Når danske par er langt mere villige til at benytte fosterdiagnostik og få abort, hvis der er noget galt med barnet, end par i vores nabolande, så skyldes det blandet andet, at vi både i dag og gennem historien nærer stor tiltro til ny medicinsk teknologi. Det mener handicaphistoriker Birgit Kirkebæk.

»Danmark er et meget sekulariseret samfund, og samtidig er vi meget autoritetstro, men vores teknologibegejstring handler også om tidsstrømninger. Da sterilisationsbegejstringen var på sit højeste i 1920’erne, handlede det jo også om, at den kunne redde civilisationen og var en nødvendighed midt i den økonomiske krise,« forklarer Birgit Kirkebæk.

Når den nye teknologi passer til tidsånden, skal der meget til, før vi stiller spørgsmål ved dens sandheder. Derfor var der også utrolig få kritikere af sterilisation, ligesom der har været utrolig få kritikere af fosterdiagnostik og sene aborter, bemærker Birgit Kirkebæk.

Gitte Meyer, der er lektor i videnskabsetik på Københavns Universittet og har skrevet bøger om fosterdiagnostik, ser også tidsånden som afgørende for, hvilke medicinske teknologier der vinder indpas: »Der har bredt sig en meget forbrugsmæssig holdning til alt i livet. Derfor er det måske ikke så underligt, hvis der også tænkes i produktion af perfekte børn, snarere end i at få et barn. Men det skaber en mærkelig goldhed i vores samfund, at der ikke er plads til det afvigende.«

Frit valg eller borgerpligt

Selv om nutidens fosterdiagnostik handler om den enkelte gravides frie valg, så ligger der ifølge Birgit Kirkebæk den samme ubehagelige tone bag teknologibegejstringen som ved datidens tvangssterilisationer af ‘utilpassede’ og handicappede kvinder.

»Der er nogen, vi helst ikke vil have, og hvis vi skal være rigtig lykkelige, så skal vi helst ligne hinanden,« siger historikeren.

Birgit Kirkebæk mener, at der i årevis har været en påfaldende mangel på interesse i fosterteknologiens etiske dilemmaer.

»Når samfundet ikke signalerer rummelighed, så er det svært for den enkelte at vælge et handicappet barn til. Derfor er der reelt ikke tale om et frit valg, men om at spare penge,« siger Birgit Kirkebæk.

Gitte Meyer mener også, at den kritiske debat om fosterdiagnostik i 1990’erne er stilnet helt af, mens teknologitroen er taget til.

»Nu virker det nærmest som om, det er blevet en borgerpligt at lade sig undersøge. Den sundhedsfaglige verden har drevet udviklingen frem, og det er blevet alment accepteret, at undersøgelse af fostre primært er et professionelt, teknisk anliggende, dernæst en sag for den enkelte som forbruger af sundhedsydelser. De bredere samfundskonsekvenser er gledet ud af debatten,« siger hun.

Teknologi som religion

Når teknologi er blevet en drivkaft, som er særlig svær at stå imod i Danmark, så skyldes det, at religionen fylder mindre og mindre i vores liv, mener etikeren og histo-rikeren.

Gitte Meyer ser dog den danske teknologibegejstring som en ny slags religion.

»Kritik af teknologisk udvikling, f.eks. med hensyn til fosterdiagnostik, fører gerne helt automatisk til en stempling af kritikeren som reaktionær og fremskridtsfjendsk, og den reaktion virker religiøs,« siger hun.

Men manglen på kritisk debat kunne også skyldes, at mange ser en fordel i teknologien. En undersøgelse lavet af Cystisk Fibrose Forening i 2004 viser, at mere end 80 procent af den danske befolkning ønsker, at sundhedsvæsenet skal tilbyde undersøgelser for alvorlige arvelige sygdomme tidligt i graviditeten.

Gitte Meyer mener, at det er et fælles ansvar at etablere et kritisk debatklima omkring de etiske perspektiver af den fosterteknologiske udvikling.

»Vi er nødt til kradse i vores egne navler, for dybest set ligger det i os selv, i hele samfundets mentalitet, at betydningen af mangfoldighed ikke tages alvorligt. Det bruges hyppigt som et plusord, men faktisk er ensretning og standardisering mere oppe i tiden. Det er ikke sært, hvis det også smitter af på fravalg af fostre, når nu det er gjort til en del af samfundsordenen, at alle skal have den mulighed,« siger Gitte Meyer.