Russiske overgreb kræver reaktion

Asger Nørgaard Ahmed, København

Putin, som i Wikileaks’ dokumenter blev beskrevet som en slags alfahan, tror åbenbart, at hans handlinger ikke har konsekvenser for Ruslands samarbejdspartnere.

Hans regerings konsekvente negligering af menneskerettigheder og den KGB-agtige håndtering af enhver kritisk røst har senest resulteret i anholdelsen af flere muslimske kvinder og tvangsfjernelse af børn.

Alt sammen for at presse mandlige medlemmer af det islamisk-politiske parti Hizb-ut-Tahrir til at stoppe deres kritik af regimet og afsløringen af Ruslands forbrydelser mod muslimerne, særligt i kaukasusregionen.

Uanset om det er Politskova eller politiske muslimer der bliver dræbt, må den danske befolkning da have rygrad til at sige fra, når Danmarks regering putter sig ind hos den fascistoide russiske bjørn.

Det var Hizb ut-Tahrir, der bragte debatten om Afghanistankrigen på banen og gjorde opmærksom på, at de danske politikere var i lommen på andre, der ønskede denne krig.

Nu er de igen på banen og fremviser hykleriet i, at Danmarks regering har varme forhold til et land, hvis regime bringer tankerne hen på afrikanske diktaturer, alt imens diktatorerne i Mellemøsten falder som dominobrikker.

Er det ikke på tide, at vi støtter de kritiske røster, uanset om de kommer fra Politskova eller Hizb ut-Tahrir, så at Danmark kan bevæge sig ud af politikernes fold og hen imod en bedre fremtid?

Grøn energi bliver for dyrt

Per Dalgaard, klima- og energiordfører (DF)

Direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, påstår, at satsning på vindkraft og biobrændsel både gavner dansk økonomi og miljøet.

Men den holder ikke. Hvis man smider de grønne briller og økonomiske skyklapper, og lader den energipolitiske fornuft råde, skal man først og fremmest sikre danskernes forsyningssikkerhed.

De danske kulfyrede kraftvarmeværker er de mest energieffektive og rene i verden. De kan producere både el og varme, og kul kan købes hos stabile leverandører til lave priser.

Når det gælder vindmøller, producerer disse el, som vinden blæser. Og blæser det meget, kan man ikke lagre overproduktion.

Lars Aagaard mener, at vi skal producere varme med biobrændsel. Det er tre gange dyrere end kul, og forsyningssikkerheden er lav; derfor bliver der under alle omstændigheder brug for backup fra kulfyrede værker.

Jeg får jo den mistanke, at Lars Aagaard er ved at gøre sine hoser grønne, hvis S, SF og Enhedslisten kommer til magten. De vil iføre sig ovennævnte grønne briller og økonomiske skyklapper.

Og så bliver det meget dyrt at tænde lys og varme hjemme hos familien Danmark.

Ufromme Krarup

Morten Kjeldgaard, Aarhus

I sit indlæg om grundlovsbrug og indfødsret kalder Søren Krarup (DF) sine modstanderes argumenter for »fromme« (4. juli).

Sjovt, at ‘fromme’ tilsyneladende er et skældsord i Krarups mund.

Suveræniteten tabes ikke til EU, den vindes

Finn Christensen, København

I forlængelse af Jürgen Habermas’ argumentation i Information 2. juli vedrørende de aktuelle beslutninger eller mangel på samme i EU i forbindelse med de økonomiske problemer, bør der rettes fornyet opmærksomhed på spørgsmålet om suverænitet.

Normalt drøftes suverænitetsbegrebet som et spørgsmål om suverænitetsafgivelse. Eller med det udtryk, der uheldigvis anvendes i Grundlovens § 20: overladelse. Det er et både indsnævrende og forkert ordvalg.

I EU-sammenhæng er der nok så meget tale om suverænitetsudvidelse eller -erhvervelse; der er nemlig tale om at få indflydelse på ting og sager i et meget videre omfang, end man havde forud.

I det større fællesskab har man ikke bare suverænitet over egne forhold; man bliver suveræn i forhold til et meget større område, man får medbestemmelse over forholdene i andre lande.

En ændret sprogbrug eller begrebsopfattelse på dette område vil jo sætte et helt andet lys på problemerne: Suverænitet er ikke noget, man afgiver, det er noget, man får.

Og der vil virkelig være tale om at få, for ofte er den lille suverænitet illusorisk, mens den store er af betydning.

Set i dette perspektiv kan man selvfølgelig spekulere på, om politikere og ikke mindst vælgerne bryder sig om, at se det på denne måde. Det bliver jo mere kompliceret og mindre navlebeskuende.

Tågesnak om EU-demokrati

Magnus Falko, Vanløse

Artiklen Europa ved en skillevej 4. juli har et journalistisk problem. Jürgen Habermas citeres for at medgive, at der er demokratiproblemer i EU’s fælleseuropæiske forfatninger, og at fællesforfatningen må »retssikres på demokratisk legitim vis«.

Det sidste er der ikke grund til, når det påstås, at den allerede er sikret. Så hvordan kan avisen skrive, at det ifølge Habermas er en fejlvurdering, når EU-skeptikere kritiserer unionen for en nuværende mangel på demokratisk legitimitet? Er det Habermas eller Information, der er tåget?

Jeg mistænker det sidste. Medier blander ofte nutid og fremtidsantagelser sammen i en tankeløs eller bevidst og opportunistisk grød. De misbruger eksempelvis meningsmålinger om, hvorvidt en og anden regeringssammensætning er sandsynlig.

Resultatet gengives direkte eller subtilt som folkets ønske. En debil sidestilling af begreberne ‘sandsynlig’ og ‘ønskelig’. Derimod står det klart, at Habermas tror og håber på et fremtidigt demokratisk EU.

At den 82-årige filosofs drøm er umulig, selvmodsigende og takket være progressive alternativer unødvendig, kan der redegøres for i talrige læserbreve.

Børn er en mangelvare

Stig Grenov, næstformand (KD)

Fødselstallet for det seneste kvartal er det laveste siden 1983. Kristendemokraterne ser det som en klar konsekvens af en stadig mere familiefjendsk politik.

Regeringens og DF’s beskæring af børneydelsen for tredje og fjerde barn slår nu igennem på statistikken, og konsekvenserne er til at tage og føle på for både familie og samfund.

Forældres fravalg af ønskede børn kommer til at svie til samfundet om 20 år. Vi vil mangle de unge, der skal bære udgifterne til sundhedsvæsen, uddannelse og ældreforsorg. Regeringens kortsigtede økonomiske vinding fører Danmark direkte mod italienske tilstande med en markant overvægt af ældre borgere.

Kristendemokraterne betragter børn som en grundlæggende livsværdi. En stigning i børnetallet er samtidig en langsigtet økonomisk investering, hvis ikke regningen skal skubbes over på de fremtidige generationers skuldre.

Derfor skal børneflokke på mere end to ikke være forbeholdt de velstillede og kongehuset. Besparelserne på børnechecken skal rulles tilbage, og indførelse af en selvfinansieret familie-flekskonto skal sikre mulighed for øget samvær med børnene, mens de er små.

KD’s prioritering af de værdier, der gør livet værd at leve, koster ikke samfundet en krone, det er et rent spørgsmål om prioritering.

I strid med Grundloven

Kenneth Kristensen Berth, Vallensbæk (DF)

Når oppositionen ikke ønsker at tage stilling til konkrete ansøgninger om tildeling af dansk statsborgerskab og foreslår en alternativ løsning, så lader selvsamme partier i virkeligheden hånt om Grundloven.

Det fremgår krystalklart af Grundlovens paragraf 44, at ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.

Hvis oppositionen derfor mener, at politikerne ikke er kompetente til at træffe beslutninger om tildeling af statsborgerskab, så er der kun at sige, at så må de se at opnå den kompetence.

Hvis Indfødsretsudvalget således ikke skal være sagsbehandler i sagerne, så kræver det en grundlovsændring og det vil være meget betænkeligt at overlade ansvaret for at tildele nye statsborgerskaber til en administrativ funktion.

Et sådant administrativt organ havde aldrig, som Søren Pind for nyligt gjorde det, problematiseret, hvorvidt en statsløs person, der havde krav på statsborgerskab ifølge FN-konventionen om bekæmpelse af statsløshed, men som samtidig udgjorde en risiko for Rigets sikkerhed, skulle have statsborgerskab i Danmark. Den pågældende ville have fået dansk statsborgerskab helt automatisk.

At opnå statsborgerskab i Danmark er noget helt særligt. Det er ikke noget, man kan overlade til en eller anden administrativ funktion, hvad grundlovsfædrene jo også var klar over, da de lavede den særlige bestemmelse i Grundloven.

For dårligt, Pia

Per Langholz, Lyngby

Det er for dårligt at Pia Kjærsgaard 4. juli forsøger at bilde os ind, at Rumænien og Bulgarien er en del af Schengen samarbejdet.

Begge lande er uden for, og der er altså grænsekontrol mellem Schengenlande og Bulgarien og Rumænien.