Opslag til denne artikel

Emneord:censur, overvågning, pressefrihed, whistleblowere
Personer:Ai Weiwei, Liu Xiaobo
Steder:Kina

BEIJING – »Der skal specielt slås ned på angreb rettet mod partiet og dets ledere, pagitation for andre politiske systemer og pressefrihed.« Sådan lyder en central formulering i et officielt, hemmeligstemplet dokument fra den kinesiske centralkomite, som Information har haft adgang til.

Dokumentet, der på første side fastslår, at dets indhold er blevet vedtaget af centralkomiteen og sendt ud til implementering, er et af flere lækkede dokumenter fra den kinesiske top, der står i direkte modstrid med tidligere offentlige erklæringer fra Kinas ledere.

Blandt andet har styret insisteret på, at det ikke udøver censur men i det officielle dokument beskrives det flere gange, hvordan myndighederne vil forhindre befolkningen i at komme i kontakt med »politisk følsomme informationer« de skal enten »blokeres«, »tilintetgøres« eller »renses« fra internet, medier og bøger, lyder ordren i dokumentet fra centralkomiteen til styrets lavere niveauer.

Lukkes ned

Dokumentet, der er fra begyndelsen af marts, er bl.a. sendt ud til »alle provinsregeringer« og »alle Folkets Befrielseshærs hovedkvarterer« med en besked om, at de skal »arbejde intensivt sammen for omhyggeligt at gennemføre politikken«, som »kammeraterne i centralkomiteen og ledere af statsrådet er blevet enige om«.

Dokumentet fastslår videre, at der skal lukkes ned for »urigtig fremstilling af kinesisk revolutionshistorie og ideer som opfordrer til separatisme, splid mellem landets folkeslag, ekstreme religionstanker eller fremprovokerer samfundskonflikter eller massedemonstrationer«.

I samme dokument beskrives det, hvordan der skal oprettes lokale celler, som både skal styrke overvågning og censur af internettet og samtidig tage aktivt del i diskussioner i for eksempel chatrooms og på blogs for at manipulere den offentlige opinion til kommunistpartiets fordel.

Samme linje går igen i andre dokumenter, blandt andet i et fra partiets ledelse i Beijing, som erklærer, at »alle illegale og farlige informationer på kinesiske og udenlandske internetwebsider skal blokeres totalt«. Og folk, der spreder disse informationer, skal »anklages hurtigt, hurtigt for en dommer og dømmes hurtigt«.

To versioner

De hemmeligstemplede dokumenter blotlægger, at det kinesiske styre spiller et dobbeltspil med en stor og voksende forskel mellem det selvportræt, styret i Beijing vil male, og den måde, det reelt vil regere på.

Det kommunistiske styres propagandaapparat får besked på at præsentere Kina til udlandet som fredfyldt, stadig mere demokratisk og åben over for omverdenen.

Men bag facaden skal grebet om befolkning og samfund strammes endnu mere, end det hidtil har været tilfældet.

»Selv om det i realiteten ikke er nogen hemmelighed, at der er omfattende censur i Kina, så nægter regeringen, at det finder sted, men i dokumenterne gennemhulles den fornægtelse jo med regeringens egne ord,« siger medieforsker ved Hongkong University David Bandurski.

Ud over den øgede kontrol med og censur af landets medier og internet viser dokumenterne også, at der skal opbygges et korps af informanter, som har til opgave at identificere og udpege kritiske borgere.

Desuden skal det, som Beijing ser som en vestlig trussel mod partiets magt bekæmpes, blandt andet ved at holde udenlandske journalister og ngo’er i strammere tøjler og med ‘større kontrol af vestlige kulturprodukters adgang til det kinesiske marked’.

Og det skal kombineres med en styrket propagandaindsats over for den kinesiske befolkning, så den bliver mindre modtagelig for »farlige informationer udefra« og »bedre kan forstå kommunistpartiets styrke«.

Hardlinere har magten

Det har længe været en forhåbning i Vesten, at Kinas gevaldige økonomiske udvikling automatisk vil føre til politisk liberalisering og større frihedsrettigheder for kineserne, men de lækkede dokumenter tyder på, at styret i Beijing vil gøre alt, hvad der er i dets magt, for at sikre, at det scenarie ikke bliver virkelighed.

»Det viser, at Kina ikke er på vej til at blive det friere samfund, som så mange vestlige regeringer ellers har ladet sig bilde ind. Det er snarere det modsatte, der er tilfældet,« siger Jean-Philippe Béja, Kina-forsker ved Centre for International Studies and Research i Paris, som Information har refereret dele af dokumenternes indhold over for.

Information har også præsenteret dele af indholdet over for David Bandurski, og han mener, at dokumenterne er et signal om, i hvilken retning de politiske vinde blæser i Beijing:

»Det er tydeligt, at det er hardlinerne i partiet, som nu har magten, og afstanden mellem virkeligheden og det image, som regeringen ønsker at opdyrke, bliver større og større.«

Fra højeste sted

Ofte er det kinesiske lokalregeringer, som anklages for at stå bag overgreb, stramninger og øget kontrol over for medier og almindelige borgere, mens den centrale ledelse i Beijing præsenteres som fortalere for en relativt mere lempelig linje.

Men dokumenterne indeholder ordrer fra den øverste ledelse om en hårdere kurs: De fleste af befalingerne om større kontrol står i dokumenter fra partiets centralkomite, den højeste autoritet i partiet.

De lækkede dokumenter er fra perioden mellem slutningen af januar og midten af marts i år. Det vil altså sige, kort efter den fængslede dissident Liu Xiaobo i december fik tildelt Nobels Fredspris, og umiddelbart før og omkring det tidspunkt, hvor anonyme opfordringer på internettet til protester mod regeringen i Beijing inspireret af de folkelige revolter i Nordafrika og Mellemøsten fik myndighederne til at reagere med et usædvanligt hårdt anslag mod styrets kritikere.

Et stort antal fremtrædende advokater og aktivister blev arresteret, sat i husarrest eller forsvandt simpelthen.

Det hidtil mest prominente offer for den igangværende stramning er kunstneren og aktivisten Ai Weiwei, som onsdag sidste uge blev løsladt efter 81 dage i fængsel, men som dog tilsyneladende nu har fået mundkurv på af myndighederne.

»Vi må antage, at dokumenterne er forfattet på et tidspunkt, hvor styret var i panik over muligheden for uro internt i landet,« siger Jean-Philippe Béja.

Stikkersamfund

Det er ikke kun på internettet og over for medier, at grebet skal strammes. Et dokument fra det centrale propagandabureau fra den 22. januar erklærer, at »den daglige overvågning af befolkningen skal forstærkes«, og det skal blandt andet ske gennem opbygningen af et »mere effektivt system« af »informanter eller meddelere«, som på vegne af styret skal være på udkig efter »farlige informationer« og »farlige individer«. Disse informanter skal operere »i skoler, på universiteter, arbejdspladser, i landsbyer og boligkomplekser«.

Dokumentet slår fast, at det er et tiltag, som ‘centret’, det vil sige det centrale lederskab af partiet, er »blevet enigt om«, og som provinsregeringer og partiets komiteer rundt om i landet skal stå for at implementere.

»Brugen af informanter eller stikkere lader til at blive et stadig mere benyttet instrument til at få ram på enhver, der stikker hovedet frem,« siger Jean-Philippe Béja.

Og, fortsætter den franske professor, dokumenterne tyder på, »at regimet nu igen vil begynde at trænge dybere ind i folks liv og også slå ned på meninger, der ytres inden for private rammer. Myndighederne havde ellers i høj grad lukket ørerne for de ærlige meninger, kineserne gav udtryk for i mindre forsamlinger, men også det vil de nu tydeligvis forsøge at forhindre. Det er en uhyggelig udvikling.«

Kilderne der optræder i denne artikel har ikke set omtalte dokumenter/filer, men har fået indholdet refereret af Informations journalist.

Kinas propagandamål

Der skal slås hårdt ned på ’politisk farlige informationer’, samtidig med at styrets stemme ’skal styrkes gennem øget propaganda’.

Hemmeligstemplede dokumenter fra det kinesiske styre viser, at der specielt på internettet skal blokeres for ’aggressivitet rettet mod partiet og dets ledere, agitation for andre politiske systemer eller pressefrihed’.

Desuden skal der blokeres for ’urigtig fremstilling af kinesisk revolutionshistorie og ideer, som opfordrer til separatisme, splid mellem landets folkeslag, ekstreme religionstanker eller fremprovokerer samfundskonflikter eller massedemonstrationer’.

Samtidig vil styret skrue op for sin propagandaindsats, der har som hovedmål at vise omverdenen, at Kina er præget af ’fredfyldt udvikling, demokratiske fremskridt og åbning over for omverdenen’, og som over for den kinesiske befolkning skal fokusere på, at ’kommunistpartiets grundlæggelse for 90 år siden er til folkets fordel, at partiet tjener folket, og at partiet udvikler sig med tiden’.

Det budskab skal spredes via ’bedre propagandaundervisning på universiteter, gennem indflydelsesrige tv-programmer, internet, mobiltelefoner og andre nye medier, gennem røde sange, røde turistrejser og gennem foredrag, diskussioner og videnskonkurrencer’.

Specielt stort fokus er der på universitetsstuderende. På universiteter skal forelæsninger overvåges og propaganda intensiveres. ’Den ideologiske og politiske uddannelse har højeste prioritet, og skal lede hele universitetsstudiet,’ hedder det.

’Alle muligheder skal udnyttes for at lave propaganda,’ hedder det i dokumenterne. Blandt andet ’skal oprydningsarbejdet efter naturkatastrofer udnyttes til at vise fordelene ved det kinesiske socialistiske system’ – bl.a. fremhæves det store jordskælv i Sichuan, hvor mindst 68.000 døde, som en god propagandamulighed.

Samtidig skulle 60 års-jubilæet den 23. maj for den såkaldte ’fredelige befrielse af Tibet’ udnyttes til at vise ’solidaritet mellem alle etniske grupper’, ’den storartede succes for partiets religionspolitik’, og ’de uovertrufne økonomiske forandringer i Tibet de sidste 60 år.’

Det kinesiske styre
Kommunistpartiet, Kinas herskende parti siden 1949, har omkring 80 mio. medlemmer.

Leder af kommunistpartiet er generalsekretær Hu Jintao, men i modsætning til i formand Mao Zedongs tid er der dog i høj grad tale om et kollektivt lederskab, hvor politbureauets stående udvalg med sine ni medlemmer er den egentlige magtkerne i Kina. Det er her de vigtigste beslutninger om Kinas fremtid træffes – officielt er parlamentet, Den Nationale Folkekongres, landets lovgivende forsamling, men her vedtages kun det, som allerede er blevet godkendt af politbureauets stående udvalg.

Politbureauets topprioritet er at sikre partiets greb om magten, økonomien, statsadministrationen, militæret, politiet, uddannelse og medier.

På niveauet herunder er centralkomiteen, den officielt øverste autoritet i partiet, med omkring 300 medlemmer, som er en blanding af de ledende figurer fra partiet, staten og hæren. På niveauet under ligger provinsernes og de største byers partikomiteer.

De hemmeligstemplede dokumenter, som Information har haft adgang til, er blevet sendt ud af centralkomiteen, formentlig efter de er blevet godkendt af politbureauets stående udvalg.

Andre dokumenter kommer fra Beijing bys centralkomite og partiets magtfulde centrale propagandabureau, som bl.a. står for mediecensuren og udformningen af partiets ideologiske propaganda.

Denne artikel er anbefalet af: