En ‘megafest’ åbnerpå en ‘privat mark’ klos op ad Roskilde Festival.

Omtrent sådan blev nyheden formuleret, da Politiken i weekenden kunne fortælle, at arrangementet Love Camp havde lejet sig ind ved siden af festivalen. Et samarbejde mellem spillestedet Culture Box, festlejren Promilleservice og en eventarrangør er resulteret i, at en stor elektronisk fest er startet i Roskilde samtidig med festivalen.

Og ordlyden i artiklerne var ikke til at tage fejl af: Der var tale om, at en forsmået jordejer var sur på festivalen over, at de ikke ville betale mere i leje og derfor valgte at stille arealet gratis til rådighed for en snylterfest i stedet.

Fra Roskilde Festival meldte talskvinde Christina Bilde, at man var ked af at blive udnyttet af en nær nabo.

»Vi kan ikke tage ansvaret for det samlede output, når der er en privat megafest ved siden af os, som vi ingen indflydelse har på« sagde hun til Politiken.

For sit indre øje ser man Jägermeister-busser, Cult-piger og unge hvidklædte mennesker med knæklys i munden komme valfartende i horder. Den kærlighed til Roskilde Festivalen, som Love Camp-arrangørerene påstår at være drevet af, er tydeligvis ikke gengældt. Hverken ude i grusgraven i Roskilde eller på Rådhuspladsen.

Men Love Camps opståen og Roskilde Festivalens håndtering af sagen er symptomer på et større problem.

Promilleservice har de seneste fire år arrangeret store fester på campingområdet. Dj’s spillede elektronisk musik i timevis og skabte den klubstemning, som Roskilde Festival kun i begrænset omfang har forsøgt at levere inde på festivalpladsen. Promilleservice-lejren udfylte et hul i festivalens spilleplan for dem med hang til elektronisk dansefest. En stemning, som det tager halve døgns uafbrudte rytmer at skabe. Og netop af den grund voksede lejren sig kæmpestor, så stor at festivalen et par gange har måttet lukke festen på grund af klager over lydniveauet.

Og i år var det altså slut for Promilleservice. Roskilde Festival meddeler, at de gerne vil have besøg af dem, men i langt mindre skala. Så nu har klubscenen taget konsekvensen og er rykket helt uden for festivalen.

Andre lejre har oplevet lignende successer og er vokset sig for store i festivalens øjne. I hvert fald har man i år lanceret regelsættet Camp Codex. Et regelsæt, som flere af de større lejre ikke kan leve op til, og de må derfor lukke ned.

Det er en kedelig tendens. Campingområdet har hidtil været det sted, hvor der var færrest regler. Hvor man satte sin lid til, at mange mennesker samlet på et sted selv kan finde ud af at indrette sig, tage hensyn til hinanden og tænke kreativt i fællesskab. En tillid som festivalgæsterne har levet op til på en måde, så politiet hvert år må erklære sig overraskede over den selvdisciplin, der præger campingområdet.

Men Roskilde Festival er ved at miste tilliden til fællesskabet, så nu er reglerne også rykket ud på campingpladsen. Arrangørerne er i færd med at tage livet af det sidste element af anarki, som ellers har været så befriende. Som alternativ til Promilleservice har Roskilde Festival selv skabt et ravearrangement på campingpladsen med festkollektivet OHOI!, men det kører kun til torsdag og kun til kl. 24 hver aften. Der er fuld kontrol.

Samtidig er Roskilde Festivalens håndtering af Love Camp udtryk for, at festivalens rummelighed svinder ind.

Roskilde Festival er et millionforetagende. Op mod 70.000 gæster og 25.000 frivillige medarbejdere vader rundt på festivalpladsen hvert år. At en lille fest med plads til 5.000 gæster kan få humøret til at falde til et lavpunkt, der får talskvinden til at bruge ord som ‘snyltere’ og ‘udnyttere’, er ikke klædeligt.

Det ville være helt forståeligt, hvis festivalen meldte rent ud til gæsterne og sagde: ‘Vi er en rockfestival’. Det ville efterlade et frirum til at tage imod Love Camp med åbne arme og erkende, at de tilbyder noget, Roskilde Festival ikke prioriterer. Med tiden kunne man måske kvæle dem med kærlighed og lade festen opsluge af festivalen. På den måde ville Roskilde Festival også bedre være i stand til at sikre, at festen i Love Camp ikke forstyrrer koncerterne på Arena-scenen, der ikke ligger langt derfra. Det er en helt reel bekymring for Roskilde Festival. Men det officielle musikprogram er som bekendt ikke gået i gang endnu, så indtil videre er det netop kun det: En bekymring.

Roskilde Festivalhar vokset sig så stor og mainstream, at det er svært for den at favne nicherne på en tilfredsstillende måde for et mere og mere selektivt og krævende publikum. Derfor kunne Love Camp være en del af løsningen for Roskilde Festival.

Festivalen misforstår sit publikum, når den tager så voldsom afstand fra en lille gruppe festivalgængere, der selv forsøger at skabe det, de synes, de mangler. Det er også begyndt gå op for dem på Politiken, hvor Love Camp ikke længere omtales som en megafest arrangeret af en ‘vred planteavler’, men som en ‘alternativ festival’.