Prostituerede bliver ‘pulet i røven’. Sådan skrev SF’s ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge, i et læserbrev til Information, hvor hun argumenterer for et forbud mod sexkøb. I det indlæg, som endte med at komme i avisen i mandags, havde debatredaktionen slettet ordene ‘i røven’. Det fik Pernille Vigsø Bagges presserådgiver til at sende en mail til Information med følgende ordlyd:

»Undrer mig dog over, at I åbenbart har fundet det nødvendigt at fjerne et par ord i artiklen, så der nu kun står ‘pule’ frem for ‘pule i røven’…? Er det Information, der, når det kommer til SF’s artikler om prostitution, har lagt en bornert linje?« spørger hun.

Vild retorik

Det voldsomme sprog fra debattørernes side er typisk for prostitutionsdebatten, mener Charlotte Jørgensen, der er lektor i retorik på Københavns Universitet:

»Der er en voldsom sprogbrug, som man normalt ikke vil have i en offentlig debat. Man er tilsyneladende så meget i sine følelsers vold, at man må benytte meget kraftige udtryk,« siger Charlotte Jørgensen, der sammen med kollegerne Merete Onsberg og Christian Kock netop har skrevet tre videnskabelige artikler om prostitutionsdebatten, som bliver bragt i Rhetorica Scandinavica. Og de tre retorikere er bestemt ikke imponerede:

»I langt de fleste af de tekster, vi har analyseret, er niveauet meget ringe. I hvert fald, hvis kriteriet er det, som vi mener bør være den retoriske norm for en demokratisk debat: nemlig at forsyne borgerne med de bedste argumenter, så de kan træffe en beslutning. Prostitutionsdebatten er et eksempel på en debat, hvor det slet ikke lykkes for debattørerne. Man har et ringe debatniveau og et ringe vidensgrundlag,« lyder kritikken fra Charlotte Jørgensen.

Pernille Vigsø Bagges konkrete formulering er et eksempel på, at følelser er vigtigere end fakta i prostitutionsdebatten, siger Charlotte Jørgensen:

»Nogle prostituerede lader sig vel pule i røven, hvis kunden vil have det. Men det vil kunden vel ikke altid. Derfor kan det undre, at hun så gerne vil have de ord med. Er de i virkeligheden en metafor for prostitution?« spørger Charlotte Jørgensen.

Pernille Vigsø Bagge er bestemt ikke den eneste debattør, der bruger voldsomme ord. På hjemmesiden tagstillingmand.dk skriver forfatteren Kristian Ditlev Jensen, at »Sexkøb er en ganske almindelig voldtægt forklædt som mandeforlystelse.«

På samme side skriver filminstruktøren Anders Morgenthaler om ukrainske teenagere, der bliver kneppet i røven, mens de græder af glæde. Bedst kendt er nok skuespillerinden Anne-Grethe Bjarup Riis, for sin ophedede debat i Go’ morgen Danmark på Tv 2, som siden er gået internettet rundt. I et debatindlæg i Ekstra Bladet den 11. februar har hun desuden kaldt de prostituerede for ‘fissehuller’:

»Det er psykisk tortur, at en fed fremmed mands pik skal mase sig op i piger, få spermet af og gå igen,« skriver hun i samme forbindelse.

Blandt de debattører, der ikke ønsker et forbud, er man ikke meget anderledes i retorikken. Forfatteren Suzanne Bjerrehuus, skriver i et slags svar til Anne-Grethe Bjarup Riis, at »Mænd, som bare puler et halvdødt narkovrag i et par minutter og trækker lynlåsen i gylpen op og går videre, giver mig sådan en lyst til at råbe: ‘Din perverse stodder, du har lige mishandlet et stakkels sygt menneske, som skulle være i behandling’.«

Lektor i retorik på Københavns Universitet, Merete Onsberg, har analyseret indlæg fra både fortalere som modstandere af sexkøb:

»Debatten er meget ophedet fra begge sider. Især for dem, der vil have forbud, men de andre er ikke meget bedre,« lyder hendes vurdering.

Føl afsky

De tre retorikere mener ikke, at der er noget galt i at have følelserne med i debatten:

»Ud fra retoriske kriterier er der ikke noget galt i at appellere til stærke følelser, men man skal gøre det på en ordentlig maner. I den her debat kammer det over. Man fremkalder afsky og forargelse over det, man selv ser som upassende seksuel adfærd,« siger Charlotte Jørgensen, som mener, at det er »typisk for tabuemner«, at debatten bliver så følelsesladet.

»Der giver man den for fuld skrue i ordvalget. Og man kan ikke lade være med at tænke, at det er for at flytte fokus. Det bliver en uredelig følelsesappel, hvor man sætter så voldsomme følelser i sving hos modtageren, at vedkommende fortrænger de andre argumenter. Modtageren skal bare føle afsky og tilslutte sig,« siger hun.

Prostitutionsdebatten er også svag på fakta, mener Merete Onsberg:

»Der er store problemer med fakta. Flere af debattørerne kender ikke fakta eller bruger dem i hvert fald ikke,« siger Merete Onsberg og påpeget et andet problem: »Der er ikke plads til nuancer. Dem, der mener, at prostitution er skidt, men alligevel ikke ønsker et forbud, har det svært. Det kan man ikke sige uden at blive slået i hartkorn med liderlige mænd, der røvpuler med deres medisterpølser og alt det der.«

Omvendt er det svært at tale for et forbud uden at blive kaldt »nypuritaner« og »sexforskrækket« af modstanderne, ligesom nogle af modstanderne af et forbud kan have en tendens til at benytte et meget sterilt sprog og eksempelvis bruge ord som ‘sexarbejder’, ‘omsorgsydelser’ og ‘frit erhvervsvalg’. En sidste nævneværdig retorisk uskik, som trives i debatten, er de såkaldte ‘stråmænd’:

»Man siger, at modparten siger noget, selv om modparten aldrig har sagt det og så skyder man det ned. Det gælder eksempelvis ‘den lykkelige luder’,« siger Charlotte Jørgensen og henviser til, at flere af fortalerne for et forbud skriver, at de ‘ikke tror på myten om den lykkelige luder’.

»Det er kun fortalerne om et forbud, der bruger det udtryk. Modstanderne taler ikke om den lykkelige luder,« siger Charlotte Jørgensen.

Denne artikel er anbefalet af: