Niels

52, Frederiksberg

Jeg har gået og bokset med nogle samfundsøkonomiske spørgsmål på det seneste, som jeg håber, I kan hjælpe med. I den tid, jeg har levet, er der tydeligvis kommet markant flere penge i omløb. Vi rejser hele verden rundt flere gange om året køber nyt tv og elektronisk isenkram konstant, og flere og flere afsindig dyre kaffebarer skyder op overalt.

Jeg har også to børn, der slet ikke synes at have hørt om, at de er fattige studerende, men har et forbrug, der ligger væsentligt over mit. De går på dyre restauranter og tager på ferier til New York og Tokyo. Samtidig hører man kloge folk fortælle os, at vi er midt i den største krise siden 30’erne, men var det ikke i 30’erne, folk spiste rotter for at overleve, og børsmæglere sprang ud fra bygningerne?

Det korte i det lange er, at jeg ikke fatter, hvor alle de penge kommer fra gør I? Hvordan skal man se på det?

Svar I:

Jeg kan godt forstå, at du undrer dig over at se så megen overflod omkring dig, når det samtidig hedder sig, at verden er i den største økonomiske krise siden 1930’erne.

Men det er værd at huske, at verden er blevet mange gange rigere i løbet af de sidste 80 år. Det, som økonomer kalder ‘bruttonationalproduktet målt i faste tal’, er mangedoblet. I Danmark er det bare siden 1970 blevet tre gange så stort. Så det er altså fra et meget højere økonomisk niveau, vi tager et dyk.

Hertil kommer, at tilbageslag altid rammer ujævnt. Nogle går ram forbi. Allerede til revyforestillingen ‘Kvindernes oprør’ i 1931 digtede Poul Henningsen: »Så gynger vi igen i samme båd. Op og ned. Men det blir kun os nederste, som blir våd. De ved besked.«

Man får mange penge mellem hænderne ved at hente sig kapitalgevinster, som tilmed har det med at være skattefri. Fast ejendom er i lange perioder pengeseddelmaskiner. Det gælder bare om at få solgt inden den lejlighedsvise nedtur. Det samme gælder om aktiemarkedet, der dog er farligere at have med at gøre, fordi den enkelte aktie pludselig kan gå rabundus. De solitære krak udgør ikke samme risiko på ejendomsmarkedet.

I øvrigt er det rart at rejse og leve godt, hvis man altså har pengene til det. Hvis du selv har penge se at få dem brugt! Der er ingen grund til at efterlade dem til dine forkælede børn.

David Rehling

Svar II:

Svaret er enkelt. Pengene kommer fra Kina, og om lidt vil kineserne have dem tilbage. Derfor gælder det om at nyde det gode liv, før det forsvinder mod øst.

Det er det, dine børn har forstået. De skynder sig at tage for sig af den dyre latte, inden buffeten lukker, og de må nøjes med de rotter, de selv kan fange … og det bliver næppe mange, for kunsten at klare sig selv står ikke højt på skoleskemaet i Velfærdsdanmark.

Faktisk er dine børns adfærd typisk for mennesker, der aner, at sammenbruddet lurer lige om hjørnet. Tænk blot på filmen ‘Der Untergang’ om Det Tredje Riges sidste dage. Knaldene fra champagnepropperne er ikke til at skelne fra bragene fra bomberne, der kommer tættere og tættere på førerbunkeren. Mennesker laver de vildeste dansetrin, når den faste grund under fødderne er væk.

Du bør være stolt af dine børn. Deres adfærd vil gavne dem længe efter, Vesten har skrevet sig ud af den økonomiske verdensorden. For når mørket sænker sig, kan de lune sig ved tanken om det, der var engang. Ved minderne om den liflige duft af ny plast fra en fladskærm. Om New York, dengang der stadig var børsmæglere bag vinduerne.

Til den tid får ungerne nemlig nok at slås med. F.eks. deres egne børn. Når jeg som barn brokkede mig over tingenes tilstand, trumfede min far altid med, at han var opvokset i en våd papkasse og havde fået smutgrød til aftensmad. Gad vide, hvordan dine børn vil lukke munden på dine børnebørn, når de brokker sig over at vokse op i ja, en våd papkasse?

Susan Knorrenborg