Opslag til denne artikel

Emneord:angst, depression, psykologi, stress
Steder:Tibet

Mindfulness er en meditationsmetode, der skal hjælpe os med at blive åndsnærværende, i det øjeblik vi befinder os i. Den modsatte tilstand er mindlessness. Her haster man igennem dagligdagen uden at være opmærksom på, hvad der sker. Man er distræt, glemsom og forpint af grublerier. Mindfulness er det modsatte af denne distræte tilstand. Her er man opmærksom på tingene som de er, men uden nødvendigvis at gå ind i dem.

I Vesten supplerer mindfulness de traditionelle psykoterapier. F.eks. har kognitiv terapi vist sig som en effektiv behandling bl.a. mod depression.

Patienterne beskriver ofte, at det værste ved deres depression og angst er grublerierne; tankerne, der ustandseligt kører i ring, og som ufrivilligt trænger sig på. En gruppe psykologer har erfaret, at patienterne får det bedre, hvis man kan ændre holdningen til grublerierne til en accept af, at de negative grublerier er til stede, men hvor man ikke nødvendigvis skal tage dem for pålydende..

Dette skift i holdningen til de negative, depressive tanker har medført en interesse for den særlige opmærksomhedstilstand, som bliver kaldt mindfulness.

Mindfulness med effekt

Der er lavet mange undersøgelser over behandlingsresultatet af mindfulness. De fleste undersøgelser er mangelfulde, men samler man dem systematisk i såkaldte metastudier, viser de, at mindfulness-metoden utvivlsomt kan bekæmpe psykiske problemer.

Netop i disse måneder bliver der publiceret stort anlagte undersøgelser, som viser, at metoden hjælper mod angst og depression, og at den kan anvendes til at bekæmpe stress og mindske smerter ved kroniske sygdomme.

Behandlingseffektens størrelse er ikke overvældende, men hvis metoden administreres af erfarne psykoterapeuter, der er certificerede i mindfulness og følger de retningslinjer, der er formuleret i nogle manualiserede programpakker, er der ingen tvivl om, at mindfulness virker.

Men der er flere diskussionspunkter: Mindfulness virker ikke på en række psykiske sygdomme. I Vesten er mange problemer opstået i relationer mellem mennesker og skal derfor løses i forholdet til andre ikke nødvendigvis i en ensom meditation. Mindfulness er krævende for mange patienter, og der er et stort frafald. Samtidig er der eksempler på, at metoden kan skabe panikangst hos nogle patienter. Vi ved heller ikke tilstrækkeligt om, hvilke patienter der har glæde af behandlingen, og det diskuteres stadig, hvilke dele af metoden, der er særligt hjælpsomme. Måske har det at blive samlet i en behandlingsgruppe med andre ligestillede i sig selv en positiv virkning for sygdomsoplevelsen.

Universalmiddel

Selv om videnskaben viser, at mindfulness virker, giver det ikke belæg for den store opmærksomhed og anerkendelse, metoden har fået uden for behandlingssammenhænge. I dag bruges den inden for erhvervslivet til at bekæmpe stress, og der udbydes kurser i mindful-lederskab, der skal hjælpe til at løse samarbejdsproblemer. Der er formuleret et ønske til undervisningsministeriet om at folkeskolen skal tilbyde mindfulness-meditation til eleverne. En lang række alternative behandlere har taget konceptet til sig og omformet det, så det passer til deres øvrige behandling. Læger og psykologer henviser i stigende omfang til mindfulness-kurser, litteratur og cd’er.

Mindfulness er blevet en epidemi og bruges til næsten hvad som helst lidt på samme måde, som hvis vi bruger penicillin mod næsten enhver sygdom.

En spirituel metode

Mindfulness er buddhistisk inspireret. Den har ikke en entydig parallel til tibetanske meditationsformer, men er i høj grad en vestlig konstruktion. Set i den sammenhæng kan mindfulness-epidemiens størrelse tages som et udtryk for, at der er en stigende interesse for spiritualitet i Vesten og det er for så vidt både inspirerende og livgivende, når nogen bringer nye oplevelsesmåder i anvendelse.

Men det kræver disciplin og langvarigt og vedholdende arbejde at opnå sådanne bevidsthedsformer. Mindfulness er en daglig praksis, som kræver en læremester og adgang til rituelle tekster.

Men nogle af mindful-tilhængerne er naive og uvidende om, at forudsætningen for mindfulness er et seriøst spirituelt arbejde, som man ikke kan erhverve sig på et weekendkursus.

På mange selvudviklingskurser blandes behandling og spiritualitet sammen, og målet formuleres upræcist som f.eks. forøget velvære og wellness. Men den spirituelle indsigt har meget lidt med velvære og wellness at gøre. Faktisk kan mindfulness hos nogle skabe sorg og angst som en del af den spirituelle vækst.

Når behandling og spiritualitet blandes sammen, giver det en åben flanke til offentligheden, hvor aviser og medier er optaget af at finde sårbarhed i det esoteriske spirituelle arbejde. Information stod parat og påpegede den 23. og 24. juni, at der var blevet begået overgreb på et såkaldt selvudviklingskursus, hvor en deltager fik et angstanfald.

Historien er korrekt, men problemet er ikke så meget angstanfaldet. Hver dag er der sikkert også folk, der får panikanfald, når de tager metroen eller går i Tivoli, uden at der skal tages afstand fra transport og forlystelse. Problemet er snarere, at der kan opstå forførelse og forvirring, når vi anvender hvad som helst for at få det bedre, uden at gøre os nogen tanker om etik og mening.

F.eks. kan snigskytten, som skal være opmærksom på sit offer i timevis, have stor glæde af mindfulness-træning. Hver gang, hans tanker vandrer bort til noget andet, og han mister koncentrationen, kan han benytte mindfulness til at bringe tankerne tilbage til sit mål.

På samme måde er det med jagten efter velvære og wellness; den har intet mål i sig selv, men er blevet til et middel til at opnå hvad som helst. Og gør man sig ikke nogen etiske overvejelser om, hvad målet er, kan mindfulness blive til en hovedløs dyrkelse af nydelsen af sig selv.

Vejen til mere stress

I Østen har man et andet syn på wellness og selvudvikling. Igennem en årrække har jeg rejst rundt i Tibet og Nordindien med en tibetansk lama og interviewet spirituelle mestre, bl.a. om mindfulness. Her er mindfulness en spirituel metode, som er kemisk renset for behandlingsaspekter og for jagten på wellness.

Flere af dem har spurgt mig, om det er rigtigt, at vi i Vesten mediterer for at slappe af, for at opnå kontrol over vores tanker og for at slippe af med stress og depression. »Hos os mediterer vi for andre, vi koncentrerer os om at skabe omsorg og medfølelse for andre. Og det er et kæmpe arbejde, som kræver mange timers hårdt arbejde hver dag. Det er faktisk enormt stressende at meditere,« konstaterer de.

De antyder med andre ord, at vores interesse for mindfulness er blevet til et individuelt behandlingsprojekt, hvor deltagerne skal definere sig som stressede og deprimerede for at få gevinst af kurset. På den måde fastholder wellness-bølgen os i en sygdomsposition, hvor vi skal bruge mindfulness for at få det bedre. Mindfulness er med andre ord med til at skabe de problemer, det præsenterer sig som løsningen på.

Mindfulness er et bekendtskab værd. Men de fleste af os er ikke syge og skal ikke behandles. Derfor hjælper metoden os sådan set ikke til at få det bedre men til at få det lidt anderledes.

Peter Elsass er professor i psykologi ved Københavns Universitet. Han har i flere år rejst rundt i Tibet og forsket i, hvorledes tibetanske torturoverlevere har brugt mindfulness og spiritualitet som hjælp til at komme igennem deres traumer. Han har netop udgivet bogen og filmen ‘Buddhas Veje’