Ordet ‘massakre’ florerede i medier verden over. Det var den 4. juni 1989, hvor kinesiske studerende på Den Himmelske Freds Plads i hjertet af Beijing efter sigende blev mejet ned af det kinesiske styres styrker.
Det har i den brede offentlighed været kendt som en sandhed i 22 år.
»Men sådan har det aldrig været,« siger den danske sinolog Clemens Stubbe Østergaard, til nyheden om, at Wikileaks nu har lækket dokumenter, der menes at bevise, at der ikke fandt en massakre sted på pladsen.
»Det er mærkeligt, at det bliver betragtet som noget nyt. De studerende forlod pladsen efter forhandlinger, og efter at et par hundrede var blevet dræbt i gadekampe, men myten om en massakre, hvor de studerende bare stod og så til, mens de blev dræbt, har længe været en urban legend, som ingen eksperter har fået lov til at dræbe,« fortæller han.
Wikileaksdokumenter
Den britiske avis Daily Telegraph offentliggjorde ved hjælp fra Wikileaks i weekenden en række dokumenter, der nu sår yderligere tvivl om den episode, der har en plads i verdenshistorien som en af de værste og mest brutale nedslagtninger af uskyldige demonstranter.
Dokumenterne viser godt nok, at kinesiske soldater åbnede ild mod demonstranterne uden for Beijings centrum, mens de kæmpede sig vej mod Den Himmelske Freds Plads fra den vestlige side af byen.
»Det har man altid vidst. Det var sådan, at man skød markeringsskud med maskinpistoler, for at folkemængden ikke kom for tæt på styrkernes kampvogne,« siger Clemens Stubbe Østergaard og fortsætter: »Hvis folk kom for tæt på, satte de jo ild til kampvognene, og så blev soldaterne jo grillet.«
Tre dokumenter blev dengang sendt fra den amerikanske ambassade i timerne op til den mest tilspidsede situation i den længerevarende krise mellem kinesiske studerende og ordensmagten. Dokumenterne beskriver hvordan »10.000 til 15.000 uniformerede soldater,« bevægede sig ind mod byen, nogen af dem »bevæbnet med automatvåben«. Samtidig rygtedes det, at »elitelufttropper« og »tankenheder,« var på vej mod byen fra syd.
En chilensk diplomat var til stede på selve pladsen, da de kinesiske styrker rykkede frem mod de studerende. Hans vidnesbyrd til den amerikanske ambassade, lyder ifølge Daily Telegraph som følger:
»Han (chilensk diplomat, red.) så militæret komme ind på pladsen, og observerede ingen masseskyderier fra de kinesiske soldater og ind i masserne, selv om sporadiske skud blev hørt. Han sagde, de fleste tropper på pladsen var bevæbnet med anti-oprørs-udstyr, køller og politistave, og disse blev så bakket op bagfra af bevæbnede soldater,« står i et af dokumenterne fra juli 1989.
Hemmelig sandhed
Clemens Stubbe Østergaard var til stede under demonstrationerne op til den 4. juni 1989, ligesom han var på pladsen i perioden efter de store optøjer.
»Og jeg kunne jo høre dem, der havde været der under selve episoden fortælle om, at det ikke var noget med, at der stod en lang række demonstranter og blev mejet ned,« siger han.
Den engelske sinolog Robin Monroe var på pladsen hele natten og har siden hen med jævne mellemrum fortalt, at de eneste skud, han så på pladsen, var skuddene som en soldat affyrede efter en højttaler.
»Og så er der det berømte billede af en kineser, der står foran fire kampvogne. Det billede er taget efter episoden, hvor de studerende forlod pladsen, men har været gengivet i Ekstra Bladet så sent som for et par dage siden med henvisning til ‘massa-kren,’« siger Clemens Stubbe Østergaard.
Forlod fredeligt pladsen
Ifølge interne filer fra Kommunistpartiet, som slap ud i 2001, var der 2.000 soldater og 42 bevæbnede køretøjer, der langsomt begyndte at glide ind over pladsen fra nord mod syd omkring klokken 4.30 den 4. juni. På det tidspunkt var der omkring 3.000 studerende, som sad i det sydlige hjørne på Den Himmelske Freds Plads, nær formand Maos mausoleum.
»Da enigheden var indtruffet, og de studerende skulle trække sig tilbage, hånd i hånd og i en kæde, forlod de pladsen via det sydøstlige hjørne,« står der i papirerne, som Daily Telegraph har videregivet.
Adskillige journalister verden over har beskrevet, hvordan soldaterne gik til angreb på de studerende og civile kinesere.
I 2009 indrømmede BBC-korrespondent James Miles, at han havde givet det forkerte indtryk af, hvad der skete i Beijing den dag i 1989.
»De protesterende, der stadig var til stede, da hæren nåede pladsen fik lov at gå efter forhandlinger med tropperne,« sagde han i 2009.
Der er ingen tvivl om, at der døde kinesiske studerende og kinesiske soldater i gadekampene op til Den Himmelske Freds Plads. Men massakren på pladsen ser ud til at være et særdeles tvivlsomt stykke historie. Takket være medierne, mener Clemens Stubbe Østergaard.
»Da jeg kom hjem, kunne jeg jo høre, at journalisterne betragtede det her som en af historiens største massakrer. Det var jo forfærdeligt det, der var sket, men det skete i gadekampe op mod pladsen, og ikke ved at studerende blev slagtet gående hånd i hånd. Der var også en 40-50 soldater, der blev klynget op. Sandheden er jo ikke, at der ikke skete noget, men der er langt færre døde end medierne anslår,« siger han, og mener selv, at dødstallet er på omkring 200-300.
New York Times anslår, at mellem 400 og 800 døde i den dag i 1989. Kinesisk Røde Kors mener, at omkring 2.600 døde, mens de studerende selv i dag fastholder, at over 7.000 blev dræbt.
Kommentarer
Det er skræmmende, at den myte stadig lever efter så mange år. Jeg har i flere omgange været i Kina, og talt med forskellige folk, der bekræfter artiklen. På grund af Kinas lukkethed er det svært at finde ud af sandheden omkring opstanden og antallet af dræbte i gadekampene rundt om i Bejing og op til pladsen. Og hvad der skete bagefter. Men der fandt ikke nogen massakre sted på Den Himmelske Freds plads.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kina har jo som f.eks. de mellemøstlige diktaturer - desværre - både grund til at fremhæve og skjule omfanget sin oprørsindsats. Så sandheden gemmer sig bag militærets behov for at stoltse sig af sine evner til at nedkæmpe modstand, regimets behov for at statuere et eksempel, vestens behov for at være verdens bedste styresystem og alles behov for at vaske hænderne rene for blod bagefter og se lidt pæn ud, når man skal ud og fortælle at man gjorde det i den bedste mening.
Denne kommentar er anbefalet af:
Vi bliver fyldt med løgn gang på gang.
Journalismen som den 4. statsmagt er død, længe leve Wiki-leaks.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ok. Så lad os sige, at det var en fuldstændig overdrevet pressedækning af oprøret på Den himmelske fredsplads.
Så mangler jeg stadig at få beskrevet, hvem der havde interesse i en falsk fremstilling af de “stille” begivenheder. Får jeg ikke det, så forstår jeg det ikke.
For mig har det nu i øvrigt aldrig været vigtigt, hvad der præcis skete. For der skete det, at man effektivt stoppede folk i at gå på gaden og ytre utilfredshed. Så effektivt, at vi stadig ikke ser det ske i dag.
Og så er det (næsten) ligegyldigt om man stopper demonstrationer ved at sætte fredelige folk i futtog på frossen jord i 5 timer eller ved at sætte militæret ind.
Det er sandt Anne, men den ultimative fejl her, er mediernes manglende sandhed. De er vogterne af historien og vores eneste kilde til information, så det er uhyre vigtigt, at de ligger så tæt på sandheden som muligt.
Dette viser bare, at især mainstreammedierne er manipulerede i deres tjeneste af en agenda anden end at oplyse folket.
Jamen Rune, mener du så, at de slet ikke har et motiv? At nogen ikke har ansporet dem til at over/underdrive?
Man kan let overbevise sig om, at det kinesiske styre har en grund til at ønske episoden nedtonet. Men hvem skulle ønske den overdrevet? Det synes jeg ikke er lige så indlysende.
Alternativet er, at medierne “bare” elsker historier om overgreb, og derfor altid overdriver dem. Men det er jo heller ikke altid sandt.
Den del er jeg enig med dig i (hvem ansporede til overdrivelsen). Men jeg synes du tager fokus væk fra mediernes rolle, når du begynder at tale om Kina’s fejl efterfølgende. Nu har vi talt om Kina’s fejl lige siden hændelsen, så jeg synes vi med rette kan fokusere på mediernes fejl her.
Dybest set er det der siges vel blot at tabstallet/historien blev overdrevet. Nå - men altså “massakren” var så en “myte”. Hvad kalder man så drabet “på omkring 200-300” for at citere artiklen. Søndagsudflugt måske ?
Denne kommentar er anbefalet af:
Som jeg husker pressedækningen (Berlingske Tidende) foregik det som beskrevet i artiklen. Max et par hundrede dræbt, og det mest dramatiske var kampvognene der kørte hen over studenternes telte. Så også her skaber pressen efterfølgende myter.
Massakrer fandt sted under Mao. Han står da også som verdenshistoriens største massemorder. Jeg har set tal på op til 130 millioner myrdede, herunder 80 millioner i fredstid. Deng gav Kina en kapitalistisk økonomi, men opretholdt det kommunistiske partis magtmonopol, med blandt andet forbud mod fagforeninger og strejker.
Peter Hansen, nu valgte de at slås. Der blev også slået 50 soldater ihjel, så det kan ikke have gået stille af sig, taget soldaternes udstyr og organisation i betragtning, så der må have været tale om regulære kampe.
Og forholder det sig sådan, så er det faktisk godt klaret, at studenterne formåede tabstals-ratio på 1:6 mod en veludrustet hær.
Som jeg ser det, kan man ikke kalde det en massakre.
Æh, “efter at et par hundrede var blevet dræbt i gadekampe …”
Hvordan er et par hundrede dræbte demonstranter ikke en massakre? Ved Peterloo-massakren i Manchester i 1815 blev 15 dræbt, og det inspirerede Percy Bysshe Shelley til at skrive sin “Mask of Anarchy”, som bl.a. skitserede grundlaget for moderne civil ulydighed. (http://en.wikipedia.org/wiki/Peterloo_Massacre)
Hvis tungt bevæbnede soldater (tanks, maskinpistoler) dræber flere hundrede ubevæbnede eller meget let bevæbnede (flasker, sten) demonstranter, er det efter enhver meningsfuld definition en “massakre”. Eller skal vi omdefinere historien, så Peterloo heller ikke var en massakre? Hvordan man end vender og drejer det, forekommer det at være en lidet konstruktiv strid om ord.
Godt nok er målestokken en anden, men denne artikel får mig unægtelig til at tænke på de historikere, som benægter Holocaust eller prøver at omtale det som en mindre parantes i Anden Verdenskrig.
Per Erik Rønnes kommentar er en studie i hvordan propagandamaskinen holder liv i løgnene om massakren på Tiananmenpladsen.
Per skriver Massakrer fandt sted under Mao - men Mao døde i 1976. Sådan en lille detalje ser Per stort på, for det vigtigste for ham er at han får lejlighed til at udgyde sine fuldstændig udokumenterede og uanalyserede dødstal for perioden under Mao Zedong.
Faktisk udsprang demonstrationerne på Tiananmenpladsen, i følge en af studenterlederne, Wang Hui (Chaina’s New Order 2003), på grund af følgevirkningerne - pristigninger og løntilbagang - fra Dengs nærmest friedmanske chokterapi i form af økonomiske reformer med henblik på overgang til neoliberal markedsøkonomi.
Per’s påstand om at fagforeninger er forbudt i Kina er også grebet ud af lufte - det kan Mærsk og flere andre danske firmaer med forretninger i Kina skrive under på.
Make the lie big,
make it simple,
keep saying it,
and eventually they will believe it.
@Carsten Agger, De 113 skud der faldt den 18. maj 1993 på Nørrebro var en nærved massakre - 11 sårede.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Bill Atkins,
Jeg er skam godt klar over at Mao døde i 70erne, men hans massakrer stakte sig fra 20erne og frem til og med kulturrevolutionen.
Jeg er skam også klar over at man under kommunismen kører med fagforeninger, men der er jo her ikke tale om fagforeninger i vestlig forstand, men om organisationer der tjener magthavernes interesser, og skal kontrollere arbejderne.
Dine kommentarer lader ane at du tilhører den type mennesker, der indtil 20. partikongres havde din loyalitet i Kreml, og derefter i Maos Kina. Og at loyaliteten med Dengs komme flyttedes videre til Enver Hoxhas Albanien. Mon ikke du også var forgabt over de store fremskridt i Khmer Rouges Combodia?
Dengs magtovertagelse var nok det bedste der skete i Kina i forrige århundrede. Og når Kinas ungdom i dag studerer Dengs skrifter, som deres forældre i sin tid studerede Maos, så kan vi jo nøjes med at læse originalen.
Adam Smiths »Wealth of Nations«.
Og ingen kan give et fornuftigt bud på, hvem der drager fordel af overdrivelse af sammenstødet på fredspladsen.
Et skulderklap hermed leveret til praktikanten, der nu desværre har fået sig en permanent plet på CVet :). Myten om denne massakre kan nemlig ikke bekæmpes, for den er en blivende del af Verdenssamfundets kollektive hukommelse - lige som så mange andre bevidste misforståelser, der så bekvemt bekræfter Vestens fasttømrede fordomme. Selv har jeg fortalt modhistorien nu i mere end et årti, og er konsekvent blevet mødt med bimlende vantro.
Alle Vestens store taler mod Kina har haft omkvædet, at forholdet ikke kunne normaliseres før Kina beklagede denne aldrig eksisterende massakre. Millioner af artikler, videoer og hjemmesider bekræfter fortsat myten. mens referater, erindringer og dokumenter fra tiden modbeviser den: En dygtig kinesisk pige gik imod ildsjælene på pladsen, der faktisk havde lyst til at fremtvinge et blodigt opgør, og forhandlede en fredelig udmarch på plads.
Men jo, der var en “massakre” i de dage. Ikke på studenter, men på brushoveder andre steder i millionbyen. Absolut afskyeligt, men for kineserne var det ikke en speciel begivenhed. Den slags sker med jævne mellemrum, og regimets hårde greb om befolkningen sker med ubekymret jernnæve.
Siden er den falske fortælling blevet ophøjet til sandhed, da den passer så godt med hvad Vesten forventer af diktaturet. Mange husker fortsat de uhyggelige tv-billederne af kampvogne, der knuser demonstranter - selv om dette aldrig skete. Den spirende demokrati-bevægelse blev knust på så mange andre måder. En del af lederne røg i fængsel eller blev tvangsflyttet langt bort, andre “nøjedes” med at miste retten til privilegier som adgang til højere uddannelse.
Såån helt almindelig undertrykkelse, der ikke er så enkel at fortælle i en kort tale mod undertrykkerne i Kina, så i stedet bliver “massakren” genfortalt igen og igen. Sådan en undertrykkelse sker over det meste af kloden, når politiske afvigere skal bankes på plads. Den er ret magen til fx Vestens brutale venner i olie-diktaturerne, som fortsat ikke skal kritiseres - det var jo kun Gaddafi. der undertrykte sit folk…
Denne kommentar er anbefalet af:
Cui bono?
Kunne det være den kinesiske regering, som havde en interesse i at lade folket vide, at man var villig til at slå hårdt ned?
Kunne det være visse vestlige regeringer, der ville fastholde et ‘fjendebillede’ af Kina
Kunne det …
Jeg var for mange år siden sammen med en kineser, hvis onkel havde været som soldat på fredspladsen. Han fortalte netop om, hvordan soldaterne vitterlig havde været tilbageholdende og kun gjort nøjagtig det, som var nødvendigt for egen sikkerhed.
Ja, ja, tænkte jeg dengang. Måske han havde ret.
“Hvad kalder man så drabet “på omkring 200-300” for at citere artiklen. Søndagsudflugt måske ?”
En fredag i Syrien?
Ups i Afghanistan?
Apropos medieskabte massakre, så er Serbernes “massakre” af muslimerne jo et andet strålende eksempel på mediemanipulation, der nu dukker op igen.
http://www.youtube.com/watch?v=xox7TR11evI
Dengang var det jo helt klart til fordel for USA og NATO’s del og hersk agenda, ligeså vel som vi nu er vidne til den samme agenda og mediemanipulation i Libyen. Mon ikke det var nogle af de samme mennesker, som opdigtede den kinesiske massakre.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er idioti at tro vores medier er “frie” og “objektive”. Gang på gang har det vist sig at når det drejer som om nøgle interesser for stater, så har de gennem medierne manipuleret befolkninger ved brug af disse medier. Der er utallige eksempler som denne.
Sagen handler ikke om den eksakte antal dræbte, eller hvad man skal betegne handlinger. Altså diskussionen om massakre eller ej. Sagen handler om den opfattelse samfundet generelt har. Om denne opfattelse overhovedet er i overensstemmelse med det der i virkeligheden skete? Med de dokumentationer man egentlig kan påvise?
- Arash
Denne kommentar er anbefalet af:
Uden kontekst forstår man sjældent begivenheder efterfølgende.
Det var under partikongressen i 1989, at studenteropstanden kom, og den varede i mange dage, hvor verden faktisk så hen til forbedrede politiske forhold. Der var uenighed i partiledelsen, men i sidste ende vandt den konservative fløj, og militæret fik til opgave at ende konflikten.
Men frustrationen var umådelig iblandt alle os i vesten, der havde set en flig af en kinesisk frigørelse. Samtidig skal man huske, at Kinas opstand lå forud for Murens fald og opløsningen af kommunismen i Øst. At Kina måske har tjent som ansporing for de europæiske befolkninger i folkedemokratierne, kan vel ikke udelukkes. Præcis som det postuleres om Irak i forhold til det arabiske forår.
Og der er mere end det! Wang Hui en af studenter lederne der var med til at arrangere demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads korrigere også mytedannelserne i bogen ”China’s New Order: Society, Politics and Economy in Transition.” Wang Hui modsiger den i vesten udbredte myte, at demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads var anti- kommunistiske. Tværtom var demonstrationerne, ifølge Hui, rettet imod Dengs økonomiske reformer, og som sådan var det en folkelig protest imod markedsøkonomi og liberalisme!
Kære Claus Oreskov
Demonstrationerne på den Himmelske Freds Plads var først og fremmest pro-demokratiske, ligesom vi nu ser det i Mellemøsten. De var ikke specifikt rettet imod kapitalisme, således som du postulerer, men var derimod et udtryk for utilfredshed med korruption, manglende ytringsfrihed og manglende folkelig selvbestemmelse. Utroligt hvordan der er nogen på Informations debatsider, der altid forsøger at fordreje emnet, således at verdens gang bekræfter deres egne politiske synspunkter. I øvrigt skal jeg hilse og sige, at levestandarden er blevet forbedret mange gange for almindelige kinesere, siden Deng Xiapengs reformer gik igang. Faktisk er disse den væsentligste årsag til, at Kina snart overhælder USA som verdens førende økonomi, og den første ikke-vestlige supermagt vi har set i ca. 500 år. Til sammenligning døde der millioner af almindelige kinesere som en følge af de socialistiske eksperimenter med en radikal samfundsomvælgtning, som f.eks. “Det Store Spring Fremad” repræsenterede. Jeg tvivler stærkt at demonstranterne i 1989 stod og krævede disse “gode gamle dage” tilbage.
@Peter Hansen. Jeg kan forstå, du er bedre informerede, end de studenter ledere, der organiserede demoen på Den Himmelske Freds Plads.
Man skal vel se pressens dækning i lyset af at kommunismen var ved at dø i mange andre lande på dette tidspunkt? Mange forventede at Kina og Cuba ville falde, sammen med de andre. Der var egentligt en euforisk stemning i den borgerlige presse. Samtidig havde Kina et ry for at slå hårdt ned på pro demokratiske demonstranter. Eller alt der kunne beskrives som dissidenter (og det har jeg set dem stadig gøre).
Jeg var ikke tilstede i Kina på dette tidspunkt. Men jeg har talt med Kinesere, der var. Både studenter, civile og en enkelt soldat.
Det første jeg forstår på dem alle er, at studenterne var der som led i en magtkamp internt i partiet, mere end en egentlig demokrati bevægelse. I partiet vandt høgene. Demonstranterne støttede et eller andet mere liberalt partimedlem, der var i unåde. Men stadig en mand tæt på magtens kerne.
De siger også, at der rundt om studenterdemonstrationen var en meget stor folkemængde, primært atbejdere, der ville beskytte demonstranterne fra militæret.
Det var i denne folkemængde, der var hundreder der døde. Jeg har ikke hørt om hundreder på selve pladsen. Men selvom det ikke var lige der er det vel fortsat en massakre? At kalde det en myte fordi det var rundt om gadehjørnet er da at stramme den?
Jeg er også blevet forklaret, at de første indsatte soldater var en bydeling, der måtte skiftes ud med en land deling, da de ikke ville følge ordre om at presse demonstranterne ud. Dette skulle have givet et shock langt ind i partiet.
Det mest interessante jeg har ladet mig fortælle er dog om, hvordan selve volden startede. Det var hverken soldater eller demonstranter, der skød først. Denne forklaring har jeg også for nyligt hørt en Australsk journalist, som var tilstede, give i et interview. Jeg husker desværre ikke navnet på hverken journalist eller program.
Men de siger stort set alle at det var den beskyttende folkemængde, der angreb militæret først. At den første døde var en soldat. Og at det derefter gik helt galt.
Om disse forklaringer er sande kan jeg naturligvis ikke vide, men jeg har hørt dem fra en hel del der hævder at have været involveret på en eller anden måde. Og de giver forklaringer der stort set passr sammen.
Mvh Henrik
Der er nogen der diskuterer de kinesiske fagbevægelser længere oppe i tråden. Min klare opfattelse af dem er at de lovlige af slagsen er totalt styret af partiet og ikke er der for arbejdernes skyld men for syns skyld. Kun for at blåstemple politik og “forhandlinger” som i virkeligheden er dekreter. De er ikke det kort værd som medlemmerne bliver tildelt. Dette kort kan i øvrigt erhverves falskt på de fleste markeder, for en mindre sum penge, og giver derefter adgang til en minimal støtte.
De uofficielle fagforeninger, som især den enormt store gruppe af arbejdere fra landet, der rejser til byerne tilhører, er ulovlige og arbejder mest gennem vold og trusler. Endog drab.
Omkring hvorvidt Mao har dræbt en masse mennesker gennem hans (eller konens) politik er et debatspørgsmål, hvor selv partiet og det officielle curriculum i skolerne siger, at der var tale om millioner og at kulturrevolutionen var en fejl. Det der kan diskuteres er vel egentligt kun hvor mange millioner der er tale om?
Mvh Henrik
The Tiananmen Massacre er i dag fortsat det officielle grundlag bag USAs anspændte forhold til Kina.
Claus Oreskov - du kan ikke tage et menneskes mening - heller ikke selvom der er tale om en medarrangør - til indtægt for hvad mange tusinde andre på pladsen måtte have ment.
@Peter Hansen. Og hvor fra hved du, hvad de mange tusinder, på pladsen har mendt?
Hvem drager fordel af mediernes overdrivelse af massakren?
Tja, det er da rimeligt banalt.
Vestens regeringer får endnu engang bevist overfor deres befolkninger at Kina er ond og at de selv derved er ‘de gode’ (idet de jo har polariseret verden med ‘de gode’ mode ‘de onde’).
De vestlige masse-medier drager fordel fordi jo større en skandale er jo flere aviser og reklamer sælges der.
Befolkningerne i vesten får ligeledes med deres regeringer bekræftet deres egen illusioner omkring de gode mod de onde og at de selv har valgt det rigtige system.
De Kinesiske oprørere drager fordel ved at overdrive det hele for så får de mere sympati fra vesten som så måske lægger press på den Kinesiske regering (håber de).
Alt i alt, mange drager fordel og det er vel også derfor myten stadig lever..
Denne kommentar er anbefalet af:
@Peter Hansen siger:
Demonstrationerne på den Himmelske Freds Plads var først og fremmest pro-demokratiske, ligesom vi nu ser det i Mellemøsten.
Med hensyn til oprøret i Mellemøsten fulgte jeg parolerne så tæt som det nu lader sig gøre fra en lænestol i Danmark, og jeg noterede mig at først og fremmest var det et oprør mod fattigdom, korruption, nepotisme, arbejdsløshed og tortur. Da så den vestlige mediemafia fik styr på deres skriverkarle, blev det til at parolerne var for ‘frihed og demokrati’. Enden på det blive sikkert, at demonstranterne faktisk har bedt IMF om at indfører et frimarkede for privatiseringer og udenlandske investeringer.
Peter jeg tror faktisk ikke mange uden for Vesten har de store forestillinger om det vi kalder demokrati - i Rusland kalder de det dermokrati (dermo = lort). Det er meget svært for de lavere samfundsklasser at se fordelene ved det vestlige demokratibegreb, hvis ikke der følger rigdom med.
…og jeg tror godt du kan stole på Wang Hui - vestligt demokrati er ikke på massernes dagsorden i Kina - der er dagsorden en løn til at leve af.
Denne kommentar er anbefalet af:
“All we wanted was some democracy”, sagde studenterne, hvor efter de sang Internationale. Se en reportage fra The Guardian i 1989 med et væld af oplysninger/rygter fra rydningen af pladsen.
En mere galgenhumoristisk kilde er Doonesbury, start her, her og her.
Men ligesom nu i Mellemøsten og tidligere i Østeuropa står demonstranterne sjældent samlet om et enkelt og fælles budskab - og hvad faen er det lige ord som “demokrati” og “frihed” skal forestille at betyde i praksis?
Denne kommentar er anbefalet af:
I forbindelse med mit uddannelsesforløb på HF, har jeg har oplevet denne dyrkelse af “massakren” i arbejdet med Kina.
Der kan man bare se! Det er ikke nemt at være en ung, grøn og afhængig kursist… Endnu et tegn på vor uddannelsessystems fundamentalistiske, demokratiske orienterethed. Jeg er blevet belært, at de demokratiske oprørere blev slået brutalt ned af magten.
Dansk Industri og Landbrug har sikkert de bedste intentioner ved at vaske de Kinesiske magthaveres hænder.
Kære Kinesere.
Vi spreder et rygte om at der aldrig har fundet en massakre sted på Den Himmelske Freds Plads, hvis i til gengæld lover os nogle rigtige givtige handelsaftaler.
Kammeratlig hilsen og Rød front
Dansk Industri og Landbrug.
Medier, journalister, og politikere elsker gode punch lines.
“Massakren på den himmelske fredsplads” er en langt bedre og fængende titel end “gadekampene i Beijing i 89”.
Modsaetningen mellem “massakre” og “himmelsk fredsplads” er jo genial.
Denne kommentar er anbefalet af:
jeg kan ikke finde dette læserbrev i Information, men det kan læses her:
http://www.aidoh.dk/new-struct/Happenings-and-Proj…
@Pia, dette læserbrev burde have være bragt i avisen - selv om jeg mener det er en overgearet reaktion. Min egen diskussion går på det interessante i at en begivenhed, som store dele af verden fortsat mindes, ser ud til aldrig at have fundet sted i den form, som alle “husker”. Og da Danmark underligt nok endnu ikke har love mod at diskutere begivenheder, så gør vi det.
Det er ganske rigtigt “pedantisk”, som læserbrevet skriver, men sgutte uværdigt. Jeg har ikke set nogen benægte, at flere hundrede brutalt blev dræbt rundt om i Bejings gader den nat af de kinesiske myndigheder - dette kan nemlig til en vis grad dokumenteres.
Den kendte og meget mere omfattende “Massakre på Den Himmelske Freds Plads” af protesterende studenter er i bedste fald en meget upræcis beskrivelse, som selv den kinesiske junta uden problemer og med fuld ret kan benægte eksistensen af.
At fastskrue dette begreb giver de kinesiske magthavere en for nem måde at tale sig uden om den fuldt berettigede kritik af et brutalt regimes militære nedkæmpelse af et folkeligt oprør.
Fed artikel. Nu må denne mytomani holde op! Slut med at kalde det en massakre, at flere hundrede døde under statens jernnæve. Og dette ikke engang præcist geografisk på Tiananmen, men sidegaderne.
Må man foreslå en artikelserie under temaet Så var det heller ikke værre - op med humøret!, evt med David Irving som gæsteskribent?
[/ironi]
At USA og Vesten elsker at svælge i “episoden” fordi den passer så godt ind i egen selvforståelse, er en anden historie. Ligesom det er en anden historie, at studenterledernes krav ikke mindst gik på mere og bedre socialisme - og ikke på frimarkedsideologi.