Det er dælme ved at blive indviklet at deltage i den offentlige debat. Vi, der lever af at være kommentatorer, må virkelig spænde hjelmen og høre nøje efter kravene fra debatpolitiet, hvis vi skal undgå karrieretab.

Nej, undskyld dét med hjelmen. Eventuel lovpligtig brug af cykelhjelm er nemlig blandt de emner, som er ved at blive forbudt af bl.a. det konservative håb, MF’eren Rasmus Jarlov.

Ud på isen, Jarlov

Inden debat om lovpligtige motorcykelhjelme også kommer på forbudslisten, iler jeg med at støtte gældende lov. Nemlig at motorcyklister skal bære hjelm bortset fra medlemmer af Hells Angels og Bandidos. Hjelme er jo kun for folk, der har noget at passe på.

Jarlov vil have lov til at gå på isen på de københavnske søer og til at købe malariapiller uden recept. Personligt under jeg ham begge forlystelser. Men han har meget mere på hjerte. Jarlov er nemlig medlem af netværket Anti Forbud Danmark, der er oprettet af forhenværende kulturborgmester Martin Geertsen, som gerne vil i Folketinget for Venstre.

Nok af forbud

Der er alt for meget, man ikke må, og endnu mere er i fare for at blive forbudt, mener hans bevægelse. Forbud mod undervægtige fotomodeller, forbud mod uøkologisk mad i børnehaver. Forbud mod selskaber med under 40 pct. kvinder i bestyrelsen. Forbud mod at have en hobbykniv i sin bil. Hver dag byder på nye krav om at forbyde et eller andet.

Nu må det være nok, tordner Anti Forbud Danmark.

Navnet er ubehjælpsomt, men jeg kan godt følge argumentationen.

Hver gang en uopfindsom journalist på en doven vagt opfinder et problem, ringer hun/han til en minister eller ordfører, som omgående ser chancen for at stable sig op i mediet og forlange det nævnte problem forbudt.

I de fleste tilfælde har både journalisten, politikeren og læserne glemt det brændende samfundsspørgsmål dagen efter, så intet sker.

Men jævnligt fører opdukkende småproblemer alligevel til nye forbud eller skærpede strafferammer, fordi en eller anden lobbyist stædigt himler op.

Og så har vi balladen: Bureaukrati og nye snærende bånd lægges om individets frihed. I den bedste mening, selvsagt. Men formynderstaten griber om sig. Og som om det ikke er galt nok, hjælper EU til, rapporterer antiforbudsbevægelsens Jens Rohde, MEP: Forbud mod glødepærer, prostitution og au pair er under affyring.

Venstrefløjen spankes

I rød lejr tales der om forbud mod, at Villy Søvndal (SF) skifter mening på endnu flere punkter, men det ville svare til at forbyde en hund at logre. I øvrigt er meget få punkter efterhånden til rådighed for udskiftning.

Mest opsigtsvækkende er hans næstformand Thor Möger Pedersens opgør tirsdag i Information med venstrefløjens trætte rutinedebattører af typen Georg Metz, David Rehling og Rune Engelbrecht samt Politikens fastansatte evindelige mogensen’er: Lars Trier Mogensen, Peter Mogensen og Anita Bay Bundegaard, der er født Mogensen. Skønt nogle af dem er for unge til det, hviler dette kompagni af kommentatorer ifølge Thor Möger på forældede udgangspunkter nemlig forestillinger fra 1970’erne om samfundets ideelle indretning.

Terrængående højttaler

Den debatform anholder Thor. Han lyder næsten ligesom da Venstres Claus Hjort Frederiksen for en halv snes år siden ønskede langsomme reformer, så vælgerne undgik at blive forskrækkede under processen.

Mens disse terrængående højttalervogne fra to lejre er optaget af at køre politipatrulje i debatlandskaberne, står den lille trafikfyr Henrik Sass Larsen (S) i et gadekryds og truer borgerlige blade med, at de kan miste momsfritagelse og distributionstilskud, hvis de ikke lukker flere røde meninger ind i spalterne. De blev dog kun sagt for sjov viste det sig efter en halv dags opstandelse. Og her gik jeg og troede, at Sass Larsen slet ikke havde humor.

Nu er det, jeg intenst håber på, at de øvrige nævnte ordensmarskaler inden for debatkulturen også bare har udtalt sig for sjov. For jeg synes, det bliver meget, meget kompliceret, hvis man ikke kan udtrykke sin mening uden at have næsen i dette formynderkorps’ debatmanualer.