Populistiske DF'ere aflivet

En sidste respekt:

http://udstopkrarup.dk/nu.htm

Igen og igen også på venstreføjen bliver disse to herre Langbabelle og Krarup ophævet som noget særligt. Ofte særlig begavet intellegente mm. Det finder jeg ikke belæg for nogen steder, de er begge to middelbegavet hverken mere eller mindre.

Begge har en retorik, der ofte tangere det diskrimenerende. De to herre og Pia K. står for stort set al racisme i Danmark sammen med visse dele af pressen (især den del der mest sælges i løssalg og tabloid format).

De har såret mange mennersker i Danmark med anden etnisk herkomst, og det er dybt såret. Jeg tror der kommer et opgør med disse herre, hvor de får deres tilkomne straf.

Jeg håber virkelig ikke de konservative giver Ebbe Elhauge Kristensen ret i at DF fører en værdikonservativ politisk dagsorden og håber de konsevative tager afstand fra dette.

Populisme er det, der hedder massepolitik, altså at slå til lyd for, at ‘folket’ har fælles interesser. Det passer jo bare ikke, folk har tværtimod vidt forskellige interesser, og de partier, der baserer sig på en populistisk basis, er også de partier, vi forbinder med autoritære bevægelser, fordi de netop ser ‘folket’ og en ensretning af dette som opportunt for en bestemt, som regel klasseorienteret kurs. Populisme er det modsatte af demokrati, fordi populisme er en elites fisken i rørte vande.

Populisme?

Nej. Langballe og Krarup er ikke populister. Ved en historisk tilfældighed har de fundet deres talerør i DF. Men deres ærinde er intellektuelt langt ud over traditionelle DF-vælgeres.

Krarup har i årtier meddelt sig til offentligheden, ikke mindst gennem dagbladet Information (hvad der tjener til dets ære); han har i årtier demonstreret, hvad demokrati er, også og især når hans meninger ikke var ‘demokratiske’. Kan et demokrati ikke konfrontere dét, er det ikke noget demokrati. Han er ikke en ‘mellemvare’ som de fleste andre politikere, der har ‘meninger’, men ikke noget intellektuelt fundament for dem. Man kan være fløjtende uenig med Krarup - på et højt intellektuelt niveau.

Langballe, der i den offentlige mening i begyndelsen figurerede som ‘fætter til Krarup’, er mere og meget andet end den karrikatur, han gøres til i den offentlige debat. Han modsatte sig (og fik DF med på sagen) den nye Universitetslov, som Sander tankeløst jublede over (og socialdemokraterne tankeløst, mod universiteternes protester, tilsluttede sig). Han har skrevet en fremragende disputats-værdig bog om en af vores bedste digtere, Steen Steensen Blicher.

Er det populisme? Hold nu op! Det er værdikonservatisme. Det eneste sted, Krarup og Langballe har kunnet finde en form for accept af dette standpunkt for, er i DF. Men det betyder ikke, at de er repræsentanter for ‘den laveste fællesnævner’. Tværtimod er de DF’s alibi for en intellektuel lødighed. På et sidespor.

De kommer dermed i offentligheden ufortjent til at optræde som en David Gress, der med en lidt særpræget professor-titel i ryggen for nogle år siden blev lanceret som et svar på ‘de røde’ i mangel af bedre. Det er jo et problem for højrefløjen, og et symptom på dens utidssvarenhed, at den ikke kan mønstre et større antal af samfundsvigtige intellektuelle kunstnere og debattører. Men i modsætning til den anakronistiske Gress, har både Krarup og Langballe et intellektuel ærinde, der er værd at tage et ideologisk slagsmål om.

Populisme? Nej. Kulturkamp? Ja.

Men populisme er nu ikke det eneste ord, der har fået en anden betydning med årene.
Men sjovt er det nu, at EEK skriver - ”Populisme handler altså grundlæggende om at varetage de jævne folks interesser. Det burde ikke være et ønske, der bliver mødt med bål og brand i et demokrati.” – Jeg ved godt at DF selv ønsker at beskrive sig sådan, men ved at se på deres førte politik og deres forslag så ser sagen helt anderledes ud.

Det bedste værn mod popul- og andre ismer, herunder dogmatisme, er uddannelse og velfærd, forudsat at uddannelsen ikke bygger på ensretning, men på tankefrihed. At en masse danskere, trods tanke- og ytringsfrihed, når til nogenlunde de samme konklusioner betyder vel bare at de har fattet et eller andet. Når kun hver tiende vælger køber Krarups og Langballes dogmer har det sandsynligvis noget med det relativt høje uddannelsesniveau at gøre.

Populisme er i den moderne betydning af ordet blevet en betegnelse for politik, der ikke har til hensigt at løse reelle samfundsproblemer, men alene at få flere til at stemme på den populistiske politiker eller det populistiske parti. Eller med andre ord politik, som er ren symbolpolitik eller valgflæsk.

Og den slags politik er naturligvis ikke at varetage nogens interesser. Hverken “den jævne mands” eller nogen andres. Og den slags politik er Dansk Folkeparti mere end noget andet parti leveringsdygtig i. F.eks. illusteret af den megen debat om grænseaftalen, som var en DF-mærkesag.

Og så er det, som Ole Falstoft skriver det, også temmelig misvisende at sætte lighedstegn mellem DF og Krarup og Langballe. Krarup og Langballe kan vel betragtes som en slags ideologer for DF og repræsenterer dermed det ideologiske fundament, som DF naturligvis OGSÅ har.

Men at have et ideologiske fundament forhindrer jo ikke, at et parti kan anvende sig af populistiske metoder. Dvs. af symbolpolitisk propaganda, valgflæsk eller rent ud sagt vælgerbedrag.

Og det er jo det, som SF ofte - og fuldt med rette - beskyldes for at gøre. Og som andre partier - og igen fuldt med rette - beskyldes for at efterabe.

@ Karin.

Jeg ville normalt være enig med dig, men jeg synes at df efterhånden er så langt ude, at det nærmer sig grænsen for hvad vi skal tolerere i et moderne demokratisk samfund.

Apartheid og diskrimination er smidt på historiens mødding fordi det er gammeldags, inhumant og ikke et demokrati værdigt.
Når df foreslår at man skal til at registrere bestemte grupper af mennesker, fordi man mener at de er mere kriminelle end andre, er det udtryk for en modbydelig tankegang som ærlig talt minder om nazisme, mere end det minder om så meget andet.
Derfor synes jeg IKKE at det er så fladpandet at kalde df for nazisme. De mener f.eks. ikke at den homogene stamme som hedder Danmark kan tåle at blive inficeret af fremmed elementer. De mener at visse grupper er disponeret for at være dårligere mennesker end andre, således forslaget om dna-registrering af asylansøgere, og de mener i ramme alvor at der skal eksistere forskellige regler for forskellige folk. Det system er det snart 20 år siden de slap endegyldigt af med i Sydafrika.

Jeg mener at der er al mulig grund til at tage sig godt og grundigt i agt for df, netop fordi deres ideologi slægter nazismen så meget på, og jeg håber at en ny regering vil være tage deres ansvar alvorligt, og sætte den modbydelighed som df er, uden for indflydelse.

Man tager: et ord (populisme), tildeler det en betydning (noget med stemmefiskeri), går et par tusinde eller et par hundrede år tilbage og finder en anden betydning og SÅ kører man sin artikel. Stråmandsargumentation, hedder en del af fremgangsmåden, overdrevent akademisk kunne man kalde resten. Det korte af det lange er at df bl.a. vha de to fætre har fundet angsten (mange er bange for fremmede, det ukendte, det som er udenfor hoveddøren selvom de aldrig har set eller oplevet det) og bygget en borgerlig politik på angsten for alt og alle: kun ægte danskere kan man være tryg ved!
Og hvis man vil finde positive billeder i df’s politik handler de vist alle om “de gode gamle dage”
Man kan nok ikke rigtigt parallellisere til 30’ernes Tyskland og nazi-bevægelsen, fordi der ikke rigtigt er en vision i df; intet tusindårsrige - kun “kernedanskhed” - jeg vil medgive at df’s politik har store fællestræk i fjendebillederne, men reelt er de nok kun facistoide. Men at så mange danskere hopper på vognen og æder af hånden (eller af kakelbordet) er uhyggeligt.
Men fætrene er ikke aflivet, de er bare på vej på pension..

@Jennifer: Man kan ikke beskylde DF for at være
‘deeply anti-democratic’

I Kejserens nye klæder er det den fri adgang til kongens øre der er itale.
Alle inde på Kristiansborg sidder og venter på deres tur til at hviske monarken i øret.
Musehviskere, hundehviskere, rottehvisker, grisehviskere,amøbehviskere, o.s.v

De der ikke indkaldes, smutter

Jeg kan godt forstå, at de enæggede fætre en gang imellem lader latteren bryde ud over den opmærksomhed, de uafladeligt formår at tiltrække. De har aldrig repræsenteret mere end 15% af den danske befolkning - jeg vover at påstå, at denne sats er næsten konstant: De har altid og vil altid være her, disse mærkelige typer med indskrænkede og småtskårne synspunkter. Problemet er, at de ud over at kunne tiltrække langt mere opmærksomhed, end deres 15% berettiger, på helt uanstændig vis vil og får lov til at bestemme langt mere end de burde - det er et politisk dilemma, som de partier, der fra ideologi arbejdede sig frem til at beslutte med udgangspunkt i viden, omtanke og anstændighed - en overgang kunne de endda indgå i dialoger - står midt i, og som vi, der repræsenterer de 85%, skulle ofre vores opmærksomhed på løse. I første omgang ved at fordre, at de politikere, vi vælger til at repræsentere os, atter indgår i dialog om løsningen af de problemer, vi har. Om fætrene er ideologer, populister, demagoger eller hyggelige lurendrejere interesserer mig mindre end at være med til at sørge for, at de kun får de 15%’s indflydelse, de har fortjent.

@Ole Falstoft: jeg kan godt følge din kommentar om hvorvidt df er “anti-democratic”. Men ret beset kan man vel ikke sige meget andet end at partiet har valgt at bruge demokratiet indtil nu, mens de har visse forbindelser til organiseringer, som ikke benytter eller støtter demokratiske former?

Nu vil jeg gerne advare imod begrebet “indre svinehund”, som efter min mening bare er en generel tilladelse til at tænke svinsk og asocialt. Jeg har ledt efter dyret, men ikke fundet det hos nogen af de mennesker, jeg sætter højt.
Men df har trukket hele nationen i retning af at kunne tale og tænke beskidt om fremmede og anderledes, glorificere danskhed og fremme middelalderlige tænkemåder. Og det er s’gu slemt nok

Ole Falstoft, alene det, at partiet er organiseret om et egentligt fører-princip siger jo nok en del om ideologien.

Per Møller

Den indre svinehund findes skam og kan materialiseres, se blot her.

http://www.frederikssund-kunstforening.dk/Mor%20og…

Karin Jensen, nej, på den måde, at al intern debat i DF er forbudt, og at kritik fører til eksklusion. På den måde, at det alene er den øverste partiledelse, der lægger politikken, og at denne er selvsupplerende. http://avisen.dk/blogs/s.v.petersen/dansk-folkepar… giver en god og humoristisk indføring i etikette på den yderste højrefløj.

Bo S. Nielsen: http://www.dr.dk/P1/Serier/Sommergaesten2011/Udsen… Han har det godt nok ikke så fint i lige det øjeblik, hvor værten konfronterer ham med en fortid på venstrefløjen! :-)

Det er sandt, Ole Falstoft, at udviklingen er gået sådan - men det er vel især, fordi folk ikke har taget arbejdet på sig. Jeg husker min korte tid i SF i 80erne, hvor der var studiekredse om alt muligt for at udvikle politikken på et bredt og velbelyst grundlag.
Partiforeningerne i Socialdemokratiet har aldrig været så gode til dét dét, måske især fordi så meget af politikken havde rod i fagbevægelsen, hvis politiske arm Socialdemokratiet jo var (er!). Imidlertid har disse partier et positivt defineret mål for den politiske magt, som folk kan slutte op om, mens DF jo alene definerer sin politik negativt, ingen kan sige, hvad DF er for, kun, hvad de er imod.

Uha, uha! Med nogle få penselsstrøg, eller måske rettere, nogle få tangent indtastninger, er alt det der i en mere moderne forstand og udlægning af ordet populisme, pludselig blevet fjernet fra DF´s politik.

Ja, i sin oprindelige betydning er ordet populisme et forsvars for de jævne mand, den almene del af befolkningens interesser. Det er også en politisk strategi, der forholder sig kritisk og afsløende til alt det, som man mener tilsidesætter de almene folkelige interesser.

Men her kunne man jo hurigt stille spørgsmålet: Hvem og hvad er folket og hvad betyder ordet folkelig egentlig? Og findes der i et samfund som Danmark , blandt dets befolkning, noget man kan betragte som store flader af sammenfaldende interesser.

DF mener, at danske statsborgere har et helt bestemt, fast og veldefineret værdifælleskab, som DF er garantien for, at vi ikke ødelægger og kaster i grams blandt smudsige fingre og fordærvede sjæle, der vil trække det ned i pløret og søle det til.

Bliver DF spurgt om, hvad disse fælles værdier egentlig er, ja, så hænger svaret på forunderlig vis altid og blæser i vinden. Det bedste svar, eller måske snarere det slørede og glatte svar, som DF i den forbindelse altid smider ud til den spørgende er: at disse værdier som er de rigtige danske, det er dem som DF beslutter sig for at arbejde for. Nogen nærmere og mere klar definition får vi sjældent.
Pia Kjærsgaard har også tit udtrykt, at en rigtig dansker i sit hjerte godt ved, hvad disse værdier er, derfor er en dybere definition unødvendig. Dermed også sagt, at alle vi der kunne være i tvivl, ganske givet ikke er rigtig danskere.
Når DF’ ere kommer med noget der skulle forestillle, at ligne et mere veldefineret svar, så er det noget med, demokrati, ytringsfrihed og et kristent værdifælleskab. Værdier der for den sags skyld lige så godt kunne være svenske, tyske eller hollandske f.eks. Og den evige slåen på tromme for det kristne værdifælleskab som en fælles dansk værdi, det er jo åbenlyst tåbeligt, med de store grupper af ateister, samt forskellige grupperinger af forunderlige trosretninger der findes i Danmark.

Findes der i Danmark sammenfaldende værdi interesser. Ja, det gør der på visse områder uden tvivl. Men, at de skulle være specielt danske tvivler jeg stærkt på. Og ved siden af disse sammenfaldende interesserså findes der jo samtidig stote flader af modsatrettede interesser, der stritter i vidt forskellig retning.

Men under alle omstændigheder er det sådan, at DF mener, at have fuldstændig tjek på, hvem præcis der skal høre til den danske befolkning og hvem der skal udlukkes og mistænkeliggøres som værende udanske og på det nærmeste undergravende forrædere. Mørklødede eller muslimske, det kan rigtige danskere ihvertfald ikke være. Dette er en mistækeligørelses grund i sig selv.

Der er heller ikke nogen tvivl om, at Langballe og Krarup har et meget veldefineret billede af, hvad det vil sige at være dansk, og hvilke “eviggyldige” værdier der findes som er værd at holde fast i - det baseret på en forunderlig udlægning af den kristne tro. En udlægning der har en meget snæver definition af, hvem der der kan gøres sig berettiget til begrebet næstekærlighed, og som derfor også lukker op for, udstødekles og fordømmelse af f.eks. menneskerettighededs konventionen og uddeling af næstekærlighed til store grupper af mennesker rundt omkring i verden. Lad os blot kalde nogle af disse ting som DF’s politik indeholder for værdikonservative. Det også til trods for, at DF som sagt ofte har svært ved, at definere deres værdier, andet end på en noget svævende facon.

Men, at DF skulle være værdikonservative, eller at der findes en oprindelig betydning af ordet populisme, det udelukker vel ikke, at DF benytter sig af den moderne udlægning af populisme for, at nå et eller andet bagvedliggende og dybere mål - kald det blot værdikonservativt.

Lad mig her give et klart og tydeligt eksempel på DF’s populisme:

I Danmark har DF ingen problemer med, at gøre sig til talsmænd for kvinders og homoseksuelles rettigheder. Det ihevrtfald lige så snart de kan hamre muslimer i hovedet med det og beskylde dem for udansk adfærd, En af de gange dette tydeligt er hændt, var da en lille gruppe af angiveligt muslimske drenge kastede sten mod og forstyrrede den såkaldte “Copenhagen Gay Pride” der gik gennem Nørrebro i 2008 . Pia Kjærgaard skrev i den forbindelse:

“For os der er vokset op i København i 50’ erne og 60’ erne står Nørrebro i et særlig skær (…) Der var der højt itil loftet - og masser af tolerance. I dag er Nørrebro totalt forandret (…) Tolerancen er væk, Og en af de væsenligste årsager hertil er, at Nørrebro er blevet en muslimsk enklave. Og hvor islam går ind, går tolerancen ud (…) Forrige sommer gik det ud over et optog der kalder sig Gay Pride. Det er bøsser og lesbiskes manifestation. Det er lidt vildt - men det er ganske harmløst. Det synes det muslimske broderskab derude ikke - så de homoseksuelle måtte løbe spidsrod (…) (Dansk Folkeparti) vil derfor derfor arbejde på at få Nørrebro (tilbage). Så tolerancen og frisind atter kan gøre sit indtog nord for Dronning Louises bro”.

Denne kommentar fra Pia Kjærgaard er jo åbenlys grotesk populistisk i ordets nyere betydning.

DF har aldrig tidligere før denne hændelse støttet homoseksuelle. De har været konsekvent imod lovforslag der gjorde det muligt for homoseksuelle, at indgå ægteskab, blive fertilitetsbehandlet eller adoptere.

Da homoseksuelle er en så stor en minoritetsgrupppe, at den efterhånden ikke mere kan kaldes en minoritet, har DF tydeligvis pludselig set et stemme pontentiale i at forsvare homoseksuelle mod de udanske muslimer. Og til trods for, at homoseksuelle af det danske samfund og politi både 50’ erne og 60’ erne blev forfulg og groft chikaneret, får Pia Kjærsgaard pludselig vendt begreberne på hovedet og gjort tolerance overfor homoseksualitet til en specielt dansk særkende der rækker langt tilbage i den danske historie. Da jeg boede på Nørebro i 60’ erne, var der s’gu ingen speciel tolerance over for homoseksuelle.

Hykleriet, populismen og falskheden i DF’s tilsyneladende tolerance overfor homoseksuelle afsløres tydeligt ved, at de i EU-parlamentet arbejder tæt sammen med et sammenrend af en lang række højreekstreme gruppper, der meget tydeligt viser deres afsky overfor homoseksuelle. Grupper der i deres hjemlande bl.a. bruger store mængder kræfter på, at spænde ben for homoseksuelles rettigheder, og som endog i deres respektive parlamenter fremstiller lovforslag mod udbredelse af viden om homoseksualitet.

Det Slovakiske Nationalparti som DF samarbejder med hører til på den ekstreme højrefløj. De fører en hård racistisk kamp overfor romaer, og deres holdning overfor homoseksuelle er af samme skuffe. Homoseksuelle er “syge”, “uønskede elemente” og “samfundsmæssigt, uacceptable”. Disse ord brugte partiet leder, Jan Slota, før en planlagt homoparade den 22. maj 2010 i Bratislava.

Også for DF’s samarbejdspartner, det litauiske Parti for Orden og Refærdighed er kampen mod homoseksuelle et vigtigt politisk emne. I 2009 foreslog parlamentet en lov, der skulle hindre udbredelsen af homoseksualite: “Vi har endelig taget et skridt, som vi hjælpe en ny generation på vej så den ikke bliver påvirket af den rådne kultur”, (partimedlem Petras Grazulis i The Huffington Post, 14.7. 2009.). I forbindelse med homoparaden i Vilnius i maj 2010 udtaler han: “Jeg støtter kirkens holdning… Disse mennesker er i den grad syge og perverterede. De udgør en trussel mod samfundet. fordi de forulemper børn.”. Ved selvamme homoparade hoppede Grazulis over en politiafspærring og væltede en politimand omkuld, med det formål at angribe paraden.

DF’s populisme i ordets nyere betydning synes jeg tydelig fremgår af disse eksempler - og jeg kunne nemt finde mange andre. Hvis du godt kan lide populisme, hykleri og lort i stuen, så inviter DF ind i dit hjem.

I Glistrups tid blev han dømt for at sige at “Muhammedanere yngler som Rotter”

Men i dag må Pia K. godt sige at “Muslimere yngler som Kaniner”.

Dvs. at det i dag er ok at sammenligne Invandrere med Gnavere.
Men hvorfor så ikke også Hamstere, Mus, Marsvin og Bævere.

Det vil da være flot at stille sig op og erklære:
“Muslimere yngler som Bævere”
det vil måske ligefrem blive modtaget som en kompliment. ;-)

Jeg er enig i, at de to fætre snarere er dogmatiske og ideologiske end populistiske.

Men det er jo også derfor, de altid har været et mærkeligt utilpasset par i DF, som Pia K. har haft sit hyr med tøjle.

De er, med deres egne ord, heller ikke særlig komfortable med politiker-rollen, og bestrider den, når det kommer til stykket, heller ikke særligt professionelt - netop fordi deres ideologiske idiosynkrasier kommer i vejen. De forstår slet ikke det politiske spil, har ingen politisk tæft, og interesserer sig heller ikke synderligt for det.

Af samme grund taler de somregel hen over hovedet på den jævne DF-vælger, som slet ikke forstår deres teologisk/intellektuelle udredninger. Eller sagt på anden måde: De er slet ikke på bølgelængde med deres vælgere.

De er simpelthen et par politiske særlinge i deres elfenbenstårn, og deres engagement i DF er tydeligvis helt pragmatisk; det har været det bedste forhåndværende instrument til at give deres synspunkter politisk gennemslagskraft.

DF derimod, som det moderne parti, Pia K. meget taktisk kompetent har opbygget fra bunden, har i den grad vokset sig stort på populistiske kneb, så som bestikkelse af pensionister, fremmedfjendske skræmmebilleder, møntet på den lavere middelklasse og deres intolerance og frygtsomhed - osv. osv. Altsammen klassiske pouulistiske metoder.

Pia K. og DF har så omvendt kunne bruge fætrene til at give partiet en vis ideologisk ballast, som det netop manglede, i kraft af sin ideologiløse populisme. /O

@Michael Parly Pedersen

Til din udmærkede gennemgang kan tilføjes, at det virker stort set lige så forlorent, når DF fremstiller sig selv som de store fortalere for kvinders ligestilling - men kun når dette kan bruges til at agitere for, at islam er en meget farlig religion.

Også her fremstilles det således - i lodret strid med sandheden - som om absolut ligestilling mellem kønnene er en ældgammel dansk kulturværdi, som nu kommer under pres pga. den farlige muslimske indflydelse på samfundet.

Og også her må man påpege det dybt hykleriske i DF`s retorik, i og med at mange af deres egne mandlige vælgere og politikere netop hører til blandt de danskere, som har det mest anstrengte forhold til kvinders ligestilling, og idet DF ikke i øvrigt har noget, der bare ligner en ligestillingspolitik.

Som et addendum til min ovenstående kommentar vil jeg gerne henlede opmærksomheden på Krarup og Langballes mangeårige forbindelse til Den Danske Forening, der bevisligt har haft et frugtbart og mangeårigt samarbejde med diverse nynazistiske undergrupperinger:

http://www.information.dk/88126