Socialdemokraterne og SF var godt tilfredse efter gårsdagens møde i Integrationsministeriet, hvor Folketingets partier skulle tage stilling til, om en statsløs person skal have statsborgerskab efter FN-konventionen om statsløshed, selv om han eller hun er i PET’s søgelys.

»Nu bliver der gjort det, vi hele tiden har anbefalet,« sagde den socialdemokratiske indfødsretsordfører Lennart Damsbo-Andersen.

Aftalen mellem partierne blev, at Integrationsministeriet skal forhøre sig om den aktuelle sag hos FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, der overvåger staternes overholdelse af konventionen, og desuden spørge andre lande, hvordan de forholder sig i lignende sager.

Ifølge SF’s indfødsretsordfører Hanne Agersnap vil en sådan høring kunne give grundlag for at træffe den bedste mulige beslutning i sagen om den statsløse, der er under PET’s observation.

»Det er en god konvention, men det kan være fint at finde ud, hvad der menes om den både i lande, der støtter den og lande, der ikke støtter den. Konventionen er gammel, og jeg synes ikke, vi er godt nok oplyst om, hvorvidt der er nye fortolkningsmuligheder.«

Klar konvention

Ifølge Danmarks førende ekspert i indfødsret, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll, er der dog ikke nogen tvivl i den aktuelle sag, hvor en statsløs person altså hverken er sigtet eller dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed.

»Det følger klart af konventionen, at en statsløs ikke kan afskæres fra statsborgerskab med den begrundelse, at vedkommende er under observation af efterretningstjenesten,« siger hun.

R og EL undrer sig

Netop fordi den juridiske vurdering er klar, har Radikale Venstre og Enhedslisten svært ved at se dilemmaet, og dermed er oppositionen endnu en gang uenig ligesom i den nylige sag om stramninger af udvisningsreglerne, som Socialdemokraterne og SF stemte for.

»Der ser vi åbenbart forskelligt på tingene,« siger Radikale Venstres leder Mar-grethe Vestager.

»Det er da fint nok at spørge FN og andre lande, men det ændrer ikke på, at Danmark selvfølgelig skal overholde konventionen, og når konventionen klart siger, at manden skal have statsborgerskab, så skal han selvfølgelig have det.«

Enhedslistens retsordfører Line Barfod er enig og undrer sig over, hvorfor det skulle betyde noget, at konventionen er 50 år gammel:

»Der fandtes jo også terror tidligere, og derfor fremgår det jo netop af konventionen af terrordømte ikke er omfattet. Det er ikke konventionen, der er blevet for gammel. Det er partierne der har forandret sig.«

En anden tid’

Lennart Damsbo Andersen fastholder, at »der skal fremskaffes et bedre grundlag at træffe beslutningen på«.

Hvorfor ikke bare overholde konventionen?

»Den er skrevet i en anden tid, og dens ordlyd er måske skrevet ud fra et andet tankesæt, og vi vil gerne have afprøvet, om FN mener, den måde man tænkte på i 1961, svarer til den måde, man tænker i 2011.«

Er det gammeldags, at man skal være dømt for terror, før man mister sine rettigheder?

»Nej, det er det ikke, men vi har et ønske om at overholde konventionerne, og vi vil gerne være på sikker grund.«

Men det er jo ikke vanskeligt at overholde konventionen.

»Nej, men dilemmaet er, at vi har en person gående rundt, som PET vurderer er til fare for rigets sikkerhed, og at vi har en konvention, som vi gerne vil overholde.«

I er mere forsigtige end Radikale Venstre og Enhedslisten.

»Det er, fordi vi føler, vi har landets sikkerhed at tænke på. Men omvendt har vi heller ikke lyst til at bryde konventionen, og det er derfor vi gerne vil vide noget mere, før vi beslutter os,« siger socialdemokraten.

Denne artikel er anbefalet af: