Opslag til denne artikel

Emneord:højrefløjen, musik
Personer:John Lennon, Ronald Reagan
Organisationer:The Beatles
Steder:USA

Nogle surfer porno. Min webbaserede smudslitteratur er Fox News. Og i denne uge var der virkelig fangst. Under overskriften »He loved Ron, yeah yeah yeah …« kunne man læse, at Fred Seaman, der arbejdede som personlig assistent for John Lennon fra 1979 til stjernernes alt for tidligere død ved et skudattentat i 1980, nu afslører, at pacifisten og venstrefløjsikonet Lennon faktisk var gået hen og blevet skabsrepublikaner.

Og at kun hans død forhindrede ham i at springe ud som dedikeret Reagan-fan.

»John gjorde det meget klart, at hvis han boede i Amerika, ville han stemme på Reagan, fordi han faktisk havde set sig gal på Jimmy Carter,« fortæller Fred Seaman i en ny dokumentar om The Beatles.

Og så var John Lennon var blevet charmeret af den nydelige tidligere skuespiller.

»Han havde mødt Reagan tilbage i tror jeg 1970’erne til et sportsarrangement.«

Flov over ‘Imagine’

Seaman fortæller videre, at Lennon i stigende grad kastede sig ud i politiske diskussioner med folk, der som udgangspunkt anså ham for at være ligesindet.

»Jeg så John kaste sig ud i en ret voldsom diskussion med min onkel, der var en gammeldags kommunist. Der var det tydeligt for mig, at han havde bevæget sig langt væk fra sit tidligere radikale venstreorienterede standpunkt.« Og som om det ikke var chokerende nok, at Lennon havde bevæget sig så langt ud på den anden politiske fløj. Så var han faktisk flov over sine ungdoms vildfarelser:

»Han var en meget anden person i 1979 end han var da han skrev sangen »Imagine«. I 1979 kiggede han tilbage på den person og var flov over sin naivitet.

Jeg er ret sikker på, at det er Yoko Onos dårlige indflydelse igen.

ansp@inforamtion.dk