Opslag til denne artikel

Emneord:forbud, krop, prostitution
Personer:Elisabeth Møller Jensen, Pernille Vigsø Bagge
Organisationer:Socialistisk Folkeparti

Kvinfos direktør, Elisabeth Møller Jensen, spørger 14. juli, med hvilke argumenter, jeg forsvarer mænds ret til at købe sex af kvinder. Svaret er enkelt. Jeg går ind på de prostitueredes synsvinkel i debatten i stedet for at diskutere hen over hovedet på dem.

Når SFI-undersøgelsen viser, at de fleste klinikprostituerede er tilfredse med deres arbejde, og at 67 procent på klinikker og i escortbranchen endda betragter arbejdet som en del af deres seksualitet, er det en krænkelse af deres livsstil, hvis ikke mænd har ret til at købe de ydelser, de faldbyder.

Når Jensen desuden beskylder Information for at drive kampagnejournalistisk for prostitution, forveksler hun oplysning med kampagne. Avisens holdning er formuleret i lederen 11. juli, hvor det hedder, at »prostitution er noget skidt, som bør bekæmpes, men at et forbud imod sexkøb ikke er løsningen.«

Det er forståeligt, omend ikke videre sympatisk, at tilhængere af kriminalisering må være modstandere af oplysning, når oplysningen afslører deres holdninger som fordomme.

SF’s Pernille Vigsø Bagge er 8. juli ærlig nok til at vedgå, at politik for hende i høj grad er følelser. Men følelser kan aldrig bruges som argument i en politisk diskussion.

Ethvert fjols har følelser, men den politiske kunst består i at udlede holdbare argumenter af sine følelser, og det er ikke alle følelser, der kan tåle denne prøve.

Når Vigsø Bagge sætter følelsesmæssig trumf på ved foragteligt at sige, at de prostituerede bliver »pulet i røven«, synes hun uvidende om, at denne praksis kan være til stor glæde for både mænd og kvinder.

Hvor langt ud man kan komme, når man giver sig sine følelser i vold viste skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis i Go’Morgen Danmark, hvor hun på det mest ubehageligelige forhindrede de prostitueredes talskvinde Susanne Møller i at komme til orde.

Et skoleeksempel på det hysteri, man havner i, når man forlader sig på følelser.

Den grimme lov

Konsekvensen er, at man genopliver 1960’ernes grimme lov, som kriminaliserede enhver betaling for homoseksuel sex med personer under 21 år, som blev håndhævet så strengt, at selv en pakke cigaretter eller en taxa hjem var strafbart.

Det er skræmmende, at så mange ‘feminister’ i dag har overtaget den formynderiske seksualmoral, som deres mødre repræsenterede under 1970’ernes kvindeoprør. Det er et trist eksempel på den identifikation med undertrykkeren, som er alle oprørs risiko.

Talrige af 70’ernes pseudorevolutionære slagord fortjente allerede dengang at blive kørt på lossepladsen, men det synes fortsat rimeligt at forsvare kvindens ret at bestemme over sin egen krop uanset hvad det mødrene overjeg måtte mene.