BEIJING – »Der skal specielt slås ned på angreb rettet mod partiet og dets ledere, pagitation for andre politiske systemer og pressefrihed.« Sådan lyder en central formulering i et officielt, hemmeligstemplet dokument fra den kinesiske centralkomite, som Information har haft adgang til.
Dokumentet, der på første side fastslår, at dets indhold er blevet vedtaget af centralkomiteen og sendt ud til implementering, er et af flere lækkede dokumenter fra den kinesiske top, der står i direkte modstrid med tidligere offentlige erklæringer fra Kinas ledere.
Blandt andet har styret insisteret på, at det ikke udøver censur men i det officielle dokument beskrives det flere gange, hvordan myndighederne vil forhindre befolkningen i at komme i kontakt med »politisk følsomme informationer« de skal enten »blokeres«, »tilintetgøres« eller »renses« fra internet, medier og bøger, lyder ordren i dokumentet fra centralkomiteen til styrets lavere niveauer.
Lukkes ned
Dokumentet, der er fra begyndelsen af marts, er bl.a. sendt ud til »alle provinsregeringer« og »alle Folkets Befrielseshærs hovedkvarterer« med en besked om, at de skal »arbejde intensivt sammen for omhyggeligt at gennemføre politikken«, som »kammeraterne i centralkomiteen og ledere af statsrådet er blevet enige om«.
Dokumentet fastslår videre, at der skal lukkes ned for »urigtig fremstilling af kinesisk revolutionshistorie og ideer som opfordrer til separatisme, splid mellem landets folkeslag, ekstreme religionstanker eller fremprovokerer samfundskonflikter eller massedemonstrationer«.
I samme dokument beskrives det, hvordan der skal oprettes lokale celler, som både skal styrke overvågning og censur af internettet og samtidig tage aktivt del i diskussioner i for eksempel chatrooms og på blogs for at manipulere den offentlige opinion til kommunistpartiets fordel.
Samme linje går igen i andre dokumenter, blandt andet i et fra partiets ledelse i Beijing, som erklærer, at »alle illegale og farlige informationer på kinesiske og udenlandske internetwebsider skal blokeres totalt«. Og folk, der spreder disse informationer, skal »anklages hurtigt, hurtigt for en dommer og dømmes hurtigt«.
To versioner
De hemmeligstemplede dokumenter blotlægger, at det kinesiske styre spiller et dobbeltspil med en stor og voksende forskel mellem det selvportræt, styret i Beijing vil male, og den måde, det reelt vil regere på.
Det kommunistiske styres propagandaapparat får besked på at præsentere Kina til udlandet som fredfyldt, stadig mere demokratisk og åben over for omverdenen.
Men bag facaden skal grebet om befolkning og samfund strammes endnu mere, end det hidtil har været tilfældet.
»Selv om det i realiteten ikke er nogen hemmelighed, at der er omfattende censur i Kina, så nægter regeringen, at det finder sted, men i dokumenterne gennemhulles den fornægtelse jo med regeringens egne ord,« siger medieforsker ved Hongkong University David Bandurski.
Ud over den øgede kontrol med og censur af landets medier og internet viser dokumenterne også, at der skal opbygges et korps af informanter, som har til opgave at identificere og udpege kritiske borgere.
Desuden skal det, som Beijing ser som en vestlig trussel mod partiets magt bekæmpes, blandt andet ved at holde udenlandske journalister og ngo’er i strammere tøjler og med ‘større kontrol af vestlige kulturprodukters adgang til det kinesiske marked’.
Og det skal kombineres med en styrket propagandaindsats over for den kinesiske befolkning, så den bliver mindre modtagelig for »farlige informationer udefra« og »bedre kan forstå kommunistpartiets styrke«.
Hardlinere har magten
Det har længe været en forhåbning i Vesten, at Kinas gevaldige økonomiske udvikling automatisk vil føre til politisk liberalisering og større frihedsrettigheder for kineserne, men de lækkede dokumenter tyder på, at styret i Beijing vil gøre alt, hvad der er i dets magt, for at sikre, at det scenarie ikke bliver virkelighed.
»Det viser, at Kina ikke er på vej til at blive det friere samfund, som så mange vestlige regeringer ellers har ladet sig bilde ind. Det er snarere det modsatte, der er tilfældet,« siger Jean-Philippe Béja, Kina-forsker ved Centre for International Studies and Research i Paris, som Information har refereret dele af dokumenternes indhold over for.
Information har også præsenteret dele af indholdet over for David Bandurski, og han mener, at dokumenterne er et signal om, i hvilken retning de politiske vinde blæser i Beijing:
»Det er tydeligt, at det er hardlinerne i partiet, som nu har magten, og afstanden mellem virkeligheden og det image, som regeringen ønsker at opdyrke, bliver større og større.«
Fra højeste sted
Ofte er det kinesiske lokalregeringer, som anklages for at stå bag overgreb, stramninger og øget kontrol over for medier og almindelige borgere, mens den centrale ledelse i Beijing præsenteres som fortalere for en relativt mere lempelig linje.
Men dokumenterne indeholder ordrer fra den øverste ledelse om en hårdere kurs: De fleste af befalingerne om større kontrol står i dokumenter fra partiets centralkomite, den højeste autoritet i partiet.
De lækkede dokumenter er fra perioden mellem slutningen af januar og midten af marts i år. Det vil altså sige, kort efter den fængslede dissident Liu Xiaobo i december fik tildelt Nobels Fredspris, og umiddelbart før og omkring det tidspunkt, hvor anonyme opfordringer på internettet til protester mod regeringen i Beijing inspireret af de folkelige revolter i Nordafrika og Mellemøsten fik myndighederne til at reagere med et usædvanligt hårdt anslag mod styrets kritikere.
Et stort antal fremtrædende advokater og aktivister blev arresteret, sat i husarrest eller forsvandt simpelthen.
Det hidtil mest prominente offer for den igangværende stramning er kunstneren og aktivisten Ai Weiwei, som onsdag sidste uge blev løsladt efter 81 dage i fængsel, men som dog tilsyneladende nu har fået mundkurv på af myndighederne.
»Vi må antage, at dokumenterne er forfattet på et tidspunkt, hvor styret var i panik over muligheden for uro internt i landet,« siger Jean-Philippe Béja.
Stikkersamfund
Det er ikke kun på internettet og over for medier, at grebet skal strammes. Et dokument fra det centrale propagandabureau fra den 22. januar erklærer, at »den daglige overvågning af befolkningen skal forstærkes«, og det skal blandt andet ske gennem opbygningen af et »mere effektivt system« af »informanter eller meddelere«, som på vegne af styret skal være på udkig efter »farlige informationer« og »farlige individer«. Disse informanter skal operere »i skoler, på universiteter, arbejdspladser, i landsbyer og boligkomplekser«.
Dokumentet slår fast, at det er et tiltag, som ‘centret’, det vil sige det centrale lederskab af partiet, er »blevet enigt om«, og som provinsregeringer og partiets komiteer rundt om i landet skal stå for at implementere.
»Brugen af informanter eller stikkere lader til at blive et stadig mere benyttet instrument til at få ram på enhver, der stikker hovedet frem,« siger Jean-Philippe Béja.
Og, fortsætter den franske professor, dokumenterne tyder på, »at regimet nu igen vil begynde at trænge dybere ind i folks liv og også slå ned på meninger, der ytres inden for private rammer. Myndighederne havde ellers i høj grad lukket ørerne for de ærlige meninger, kineserne gav udtryk for i mindre forsamlinger, men også det vil de nu tydeligvis forsøge at forhindre. Det er en uhyggelig udvikling.«
Kilderne der optræder i denne artikel har ikke set omtalte dokumenter/filer, men har fået indholdet refereret af Informations journalist.
Der skal slås hårdt ned på ’politisk farlige informationer’, samtidig med at styrets stemme ’skal styrkes gennem øget propaganda’.
Hemmeligstemplede dokumenter fra det kinesiske styre viser, at der specielt på internettet skal blokeres for ’aggressivitet rettet mod partiet og dets ledere, agitation for andre politiske systemer eller pressefrihed’.
Desuden skal der blokeres for ’urigtig fremstilling af kinesisk revolutionshistorie og ideer, som opfordrer til separatisme, splid mellem landets folkeslag, ekstreme religionstanker eller fremprovokerer samfundskonflikter eller massedemonstrationer’.
Samtidig vil styret skrue op for sin propagandaindsats, der har som hovedmål at vise omverdenen, at Kina er præget af ’fredfyldt udvikling, demokratiske fremskridt og åbning over for omverdenen’, og som over for den kinesiske befolkning skal fokusere på, at ’kommunistpartiets grundlæggelse for 90 år siden er til folkets fordel, at partiet tjener folket, og at partiet udvikler sig med tiden’.
Det budskab skal spredes via ’bedre propagandaundervisning på universiteter, gennem indflydelsesrige tv-programmer, internet, mobiltelefoner og andre nye medier, gennem røde sange, røde turistrejser og gennem foredrag, diskussioner og videnskonkurrencer’.
Specielt stort fokus er der på universitetsstuderende. På universiteter skal forelæsninger overvåges og propaganda intensiveres. ’Den ideologiske og politiske uddannelse har højeste prioritet, og skal lede hele universitetsstudiet,’ hedder det.
’Alle muligheder skal udnyttes for at lave propaganda,’ hedder det i dokumenterne. Blandt andet ’skal oprydningsarbejdet efter naturkatastrofer udnyttes til at vise fordelene ved det kinesiske socialistiske system’ – bl.a. fremhæves det store jordskælv i Sichuan, hvor mindst 68.000 døde, som en god propagandamulighed.
Samtidig skulle 60 års-jubilæet den 23. maj for den såkaldte ’fredelige befrielse af Tibet’ udnyttes til at vise ’solidaritet mellem alle etniske grupper’, ’den storartede succes for partiets religionspolitik’, og ’de uovertrufne økonomiske forandringer i Tibet de sidste 60 år.’
Det kinesiske styre
Kommunistpartiet, Kinas herskende parti siden 1949, har omkring 80 mio. medlemmer.
Leder af kommunistpartiet er generalsekretær Hu Jintao, men i modsætning til i formand Mao Zedongs tid er der dog i høj grad tale om et kollektivt lederskab, hvor politbureauets stående udvalg med sine ni medlemmer er den egentlige magtkerne i Kina. Det er her de vigtigste beslutninger om Kinas fremtid træffes – officielt er parlamentet, Den Nationale Folkekongres, landets lovgivende forsamling, men her vedtages kun det, som allerede er blevet godkendt af politbureauets stående udvalg.
Politbureauets topprioritet er at sikre partiets greb om magten, økonomien, statsadministrationen, militæret, politiet, uddannelse og medier.
På niveauet herunder er centralkomiteen, den officielt øverste autoritet i partiet, med omkring 300 medlemmer, som er en blanding af de ledende figurer fra partiet, staten og hæren. På niveauet under ligger provinsernes og de største byers partikomiteer.
De hemmeligstemplede dokumenter, som Information har haft adgang til, er blevet sendt ud af centralkomiteen, formentlig efter de er blevet godkendt af politbureauets stående udvalg.
Andre dokumenter kommer fra Beijing bys centralkomite og partiets magtfulde centrale propagandabureau, som bl.a. står for mediecensuren og udformningen af partiets ideologiske propaganda.








Kommentarer
Det er synd, at den “gule fare” ikke længere bliver taget alvorligt. Så længe Kommunismens overvågning kunne bruges som skræmmebillede, lagde det en vis dæmper på vestlige regimers tilsvarende lyster…
Denne kommentar er anbefalet af:
Det har du så ganske ret i, Tom!
Man griber sig nogle gange i at savne den kolde krig, hvor vi var “den frie verden”!
I Kina hedder en udlændinge ”weiguo pengyou” en ven udefra. Sådan betragter de os.
Det et lidt sørgeligt, at de første to kommentarer til denne artikel om Kina kun har fantasi eller viden og forståelse til at hive ældgamle retoriske udtalelser om Kina op af skuffen. ”Som den gule fare.” Som vel stammer fra kolonimagt-udtalelser, hvor man indså at Vestens overherredømme ville slutte en dag, når andre blev stærkere.
Hvis nogen har behandlet Kina uværdigt er det Vesten - og med den gamle retorik yder i ikke Kina og kineserne respekt. Vi kan vælge vore handlinger men ikke konsekvensen af vore handlinger. At yde respekt er en mulighed for at få forståelse.
Kina blev i 1800- og første halvdel af 1900-tallet overfaldet og mere eller mindre styret af vestlige magter med idømmelse af bod, afgifter, besættelse og afståelse af mange områder og selvbestemmelse. Dette blot fordi vesten ville rane penge i Kina på opium og andet som kolonimagter så som deres ret, og hvilket alt i alt var mod kinesiske interesser og bragte Kina i knæ.
Hvorfor skude med sprede hagl? Har i været i Kina og hvor længe. Jeg har boet i Kina, arbejdet og været i Kina over 100 gange. Har mødt nogle af jordens mindst soppede og hjælpsomme mennesker. Som har et socialt samvær i parker, på gaden og hvor de mødes som er livskvaliteter vi overser. Mennesker som taler meget bedre til fremmede og udlændinge end vi gør i Danmark.
Flemming Adelskov, det er den almindelige kineser, du priser, der undertrykkes. Der er ingen, der har noget imod kineserne som kinesere, kun imod et massivt undertrykkende system, som kineserne er ofre for.
@Flemming - kommentarerne her skyldes at vi alle er forbenede antikommunister, der kun støtter “the american way”… Eller nok snarere, at massiv overvågning er ulækkert, uanset den påståede ideologi bag.
Mine positive holdninger til andre aspekter af Riget i Midten er passende placeret på steder, hvor de er mere indlysende at placere.
@Flemming Adelskov:
Du har da ret i at vesten gennem historien har behandlet Kina dårligt men det er vel ikke et argument for at vi ikke må kritisere hvad der foregår i Kina?
Er man en ‘forbenet antikommunist’ fordi man mener at kineserne bør have ytringsfrihed og retssikkerhed?
@ Flemming Adelskov
Din oversættelse er korrekt men jeg er fuldstændig uenig i din fortolkning. I hvert fald hvad styret angår. Omkring befolkningen har du ellers meget ret.
Når man som udlænding rejser i Kina skal man registeres. Der er hoteller der gør dette automatisk. Der er også især mindre hoteller og steder uden for Bejing og Shanghai vi som udlænding slet ikke må bo på. Hvis man bor uden for et af de godkendte hoteller eller privat skal man registreres personligt på den lokale politistation sammen med ejeren af boligen inden 24 timer. Hver gang man overnatter nyt sted skal denne praksis følges, medmindre man returnerer til et sted man har været registreret under dette ophold. Kina er det eneste land jeg har besøgt på turist eller erhversvisum hvor denne praksis skal følges.
Det synes jeg ikke er så imødekommende som ”weiguo pengyou” lyder.
Jeg kan forstå det hvis man bor i landet men som besøgende, hvorfor så denne overvågning hvis regeringen ser os som venner? Politiet kommer endog og checker hvis man er i længere tid privat uden for de større byer. Og i de større byer er det op til beboerformanden, bedre kendt som “the party enforcer” i de enkelte distrekter at reportere om udlændinge. Én gang er jeg kommet for sent til registreringen. Politiet bankede på, hvordan vidste de jeg var der? Takket været beboerformanden,
@ Flemming Adelskov
Ja jeg har været i Kina en hel del. Nu mere end nogensinde da min partner er kineser bosidende der. Som dig elsker jeg landet af de grunde du nævner og mange flere.
Men som Ole Falstoft siger er der en forskel på landet og regeringen som disse artikler handler om.
De lokale kinesere, især de der ikke er Han kan ikke flytte frit mellem distrikter. Korruptionen, tvangsflyttelserne, forsvindingerne og alt det andet som partiet står for elsker jeg ikke ligefrem. Nu ved jeg ikke hvor du boede, og det er også ligegyldigt, men når du har boet der ved du også godt at korruptionen er ulidelig for befolkningen. Og er du ikke rig er du toilet papir for regeringen og kapitalisterne. Og det er det disse artikler viser, som nu skal til at blive endnu mere kontrolleret. Og det kommer til at gå ud over alle de almindelige Kinesere. Og det er forfærdeligt.
@ Henrik Nielsen
Jeg tror du overdriver den registrering lidt vel rigeligt. Jo, der er regler om det, men jeg har da boet fast i halve til hele aar flere steder og foerst registreret mig naar jeg skulle have blanketten for at soge nyt visa. Jeg har ikke engang faaet en boede, som reglerne ellers foreskriver.
Jeg har ogsaa boet paa hoteller hvor de var helt ligeglade med registreringen.
Og saa har jeg oplevet at blive arresteret med mine foraeldre ude paa landet, da vi ikke havde vores pas med, hvilket der ogsaa er en regel om.
Alle de regler er vist oldgamle, og jeg tror ikke de siger saerlig meget om det moderne Kina.
Det ville sf. vaere fint hvis de afskaffede nogen af dem, omvendt er de til en hel del mindre besvaer end de vanskelige danske visa og familie sammenfoeringsregler, som for mit vedkommende pt. goer det udelukket at mig og min kone kan bo i Danmark.
Sidste kinesiske familie besoegs visa jeg fik kostede 220 og tog mig en eftermiddag. Tror du de danske myndigheder er saa “nemme”?
@ Stig
Nej jeg overdriver dem ikke. Som jeg skrev er der forskel på Bejing og andre steder.
@ Stig igen
Omkring familiesamføringsregler og visa har du helt ret. Jeg forventer ikke at jeg kan komme til at bo i Danmark med min partner under de nuværende regler.
Bandurski føler sig misbrugt af Information.
Hjemmesiden “China Digital Times”, som drives af eksilkinesiske
studerende bosiddende i USA, har bemærket den engelske udgave af den
første artikel i Informations artikelserie om lækkede hemmelige
kinesiske dokumenter, som er forfattet af Martin Gøttske. Udover at
placere et link og et kort uddrag af artiklen på deres hjemmeside, har
folkene på China Digital Times henvendt sig til David Bandurski fra
China Media Project på Hongkong Universitet. Bandurski bruges i
artikelserien som referenceperson. China Digital Times har henvendt sig
til Bandurski over Twitter, og CDT’s og Bandurski’s kommentarer
refereres som følger:
“Update: On Twitter, Bandurski claims that the article misrepresented
his views, and that he was never actually shown the documents in
question.
[They] Shared paraphrases with me which I said sounded completely
run-of-the-mill, so they’ve overplayed …
Danish report totally out of context. David Bandurski doesn’t “believe
they can be seen” as anything. I didn’t comment on THESE reports.
On Dan. rep. I was asked to comment on such reports on censorship
generally, without knowing what the reporter had in hand. I stressed
that.
Fond of all you journos, but a certain misleading Danish report might
have me taping my own interviews from now on.
Kommentarerne findes på hjemmesiden :
http://chinadigitaltimes.net/2011/06/a-party-that-…
Jeg mener, at Informations læsere har krav på at høre nærmere om hvordan
man på Informations redaktion forholder sig til Bandurski’s reaktion,
som vel må opfattes som temmelig kraftig. Det kunne måske også være en
ide, om man ,som man gjorde det med Wikileaks dokumenterne, lagde
dokumenterne ud på Information’s hjemmeside - for hvem uden for
Politbureauets Stående Udvalg har egentlig set dem, udover Martin
Gøttske ?
Peer Møller Christensen.
Peer Moeller Christensen har ogsaa indsat samme indlaeg efter artiklen ‘Vesten inddaemmer, bagvasker og infiltrerer os’ - her nedenfor er det svar, som jeg skrev til ham i den sammenhaeng:
Kære Peer Møller Christensen
Det er rigtigt, at David Bandurski har udvist utilfredshed over den måde, han er blevet citeret på. Jeg har været i kontakt med ham efterfølgende.
Bandurski føler ikke, det var gjort tilstrækkeligt tydeligt, at han ikke havde set dokumenterne. I artiklen skrev jeg, at ”Information har også præsenteret dele af indholdet overfor David Bandurski” – den formulering gjorde det ifølge Bandurski ikke klart nok, at han ikke har set dokumenterne med egne øjne. Derfor har vi efter artiklen oplyst: ”Kilderne der optræder i denne artikel har ikke set omtalte dokumenter/filer, men har fået indholdet refereret af Informations journalist.” Denne præcision bringes i printudgaven af Information torsdag 30. juni.
Bandurski kritik går videre på, at han ikke kommenterede på de specifikke dokumenter, men derimod talte om censur generelt. Da jeg interviewede ham, sagde jeg dog tydeligt, at interviewet drejede sig om disse dokumenter, og jeg ønskede at spørge om hans mening til deres indhold.
Citaterne i ovenstående artikel er godkendt af Bandurski skriftligt.
Af sikkerhedshensyn kan dokumenterne ikke blive lagt ud på Informations hjemmeside. Det drejer sig både om kildens og min sikkerhed.
Bedste hilsner Martin
Tillykke Liu Xiaobo
jeg rækker min hånd
ud mod dig, jeg åbner min
mund mod din kejser