Klimabelastende EU-industrier scorer milliarder på CO2-kvoter

Der er alt for mange udledningstilladelser i omløb. Alligevel slås stål- og cementindustri mod de stramninger, som Connie Hedegaard netop har tilkæmpet sig en chance for at gennemføre

En række af EU's allermest energitunge, klimabelastende industrier har scoret en arbejdsfri gevinst på over 30 mia. kr. via EU's CO2-kvotesystem. Gevinsten kan inden udgangen af næste år være vokset til over 40 mia. kr.

Det afslører den britiske klimatænketank Sandbag i en ny rapport, der understreger, at kvotesystemet trænger voldsomt til opstramning.

Rapporten falder sammen med et netop opnået kompromis mellem EU's energikommissær Günther Oettinger og klimakommissær Connie Hedegaard, hvor Hedegaard trods modstand fra Oettinger og den tunge industri har sikret, at muligheden for at stramme i kvotesystemet stadig eksisterer. Behovet herfor illustreredes i går, da CO2-kvoteprisen faldt til det laveste niveau i fire måneder.

Den store gevinst er tilfaldet 10 store virksomheder i stål- og cementindustrien, placeret i Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Spanien og Italien. Gevinsten på godt 30 mia. kr. i perioden 2008-10 svarer til fire gange EU's miljøbudget i samme periode og er samtidig større end EU-kassens årlige støtte til vedvarende energi.

De store beløb hidrører fra værdien af de store puljer af CO2-kvoter, som industrierne ejer, og som de på passende tidspunkt kan sælge ud af og derved realisere milliardgevinsten. Tilsammen sidder de 10 øverste på Sandbags liste på kvoter svarende til retten til at udlede 240 mio. ton CO2 næsten fire gange Danmarks årlige CO2-udledning.

»Trods dette er disse virksomheder prominente medlemmer af brancheorganisationer, som fører aktiv lobbykampagne for at hindre reformer, der kan forbedre kvotesystemet,« anfører Sandbag.

Cementindustriens lobbyorganisation Cembureau har f.eks. kaldt det »uansvarligt« at ændre på de nuværende rammer, mens stål- industriens Eurofer er »dybt bekymret« over konsekvenserne for konkurrenceevnen af en mulig opstramning selv om cement- og stålvirksomhederne altså i realiteten har masser af kvoter i overskud. Ifølge Bloomberg New Energy Finance besidder alene stålindustrien kvoter nok til at kunne dække sine udledninger helt til 2023, selv om den aktuelle pulje kun er beregnet til at dække behovet næste år med.

Prisen falder

Situationen er opstået, fordi virksomhederne ved den oprindelige, gratis tildeling af kvoter fra deres respektive regeringer opnåede betydeligt flere kvoter, end de reelt havde brug for. Dertil har den økonomiske krise fra 2008 betydet, at stål- og cementindustriens produktion og dermed CO2-udledning er gået ned, hvad der yderligere har øget virksomhedernes overskud af kvoter.

CO2-kvoterne er udledningstilladelser og dermed værdipapirer, som kan sælges på EU's kvotemarked til andre virksomheder, der måtte have for få kvoter i forhold til deres CO2-udledning. Typisk er det elselskaber, der har brug for at købe sig retten til fortsat udledning. Hvis kvoteprisen er lav, er dét en bedre forretning for elselskaberne end at investere i reel CO2-reduktion via energibesparelser og vedvarende energi. De europæiske elselskaber, der har størst behov for kvotekøb, er i øjeblikket tyske RWE og E.ON samt svenske Vattenfall.

Såvel Connie Hedegaard som grønne ngo'er og en lille håndfuld progressive elselskaber i EU med bl.a. DONG Energy har argumenteret for, at det samlede EU-kvoteloft bør strammes og en vis mængde kvoter pilles ud af systemet for at opretholde en høj pris på CO2-forurening.

Kvoteprisen faldt i går til 15,27 euro pr. ton CO2 det laveste niveau siden februar som udtryk for, at der er rigeligt med kvoter i systemet og dermed ringe incitament til at investere grønt for EU-virksomhederne under kvotesystemet.

Et nyt forslag til energi- effektiviserings-direktiv, som i dag fremlægges i Bruxelles af Günther Oettinger, truede med yderligere at undergrave kvotesystemet, fordi direktivets mål om energibesparelser og dermed CO2-reduktion ville øge overskuddet af kvoter yderligere og dermed presse CO2-prisen endnu mere ned. Efter langvarige armlægninger har Connie Hedegaard imidlertid opnået, at direktivet opererer med muligheden for at pille CO2-kvoter ud og stramme loftet i takt med energieffektiviseringen.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer