Endnu en begmand til justitsministeren i Holck-sag

Retslokalet i Østre Landsret var tæt pakket med over 50 personer og snurrende tv-kameraer, da de fem landsretsdommere præcis kl. 12.30 kom ind i lokalet i deres sorte kapper.

»Ja, så kan der afsiges kendelse,« indledte retsformanden Karsten Bo Knudsen og fortsatte: »Byrettens kendelse stadfæstes. Staten betaler omkostningerne.«

På det tidspunkt bredte der sig et mærkbart lettelsens suk blandt de tilstedeværende venner og familiemedlemmer til Niels Holck. En spontan klappen gjorde det svært at høre resten af retsformandens kendelse, men han fik dog sagt, at kendelsen var enstemmig, og at den ligesom byrettens afgørelse i december bygger på, at de diplomatiske garantier, som Indien har fremsat, ikke er tilstrækkelige troværdige til at udelukke, at Holck ville blive udsat for nedværdigende og umenneskelig behandling, hvis han blev udleveret til retsforfølgelse i Indien.

Fåmælte indere

En synlig lettet Niels Holck blev straks omringet af pressen, der spurgte ind til hans følelser lige nu:

»Jeg sagde i morges, at jeg havde det som en, der skulle gå ned ad dødsgangen,« svarede den tidligere våbensmugler og tilføjede:

»Det har været et kolossalt spild af ressourcer. Min familie kunne været blevet sparet for meget, og jeg sidder tilbage med den fornemmelse, at der har været øvet et pres mod juristerne i Justitsministeriet.«

Vicestatsadvokat Jørgen Jensen måtte først ringe til kontoret, før han ville udtale sig: »Det er en reel mulighed, at vi vil gå til Højesteret. Nu må vi hjem og læse kendelsen og drøfte den med rigsadvokaten,« sagde han og fortsatte:

»Sagen er faldet på en skønsmæssig vurdering af risikoen for en umenneskelig behandling. Her må enhver bruge sin sunde fornuft, og Justitsministeriet og anklagemyndigheden har haft én vurdering, mens domstolene har haft en anden. Jeg har stadig en god fornemmelse af min optræden i sagen.«

Inden to uger skal anklagemyndigheden afgøre, om sagen skal videre til Højesteret. Men uanset udfaldet er Niels Holck stadig ikke en fri mand, der kan rejse hvorhen i verden, han vil.

»Det må jeg bestemt fraråde min klient,« sagde Holcks advokat Tyge Trier og henviste til, at der stadig er udsendt en gyldig international arrestordre mod ham.

»Jeg må derfor råde min klient til at blive i Danmark, passe sin familie og sin virksomhed og undlade at forlade den beskyttelse, som Danmark giver ham.«

Udenfor retslokalet samledes tv-kameraerne igen om Niels Holck, og imens gik to observatører fra den indiske ambassade langsomt ned ad Fredericiagade.

»Vi vil studere kendelsen nu og i samarbejde med den danske regering se, hvad vores næste skridt kan være,« sagde den ældste af dem.

Uenige ordførere

Den konservative retsordfører, Tom Behnke, er tilfreds med det eksisterende system, selv om domstolene nu to gange har underkendt Justitsministeriets beslutning om at udlevere Niels Holck.

Skal vi være mere varsomme med sager, hvori der indgår diplomatiske garantier?

»Nej,« siger Tom Behnke og fortsætter: »Jeg er helt overbevist om, at de relevante myndigheder gør sig umage, når de arbejder med dem. Vi lever i et retssamfund, hvor domstolene skal vurdere ministeriets beslutning, vi har altså en anden instans prøvelse, og det synes jeg er udmærket.«

Karina Lorentzen (SF) er lodret uenig: »Jeg er ikke tilhænger af diplomatiske garantier, fordi vi har set tilfælde i andre lande, hvor de ikke er blevet overholdt, så det skal vi afholde os fra,« siger SF’eren og tilføjer:

»Jeg har set, at Holcks advokat har foreslået, at kompetencen til at beslutte i udleveringssager skal overgå fra ministeriet til anklagemyndigheden. Det kunne godt være et fornuftigt forslag, og jeg har i hvert fald tænkt mig at bede justitsministeren redegøre for fordele og ulemper ved de to forskellige ordninger.«

Fåmælt kendelse

Kendelsen fra Østre Landsret fylder 15 sider, men den er relativt kortfattet omkring sagens juridiske kernespørgsmål. Helt centralt er vurderingen af de diplomatiske garantier, som Indien har fremsat over for den danske regering, men beskrivelsen af dem fylder kun fire linjer:

»De diplomatiske garantier kan ikke i sig selv anses for tilstrækkelige til at sikre A beskyttelse mod risikoen for tortur og umenneskelig behandling eller nedværdigende behandling, når pålidelige kilder har rapporteret om udbredt myndighedspraksis, der strider mod principperne i artikel 3« i Menneskerettighedskonventionen (EMK), altså tortur.

Derfor mener dommerne, at der vil være »en reel risiko for, at han vil blive udsat for en behandling i strid med EMK artikel 3.«

Derimod mener dommerne ikke, at en udlevering af Holck til strafforfølgning i Indien vil være uforeneligt med humanitære hensyn eller i strid med proportionalitetskravet i EMK. Heller ikke selv om det indebærer et alvorligt indgreb i hans personlige og sociale forhold, og begrundelsen er, at Holck selv har unddraget sig retsforfølgning ved at udrejse af Indien og derefter holde sig skjult i Danmark.

Det var ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Lars Barfoed.