin ægtefælle i Danmark…det ligger altså i Danmark.
Vores ægtefæller søger jo ikke til Danmark på grund af levevilkårene, men fordi de har været så uheldige at forelske sig i en dansker og kærligheden blev gengældt.
Så ja, det gør dobbelt ondt. Også at se sin elskede reduceret til nytteværdi og profit for et af verdens rigeste samfund. Gid han aldrig havde skullet igennem den nedværdigelse.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ellen Chakir, der er i den grad brug for, at danskerne tager samfundet tilbage og gør det til et sted, hvor det først og fremmest er godt at leve. Og det er det ikke som slaver for storindustrien.
Denne kommentar er anbefalet af:
Alt dette her nazistpjat. Jeg kalder Godwins lov på denne her…
=> http://en.wikipedia.org/wiki/Godwin%27s_law
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Jens Espersen,
“En sådan udvikling ønsker jeg ikke for mit land.”
Måske, men kunne du tænke dig en udvikling hvor du:
Skal have tjekket dit ægteskab, hver andet år og betale 1700 kr. for det.
Din ægtefælle i første omgang bliver “underkendt” som værdig borger i det land, som du er født og opvokset i.
DIT land stiller en lang række krav, fordi du ikke har giftet din med Maren fra Kæret.
Kravene skærpes og ændres, så du ikke løbende kan forholde dig til hvad du nu skal leve op til - og skærpes med tilbagevirkende kraft.
Selvom du på et tidspunkt har opfyldt alle krav, betyder det derfor ikke at du kan være sikker på at beholde din ægtefælle. Kravene ændrer sig måske inden næste ansøgningsdato.
Jeg ved godt hvilken udvikling i Danmark (MIT land) jeg ikke bryder mig om.
Eller lad os lave det fair for alle. Du, Jens Espersen, bliver i lighed med alle andre i Danmark fødte danskere, underlagt boligkrav, økonomikrav, jobkrav, sprogkrav og disse kan til enhver tid ændres - med tilbagevirkende kraft. Lever du ikke op til kravene, vil dit ægteskab blive opløst og du eller din ægtefælle sendt andetsteds hen. Lyder det rimeligt?
Denne kommentar er anbefalet af: