GADEKUNSTEN er udvandet så markant var meldingen fra en af kunstformens mest anerkendte og rutinerede udøvere, Jan Danebod, i lørdagens Information. For tiden kan man se udstillingen Walk this way i Køge, og den er i grunden et meget godt billede på, at Jan Danebod har ret. Her har nogle af Danmarks bedste gadekunstnere indvilliget i at få penge for at opføre værker de har tilmed spurgt om lov hos diverse bygningers ejere, inden de er gået i gang med at udsmykke. Når gadekunsten på den måde kommercialiseres og sættes i system og når det ulovlige element tages ud så er det ikke længere gadekunst. Så er det bare udendørs kunst i Køge.
NU ER DER ikke noget galt med udendørs kunst i Køge, men er man med i sådan en udstilling, må man tone rent flag og indrømme, at man ikke længere laver gadekunst. Hvis man gerne vil beholde sit image som undergrundens lyssky lovbryder, må man takke nej til at deltage. Med andre ord må kunstnerne, som i høj grad skyder skylden på mediernes, museernes og galleriernes omfavnelse af gadekunsten, når de skal forklare, hvorfor gadekunsten er blevet mainstream, gribe i egen barm, hvis de ønsker at holde fast i ‘den ægte’ street art som genre. De må bidrage med den nødvendige nytænkning lige nu er der for mange hyggelige amatørtegninger og irriterende finurligheder på gaden, og der er for bred og hyggelig accept. Alle eeeelsker gadekunst, derfor kommercialisering og udvanding. Det er i virkeligheden et problem, som de fleste subkulturer på et tidspunkt står over for. Nogle formår at forny sig andre dør hen.
Hvis gadekunsten skal blive mere end en sejlivet døgnflue, må der søges nye grænser og brydes andre love. Det må gøre mere ondt, og der må skilles nogle fra. Både blandt udøvere og publikum. I den fornyelsesproces bør de dygtigste kunstnere gå forrest i stedet for at fedte rundt nede i Køge.
Kommentarer