Opslag til denne artikel

Emneord:au pair, familieliv, migration
Personer:Britta Thomsen, Søren Pind
Organisationer:DIIS
Steder:Danmark, Filippinerne

»Hvad går det ud på? Sig mig, vil I have migranterne eller ej?« Sådan lød det fra Eleena Sana fra Centre for Migrant Advocacy i Filippinerne, da migrationsforsker Helle Stenum fortalte, at i Danmark kan kun ugifte og barnløse blive au pairs. ’Hyklerisk’, mener Eleena Sana og med hende mange andre ngo’er og migranter. »Skal kvinderne ikke selv have mulighed for at vælge,« lød en typisk kommentar, da Helle Stenum for nylig var på feltarbejde i Filippinerne.

Men ubehaget ved den ulighed, som en au pair ’bringer ind’ i danske hjem – en ordning som udviklings- og integrationsminister Søren Pind (V) har kaldt verdens bedste ulandshjælp – bliver forsøgt håndteret ved, at migrantkvinderne kontrolleres i hidtil uset grad.

I Filippinerne forberedes de som husarbejdere – i Danmark infantiliseres de. Kvinder, der rejser af sted som au pairs, kan nu gøre det lovligt, men er om muligt blevet endnu strammere spundet ind i det, forskere kalder en ’moralsk økonomi’.

Forberedelsen

I november sidste år ophævede Filippinerne et godt ti år gammelt forbud mod at rejse til Danmark som au pair. Et forbud den danske stat imidlertid hele tiden har ignoreret, idet tusinder au pairs er kommet til landet fra Filippinerne hvert år. I Filippinerne betyder legaliseringen, at kvinderne nu skal gennemgå en række kurser og tjek, inden de tager af sted. I Danmark betyder det, at kvinderne nu skal aflevere dokumentation for, at de ikke er gift eller forældre.

I dag taler Helle Stenum på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om sin nyligt indleverede afhandling ’Migration Management at the Margins’ og om det nye feltarbejde, hun har lavet i Filippinerne efter ophævelsen af forbuddet mod au pair-emigration.

Her sætter Stenum fokus på, hvordan staten forbereder de kommende au pairs inden afrejse til Danmark. Den statslige regulering indebærer bl.a. ’orienteringskurser’ og helbredstjek, inden kvinderne emigrerer.

Spundet ind

Det er forskeren Aiwha Ong, der har sat begrebet ’moralsk økonomi’ på måden, hvorpå kvindelige migranter befinder sig i »et spindelvæv af ulige udvekslingsrelationer baseret på en moralsk fordring om gengældelse, gensidig forpligtelse og beskyttelse«.

Og den moralske økonomi er ifølge Stenum »ret tydeligt inkorporeret i den statslige regulering af au pair migrationen«.

Her er ’Familien og Nationen’ ifølge Helle Stenum i centrum, og der foregår en »særlig disciplinering af den kvindelige migrants seksualitet og den ’farlige mobilitet’«.

For både den filippinske og danske stat handler mange reguleringer om »magten over migrant kvindekroppen,« siger Helle Stenum.

Familien og nationen

Magtudøvelsen kommer ifølge Stenum til udtryk i krav, der kan sammenfattes som ’en kønnet code of conduct’ – retningslinjer for god opførsel.

Hun overværede et af de første kurser for au pairs i Filippinerne, som afholdes af det såkaldte Overseas Workers Welfare Agency (OWWA). Hun fortæller, at ’orienteringen’ minder meget om den, som kvinder, der skal emigrere til husarbejde, gennemgår – bortset fra, at kommende au pairs ikke tilbydes f.eks. sprogundervisning. Kvinderne orienteres bl.a. om ’migration i almindelighed og arbejdsmigration i særdeleshed’, om ’landeinfo’, om sundhed, sociale rettigheder, økonomi og rejsetips.

»I den blok, der handler om migration og migranten, er der især fokus på kvinders ansvar over for familien i Filippinerne og på ansvaret over for nationen – på deres betydning for økonomien og samfundet. Det bliver gentaget, hvor vigtigt det er at sende penge hjem og vende tilbage til familien og Filippinerne,« siger Helle Stenum.

Egnet til arbejde

I blokken omkring sundhed er der stort fokus på seksuelt overførte sygdomme og »implicitte råd om at undgå risikoen ved at afholde sig fra seksuel kontakt«.

Ifølge Helle Stenum er det obligatoriske helbredstjek også med til at holde fokus på, »om denne kvindekrop nu kan arbejde«. De kommende au pairs skal desuden have et gyldigt ’egnet til arbejde’-certifikat fra de filippinske myndigheder.

I Danmark skal au pair ansøgere nu levere en attest fra myndighederne på, at de ikke er gift og har børn – noget man først har kunnet forlange efter legaliseringen.

Helle Stenum forklarer dette krav med, at en au pair, der er gift eller har børn, »truer forestillingen om au pairens position i værtsfamilien, hvor hun tildeles rollen som ’pseudodatter’ eller teenagedatter, der stadig er afhængig af pseudoforældrene og under deres autoritet.«

Infantilisering

Helle Stenum mener, at det at have en mor eller hustru ansat i værtsfamilierne »vanskeliggør den ’legitime familiære asymmetri’« og erstatter den med en symmetri mellem mødre/forældre.

»Dette tydeliggør både den lokale og den globale ulighed – og det, at der i det hele taget er et magtforhold. Det skaber ubehag blandt værtsfamilierne, når de konfronteres med tanken om, at disse mødre forlader deres egne børn for at ’passe vores’,« siger Stenum.

Forbuddet mod moderskab og samlevende/ægtefælle tjener ifølge Stenum til at fastholde au pairen i position som barn/ung, »afhængig af pseudofamilien, men ’ubesmittet’ af ægteskab, samliv eller reproduktion«.

Den officielle begrundelse for, at kun single kvinder uden børn kan blive au pairs, er at sikre, at au pair-ordningen har karakter af kulturel udveksling frem for billigt husarbejde. Men det giver bl.a. formanden for National Association of Domestic Workers in the Philippines ikke meget for:

»De beskytter ikke au ­pairen. De beskytter deres egne interesser,« sagde Lilibeth Masamloc til Helle Stenum.

De nye regler indebærer også, at au pairs f.eks. ikke længere må have haft for meget arbejde, inden de rejser ud – eller være for højt uddannet.

»De krav tjener også til at opretholde illusionen om kulturel udveksling i pseudofamilien,« siger Stenum.

Udenfor os

Mens fokus i de filippinske forberedelsesprogrammer således er på forsørgelse af familien og fastholdelsen af ansvaret som hustru, mor og samfundsborger – også efter udrejse – fokuseres der i de danske krav på au pairens rolle som pseudodatter i familien.

»I Danmark foregår en infantilisering af au pairen – hun har brug for kulturel læring, sproglæring osv., og det er vigtigt at placere hende i en rolle som modtager af vores – værtsfamiliernes og nationens – hjælp, læring, omsorg, gæstfrihed, ulandsbistand, godhed. Dermed kommer man også udenom at måle lighed lokalt,« siger Stenum og tilføjer: »I stedet kan uligheden placeres indenfor forestillinger om global og familiær asymmetri – og dermed bliver uligheden noget, der ligger ’udenfor’ os.« 

Tirsdag taler Helle Stenum på DIIS kl. 14-16 under overskriften ’Moral Economy and Flexible Citizens in Au Pair Migration’

Fakta

Au pair og politik
Udviklings- og integrationsminister Søren Pind (V) vakte sidste år harme fra både danske ngo’er og filippinske fagforeningsfolk, da han kaldte au pair-ordningen ’verdens bedste ulandshjælp’.

Pind har i mellemtiden sat ekstra trumf på ved at kalde det ’en modernisering af velfærdssamfundet’, hvis ikke kun børnefamilier, men også ældre danske statsborgere fik mulighed for at søge au pair.

Blandt andet Britta Thomsen (S) mener, at Pind dermed blander to forskellige ordninger sammen: ’En hushjælp får løn efter gældende overenskomst og skal, hvis vedkommende er udlænding, også have opholdstilladelse efter gældende vilkår. En au pair er et ungt menneske på kulturel udveksling, der får lommepenge og kun har ophold i halvandet år (…) Den eksisterende danske au pair-ordning fungerer i forvejen ikke efter hensigten, og hvad der i begyndelsen var en ligeværdig kulturel udveksling mellem vesteuropæiske lande, har i dag udviklet sig til en grov udnyttelse af kvinder fra den tredje verden. Tiden er løbet fra den danske au pair-ordning,’ skrev Thomsen her i avisen den 18. maj.

Blå bog: Helle Stenum
Helle Stenum er postdoc på projektet ’Au pairs i Europa’ ved Interkulturelle Studier, Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet.

Hun forsvarede i marts sin phd.-afhandling ’Migration Management at the Margins. Transnationalized and Localized Government of Marginalized Migrants in Denmark: Au Pairs and Destitute EU Citizens’ ved Academy for Migration Studies in Denmark. Her undersøgte Stenum bl.a. au pair-ordningen som et ’kønnet’ fænomen med ’historiske rødder i en blanding af husarbejde, familiekontrol og kulturel uddannelse’.

Stenum ser på, hvilke konsekvenser det har for au pair kvinderne at operere i landskabet mellem legalitet (i Danmark) og illegalitet (i Filippinerne), mellem arbejde (i praksis) og ikkearbejde (på papiret).