En af folkestyrets få vismænd - den radikale veteran Niels Helveg Petersen - blev forleden citeret for en ny naturlov: Vand løber nedad, men magt stiger til hovedet. Det er også Niels Helveg der har sagt at det skal være endog meget vanskeligt at ændre en grundlov, men det skal ikke være umuligt. For Danmarks Riges Grundlovs vedkommende er det næsten umuligt. I paragraf 88 har grundlovsfædrene foruden tekstens andre såkaldte konservative garantier indbygget én aldeles afgørende i selve lovens paragraf om loven:
Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. …. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.
En regering skal med andre ord i ambitionen om en grundlovsændring først overbevise et flertal i et siddende ting, dernæst vove pelsen og udskrive nyvalg, som i betragtning af befolkningens almindelige konservatisme og ubehag ved forandringer af netop den art, sagtens kan blive tabt med et brag. Herefter, såfremt det lykkes at vinde valget, må regeringen kunne fremsætte det eller de samme grundlovsændringsforslag igen, og herefter risikere at tabe en folkeafstemning, hvor vælgerflertallet skal være på mindst 40 procent af de stemmeberettigede. Selv da lokummet brændte i 1953, og det gjorde det, fordi prins Knud og dennes maskuline afkom ifølge den gamle grundlov fra 1915 (1920) stod til at arve riget frem for kong Frederik og dronning Ingrids udelukkende feminine avl, var det på et hængende hår. Folkeafstemningen, som dengang ifølge 1915-grundloven var sat til et flertal af mindst 45 procent af samtlige vælgere, stemte lige akkurat ændringerne i hus. En margin på 0,76 procent havde begrebet kongehusets problem og slæbte derved også de øvrige forslag med afskaffelsen af Landstinget som det vigtigste, over den høje tærskel.
Skiftet samfundsprofil
Siden er der ikke sket noget bortset fra justeringer af valgretsalderen, der ikke regnes for egentlig grundlovsændring, samt ændring af tronfølgeloven som ved et prokuratorkneb af VK- regeringen også blev fraregnet.
Den uændrede grundlov er således snart 60 år gammel. Danmark har i mellemtiden flere gange totalt udskiftet samfundsprofil. Bevæget sig fra landbrugsland over industriland over informationssamfund til videnssamfund, til hvad Danmark nu er, som ikke er godt at vide. Befolkningssammensætningen er påfaldende meget anderledes end i 1953, da der til stor forbløffelse for københavnerne gik en neger rundt på Vesterbro, da man stadig hældte cikorieerstatning i kaffen, mens sporvognsannoncerne hævdede at det er Richs der driks, men Danmark der duer, og Martin A. Hansen, et godt stykke tid før modernismen tog et tigerspring, fortsat var det halvtrist indadvendte usexede tiårs mest benovet beundrede forfatter.
Grundloven af 1953 blev til i en tid, da Jean Monnet to år før havde fået Kul- og Stålunionen på benene i et behjertet forsøg på at fredeliggøre verdensdelen efter militarisme, fascisme og nazisme, 40 års verdenskrige og siden truslen fra øst.
Grundloven af 1953 er fra en tid, da internationale organer som De Forenede Nationer og Europarådet efter århundredets bitre erfaringer kæmpede en brav kamp for at knæsætte demokrati og menneskerettigheder i en martret verden. Grundloven af 1953 med sin antikke paragraf 20 stammer fra tider, hvor staternes suverænitetsafgivelse i en bedre sags tjeneste end pur national egoisme var et utrygt begreb. Grundloven af 1953 opererer med bestemmelser og begreber, som kun har mening ved en velvillig tolkning af landets statsskik. Kongen udnævner og afskediger således sine ministre, kongen handler på rigets vegne, etc. Diktatorer på besøg siges at have udtrykt grøn misundelse over den danske grundlovs klare placering af magten hos statsoverhovedet.
Grundloven af 1953 foreskriver at kongen, som jo lige så godt kan være en dronning, er medlem af den luthersk-evangeliske kirke. Dette må siges at være en vidtgående direkte menneskeretskrænkende bestemmelse og dét for et hvilket som helst menneske, at man grundet fødsel og menneskeskabt lov er dikteret tilhør til én og kun én guddom i én og kun én tolkning ved en magtliderlig antisemitisk bondehadende frafalden tysk munk i 1400-tallet. Monarken kan det end ikke tillades at være ikke-troende og stå uden for en religion, uanset at majestætens undersåtter i støt stigende antal fravælger guderne og melder sig ud af statskirken.
Grundloven forordner nemlig en sådan, der imidlertid betegnes som folkekirke, men som statsretsligt i realiteten er en statskirke, underlagt både minister og Finansudvalg.
Skæbnesvangre mangler
Grundloven af 1953 fastsætter Folketinget som administrativ og bevilgende instans ved tilkendelse af statsborgerskab, en bestemmelse som har vist sine skæbne- svangre mangler i forkerte hænder, og som i konkret forstand har berettiget den Niels Helveg’sk formulerede naturlov om magtens raske færd fra mavefornemmelser til hovedet. En rigsretssag er formentlig under opsejling mod den minister, der her har forvaltet kritisabelt. I en bedre af alle verdener ville også de folketingsmedlemmer, der her har misbrugt Grundlovens forældede indretning, pålægges strafansvar.
Grundloven af 1953 indskriver ikke de almene og internationale menneskerettigheder i sin tekst. Markerer eksempelvis ikke at tortur aldrig må anvendes, samt er påfaldende distræt i omtalen af varetægtsfængsling, der ikke bør bruges som straf, men som ganske åbenbart bliver det.
Grundloven af 1953 nævner ikke med rene ord ombudsmanden, institutionen er nemlig fra 1954.
Grundloven af 1953 forudsætter som naturlov af samme lødighed som det nedadløbende vand at magtens tredeling er sikret, fordi denne rigtigt nok er angivet. Men magtens tredeling er langtfra sikret, hvilket de sidste ti år vidner om. De udøvende blander sig rask væk i den dømmende magt, og den lovgivende og udøvende er i en foreliggende flertalskonstellation ét fedt.
Grundloven af 1953 fastsætter ikke den frie presse eller public service i rimelig licensfinansieret uafhængighed som en sikret og garanteret fjerde samfundsmagt og som livsnødvendig kontrollerende instans.
Grundloven af 1953 er kort sagt grinagtigt forældet. Alene bestemmelsen at man ikke uden nærmest overmenneskeligt moralsk udstyrede politikere kan forandre noget som helst i teksten, slår den i hartkorn med sent udviklede samfund, man nødigt sammenligner sig med.
En bister håndfuld grundlovsbevarende fanatikere med kerne i Dansk Folkeparti modsætter sig reformer. Kæmper endog med næb og kløer mod initiativer der under ordnede forhold og med et forsvarligt budget ville kunne drøfte en kommende reform. At ville fastholde Grundloven af 1953 for enhver pris og i stædig insisteren på Grundlovens nationale umistelige hellighed er det samme som fornægtelse af altings forandring. En fornægtelse af altings forandring er udtryk for at magten ikke alene er steget fornægterne til hovedet, men også over det.
Kommentarer
Forstandige betragtninger fra Georg Metz. Som altid…
Hvad der derimod ikke er som vanligt, er et Georg Metz kan gribes i ukorrekte udsagn. Det kan som bekendt ske for selv den bedste…
“Grundloven af 1953 foreskriver at kongen, som jo lige så godt kan være en dronning, er medlem af den luthersk-evangeliske kirke. Dette må siges at være en vidtgående direkte menneskeretskrænkende bestemmelse “
Det kan givetvis siges, men det må (kan) siges at være noget sludder ;-)
Grundlovens (nuværende) § 4 oplyser, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke. Denne paragraf er noget nær meningsløs, da hverken den ene eller anden kirke er defineret noget steds. Men det er menes med “folkekirke”, er formodentligt et antonym til den tidligere kirke, der var kongens kirke og således statskirke.
Når det national-kirkelige fremover skulle svare til hvad befolkningen troede og mente, var det kun naturligt at statsoverhovedet (der også var, og er) den nationale kirkes overhovedet, skulle formenes adgang til at forme kirken efter eget hovede. Derfor måtte Kongen indordne sig folkets kirke, og ikke f.eks. konvertere til katolicisme.
“Grundloven af 1953 fastsætter Folketinget som administrativ og bevilgende instans ved tilkendelse af statsborgerskab”
Kan det virkeligt passe? Så vidt jeg kan se, er 1849-Grundlovens bestemmelse om at den lovgivende forsamling kan tilstå udlændinge indfødsret ved lov, videreført som den var oprindeligt. En paragraf, hvis indhold er en ekstraordinær mulighed for at tildele nogle indfødsret, som ikke kunne bevilges den administrativt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nå, men så kan vi jo lige så godt opgive, og undlade at spilde mere tid på at få ændret Grundloven.
Vi lever i en anden tid, og med 10 års lusket politik, fordummende tv, og undervisning der efterlader store grupper uden kapacitet til at kunne læse dette Intermetzo, er løbet kørt.
Måske kunne man få folket til stemmeurnerne hvis det blev spurgt om hvorvidt dronningen har X-faktor eller ej, og hvis man kunne vinde en tur på Bakken for hele familien som førstepræmie og mange DVD’er med Olsenbanden som ekstrapræmier for det rigtige svar.
Så kunne man muligvis snige et par andre væsentligheder ind i hele spørgsmålet. Det vil der såmænd ikke være så mange der opdager.
Denne kommentar er anbefalet af:
Heinrich R. Jørgensen
Uha da, en ballade der kunne være kommet ud af det i disse tider, hvis kongen/dronningen var konverteret til Islam og dermed gjort kirkerne til moskeer ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Metz for hulen. Hvad er det dog for en forfatning, vi arme daner må slæbe med??
Mon svensken snart kommer og indfører demokratiet i dette fortabte land? Deres Grundlov er da noget mere klar i mælet: Magten hviler på folket.
Denne kommentar er anbefalet af:
Inger Sundsvald:
“Uha da, en ballade der kunne være kommet ud af det i disse tider, hvis kongen/dronningen var konverteret til Islam og dermed gjort kirkerne til moskeer ;-)”
Ja, men af de forkerte årsager ;-)
Klausulen angående kongens pligt til at have rod i “evangelisk-luthersk” kristendom har ikke længere noget funktion, da kongen i praksis intet bestemmer.
GRL § 12 udtaler godt nok, at kongen er øverste myndighed i så godt som alle rigets anliggender, men politikerne har ladet hånt om denne bestemmelse siden 1901.
Hvis tronragernes - de politiske partiers - magt skulle indskrives i en Grundlov, burde det logisk set være de nye herrer i huset, der skulle være opfattet faf en klausul om at have rod i det evangelisk-lutherske. Altså hvis der er noget ræson i at Grundloven skal forhindre landets magtfulde i at diktere folkeovertroen.
Søren Lom:
“Mon svensken snart kommer og indfører demokratiet i dette fortabte land? Deres Grundlov er da noget mere klar i mælet: Magten hviler på folket.´”
De løsrivelsesivrige færinger har flirtet med en egen forfatning, til fremtidigt brug. I denne fremgår, at magten udgår fra folket, eller at folket er suveræn. Præcis den detalje har vækket danske politikeres vrede.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ingen tvivl om grundloven, trænger til en moderne hånd.
I den Tyske grundlov er det ikke Monarkens suværenitet ej heller verdensåndens ( forbundet af stat og kirke ) men individets suværenitet der er ukrænkelig.
Ak ja. Men vi er for få. Vi kan end ikke fylde kantstenen om Tahrir-pladsen halvvejs rundt om vi så lå på langs.
Sundsvald har sin rammende analyse af hvad de sidste 10-15 års pølse-tv, web-roulette, -poker og facebook-kultur har forvandlet landet til.
Et flertal af danskere synes at være enige om, 1. at Grundloven er utidssvarende, og 2. at paragraf 88 stiller sig i vejen for ændringer. Så hvorfor ikke begynde, hvor enigheden er størst: med Grundlovens paragraf 88, i stedet for at gå i detaljer om alle dem, der ikke er enighed om?
Denne kommentar er anbefalet af:
Kan vi ikke bare begynde at skrive en ny Folkegrundlov?
§1 Danmark er et demokrati som bygger på menneskerettighederne og folkeretten, og magten udspringer fra folket. Demokratiet skal gælde i alle grene af forvaltningen og det offentlige liv både centralt og lokalt.
$2 Loven skal sikre individets ret til velfærd, sundhed og sikkerhed.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det kan man ikke iflg. Grundloven.
Er problemet trods alt ikke også, hvis grundloven alt for let kan forandres i en retning “man” ikke bryder sig om? Metz foreslår ændringer i en for mig behagelig og fornuftig retning, men hvad med de ubehagelige? Det forekommer at være vigtigt, i al fald for undertegnede ,at en regering er villig til at lægge hovedet på blokken for en forandring…
Denne kommentar er anbefalet af:
Søren Lom har aldeles ret. Rigets forfatning er en ommer, og har været det lige siden Junigrundloven fra 1849.
Det danske rige har reelt befundet sig i en permanent forfatningskrise i foreløbigt 162 år, da forfatningen på trods af stor omtanke fejlede eklatant på væsentlige områder.
Den værste fejl er, at fortolkningsretten til grundloven tilfalden regeringen, alternativet et flertal blandt lovgiverne. Således kan de udlægge teksten som de vil - hvilket er sket igen og igen. Grundlovens ord har praksis ingen gyldighed, da ingen “neutral” kan udtale som om hvad der er lov og ret, og hvad ret færd ifht. Grundloven må og skal være.
Landets grundlove har alle det til fælles, at de er udtryk for at magt er ret. De beføjelser forskellige magtfulde aktører har ranet i tidens løb, er til dels siden blev legaliseret i form af Grundlovsændringer, der har ændret loven i retning mod gældende praksis. Den ulovlige praksis der blev introduceret af de der havde magten til det, er siden blevet blevet ophøjet til lov af selv samme magtfulde aktører.
Befolkning og det royale dynasti har sådan set et skæbnefællesskab. De er gjort afmægtige, og holdes for nar.
Det stækkede monarki der skulle være en fællesnævner, der havde nationens langsigtede interesser i sinde, er blev knægtet, og gjort til ligegyldige marionetter, der alene får lov at overleve som parodi såfremt de ikke pådrager sig de politiske magthaveres ugunst. Dynastiets opgave ses helst at være, at de er antikvariske, umoderne og navnligt latterlige. De politiske herskere skulle gerne kunne sole sig i, at de repræsenterer noget der er mere moderne og at de er et opgør med bagstræberi og privilegier.
Befolkningen fik aldrig andel i magten. Hverken i 1849, 1866, 1885, 1901, 1915, 1920, 1939, 1953 eller ved nogen anden lejlighed. Hver gang har det drejer sig om de politiske partiers indbyrdes kampe og bestræbelserne på at de politiske partier kunne etablere sig som den herskende klasse. Ikke fordi de politiske partier dermed er blevet almægtige, men fordi magtfulde interesser kan fremmes via systemet med politiske partier.
Denne kommentar er anbefalet af:
Politikerne er, efter Grundlovens ordlyd, befolkningens repræsentanter overfor kongen.
Hvis befolkningen er utilfreds med dem, er det en sag mellem befolkningen og repræsentanterne.
Ændringsparagraffen - § 88 - er ikke til hinder for at man vedtager forbedringer af f. eks. menneskerettighederne som et tillæg til grundloven - svarende til de amerikanske Amendments.
F. eks. kan man vedtage en bedre sikring af retten til en bolig, af retten til arbejde/understøttelse, eller retten ved klager over det offentlige system.
Man kan også sætte grænser for, hvor langt den udøvende magt må disponere på egen hånd.
Fortsat efter Karsten Olesen.
§73 stk 1 - “Ejendomsretten er ukrænkelig.” Og det er den så alligevel ikke, For : “Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden almenvellet kræver det. Det kan kun ske ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”
Folketinget kan altså indskrænke ukrænkeligheden så meget det har flertal til.
Jeg kræver derfor min ejendomsværdiskat tilbagebetalt, som fuldstændig erstatning for begrænsningen retten til min ejendom.
Jeg har som et billede til at lette forståelsen, foreslået en sofaværdiskat. Det må være rimeligt, at jeg bidrager til almenvellet ved at eje og bruge min sofa. Bare en beskeden ide til begge sider i salen. Det kan nåes endnu inden 2020.
Tak til Metz for en sjælden praktisk og forståelig artikel.
serlvfølgelig kan man vedtage såkaldte amendments - kendes fra den amerikanske forfatning i rigt mål - til grundloven, men er det ikke på mange måder en let løsning, som altid vil være åben for fortolkning og dermed helt afhængig af den til en hver tid siddende amerikanske højesteret i sin fortolkning.
Hvorfor dog bare ikke sikre menneskerettigheder, ytringsfrihed og religionsfrihed direkte i loivteksten til grundloven og dermed bl.a. grundfæste den direkte adskillelse mellem kirke og stat.
Hvad er der at være bange for, hvis vi ønsker at opretholde DK som et demokratisk og åbent og sekulært samfund. Det er højst påkrævet
Jeg tror ikke den amerikanske model med Amendments er vejen frem… det åbner dørene for “hovsa”-lovgivninger… jeg behøver vel ikke nævne hvad the second Amendment er?
Karsten Olesen:
“Politikerne er, efter Grundlovens ordlyd, befolkningens repræsentanter overfor kongen.”
I hvilken paragraf (i hvilken Grundlov) finder man det udsagn?
Hvad skal en grundlov kunne?
Den skal beskytte individet mod staten (den danske er hullet som en si).
Den skal sikre magten tredeling (her fejler den danske slemt).
Den skal sikre frihedsrettighederne (kildebeskyttelse f.eks. er ikke en den af den danske).
Den skal sikre statens magtmonopol (det lever USA’s med the second Amendment ikke op til).
Den skal sikre borgerne ret til velfærd og lykke (her misser den den danske grusomt, med f.eks.ægteskabsrestriktioner).
Den skal sikre demokrati på alle planer i administrationen (med blodbadet på demokratiet på uddannelsessteder kan man se at den danske fejler).
Den skal sikre landet mod politikernes dumheder (krig f.eks.).
Den skal sikre ejerskab over almenvellet (politikerne skal ikke kunne sælge fællesskabsskabte værdier, eller udstykke landet).
Den skal sikre borgernes adgang til magten.
Denne kommentar er anbefalet af:
Søren, endnu engang rammer du sømmet rent. Det er hvad en forfatning bør indeholde…
Med befolkningens pligter kan nævnes. Institionernes roller. Procedurer. Forfatnings og forvaltningsdomstole. Ansvarlighed og fravær af fredhellighed. Forsvarets pligt til forfatning fremfor regering. Og givetvis mere…
Denne kommentar er anbefalet af:
Grundloven skal selvfølgelig revurderes fra tid til anden, jeg er bare i tvivl om dem inde på Borgen overhovedet har evnerne til det. Som nævnt tolker de bare ud fra deres egne behov, og dermed fjerner nødvendigheden for at modernisere Grundloven.
mistanken lurer unægteligt,
men alligevel: er det nødvendigt med kommunisme også i danmark, hvis det medierne fortæller os: at langt, langt de fleste af danskerne, netop takket være konge eller dronning, er rigere, og har det bedre end selv de meget velhavende i usa ?
man kunne selvfølgeligt få den mistanke at det tværtimod er sådan at, selv om communister har ret i deres kritik af liberalisme/kapitalisme, ville langt langt de fleste
af også danskerne være mindre ringe tjente med det, end med dronning eller konge.
Søren Lom skal ikke sidde i grundlovskommissionen, hvis jeg dømmer efter ovenstående punkter.
Det er dristigt at forsøge opstilling af en disposition for en ny grundlov.
En ny kommission vil helt sikkert fra venstreorienteret side blive beskyldt for at være blå.
Så får Sass noget at vrøvle over igen.
Vi bør have en ny grundlov af følgende grunde :
- Sproglig fornyelse.
- Konkrete forskelle i samfundet dengang og nu.(f.eks kongehusets forhold og forsvaret)
- Forhold til internationale fællesskaber og konventioner (som ikke fandtes).
- Beskyttelse af nationen mod overstatslig påvirkning.
- Revision af statens og demokratiets virkemåde (f.eks valgperiode/udskrivning af valg, kongehusets forhold og stat/kirke forholdet).
- Revision af frihedsrettighederne (f.eks ægteskabs med udenlandske statsborgere)
- Præsicion af folketingets begrænsning ift grundloven.(f.eks sikring mod lømmelpakken i.lign)
- Revision af den private ejendomsret til jorden (som en modernisering af §84 : “Intet len, stamhus, fidelkommisgods eller anden fidelkommisgods kan for fremtiden oprettes”)
Det sidste bekræfter Metz i det “grinagtigt forældede”.
Jo, der nok at tage fat i, selv set fra lægmands synspunkt.