En ‘megafest’ åbnerpå en ‘privat mark’ klos op ad Roskilde Festival.
Omtrent sådan blev nyheden formuleret, da Politiken i weekenden kunne fortælle, at arrangementet Love Camp havde lejet sig ind ved siden af festivalen. Et samarbejde mellem spillestedet Culture Box, festlejren Promilleservice og en eventarrangør er resulteret i, at en stor elektronisk fest er startet i Roskilde samtidig med festivalen.
Og ordlyden i artiklerne var ikke til at tage fejl af: Der var tale om, at en forsmået jordejer var sur på festivalen over, at de ikke ville betale mere i leje og derfor valgte at stille arealet gratis til rådighed for en snylterfest i stedet.
Fra Roskilde Festival meldte talskvinde Christina Bilde, at man var ked af at blive udnyttet af en nær nabo.
»Vi kan ikke tage ansvaret for det samlede output, når der er en privat megafest ved siden af os, som vi ingen indflydelse har på« sagde hun til Politiken.
For sit indre øje ser man Jägermeister-busser, Cult-piger og unge hvidklædte mennesker med knæklys i munden komme valfartende i horder. Den kærlighed til Roskilde Festivalen, som Love Camp-arrangørerene påstår at være drevet af, er tydeligvis ikke gengældt. Hverken ude i grusgraven i Roskilde eller på Rådhuspladsen.
Men Love Camps opståen og Roskilde Festivalens håndtering af sagen er symptomer på et større problem.
Promilleservice har de seneste fire år arrangeret store fester på campingområdet. Dj’s spillede elektronisk musik i timevis og skabte den klubstemning, som Roskilde Festival kun i begrænset omfang har forsøgt at levere inde på festivalpladsen. Promilleservice-lejren udfylte et hul i festivalens spilleplan for dem med hang til elektronisk dansefest. En stemning, som det tager halve døgns uafbrudte rytmer at skabe. Og netop af den grund voksede lejren sig kæmpestor, så stor at festivalen et par gange har måttet lukke festen på grund af klager over lydniveauet.
Og i år var det altså slut for Promilleservice. Roskilde Festival meddeler, at de gerne vil have besøg af dem, men i langt mindre skala. Så nu har klubscenen taget konsekvensen og er rykket helt uden for festivalen.
Andre lejre har oplevet lignende successer og er vokset sig for store i festivalens øjne. I hvert fald har man i år lanceret regelsættet Camp Codex. Et regelsæt, som flere af de større lejre ikke kan leve op til, og de må derfor lukke ned.
Det er en kedelig tendens. Campingområdet har hidtil været det sted, hvor der var færrest regler. Hvor man satte sin lid til, at mange mennesker samlet på et sted selv kan finde ud af at indrette sig, tage hensyn til hinanden og tænke kreativt i fællesskab. En tillid som festivalgæsterne har levet op til på en måde, så politiet hvert år må erklære sig overraskede over den selvdisciplin, der præger campingområdet.
Men Roskilde Festival er ved at miste tilliden til fællesskabet, så nu er reglerne også rykket ud på campingpladsen. Arrangørerne er i færd med at tage livet af det sidste element af anarki, som ellers har været så befriende. Som alternativ til Promilleservice har Roskilde Festival selv skabt et ravearrangement på campingpladsen med festkollektivet OHOI!, men det kører kun til torsdag og kun til kl. 24 hver aften. Der er fuld kontrol.
Samtidig er Roskilde Festivalens håndtering af Love Camp udtryk for, at festivalens rummelighed svinder ind.
Roskilde Festival er et millionforetagende. Op mod 70.000 gæster og 25.000 frivillige medarbejdere vader rundt på festivalpladsen hvert år. At en lille fest med plads til 5.000 gæster kan få humøret til at falde til et lavpunkt, der får talskvinden til at bruge ord som ‘snyltere’ og ‘udnyttere’, er ikke klædeligt.
Det ville være helt forståeligt, hvis festivalen meldte rent ud til gæsterne og sagde: ‘Vi er en rockfestival’. Det ville efterlade et frirum til at tage imod Love Camp med åbne arme og erkende, at de tilbyder noget, Roskilde Festival ikke prioriterer. Med tiden kunne man måske kvæle dem med kærlighed og lade festen opsluge af festivalen. På den måde ville Roskilde Festival også bedre være i stand til at sikre, at festen i Love Camp ikke forstyrrer koncerterne på Arena-scenen, der ikke ligger langt derfra. Det er en helt reel bekymring for Roskilde Festival. Men det officielle musikprogram er som bekendt ikke gået i gang endnu, så indtil videre er det netop kun det: En bekymring.
Roskilde Festivalhar vokset sig så stor og mainstream, at det er svært for den at favne nicherne på en tilfredsstillende måde for et mere og mere selektivt og krævende publikum. Derfor kunne Love Camp være en del af løsningen for Roskilde Festival.
Festivalen misforstår sit publikum, når den tager så voldsom afstand fra en lille gruppe festivalgængere, der selv forsøger at skabe det, de synes, de mangler. Det er også begyndt gå op for dem på Politiken, hvor Love Camp ikke længere omtales som en megafest arrangeret af en ‘vred planteavler’, men som en ‘alternativ festival’.








Kommentarer
Det er da utroligt som en sur og grådig bondemand kan få pressen til at gå i selvsving. Det hele bunder i at Roskilde Festivallen ikke vil betale en million kroner for noget der plejede at koste 100.000 kr. En prisstigning som måske bunder i at bondemanden er sur over en ny lokalplan for området, som Roskilde Kommune har vedtaget, og som inddrager noget af hans jord i dyreskuepladsen, for at festivallen kan opbygge nogle mere permanente anlæg. I stedet udnytter bondemanden promilleservice og en bunke frivillige til at skore kassen på at holde privat udskænkning. Roskilde Festivallen bygger på en masse menneskets frivillige arbejde, så bondemandens privatfest er rent snylteri.
Og jeg har intet med festivallen at gøre.
Denne kommentar er anbefalet af:
Roskilde festival er vokset fra at være et ydmygt forsøg på en alternativ levemåde, til forsøgsstation for udvikling af kreativ kapital, ulønnet arbejde og overvågning af mennesker, en perfekt tænketank for den neoliberale by.
Roskilde var engang modkultur og oprør, nu omfavnes den af hele det borgerlige Danmark med Berlingske i spidsen, tre faste sider i Metro, og tophistorier i alle danske medier. De må da blive kvalt i al denne savlende mediepromovering.
Denne kommentar er anbefalet af:
Respekt til Information for denne artikel.
Søren : Det er bare ikke korrekt det du skriver.
Hvis du i bund og grund ikke har lyst til at sælge noget til nogle, så spørger du om en urealistisk høj pris og med den forventning at de ikke køber.
Det ville have passet Planteskolen ganske fint og for den sags skyld allerbedst hvis han bare kunne få sit område i fred.
MEN … da Roskilde Kommune under pres FRA Roskilde Festivalen ændre lokalplanen så de kan gøre brug af hans område uden videre, så bliver han da pisse sur og det ville jeg da også blive.
DERFOR opstår initiativet til at lave noget andet så Roskilde Kommune og Roskilde Festivalen ikke bare kan kræve hans område.
Jeg tror du bør besøge Love Camp og se for dig selv at det ikke er en kopi af Roskilde Festivalen, men blot et LILLE gratis nød-alternativ med musik som ikke er repræsenteret på Roskilde Festivalen i år.
Sæt dig ned og få lidt hygge og kærlighed og den gode Karma skal nok komme over dig.
fest vel !
Hej Anita -
Jeg er Roskildedenser og fast deltager på festivalen. Ikke på campingområdet (nærmer mig 50 og synes ikke rigtig jeg har noget at gøre det.) Vi har børn på 19,21 og 22 år som bor derude hele ugen og har gjort det i mange år. I søndags forvildede jeg mig derud sammen med min kone. Jeg tænker ved mig selv - ud fra hvad jeg så og hvad jeg ser på selve festivalen og især fra hvad jeg hører fra mine børn og de mange, mange andre unge som kommer derude - om du egentlig selv har været der. Dit billede af et styret og regeldræbt fællesskab vidner i hvert fald ikke om det.
Hvad angår havecenter-ejeren og hans festival synes det også som om du skriver uden rigtig at vide hvad du skriver om. Tror du virkelig på hans udsagn om “af kærlighed til festivalen”? Ved du ikke hvor kollosal betydning festivalen har for byen, mht kultur -hele året, omsætning for butikker, indtjeningsmuligheder for foreninger af alle slags, mødested for tusinder af frivillige. Festivalen er et åndehul i en stram og styret tid. Rigtig mange vælger den fremfor en rejse i deres ferei. Det er der vel grunde til som åbenbart flyver under din radar.At du kan synes at en privat mand og hans indtjeningsmuligheder skal have lov til at gnave af alt dette undrer mig. Og jeg tvivler stærkt på at han nogensinde har hørt den elektroniske musik, han lige pludselig ser en grund til at hjælpe. (At festivalen skulle oppriotere den er rigtigt men irrelevant i forhold til det. Og at du kan finde på at foreslå at de skulle kalde den en rock-festival er da helt ubegribeligt. Læs programmet - og hvis det ikke er nok så suppler med Ralf Christensens glimrende artikel om samme.
mvh
Jesper Melbye-Hansen
“…voksede lejren sig kæmpestor, så stor at festivalen et par gange har måttet lukke festen på grund af klager over lydniveauet.”
For at Roskilde Festival skal kunne fungere, må festivalen kunne sætte nogle rammer for, hvordan festen kan afholdes på en måde, så den omtalte anarki blandt deltagerne kan udfolde sig, uden det resulterer i for massive gener for lokalområdet eller for andre gæster. Siden jeg startede som deltager, er det bl.a. blevet forbudt at “crowd-surfe” til koncerter og at tænde bål mellem teltene. Det synes jeg da ikke, festivalen er blevet sjovere af, men det har været nogen rammer, der af forskellige årsager er blevet sat. Reglerne rykkede ikke “ud på campingpladsen” i 2011, men efter 2000.
Mange publikums-tiltag er blevet omfavet af festivalen, så de har kunnet fortsætte på en sikker måde - det har til tider virket noget omklamrende: Enten bliver det forbudt, eller også bliver det en del af “Roskilde Festival”. Containere under opsyn, som man kunne lave bål i og slå på søndag aften, mistede f.eks. hurtigt publikums interesse, men nøgenløbet (som godt nok heller ikke er så satans farligt) lever videre i bedste velgående under Roskilde Festivals vinger. Forbudt badning i grusgraven var tidligere en fast foretagelse på campingpladsen. Det er ikke forbudt længere: Det er heller ikke så sjovt længere, men til gengæld er der livvagter. Der er også mange tiltag, der lever videre ude af festivalens hænder, men de stikker ikke så meget ud, fordi de aldrig er blevet stukket ud: De er bare en del af denne her “orange feeling” (som jo så også er blevet omklamret af festivalens branding).
De 25.000 frivillige som lægger mellem 24 og 100+ timer for festivalen, gør det måske i nogle tilfælde for at få en billet, til en udsolgt festival, men lur mig, om mange ikke ville takke nej til tilbuddet, hvis al overskud ikke gik til velgørende formål? Der er selvfølgelig masser af kommercielle aktører på festivalen, fra semi-proffesionelle øl-sælgere og pant-indsamlere til Naturmælk og Carlsberg Bryggerierne. Sidstnævnte er der på festivalens præmisser, for at skabe nødvændige tilbud til gæsterne og et større overskud. Førstnævnte er fattige enkeltpersoner, der åbentbart kan tjene mere under festivalen end en billet koster. Hvis jeg f.eks. havde brugt en uge på at sætte hegn op langs alle indfaldsveje til festivalen, for at naboer ikke skal lide unødige gener, ville jeg føle mig godt og grundigt pisset på, når en kommerciel aktør flytter ind midt i det område, jeg har opbygget infrastrukturen i. Hvis jeg havde valgt at bruge 2/3-dele af min sommerferie på at bygge Arena op, og ikke kunne sove mellem arbejdsdagene, fordi en kommerciel aktør pludselig havde besluttet sig for at holde teknofest ved siden af min seng, ville jeg fandeme elske min nabo mindre, end jeg elsker mig selv!
For de resterende 3/4-dele betalende gæster kunne det hele måske være ret ligegyldigt: Man kan selvfølgelig være uheldig, at sove lige så tæt på festen som de frivillige gør. Man kunne også være på røven og købe en lidt billigere ramme øl fra Love Camps øl-sponsor. Det kan sågar være, at de har nogen rigtig fede fester i et fedt område! Det lader dog ikke rigtig til, at der er nogen der besøger festen. Det kunne tænkes, at de betalende gæster har samme skumle bagtanke bag deres støtte til Roskilde Festival, som mange frivillige nok har: Måske gider man godt bruge 4-10 dage og en masse penge på en non-profit organisation, men vægrer sig lidt ved at smide samme engagement og penge efter et eller andet event-aktieselskab fra Rungsted Kyst i samarbejde med en (vred) gut fra Klampenborg med direktionspost i Europartner Roskilde A/S?
Det er helt misforstået, at Roskilde skulle være en ren rockfestival i dag: De favner netop nicherne, men måske så meget, at der netop ikke er plads til dem, der er til nicher. Da Ballroom-scenen eksisterede vare Roskilde f.eks. Nordens største verdensmusik-festival. Argumentet for at afskaffe scenen var netop at afskaffe genre-scener og lade verdensmusikken spille på scener der passer til det enkelte bands størrelse. Det samme er sket med den elektroniske scene: Fra at elektronisk musik var noget, der blev spillet på Deeday/Tech1/Tech2/Metropol, kan det nu ses på alle scener inkl. Orange. Det er ikke en strategi, jeg personligt er særlig glad for, men jeg kan ikke se det som et tegn for bevægelse mod mere mainstream eller rock, snarere et forsøg på at komme videre: En måske idealistisk tanke om, at folket er ved at være klar til bare at høre god musik, uanset genre.
Festivalen har jo rent faktisk bare sagt, hvad de mener, og at de nu ikke vil beskæftige sig mere med Love Camp. Det kan jeg godt forstå, for medierne har lugtet konflikt, og var festivalen røget med på legen, kunne det have taget rigtig meget fokus fra festivalen og over på noget helt andet. Jeg synes, det tjener til Roskilde Festivalens ære, at de lader Love Camp være Love Camp og koncentrerer sig om at afholde festival. Aktieselskabernes mini-festival burde ikke afstedkomme denne omtale, men jeg synes, den er grænseoverskridende provokerende.
Denne kommentar er anbefalet af:
Love Camp er IKKE en flok unge rebeller der ønsker at skabe noget nyt.
Love Camp er et 100% professionelt foretagende der ønsker at konkurrere med Roskilde Festival for at tjene penge til sig selv.
Det er på alle måder et uetisk og dumt projekt at forsøge at tjene penge på at konkurrere med en humanitær fond der giver sit overskud til velgørenhed - uanset hvor stor og succesfuld fonden så end er… det er plat!
Men Anita mener måske også at Roskilde skal til at konkurrere med fester i KBH ved at stille boder op foran etablerede koncertsteder og dele gratis fadøl ud osv. alene fordi de ikke tilbyder det musik Roskilde Festivals booking folk bryder sig om??
Nej vel? Hvis Love Camp virkeligt havde et oprigtigt ønske om at forny Roskilde Festival, så havde de vel som nystartere formået at skabe en dialog med Roskilde Festival - ikke en skyttegravskrig - som ingen af parterne får noget som helst godt ud af.
Love Camp (og ovenstående journalist) burde se på Northside festival i Århus - sådan skaber man en ny festival og viser at de etablerede kunne lære noget, ved at starte noget nyt selv - ikke ved at starte en fest der er baseret på at invitere gæsterne fra en anden fest og score profitten selv - det er der hverken noget rebelsk over - og SLET ikke god karma!
Denne kommentar er anbefalet af:
@Uggi
Er der noget galt i at være et kommercielt foretagende, som på lovlig vis vil tjene penge ??…….. Roskilde reaktionen lugter af traditionel tudeprinsesse –— og er helt ude af proportioner….. de burde jo blot have et skuldertræk til over for Love Camp –det havde været god stil !
Så sprang Information altså også på “kærlighedsvognen”… I guder.
For først lige at tage festivalens udvikling, så vender vi tilbage til “Love Camp” senere.
Sidste år beklagede jeg relativt højlydt - overalt hvor man kunne fremføre sin mening - at festivalen og dens publikum var blevet henholdsvis mere corporate og mere mode- og luksus-mindede end nogensinde. Christina Bilde som PR-ansvarlig hjælper ikke ligefrem på dét image. Det stigende antal regler og reguleringer er ualmindeligt ærgerlige at se skyde frem, men de er ikke opstået i et vakuum.
Og jeg ville såmænd også velkomme den dag, Roskilde meldte ud at “Vi er en rockfestival”. Dog ikke af samme grund som Anita Brask Rasmussen, som tydeligvis ikke har tjekket de seneste års musikprogrammer eller - forledes man til at tro - sat sit ben på camping- eller festivalplads for nyligt. Festivalen (musik-ansvarlig Rikke Øxner) *sagde* faktisk, så sent som i 2005, at “Udgangspunktet har altid været, at Roskilde først og fremmest er en rockfestival”.
Det begynder dog at være svært at se på programmet, hvor vel omkring 70 navne ud af 170 ligger inden for genren “rock” (en del ville dog placere ca. 20 af disse navne under betegnelsen “pop”). Der er masser af nicher i programmet, som jeg normalt ville velkomme. Hvis ikke det var fordi, det samlet set begynder at ligne et totalt mangel på fokus og målgruppe. Nu om dage afviser samme festival da også kategorisk, at de nogensinde har været en rockfestival. “Nej, vi har altid været en musikfestival”…
Årsagen til sådan en udmelding - den udfordring man har forsøgt at imødekomme - skal vel findes i en internet-baseret musikkultur, hvor musikvalg er blevet langt mere individuel og nichepræget (en udvikling som dog allerede for år tilbage fik sin modreaktion i internet-magasiner som Pitchfork, hvor indie-smagen med en vis succes blev forsøgt ensrettet).
Et er årsagen, noget andet resultatet. Og det forudsigelige resultat er, at når man forsøger at tilfredsstille alle, tilfredsstiller man ingen. Samtlige grene af niche-publikummet vil begræde manglen på lige netop *deres* undergenre.
Og på trods af, at der efterhånden er en pæn mængde dedikerede niche-festivaler at vælge imellem - fra Distortion til CopenHell - mener man åbenbart, at hvad angår Roskilde, har man *krav* på at få sin lyst styret. Hvis ikke festivalen af sig selv makker ret, kan man se sig selv som en frelser-skikkelse, når man selvretfærdigt proklamerer at “vi giver festivalen det, de ikke vil give deres publikum”.
–
Men nok om det, for hele præmissen for artiklen er forfejlet. Dette handler jo netop *ikke* om en lille gruppe rebelske festivalgængere. Det er ren og skær spekulation - og fred være med det. Hvis altså ikke fremgangsmåden var så vanvittigt usympatisk. Vi nævner i flæng:
- Markedsføring med stemningsfotos på event’ets hovedkanal, facebook, der ikke blot er (åbenlyst for de mindre naive) hovedrystende langt fra virkeligheden, men også er brugt uden fotografers og ophavsmænds tilladelse. Alt fra eventmageres bar-telt ifm. et bryllup i Rhode Island til luksustelte der står i en nationalpark i Tanzania. For ikke at nævne fotos fra Orange Scene, taget af RockPhoto.
- Fordrejninger a la “Vi ses på Roskilde” og “mellem Arena og Art City”, hvor man gør det tydeligt, at man udmærket ved at dette projekt ikke havde en chance uden at hægte sig på festivalen - tilmed ved at antyde, at den *er* en del af festivalen. En del direkte løgnagtigheder står også i kø. Alt hvad festivalen har meldt ud i sin pressemeddelelse inklusive, eftersom Love Camp har haft rigt lejlighed til at modsige det, men åbenbart ikke har kunnet finde nogen tilstrækkeligt overbevisende fordrejning at svare igen med.
- Optrapning af konflikt med naboer pga. bl.a. støj. Men dette var vel netop også en del af hensigtserklæringen, hævntogt taget i betragtning. For i sidste ende er arrangementet iscenesat som et direkte resultat af RF’s tilstedeværelse.
- Udnyttelse af velgørenhed og andet godt - altså ikke blot af festivalen, men også Kvinder for indflydelse og “His Holiness Dalai Lama”. I et forsøg på at bilde gæster ind, at man skam er et nobelt foretagende. Hvorfor er det nødvendigt, når det er tilladt at tjene penge?
- m.m.
- Og i alt dette tager man så “den lille gruppe festivalgængere” som velvillige, og lidt naive, gidsler i sit profit/hævntogt.
Som andre har fremført… Hvis dette var så fremragende en idé, så ville den vel kunne blomstre uden at forsøge at kapre kunder fra naboen. Men det hidtidige besøgstal - på trods af massiv gratis reklame fra bl.a. “festival-avisen” Politiken - viser at idéen netop ikke var så fremragende endda. Kan det komme som nogen overraskelse, set i lyset af den totale mangel på interesse for betalte events til Distortion?
Man kan forledes til at tro, at størstedelen af gæsterne hos Promilleservice netop ikke var så interesseret i “klubmusik” som i fest døgnet rundt. Hvilket man skam stadig kan holde på Roskilde.
Denne kommentar er anbefalet af: