Økokrig – alle krige handler om naturens ressourcer

Gennem VK-regeringens såkaldt 'aktivistiske' udenrigspolitik deltager Danmark i en række krige efter sigende for at beskytte menneskerettigheder og slå håndfaste slag for demokratiets udbredelse. De fjender, vores soldater er nødt til at dræbe, har valgt os som modstandere, fordi de er grådige diktaturstaters usle håndlangere, rabiate tilhængere af ondskabsfulde religioner eller af andre umoralske grunde. Eller er det nu også hele sandheden?

Olieressourcer, som f.eks. dem Irak besidder, er ofte medvirkende eller afgørende faktor til væbnede konflikter, mener kronikøren.

Atef Hassan

Postulater om, at f.eks. Irak-krigene handlede om olie, har vi vænnet os til at trække på skuldrene af. Men hvad så med den tydelige indflydelse drikkevand, diamanter og klimaforandringer har på nationers stabilitet? Enhver hentydning til naturressourcers rolle i internationale konflikter kan affejes ved at spille marxisme-kortet: Fordi nogle østeuropæiske tosser brugte halvdelen af sidste århundrede på en håbløs fortolkning af Karl Marx' sociologiske teorier fra slutningen af 1800-tallet, kan arvtagere af Den Kolde Krigs vindende filosofi nu belejligt omgå kritik ved at fremstille eventuelle indvendinger som 'røde'.

Den ældste genstand på Nationalmuseet er en 80.000 år gammel dådyrknogle, som en neanderthaler i sin tid knækkede og smed i en sø i Jylland efter at have stillet sin sult på denne omvandrende fødevareressource. Siden måtte hans folk søge sydpå foran gletschernes fremmarch, hvor de blev i hvert fald udkonkurreret og måske endda nedkæmpet og ædt af vores forfædre i deres kamp om ressourcer og overlevelse.

På Grønland står de sørgelige rester af et af os danskeres første voldelige koloniseringsprojekter: Ruinerne af vikingernes bygder, hvor en gruppe skandinaver insisterede på at sulte ihjel snarere end at slutte fred med inuitterne og assimilere bare nok til at overleve under de lokale forhold. Senere i danmarkshistorien havde vi dog stort held med sågar at holde tusindvis af afrikanske slaver og hæmningsløst rage til os af fremmede landes rigdomme. Vores flag faldt ned fra himlen en dag, vi var i hellig angrebskrig. Hvis Danmarks historie vidner om national berigelseskriminalitet, så længe mennesker har boet her, hvornår er vi da holdt op med at plyndre?

Der var ingen tegn på resocialisering, da folkestemningen krævede militær landgang på Hans Ø, en sølle klippe i vandet mellem Grønland og Canada, for at forhindre canadierne i at tilrane sig dette symbol på ejerskab af eventuelle olieforekomster i havbunden under den. Der var dog stadig tydelige symptomer på total benægtelse af årsagssammenhængen, idet konflikten blev rapporteret som en venskabelig lille krig uden nævneværdig omtale af øens reelle geopolitiske betydning.

Den danske vinkel

Danskerne lukker øjnene for alle verdens grusomheder undtagen de få, aviserne kan formidle som underholdning med 'den danske vinkel' på. Somaliske kystpirater er kun interessante, når et dansk rederi får tilbageholdt et skib (med filippinske sømænd), og den danske flåde dermed en chance for at 'gøre en forskel' ved at fange skurkene, eller som da en dansk familie på verdensomsejling blev kidnappet.

Hvorfor skal disse historier fortælles med latterlige vinkler på? Hvorfor vil danskerne ikke have deres tv-avis med historierne om tørken, der driver desperate flygtningestrømme mod byerne, europæiske fiskekuttere, der efterlader lokale fiskeres net tomme, og endda mafiøst organiserede, ulovlige affaldsdumpninger, hvis vidnesbyrd af fysisk, kemisk og sågar radioaktivt forurening skylles op på Somalias kyster?

Er det monstro, fordi disse forhold kunne forstyrre familien Danmarks naive forestilling om verdenssituationen? Selv når DSB og elselskaberne får stjålet kobber-ledninger midt i vores eget land, evner ingen at nævne de slunkne forsyninger og stigende priser på metaller i den sammenhæng. De britiske togbaner har brugt 43 millioner pund på at udbedre kobbertyverier de seneste tre år, og tyverierne er på mistænkelig vis hyppigst i områder omkring lukkede stålværker. USA's energiministerium anslår kobbertyverier til at koste næsten én milliard dollar om året og at de fleste tyve har været stofmisbrugere. Da det sidst i juni blev fortalt i avisen 24timer, at tyve nu også i stor stil har kastet sig over bronzefigurer på kirkegårde, var det eneste forsøg på forklaring en kommentar til onlineversionen af artiklen, hvori 'østeuropæere' fik skylden.

Nuvel, der er sket meget, siden den første voldgrav blev anlagt i Mellemøsten for at holde de sultende masser fra døren. Der er flyttet grænser for selve økokrigens slagmark: Selv atmosfærens evne til at optage vores affalds-CO2 er blevet en begrænset ressource, slag om plantegener udkæmpes i retssale, og endda behov for stabilitet på verdensmarkedet vil kunne gøre militærintervention rentabelt. Den moderne verden kan være svær at forstå, men faktisk kan økokrigen gøres op ganske videnskabeligt. Første bevis: Væbnet konflikt forekommer statistisk påviseligt hyppigere i lande med olieforekomster, og forsøg på revolution er hele 50 procent mere sandsynlig. Andet bevis: Tilstedeværelse af plyndrings-sårbare ressourcer som f.eks. diamanter eller narkotika forlænger konflikter, og endda diamantforarbejdningsindustri øger risikoen for konflikt med over 40 procent. Tredje bevis: Ressourceforekomster i selve kampområdet fordobler i snit konfliktens varighed, og for olie- og gasreservers vedkommende gælder dette, uanset om udvinding af dem er påbegyndt eller ej.

Ingen vil tale om det

En række erkendelser bør gøres: FN's træplantningsprojekt har gjort en større positiv forskel i Afghanistan, end vores soldater har. Vores kul- og oliebaserede privatforbrug skaber sult og nød andre steder i verden, hvorimod vindmølleparker redder liv i Bangladesh. Det er måske ikke alle krige, der udkæmpes om naturressourcer, men det er i hvert fald næsten ingen krige, der udkæmpes af præcis de grunde, de forklares med offentligt. Og det er tvivlsomt, om nogen krig nogen sinde er blevet kæmpet som et slag i et teoretisk 'retfærdigt demokrati versus fundamentalistisk terrorisme'-opgør.

Krige er næsten altid komplekse, uforudsigelige begivenheder under indflydelse af utallige faktorer. VK-regeringen er sluppet af sted med at trække Danmark ind i et verdensomspændende neoliberalt korstog ved at opføre et teater på Folketingets talerstol og i bedste sendetid, selv om de fleste danskere egentlig er tryghedsnarkomaniske socialdemokrater.

Og til jer, der måtte påtænke at kategorisere min argumentation som 'rød': Det er ikke kun højrefløjen, der ikke kan lide at diskutere naturressourcers reelle betydning. Også venstrefløjen har problemer med denne dagsorden, idet man f.eks. frygter, en sådan deterministisk analyse skulle kunne flytte ansvar væk fra krigsforbrydere og krigenes skyldige eller at en eventuel konklusion skulle kunne bruges som argument for øgede militære udgifter.

Vil I have et forslag til en aktivistisk udenrigspolitik, jeg kunne støtte? Arbejd via FN for, at selv de dele af Geneve-konventionerne, der kræver beskyttelse af naturen under krig, bliver overholdt samt for øget kriminalisering af ødelæggelse af naturen i fredstid. Gør krav på hele Nordpolen og fred den som verdens ubetinget største nationalpark. Hold op med at sælge landets overskydende CO2-kvoter til højestbydende arkiver dem lodret i stedet. Hold op med at give statsstøtte til store, ikkeøkologiske landmænd og til olieindustrien. De sparede subsidier dækker nok både tabet af indtægterne fra hæleri med CO2-kvoter og et par joller, så Hjemmeværnet kan patruljere vores nye arktiske naturreservat.

 

Benno Hansen er uddannet hortonom. Blogger på ecowar.blogspot.com og thinkaboutit.eu m.m.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Lars R. Hansen

At naturressourcer spiller en rolle i alle krige - betyder ikke alle krige handler om naturens ressourcer - en sådan simplistisk anskuelse må rimeligvis afvises som nonsens.

Ikke rød nonsens, bare nonsens.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Når forfatteren kan betegne islændingenes (af norsk afstamning) mislykkede kolonisering af Grønland som "sørgelige rester af et af os danskeres første voldelige koloniseringsprojekter", så er niveauet vist lagt!?

Ganske rigtigt, farveløst nonsens!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thorning

Jeg lærte i skolen, at krige altid handler om ressourcer og handel med dem. Det var den nye synsvinkel i de super-nøgterne1960'ere. I 1970'erne fik teorien så tilført klasseaspektet gennem nymarxismen, hvorefter der gik tegneserie og Hollywood i det: Doctor Doom, The Joker og SPECTRE blev projiceret over på virkeligt eksisterende lande og personer. Allerede Milosevic blev betegnet som Hitler, så bin Laden og nu Gaddafi er altså ondere end Hitler - the ultimate evil.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Agent Collect Da Selecta

*Alle krige handler om naturressourcer, landområder og kontrol* Alt andet er nonsens!"

Jeg kan ikke se nogen af nedenstående kommentar modbeviser ovenstående postulat. I kommer op med en ordenlig gang nonsens om at alt hvad i lærte i skolen fra 1960 og frem, som i lærte af "røde mor", er forkert, og ikke kan benyttes i moderne historie fortolkning.

Ja niveauet er lagt - det handler om krig og i krig benyttes alle metoder til at nå målet! Målet er at vinde - landområder, ressourcer eller kontrol, man kan så diskuttere om en kontrol ændret styreform er en form for ressource?
Men når vinderen har fået indsat deres præsident (f.eks. Arganistan) så er det jo også lidt nemmere at styre de lokale ressourcer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Halvorsen

"Gennem VK-regeringens såkaldt 'aktivistiske' udenrigspolitik deltager Danmark i en række krige efter sigende for at beskytte menneskerettigheder"

Aha...det vil altså sige, at for at beskytte visse menneskers rettigheder, så er det altså nødvendigt at angribe andre menneskers rettigheder...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mark Thalmay

Efter at den ’liberalistiske’ NATO-militarist Lars R. Hansen ovenfor, 21. juli kl. 14:47, har bemærket
”At naturressourcer spiller en rolle i alle krige”, men at det ikke betyder, at ”alle krige handler om naturens ressourcer”,
og dermed jo implicit giver artiklens forfatter Benno Hansen ret, eftersom denne i artiklen skriver:

”Det er måske ikke alle krige, der udkæmpes om naturressourcer, men det er i hvert fald næsten ingen krige, der udkæmpes af præcis de grunde, de forklares med offentligt”
og
”Krige er næsten altid komplekse, uforudsigelige begivenheder under indflydelse af utallige faktorer”

kunne det have været interessant, hvis han, altså NATO-militaristen, i stedet for at udstede en således uvedkommende påstand om ’nonsens’, havde tilkendegivet, hvad han ellers kunne mene ’spillede en rolle’.

Lad derfor mig komme med et enkelt forslag til ’en grund, der aldrig anføres offentligt’, i hvert fald fra beslutningstagernes side, :-) :

Magthaveres, der iblandt professionelle militærpersoners, ønsker om at få befolkningens opbakning til at opretholde deres, altså magthavernes, positioner og organisationer.

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benno Hansen

Kære alle, tak for kommentarerne. Diskussionen nåede dog knapt at komme i gang inden mere presserende begivenheder optog os alle. Jeg havde dog håbet på, at kunne modtage mere substantiel kritik end Lars' og Nics ubegrundede anklager om ”nonsens”. Men jeg kan forstå, Lars R. Hansen nu har travlt med at tage Søren Espersen og Lars Hedegaard i forsvar samt med at angribe andre.

I den forbindelse var det måske på sin plads at repetere en statistik, der er blevet omtalt efter terrorangrebet i Oslo. Nemlig den at Europol i årene 2006 til 2009 registrerede i alt 1.890 terrorangreb – og heraf blot seks som knyttet til militante ”islamister”. Civilisationernes sammenstød lader til at være en myte med modifikationer.

Hvis jeg skal stikke lidt til de højredrejede af jer, så lad mig uddybe min kronik med at gøre opmærksom på, at den ekstreme amerikanske højrefløj tilsyneladende giver mig ret i min økokrig-vinkel. Således udtalte Ann Coulter i april 2011: “Of course we should go to war for oil. We need oil. That's a good reason to go to war.” Sådan! Politik uden uld i munden.

Og hvis nogen ikke skulle have orket at læse hele den rapport fra USA's regering, som Rasmus Knus linkede til ovenstående, så kan jeg tilbyde et par udvalgte citater fra den samt fra en lignende australsk rapport på min blog.

Endelig glæder det mig at se George Monbiot uddybe min bøn om total fredning af Nordpolen i mandagens ”internationale kommentar”, En underjordisk nationalpark. Selv om han skriver om det dybe vand vest for Shetlandsøerne, er essensen den samme: vi er ”nødt til at holde fingrene fra de fleste fossile brændstoffer i jordskorpen”.

Jeg mener det skam ganske oprigtigt, at jeg med kyshånd modtager kvalificerede indvendinger. Kronikken er ikke bare et udfald af en eftermiddags ophidset skrivelyst. Jeg har fulgt emnet tæt siden juli
2007
og mindre tæt omtrent siden årtusindeskiftet. Det vil jeg fortsætte med.

anbefalede denne kommentar