At Torben Krogh var et sammensat individ - hans tætbyggede skikkelse rummede både anarkisten og autokraten - er evident. Men at stemple ham som en mand med ‘nære relationer’ til KGB er så absurd, at det har et anstrøg af komik.
Krogh var hverken grådig eller ideologisk besat, de to hovedårsager til ‘nære relationer’ til en fremmed magts spionnet. Men han var af natur obsternasig over for magten, hvilket indbragte ham en mild dom for overtrædelse af spionparagraffen, da Information gik til kanten i den såkaldte ‘Kejsergade-sag’ i 1969. Hvis han havde ‘nære relationer’ til noget, var det kravet om ytringsfrihed.
Hvorfor ved jeg det? Ikke fordi jeg var nogen nær ven af ham jeg har kun været i hans hjem en enkelt gang som medlem af en arbejdsgruppe, der i 1970 skulle skrive en ‘forfatning’ for Informations daværende medarbejderdemokrati men fordi jeg arbejdede tæt sammen med ham i lange perioder af hans (og min) brogede pressekarriere.
Han var chefredaktør på Information, da jeg var reporter på avisen 1968-78. Vi havde jævnligt kontakt, da han var chefredaktør og politisk strateg for SF i 70’erne og 80’erne, og jeg var politisk reporter på Information, Weekendavisen, TV-A og ‘Det Fri Aktuelt’.
1990-94 var han en uundværlig rådgiver i mit embede som redaktør for Information. Siden løb jeg tit på ham på Cafe Den blå Time i Store Kongensgade, hvor vi byttede synspunkter om stort og småt. Mest stort, for han var til det sidste optaget af politik og samfundsforhold, især samtidshistorie og pressens anliggender. Hvis nogen var eksponent for kravet om pressefrihed, var det Krogh.
Det betød ikke, at han havde berøringsangst over for kræfter, der søgte at udnytte hans uomtvistelige politiske indflydelse (hans ledere blev nærlæst på Christiansborg) og han var helt på det rene med deres motiver.
Jeg husker hans anekdoter i Informations redaktionssekretariat, hvor han grinende fortalte om kniv- og gaffelmøderne med den sovjetiske ambassades ‘arbejdsmarkedsattaché’. Det havde han flere motiver til: Dels sansen for humor KGB-folkenes tilgang var ikke altid lige snedig, når de ville lokke oplysninger ud af ham (ofte på det daværende medieværtshus Drop Inn) og dels, tror jeg, for at vaccinere os unge reportere (vi var faktisk jævnaldrende, men han var forklædt som voksen) mod at tale over os til ‘diplomater’: »Tommelfingerreglen: Sig aldrig mere, end de kan læse i avisen.«
Når han nu hænges ud som ‘venstreorienteret’ af Bent Jensen og Berlingske, er deres research ikke på plads. Jo, Krogh var medlem af SF’s hovedbestyrelse i en periode og ledende politisk strateg i partiet sammen med formanden, Gert Petersen, og Jens Maigaard.
Men det gjorde ham ikke ‘venstreorienteret’. Han var snarere et politisk dyr, der tog næring fra kandestøberierne på Christiansborg.
Han elskede at udlægge det politiske drama gennem røgen fra en cerut og mestrede kunsten at være på hat med magten uden at afgive så meget som et gran integritet.
Hans tilknytning til SF forekom at være et personligt, mere end et politisk valg han swingede med Gert Petersen skrev en bog om ham og fik via redaktørjobbet i SF mulighed for at kommer under huden i den politiske proces. At influere især socialdemokraternes politik, at øve indflydelse, diskutere strategier og beslutninger. I åbenhed jeg har aldrig hørt Krogh sat i forbindelse med mørklagte intriger.
Men hans afsæt var ikke kantet socialistopfattelse af, hvordan verden bør skrues sammen, mere et ståsted, præget af synet på folkestyret som en nærmest sakrosankt institution, der var etableret for at gøre nytte til gavn for en mere retfærdig (ikke nødvendigvis en mere ligelig) fordeling af den givne samfundslagkage. I det stykke var han radikaler, beslægtet med det højskolevenstre, der er fortid, og så vidt jeg ved, kom han da også fra et grundtvigiansk hjem.
Næppe tilfældigt handler hans mest læseværdige tekster om Henrik Pontoppidan og Viggo Hørup. Hans bog om partiernes krise fra 1998 er båret af en melankoli ved deres dekonstruktion til ekspertstyrede partisekretariater med langt mellem magthaver og vælger.
Og dog var han selv en ekspert med poster i bestyrelser, nævn og organisationer, bl.a. Journalisthøjskolen, UNESCO, Filminstituttet, en mediekommission, etc. etc. men han var tillige konstant og konsekvent antiautoritær.
Højre og venstre blev betragtet med en indgroet skepsis, den tændvæske, der gjorde ham til sin generations bedste politiske analytiker. Og han forblev journalist og kommentator, det var hans raison d’être, uanset knaphulsblomsterne og sidebenene. I Politiken, P1’s Orientering og til sin død i 2007 på Information.
Bent Jensen kan angiveligt ikke bevise påstanden om, at Krogh havde andet og mere end normale relationer til KGB og Sovjetunionen, som han siden læretiden havde foragtet for dens relationer til ytringsfriheden. Og årsagen er, at der ikke er noget at komme efter. Alle redaktører spiste frokoster med KGB.
-Berlingske skrev i går, at leder af Center for Koldkrigsforskning Bent Jensen vil offentliggøre navnene på et større antal danskere, som under Den Kolde Krig havde tæt kontakt til KGB og andre efterretningstjenester fra den gamle østblok.
-Bent Jensen sætter i Berlingske navn på en af de personer, han vil skrive ind i sin kommende rapport om Den Kolde Krig: SF’er og tidligere chefredaktør for Information, afdøde Torben Krogh.
-Berlingske skriver, at PET-Kommissionen kun omtalte Torben Krogh ved hans KGB-kodenavn, ’Kraig’, og vurderede, at KGB overdrev hans betydning for at imponere Moskva. PET rejste aldrig straffesag mod Torben Krogh, og hans familie afviser i dag, at han skulle have været agent.
-Bent Jensen har tidligere fået en ’næse’ af PET for at røbe fortrolige personoplysninger fra PET-arkivet, som han har haft adgang til i forbindelse med sit arbejde.
Kommentarer
På den måde Bent Jensen farer frem, så virker det da nærmere som om, at det er ham, der har haft relationer til USSR. Han kunne have blevet en god skribent for PRAVDA.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak til Ellegaard - jeg kan anbefale DR2 Deadline fra igår: en af hovedaktørerne: Bent Jensen, som intet havde at sige, ingen kommentarer til andet end journalistens spørgsmåls relevans. Jeg spurgte mig selv: hvad ville han der?
Denne kommentar er anbefalet af:
Kan vi ikke snart blive fri for Bent Jensens private, skatteyderfinansierede DF-konciperede genopførelse af Moskva-processerne?
@Mads Kjærgård. Hvornår har du sidst læst Pravda?
Koldkrigsforsker - snarere koldkrigsfusker.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lasse Ellegaard skriver om Bent Jensens angreb på Torben Krogh :
”Når han nu hænges ud som ‘venstreorienteret’ af Bent Jensen og Berlingske, er deres research ikke på plads. Jo, Krogh var medlem af SF’s hovedbestyrelse i en periode og ledende politisk strateg i partiet sammen med formanden, Gert Petersen, og Jens Maigaard.
Men det gjorde ham ikke ‘venstreorienteret’.”
Lasse Ellegaard, mener du for alvor, at i et demokrati kan nogen hænge nogen ud for at have været ’venstreorienteret’.
Jeg forstår godt dit forsvar af Krogh, som går ud på at vise, at Krogh på ingen måde kunne finde på at samarbejde med fremmede kræfter, men det at rense Krogh fra ’venstreorientering’, hvad er det? Mener du, at ’venstreorienteret’ er et skældsord, et negativt ladet begreb og vil du også flippe vred ud over at nogen har kaldt dig ’venstreorienteret’?
I og med Krogh var medlem af SF’s hovedbestyrelse og ledende strateg i partiet, gjorde det ham ikke til en ledende venstreorienteret skikkelse?
Føler du at der i dagens Danmark, og i hele den kreds af magtfulde og toneangivende lande, hersker en slags inkvisitorisk stemning og virkelighed, hvor man, ligesom jøden i Spanien i sin tid, skal afskrive og tage afstand fra sin fortidige politiske og ideologiske, (naturligvis ikke så meget den religiøse), identitet for at få lov til at være på arbejdsmarkedets bone gulve og få en fin nekrolog i Politiken eller Berlingske? Er det tilfældet, er demokratiet i alvorlige vanskeligheder.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Galicki: Vågn da op mand. Demokratiet i Danmark er i fare. Politikernes eklatante manglende troværdighed er blot et overfladisk tegn på, hvor galt det står til.
10 eller var det 13 millioner politisk afsat til Bent Jensen for at svine politiske modstandere til er et andet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Alle redaktører spiste frokoster med KGB.
Men Bent Jensen blev aldrig inviteret med, er det der hunden ligger begravet?
Denne kommentar er anbefalet af:
Højst sandsynligt. Han måtte nøjes med frokoster med gamle venner fra Kastellet. Her måtte han slukøret fortælle, at han endnu ikke havde fundet muldvarpe blandt kollegaer og studerende på det daværende Odense Universitet. Der må have hersket en gravølsstemning ved de frokoster. Folkene fra Kastellet må have set ned på Jensen: kan han ikke engang præstere et navn på en god kollega?! Det har siddet i Jensen lige siden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Problemet med Bent Jensens “historieskrivning” er det enkle, at den indeholder alt for mange historier og alt for lidt historie. Det anses normalt i den universitære verden for akademisk inkompetent….
Et eksempel på Jensens problem er, at han har et meget løst forhold til valg af kilder; hvis han kan tilpasse kilden til sin holdning, så kan den bruges, men hvis der er modkilder, der viser, at den valgte kilde er humbug, så vælges de fra.
Dette kan bl.a. ses af koldkrigsværket ‘Gulag og Glemsel’, hvor Jensens metodeafsnit er mindre heldigt (mildt sagt). Ikke at dette har afholdt Jensen fra at kritisere andre historikere for metodiske bommerter, skønt deres begrundelser for valg af kildemateriale synes betydeligt grundigere og mere velovervejede, end det, Jensen selv kan komme op med.
Derudover har Jensen det med at komme i verbale konflikter med dem, der kan modbevise hans argumenter; og skønt Jensen har haft meget nem adgang til diverse arkiver, kommer de “kompromitterende” oplysninger altid sivende, når kritikken af Jensens arbejde finder plads i diverse spalter.
Jeg synes, det er mærkeligt, at DF finder et to-cifret millionbeløb til et forskningscenter, der ikke finder noget epokegørende nyt, der ikke rigtigt har bidraget til debatterne med egentlig ny viden og ikke har fundet det særligt nødvendigt, at finde historikere af forskellige observanser, så arbejdet kunne være udført problemorienteret, så kilder og deslige kunne være prøvet ordentligt af, inden Jensen kommer med sine påstande (uden at kunne komme med en kildehenvisning)…