Det er meget kritisabelt og ikke en historiker værdigt, når koldkrigshistoriker Bent Jensen som en foreløbig konklusion på sit forskningsprojekt om Danmark under Den Kolde Krig antyder, at østpåvirkning af ledende socialdemokrater var en årsag til fodnotepolitikken i 80’erne uden at kunne dokumentere det.

Sådan lyder dommen fra dansk koldkrigsforsknings grand old man, Nikolaj Petersen, der er professor emeritus fra Aarhus Universitet.

»Det ser ud til, at Bent Jensen meget enøjet forfølger en bestemt teori, som han ender med ikke at kunne dokumentere, mens han undlader at finde andre forklaringer. Det er at springe over, hvor gærdet er allerlavest,« siger Nikolaj Petersen, der bl.a. stod bag sidste bind af Dansk Udenrigspolitisk Historie, der betragtes som et referenceværk om dansk udenrigspolitik i perioden 1973-1995.

Både han og to andre koldkrigsforskere, Erik Kulavig fra SDU og Poul Villaume gik i går i Berlingske til angreb på Bent Jensens koldkrigsrapport, der forventes offentliggjort senere i år.

Forbandet pligt

Især vender Nikolaj Petersen sig mod, at Bent Jensen i sin foreløbige konklusion netop undlader at konkludere noget som helst. I stedet stiller han to præmisser op: At Østblokken i 1980’erne udsatte medlemmer af Socialdemokratiet for massive påvirkningsforsøg og at Socialdemokraterne i samme periode skiftede sikkerhedspolitik til fordel for den langt mere NATO-kritiske og nedrustningsorienterede linje, der karakteriserede fodnotepolitikken.

Herefter lader Bent Jensen det være op til læseren at drage sin konklusion.

»Men det er hans forbandede pligt som historiker at følge op på sin analyse og drage den konklusion, han mener, man kan drage af det. Jeg mener ikke, at det hører nogen steder hjemme hverken i historien eller juraen at folk skal bevise deres uskyld. Det er historikeren, der skal bevise,« siger Nikolaj Petersen med henvisning til Bent Jensens krav om, at ledende socialdemokrater fra dengang selv må sandsynliggøre, at deres holdninger ikke skyldtes frokostmøder med østblok-repræsentanter.

»Der er klart ingen tvivl om, at man fra sovjetisk side pressede på, hvor man kunne. Det, der er svært at dokumentere, er, om det havde nogen effekt på den førte politik. Men ud af en lang række andre mulige forklaringer vælger Bent Jensen kun at fokusere på den ene forklaring«.

På linje med den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Kjeld Olesen peger Nikolaj Petersen på en lang række andre faktorer, der,allerede mens Socialdemokraterne sad i regering i slut-1970’erne, var med til at få ledende socialdemokrater til at ændre holdning.

Legitimitet og rygstød

Valget i 1979 der førte til den rene S-regering under Anker Jørgensen betød ifølge Petersen »en vis radikalisering« af den socialdemokratiske folketingsgruppe, hvor en række medlemmer begyndte stadig mere højlydt at kritisere NATO’s kommende indstilling om at opstille mellemdistanceraketter i Europa.

Nikolaj Petersen fremhæver som Kjeld Olesen at holdningen blandt socialdemokratiske partier i de andre NATO-lande var under en lignende forandring.

»Det er noget, jeg selv har peget meget på i det, jeg skrev. Den her gruppe betyder noget, for den giver legitimitet og rygstød til kritik og ændret politik.«

Om det store skifte så var, da S-regeringen i 1979 valgte at forsøge at få opstillingen af missiler udskudt, er Nikolaj Petersen ikke helt så sikker på.

»Min vurdering er den, at skreddet var på vej. Men det blev fuldbyrdet i det første trekvarte år af oppositionsperioden. Det skete desuden under indtryk af den folkelige opinion og en stadigt voksende modstand mod Ronald Reagans politik også i andre lande. Og så blev spørgsmålet et led i en mekanisk magtkamp mellem regering og en opposition, der bliver stadig mere frustreret over, at regeringen ikke er til at rokke,« siger han.

Sådanne præmisser og andre savner Nikolaj Petersen i det, Bent Jensen har præsenteret indtil nu.

»Jeg synes, at han skulle have ventet, indtil hele rapporten var færdiggjort.«

Information forsøgte i går forgæves at få Bent Jensens svar på kritikken.

Sagen kort

-I en første foreløbig konklusion på det flerårige forskningsarbejde i Center for Koldkrigsanalyse slog Bent Jensen i Berlingske i weekenden fast, at Socialdemokratiets kursskifte i sikkerhedspolitikken i 80’erne skete parallelt med, at Østblokken målrettet forsøgte at få politikere i Danmark til at vende sig mod NATO’s opstilling af mellemdistancemissiler i Europa.

-Om der var en sammenhæng, undlader centret at konkludere. Det overlades til læseren selv. Bent Jensen krævede i Berlingske, at det må være op til Socialdemokraterne selv at bevise, at de ikke lod sig påvirke.

-Centret blev oprettet efter krav fra Dansk Folkeparti og har kostet ti mio. kr.