»Hvad går det ud på? Sig mig, vil I have migranterne eller ej?« Sådan lød det fra Eleena Sana fra Centre for Migrant Advocacy i Filippinerne, da migrationsforsker Helle Stenum fortalte, at i Danmark kan kun ugifte og barnløse blive au pairs. ’Hyklerisk’, mener Eleena Sana og med hende mange andre ngo’er og migranter. »Skal kvinderne ikke selv have mulighed for at vælge,« lød en typisk kommentar, da Helle Stenum for nylig var på feltarbejde i Filippinerne.
Men ubehaget ved den ulighed, som en au pair ’bringer ind’ i danske hjem – en ordning som udviklings- og integrationsminister Søren Pind (V) har kaldt verdens bedste ulandshjælp – bliver forsøgt håndteret ved, at migrantkvinderne kontrolleres i hidtil uset grad.
I Filippinerne forberedes de som husarbejdere – i Danmark infantiliseres de. Kvinder, der rejser af sted som au pairs, kan nu gøre det lovligt, men er om muligt blevet endnu strammere spundet ind i det, forskere kalder en ’moralsk økonomi’.
Forberedelsen
I november sidste år ophævede Filippinerne et godt ti år gammelt forbud mod at rejse til Danmark som au pair. Et forbud den danske stat imidlertid hele tiden har ignoreret, idet tusinder au pairs er kommet til landet fra Filippinerne hvert år. I Filippinerne betyder legaliseringen, at kvinderne nu skal gennemgå en række kurser og tjek, inden de tager af sted. I Danmark betyder det, at kvinderne nu skal aflevere dokumentation for, at de ikke er gift eller forældre.
I dag taler Helle Stenum på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om sin nyligt indleverede afhandling ’Migration Management at the Margins’ og om det nye feltarbejde, hun har lavet i Filippinerne efter ophævelsen af forbuddet mod au pair-emigration.
Her sætter Stenum fokus på, hvordan staten forbereder de kommende au pairs inden afrejse til Danmark. Den statslige regulering indebærer bl.a. ’orienteringskurser’ og helbredstjek, inden kvinderne emigrerer.
Spundet ind
Det er forskeren Aiwha Ong, der har sat begrebet ’moralsk økonomi’ på måden, hvorpå kvindelige migranter befinder sig i »et spindelvæv af ulige udvekslingsrelationer baseret på en moralsk fordring om gengældelse, gensidig forpligtelse og beskyttelse«.
Og den moralske økonomi er ifølge Stenum »ret tydeligt inkorporeret i den statslige regulering af au pair migrationen«.
Her er ’Familien og Nationen’ ifølge Helle Stenum i centrum, og der foregår en »særlig disciplinering af den kvindelige migrants seksualitet og den ’farlige mobilitet’«.
For både den filippinske og danske stat handler mange reguleringer om »magten over migrant kvindekroppen,« siger Helle Stenum.
Familien og nationen
Magtudøvelsen kommer ifølge Stenum til udtryk i krav, der kan sammenfattes som ’en kønnet code of conduct’ – retningslinjer for god opførsel.
Hun overværede et af de første kurser for au pairs i Filippinerne, som afholdes af det såkaldte Overseas Workers Welfare Agency (OWWA). Hun fortæller, at ’orienteringen’ minder meget om den, som kvinder, der skal emigrere til husarbejde, gennemgår – bortset fra, at kommende au pairs ikke tilbydes f.eks. sprogundervisning. Kvinderne orienteres bl.a. om ’migration i almindelighed og arbejdsmigration i særdeleshed’, om ’landeinfo’, om sundhed, sociale rettigheder, økonomi og rejsetips.
»I den blok, der handler om migration og migranten, er der især fokus på kvinders ansvar over for familien i Filippinerne og på ansvaret over for nationen – på deres betydning for økonomien og samfundet. Det bliver gentaget, hvor vigtigt det er at sende penge hjem og vende tilbage til familien og Filippinerne,« siger Helle Stenum.
Egnet til arbejde
I blokken omkring sundhed er der stort fokus på seksuelt overførte sygdomme og »implicitte råd om at undgå risikoen ved at afholde sig fra seksuel kontakt«.
Ifølge Helle Stenum er det obligatoriske helbredstjek også med til at holde fokus på, »om denne kvindekrop nu kan arbejde«. De kommende au pairs skal desuden have et gyldigt ’egnet til arbejde’-certifikat fra de filippinske myndigheder.
I Danmark skal au pair ansøgere nu levere en attest fra myndighederne på, at de ikke er gift og har børn – noget man først har kunnet forlange efter legaliseringen.
Helle Stenum forklarer dette krav med, at en au pair, der er gift eller har børn, »truer forestillingen om au pairens position i værtsfamilien, hvor hun tildeles rollen som ’pseudodatter’ eller teenagedatter, der stadig er afhængig af pseudoforældrene og under deres autoritet.«
Infantilisering
Helle Stenum mener, at det at have en mor eller hustru ansat i værtsfamilierne »vanskeliggør den ’legitime familiære asymmetri’« og erstatter den med en symmetri mellem mødre/forældre.
»Dette tydeliggør både den lokale og den globale ulighed – og det, at der i det hele taget er et magtforhold. Det skaber ubehag blandt værtsfamilierne, når de konfronteres med tanken om, at disse mødre forlader deres egne børn for at ’passe vores’,« siger Stenum.
Forbuddet mod moderskab og samlevende/ægtefælle tjener ifølge Stenum til at fastholde au pairen i position som barn/ung, »afhængig af pseudofamilien, men ’ubesmittet’ af ægteskab, samliv eller reproduktion«.
Den officielle begrundelse for, at kun single kvinder uden børn kan blive au pairs, er at sikre, at au pair-ordningen har karakter af kulturel udveksling frem for billigt husarbejde. Men det giver bl.a. formanden for National Association of Domestic Workers in the Philippines ikke meget for:
»De beskytter ikke au pairen. De beskytter deres egne interesser,« sagde Lilibeth Masamloc til Helle Stenum.
De nye regler indebærer også, at au pairs f.eks. ikke længere må have haft for meget arbejde, inden de rejser ud – eller være for højt uddannet.
»De krav tjener også til at opretholde illusionen om kulturel udveksling i pseudofamilien,« siger Stenum.
Udenfor os
Mens fokus i de filippinske forberedelsesprogrammer således er på forsørgelse af familien og fastholdelsen af ansvaret som hustru, mor og samfundsborger – også efter udrejse – fokuseres der i de danske krav på au pairens rolle som pseudodatter i familien.
»I Danmark foregår en infantilisering af au pairen – hun har brug for kulturel læring, sproglæring osv., og det er vigtigt at placere hende i en rolle som modtager af vores – værtsfamiliernes og nationens – hjælp, læring, omsorg, gæstfrihed, ulandsbistand, godhed. Dermed kommer man også udenom at måle lighed lokalt,« siger Stenum og tilføjer: »I stedet kan uligheden placeres indenfor forestillinger om global og familiær asymmetri – og dermed bliver uligheden noget, der ligger ’udenfor’ os.«
Tirsdag taler Helle Stenum på DIIS kl. 14-16 under overskriften ’Moral Economy and Flexible Citizens in Au Pair Migration’
Au pair og politik
Udviklings- og integrationsminister Søren Pind (V) vakte sidste år harme fra både danske ngo’er og filippinske fagforeningsfolk, da han kaldte au pair-ordningen ’verdens bedste ulandshjælp’.
Pind har i mellemtiden sat ekstra trumf på ved at kalde det ’en modernisering af velfærdssamfundet’, hvis ikke kun børnefamilier, men også ældre danske statsborgere fik mulighed for at søge au pair.
Blandt andet Britta Thomsen (S) mener, at Pind dermed blander to forskellige ordninger sammen: ’En hushjælp får løn efter gældende overenskomst og skal, hvis vedkommende er udlænding, også have opholdstilladelse efter gældende vilkår. En au pair er et ungt menneske på kulturel udveksling, der får lommepenge og kun har ophold i halvandet år (…) Den eksisterende danske au pair-ordning fungerer i forvejen ikke efter hensigten, og hvad der i begyndelsen var en ligeværdig kulturel udveksling mellem vesteuropæiske lande, har i dag udviklet sig til en grov udnyttelse af kvinder fra den tredje verden. Tiden er løbet fra den danske au pair-ordning,’ skrev Thomsen her i avisen den 18. maj.
Blå bog: Helle Stenum
Helle Stenum er postdoc på projektet ’Au pairs i Europa’ ved Interkulturelle Studier, Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet.
Hun forsvarede i marts sin phd.-afhandling ’Migration Management at the Margins. Transnationalized and Localized Government of Marginalized Migrants in Denmark: Au Pairs and Destitute EU Citizens’ ved Academy for Migration Studies in Denmark. Her undersøgte Stenum bl.a. au pair-ordningen som et ’kønnet’ fænomen med ’historiske rødder i en blanding af husarbejde, familiekontrol og kulturel uddannelse’.
Stenum ser på, hvilke konsekvenser det har for au pair kvinderne at operere i landskabet mellem legalitet (i Danmark) og illegalitet (i Filippinerne), mellem arbejde (i praksis) og ikkearbejde (på papiret).
Kommentarer
For mange, mange aar siden var der et land i Afrika. Landet hedder nu Ghana.
I dette land var der nogle mennesker der manglede penge til bl.a. krigsfoerelse og, for at goere en meget lang historie meget kort, saa valgte man at saelge nogle af sine medborgere til nogle ‘flinke’ danskere.
De ‘flinke’ Danskere sejlede derefter disse solgte mennesker fra Ghana, til Vestindien, hvor de soergede for at der blev foretaget helbredtjek, som blev godkendt med et stempel (braendemaerke) paa dette menneskes krop, hvorefter de ‘flinke’ danskere frit kunne bruge disse mennesker til husligt arbejde, som arbejdere paa sukkerplantager etc……
I dag faar disse kvinder en loen - (stort set svarende til en teenagers lommepenge) - dengang fik de ingen loen. I dag skal de sende penge hjem til familien, dengang mistede de oftest kontakten til familien.
Tjah, man kan spoerge sig selv, hvor stor forskellen er mellem 1711 og 2011i vort lille land! Paa slaverne og au-pair pigerne!?
Velkommen til lille ‘flinke’ Dannevang!!
Denne kommentar er anbefalet af:
Au-pair? Jeg har somme tider svært ved at se, hvordan au-pair-ordningerne reelt adskiller sig fra slavehandel…og jeg nævner kun lige i forbifarten, at vores assimilationsminister vidst nok havde en filippinsk au-pair-pige…vidst i øvrigt i strid med loven…bare til info! Håber virkelig, at hun er taknemmelig for den gave, som det var…
Denne kommentar er anbefalet af:
@jette…Vi er tilsyneladende meget enige her!
Tue,
Vi er meget enige…ogsaa om Pind’s au-pair pige som boer vaere lige saa taknemmelig som efterkommerne efter slaverne i Vest Indien tilsyneladende stadig boer vaere for ‘frigivelsen’ af deres forfaedre…du ved, den frigivelse de blev givet mange, mange aar FOER de IGEN blev solgt….og, denne gang af de ‘flinke’ daner - uden selvfoelgelig at blive spurgt foerst…alle disse ‘frie’ mennesker!! Jeg er sikker paa at dette ‘blot’ maa have vaeret en ‘forglemmelse’ af disse ‘flinke’ danske mennesker!!
Aah, den historie…ind under guldtaeppet med den o)
Denne kommentar er anbefalet af:
Tue og Jette i har for så vidt ret. Forskellen er bare, at i dag sker der i højere grad en indre disciplinering af kvinden - altså i foucault’sk forstand. Og det kan sagtens være langt værre, da kvinden nu bærer alt ansvar for sin skæbne selv… Illusionen om det frie valg er til stede.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja Anne Marie….
Slavehandlerne er blevet mere “veluddannede” hvis man kan sige saadan (det kaldes vist ogsaa psykisk vold eller hjernevask…mange ord kan bruges til at daekke over det samme), for uanset hvad man kalder det, da er der stadig tale om slaveri…omend, paa facaden “skjult”!
Foelg ioevrigt CNN’s Freedom Project: http://thecnnfreedomproject.blogs.cnn.com/?iref=al…
Hvorfra ved i at disse kvinders frie valg er en illusion (i højere grad end alle andre menneskers)?
Jeg forstår virkelig ikke, at nogen i fuld alvor kan sammenligne det at være au pair i Danmark og slave på de vest Indiske øer.
Det er en vel en trivialisering af den skæbne mange Afrikanere led mens det stod på.
I øvrigt er de sammenligninger Jette kommer med meningsløse.
Afrikanerne blev bogstaveligt talt ’slidt ihjel’ fordi det bedre kunne betale sig, at købe ny arbejdskraft, frem for bare at passe nogenlunde på dem man havde. De havde ingen juridiske rettigheder, men blev betragtet som ejendom osv. jeg kunne blive ved.
Kan vi mon få Jette til at indrømme at det intet har at gøre med hinanden?
Jens lauritzen
Har du læst Foucalt? Han taler om, hvordan man engang straffede folk fysisk. Folk opførte sig “ordentligt” pga. angsten fra fysisk straf. I dag bruges selvkontrol i stedet.
Hvor du tidligere kunne give andre skylden for din smerte, så må du i dag bære den selv.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jens lauritzen,
Helt praecist hvad er det du mener, Jette skal ‘indroemme’ mon??
Der ER en forskel Jens…i dag bruger man hjernevask, nedgoerelse (psykisk vold) og andre lignende ting…i stedet for f.eks. braendemaerket….
Danskerne i Vestindien har - paa overfladen - ry for at have vaeret ‘flinke’ ..det kunne de jo ogsaa sagtens vaere, EFTER alle de gratis ydelser var udfoert for dem…de forskellige oproer der var……maaske det ‘bare’ var ligesom naar muslimer i dag bliver udvist fra - selv samme lille Dannevang, hvis de kommer til at kigge paa en “rigtig” Dane paa en forkert maade!?
Jens…det jeg proever at skrive her er, at Danmarks styre (administratorer) ikke har forandret sig en eneste lille milimeter siden det 18ende aarhundrede…..tingene bliver blot gjort paa en lidt mere sofistikeret maade eller, paa en anden maade i hvert fald…..saa nej, ingen indroemmelser, for en saadan ville vaere at gaa imod alt menneskeligt!
God weekend i klandet hvor man ogsaa deporter Danske statsborgere…..med Danske roedder flere hundrede aar tilbage….blot paa en lidt mere sofistikeret maade…….
Jens,
Ioevrigt skriver du: “Afrikanerne blev bogstaveligt talt ’slidt ihjel’ fordi det bedre kunne betale sig, at købe ny arbejdskraft, frem for bare at passe nogenlunde på dem man havde. De havde ingen juridiske rettigheder, men blev betragtet som ejendom osv. jeg kunne blive ved.”
Hvem siger at Pind og andre ikke misbruger deres au pair’s indtil de er slidt op…..maaske ikke fysisk, men psykisk…of nogle gange sexuelt!?
For, det sker jo stadig…facaden i lille Danevang er blot blevet lidt mere finpudset og, man er blevet bedre til at daekke over hinanden indenfor det offentlige og statslige…oevelse goer mester :(!
Hej Jette
Jeg syntes stadig det er overfladisk og misvisende at sammenligne dagens arbejdsemmigranter fra den 3 verden, med den slavehandel der foregik i de danske kolonier. Jeg ved i øvrigt ikke hvorfra du har fået oplysningen om at danskerne skulle være flinke overfor deres slaver, såvidt jeg ved sled de dem ihjel fordi det bedst kunne betale sig.
Man kan vel også sammenligne det på den måde, at det objektivt set kan være ret positivt for en filipinsk kvinde at få ‘retten’ til at være au pair i Danmark. Det kan vitterlig gøre deres liv bedre. Jeg kan kke forestille mig, at nogen af de slaver vi udnyttede fik et bedre liv med de flinke danske slaveejere.
Med hensyn til Foucault, så kan jeg godt se at det er lidt latterligt at de skal gennemgå den slags kurser, men i virkeligheden er de jo alle sammen mere eller mindre hjernevaskede af den katolske kirke, hvad jeg syntes der er mere ilde.
Jeg kunne forestille mig at nogen af præsterne fra SF også gerne ville have mulighed for at komme med et foredrag for dem, om hvad de syntes er passende er for deres (sexual) liv.
I øvrigt syntes jeg det er temmelig upassende, at antyde at Søren Pind har misbrugt sin Au Pair kvinde seksuelt. Men i virkeligheden er modstanden mod ‘inter racial’ par vel lige så stor i Danmark som i sydstaterne i USA, hvor en nylig afstemning viste at over 50 procent af befolkningen mente at det skulle forbydes ved lov.
Afsluttende kunne man jo spørge om det ville være bedre at man helt lukkede for adgangen til Danmark? Ville det stille de kvinder bedre eller værre?
Selvfølgelig kan man ikke bare sammenligne på tværs af tid og samfund. Men helt ærligt. De kvinder får jo stort set ingen løn.
Og de mangler jo i de samfund de kommer fra. De er jo ikke kommet hertil, for at skabe sig et nyt liv (i hvert fald ikke de fleste af dem).
De er jo ikke unge på udveksling som ordningen var tiltænkt.
Tak til Helle Stenum og Information for at belyse denne form for udbytning, forklædt som kulturel udveksling og ulandsbistand(!).
Til anbefaling, hvis man vil vide mere om au pair-kvindernes forhold: Ida Julin og Anna Holsts analyse af ordningen i Danmark. I artiklen belyses såvel fillipinaernes reelle “løn”-forhold og leveomstninger, samt de ulige vilkår i det lønarbejderforhold, der reelt er tale om. Også gældsættelse på kvindernes vej via mellemhandlere og stråmænd til husarbejdet i danske og europæiske hjem, samt deres ringe muligheder for at bryde indgåede kontrakter og problemerne ved manglende faglige organiseringsmuligheder og klageinstanser belyses i artiklen.
Her er hvad de konkluderer:
“I jagten på ligestilling benytter danske kvinder sig af en ordning, der er medvirkende til at skabe en marginaliseret og udsat gruppe, hvis indkomstniveau er både lavt og skrøbeligt, og hvis juridiske rettigheder er ringere end resten af samfundets. Ordningen er medvirkende til at øge den sociale ulighed. Man bør som udgangspunkt ikke bebrejde værtsfamilierne, da de ofte føler, at de gør en god gerning ved at ansætte en au pair. Og man kan heller ikke bebrejde de mange au pair-piger, der hvert år søger om at komme til Danmark for at skabe sig en indtægt, der kan forsørge dem selv og deres familier i hjemlandet. Men faktum er, at der eksisterer en ordning på kanten af arbejdsmarkedet, som ikke anerkender 30 timers huslige pligter om ugen som et reelt arbejde, og som derfor heller ikke honorerer de, der varetager opgaverne med en overenskomstmæssig fair løn.
I analysen er det vist, at der i mange tilfælde ikke er tale om kulturel udveksling, men snarere et arbejdsgiver-arbejdstager-lignende forhold. Men dette forhold har en ujævn magtfordeling, hvor værtsfamilien kan høste merværdien af at ansætte en hushjælp igennem au pair-ordningen frem for at ansætte en hushjælp til dansk løn. Ganske vist er au pairen formelt set fri til at finde sig en anden værtsfamilie, men mulighederne er begrænsede og uanset om hun finder en ny værtsfamilie, vil hun stadig være underlagt de samme vilkår. Derfor må det understreges, at selvom au pair-ordningen gavner ligestillingen i de danske værtsfamilier, er der implicit tale om, at der med au pair-ordningen følger en risiko for at skabe en ny underklasse i Danmark.”
Hele artiklen, bragt i fagbladet Samfundsøkonomen, april 2011:
http://www.djoef.dk/Blade/Samfundsoekonomen/Samfun…
Tak for linket.
Jeg kan selv anbefale linket til orientering P1, hvor en filipinsk økonomiprofesser medvirker. Han er ikke imponeret.
Det lyder spændende. Men du glemte vist at poste linket :)
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2010/07/06…
Ok Jens lauritzen,
Overfladisk og misvisende…hm… lige netop det at sammenligne de to Jens, - kunne det ikke vaere en af de ting om netop faar mennesker som f.eks. du, til at taenke over hvad det er der stadig sker I dag? Er disse aupair ‘piger’ ikke netop en form for 2011 versionen af slaveriet?? Paa en anden maade ja, og sikkert (maaske) paa en mere human maade…..eller, i hvert fald paa en anden maade……..det med det humane er det vist saa som saa med, ikke?
Naar jeg Jens, saetter ordet ‘flinke’ i anfoerselstegn, tror du saa for alvor jeg mener at de var flinke?? Jeg ved udemaerket hvor usle de var som mennesker….ogsaa dengang! Usle paa en helt anden maade, men ikke desto mindre usle…menneskehandel er ordet jeg bruger for begge dele, - omend paa forskellige maader…..og jo…..de blev nemlig slaaet ihjel dengang…fysisk og psykisk. Og, naar disse aupair-kvinder kommer til vort land (dette foregaar ikke kun i vort land skal siges) da er det ofte netop heller ikke frivilligt! Muligt, de – naar de kommer – er saa hjernevaskede, at de selv tror paa, de er der frivilligt,men hvem forlader frivilligt deres egne familier og boern, for at servicere andre Jens???? En anden form for menneskehandel og mord, men ikke desto mindre menneskehandel (psykisk mord) og, jeg vil igen bruge ord som - gjort paa en sofistikeret maade!!!
Du skriver desuden “Det kan vitterlig gøre deres liv bedre.”…hm, maaske Jens…ved du hvordan det gaar disse kvinder senere i deres liv? Hvordan er forholdet f.eks. til deres familie(boern) og venner naar de igen vender hjem….’hjem’ som nok paa det tidspunkt, er blevet et sted de ser paa en anden maade, fordi de paa davaerende tidspunkt har set og oplevet en anden maade at leve paa…en anden kultur etc……husk, det har deres familie ikke og,…..hvordan bliver et liv bedre? Hvad er bedre og, hvem bestemmer og vedtager hvad der er bedst? Er det kvinderne selv, eller er det de mennesker der traenede dem op til at oenske den danske (Irske, Engelske etc….) livsform? Altsaa de mennesker, som oekonomisk faar noget ud af dem (slavehandlerne anno 2011)?
Jeg mener ikke at have skrevet at Pind har brugt sin aupair sexuelt! Jeg skrev “Hvem siger at Pind og andre ikke misbruger deres au pair’s indtil de er slidt op…..maaske ikke fysisk, men psykisk…og nogle gange sexuelt!?” hvilket ikke er det samme som at anklage ham for at have gjort det, vel?? Jeg ved blot at de ovennaevnte maader at misbruge aupair’s paa, bestemt ikke er usaedvanlige…ikke kun sexuelt, og problemet ved et saadant misbrug er jo netop, at disse kvinders retssikkerhed kan ligge paa et meget lille sted, ikke!? Og, HVIS det var Pind der gjorde noget saadant, hvor langt i systemet tror du da selv at det ville komme Jens???
Hvad de to smaa moerkemaend angaar, og deres foredrag og meninger om sex…er det ikke netop saadan, at de mennesker som oftest har meninger om andre menneskers sexual liv og meninger om hvordan andre menneskers samme, - i deres oejne burde veare, det er de mennesker der har de vaadeste droemme selv……!? Og, hvad den katolske kirke angaar…tjah, jeg lever selv doer om doer med den hver eneste dag, og formaaede da ogsaa at blive ‘marked down’ paa grund af mit syn paa netop kotolismen, mens jeg laeste her, saa jeg tror blot vi lader det ligge til en anden god gang…der er skrevet rapporter op og ned af stolper om – isaer den Irske katolske kirke, saa jeg forsoeger at holde mig paa maatten…..o)
Som svar paa dit sidste spoergsmaal “Afsluttende kunne man jo spørge om det ville være bedre at man helt lukkede for adgangen til Danmark? Ville det stille de kvinder bedre eller værre?”
Jens, - mig bekendt ER I jo netop ved helt at lukke adgangen til Danmark, saa om det ville stille disse kvinder vaerre eller bedre, bliver ikke laengere aktuelt overhovedet, for naar de ikke laengere kan komme ind i det lille lukkede samfund, er der jo kun den danske ‘sikkerhed’ tilbage hos Jer (rigtige Danskere) alligevel, ikke!?
God weekend!