Opslag til denne artikel

Emneord:banksektoren, dansk økonomi, finanssektoren, pengeinstitutter, staten
Personer:Brian Mikkelsen
Organisationer:Amagerbanken, BNP Paribas, Fjordbank Mors
Steder:Danmark

Der er ikke flere skattekroner på vej til nødlidende banker. Det slog økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og partierne bag bankpakkerne fast efter et møde i går.

Og den politik får stor ros fra internationale økonomer og kommentatorer til trods for Fjordbank Mors’ nylige krak.

Såvel Financial Times som the Economist hylder i ledende artikler og kommen-tarer den danske regering for sin standhaftighed over for fristelsen til at sende flere hjælpepakker afsted til nødlidende banker. Og i Irland konstaterer avisen the Independent, at »vikingerne har givet en lektion i kapitalisme« til finanssektoren.

I Danmark lader vi simpelthen de usunde banker dø. Og det er der ikke mange andre europæiske regeringer, der tør, siger seniorforsker Nicolas Véron fra den uafhængige økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles.

»I Europa snakker man meget om, hvornår banker er »too big to fail«. Men sand-heden er, at bortset fra i Danmark og i få andre tilfælde er der ingen banker, der har fået lov til at falde uanset hvor små,« siger han.

Véron mener, at det er alle de andre lande og ikke Danmark, der har fejlet. De har holdt alt for generøse hænder under dårligt drevne banker og dét har udløst det, som økonomer kalder »moral hazard«. I tiltroen til, at de nok skal blive reddet, har bankerne været for uforsigtige med at rette op på dårlige forretninger.

»Der har ikke været nok disciplin i den europæiske banksektor. I alt for mange tilfælde har kreditorer fået garantier af regeringer, hvor de skulle have mødt en mere kontant reaktion. Derfor er det rosværdigt, at myndighederne i Danmark har lagt en mere striks linje over for moral hazard,« siger han og forudser, at strengheden på længere sigt vil tvinge bankerne til »mere markedsdisciplin og bedre risikovurderinger«.

Bagsiden

Men linjen har også en bagside. Selvom Fjordbank Mors, Amagerbanken og de andre krakkede banker i global sammenhæng er uhyre små, så bliver det bemærket, at der i Danmark er kollapset flere banker siden krisens start end i resten af Europa tilsammen.

Det internationale rating-bureau Moody’s, der vurde-rer verdens pengeinstitut-ter, har nu i to omgange nedjusteret sin vurdering af flere af de danske bankers obligationer. Og det franske finanshus BNP Paribas offentliggjorde for nylig en meget dyster analyse af det danske bankmarked.

»Vi tror, at markedet stadig undervurderer risiciene i det danske banksystem,« konkluderede finanshuset ifølge Økonomisk Ugebrev og konstaterede samtidig at »langt hovedparten af de mindre danske banker har i dag absolut ingen adgang til funding«.

Sammen med en dansk økonomi, der som den ene-ste i Europa er i recession, er den danske regerings hårde linje over for de kriseramte banker ikke bare salt i såret men direkte katastrofal, advarer direktør Jan Kondrup fra brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter.

»Staten er ved at bringe Danmark i en situation, hvor vi ender som Island,« sagde han til Børsen.

Hans frygt er, at ingen investorer længere vil røre danske banker med en ildtang, når de ved, at der i modsætning til i andre lande ingen hjælp er at hente fra staten, hvis banken kommer i problemer. Og en lignende bekymring fik Dansk Folke-parti til at lufte tanken om at indføre en statsgaranti for bankers lån i udlandet.

Kun relativ ulempe

Nicolas Véron forstår ud-mærket bekymringen.

»Men de danske bankers interesser er især på kort sigt ikke nødvendigvis de samme som de danske skatteyderes eller den danske stats. Der er ingen tvivl om, at den danske regerings politik giver de danske banker en relativ ulempe. Men hvor stor ulempen egentlig er, kan diskuteres og det betyder ikke, at det er en dårlig politik for Danmark,« siger han.

Bankeksperten Bjarne Jensen er enig. Han ser Fjordbank Mors’ krak som et tegn på, at bankpakkerne ikke virkede efter hensigten:

»Man troede, at bankerne kunne trække sig selv op af sumpen, men fakta er, at bankpakke 1 alene virkede livsforlængende uden at løse problemerne. Men nu er signalet tydeligt. Sektoren må gøre noget selv. Hvis ikke bankerne kan overleve, må de se at pakke sammen bedst og hurtigst muligt.«