I stedet for at bilde Informations læsere ind, at man bedriver reflekteret journalistik, når det gælder prostitution, er det på tide, at Information åbent fortæller sine læsere, at man er så optaget af at fremme prostitution som erhverv, at man primært behandler emnet ud fra en ultraliberalistisk præmis om, at individet pinedød skal have frihed til hvad som helst også til at ødelægge sig selv. Informations kampagnemedarbejdere benytter følgelig enhver lejlighed til at skose S og SF for at ville lægge hindringer i vejen for de mange kvinder, der drømmer om et liv i prostitution, og for at ville begrænse mandens hidtil uantastede ret til at få udløsning når som helst.

Senest har Anna von Sperling i forbindelse med SFI’s kortlægning af prostitutionen i Danmark grebet fat i alt, der bare tilnærmelsesvis kan støtte hendes hede drøm om at få legaliseret prostitution som et helt almindeligt arbejde. Godt nok ikke et arbejde, man ville juble over, at ens børn valgte, men de andres børn kan jo så gøre det hvis de er psykisk sårbare og ikke oplever at have andre muligheder. Åh, det herlige frie valg! Kynismen kender ingen grænser hos Information.

Læserforførelse

Når det kommer til prostitution, er Information dermed helt på linje med den ultraliberale netavis 180Grader. Man hylder ukritisk myten om den prostituerede som vor tids entreprenante heltinde, vi bare skal have nogle flere af, fordi det kilder så dejligt i Informations selvfede frihedsforståelse. Konsekvensen af det projekt er, at den særdeles lukrative sexindustri uhindret kan vokse sig endnu større.

HA og andre kriminelle må klappe i deres tatoverede hænder af lykke over at få blåstemplet deres kriminalitet fra den venstreintellektuelle elite på Information.

SFI’s undersøgelse er i Anna von Sperlings kampagnejournalistiske tilgang fuldstændig hævet over enhver journalistisk kritik og refleksion. I stedet for at forholde sig kritisk griber hun de konklusioner, der passer ind i Informations ‘vi-vil-have-mere-prostitution’-kram, og forsøger at forføre læserne til at tro, at prostitution handler om seksuel frigørelse, ikke om køn og magt.

Uanset hvor meget SFIforskerne har bestræbt sig på at lave ‘den gode fortælling’ om prostitution som et helt almindeligt arbejde, man nærmest uden risiko kan påtage sig, (hvis man altså er så heldig at være en dansk hvid kvinde), slår undersøgelsen fast med syvtommersøm, at prostitution er benhård og primært vælges som levevej pga. behov for penge.

Og selv om psykiske skadevirkninger, grænseoverskridende oplevelser og risiko for vold og voldtægt er markante dele af bagtæppet for prostituerede, har SFI ikke fundet det nødvendigt at undersøge dette grundigt. Endsige at spørge respondenterne, om de har erfaringer med seksuelt misbrug og andre grænseoverskridelser som børn.

Det er ellers en af de kendte faktorer, der skubber en del kvinder og mænd ind i prostitution.

Heller ikke omfanget af rufferi/bagmandsvirksomhed og betaling af beskyttelsespenge har man kunnet afdække, hvorfor SFI konkluderer, at det så nok ikke findes i særligt omfang!

SFI-rapporten viser, at salget af udenlandske kvinder er samfundets markante udfordring, og at gadeprostituerede ikke overraskende er den gruppe, hvor de sexkøbende mænd går hårdest til værks. Det forhold, at danske klinikprostituerede ytrer ønske om at kunne ansætte sikkerhedsvagter for at beskytte sig mod sexkøbernes vold, får heller ikke Anne von Sperling til at tænke selvstændigt: Hvordan kan klinikprostitution være et dejligt arbejde, hvis man skal beskyttes af vagter og videoovervågning for at værne sig mod den helt almindelige danske sexkøbers vold og grænseoverskridelser?

Ikke en vare

I stedet for at se virkelighedens barske realiteter i øjnene og løfte prostitutionsdebatten op på et strukturelt niveau finder Information det nemmere at få bekræftet fantasierne om, at den prostituerede afprøver sine seksuelle fantasier i ‘faget’ og gør samfundsmæssig nytte. En bekvem holdning, der tjener det ene formål at beskytte mænds ret til at købe sex ud fra en forestilling om, at det er en superfrigjort kvinde, der lader sig pule for en femhundredelap, og hun siger jo, at hun kan li’ det!

Mens Information ikke kan (eller vil) forholde sig til, at man godt kan være offer for strukturel vold og samtidig kæmpe for at overleve prostitution, viger SF ikke fra kravet om at gøre op med retten til at købe sex. Vi står for solidaritet med de svage grupper i samfundet, ikke for en ultraliberalistisk antifeministisk og individualistisk dagsorden, der fremmer prostitution, menneskehandel og sexkøb. Menneskers seksualitet bør ikke være en vare. Så enkelt er det.

Pernille Vigsø Bagge (MF) er SF’s ligestillingsordfører