BEIRUT At Søren Espersen er Dansk Folkepartis udenrigspolitiske ordfører skyldes, så vidt det kan ses med det blotte øje, et åbenbart fravær af international kompetence i partiets folketingsgruppe. Men dette handicap har Espersen dygtigt gjort til et våben der er ikke en araber i Mellemøsten (eller for den sags skyld i Danmark), der kan føle sig sikker, når Espersen rykker på international politik. Sidst med hans kritik af Per Stig Møllers (K) tanke om en våbenhvile mellem Hamas, der styrer Gaza indefra, og Israel, der styrer Gaza udefra. Per Stig er så vidt man kan forstå på Espersen usagligt kritisk over for Israel, der jo ret beset er ‘moderat’ for ikke at sige nærmest blødsøden i forholdet til Gazas 1,5 mio. palæstinensere, der siden 2006 har været ofre for en israelsk blokade af varierende hårdhed, og som i 2008-9 var kanonføde i en angrebskrig, som israelerne kaldte »selvforsvar« sagen dengang var, at israelerne provokerede Hamas til at bryde den daværende ‘våbenhvile’. Ved samme lejlighed fik de bekvemt afprøvet nye våbentyper, herunder en særlig ondskabsfuld bombe, der rev folk midt over, men ikke havde nogen stor radius og derfor ikke forvoldte videre materiel skade! Det er sådanne foreteelser Espersen i realiteten kalder ‘moderate’.
Hans argument bæres af en logik, der ikke tager smålige hensyn til f.eks. international lov og ret, FN’s Menneskerettighedserklæring eller for den sags skyld den offentlige mening, som ellers normalt er hans partis pejlemærke, når han siger, at Israel kunne »udslette Gaza på fire minutter«, men det »ville de ikke«. Jo, det ville de, når vi snakker om de seneste års regeringer i Israel under henholdsvis Ariel Sharon, der allerede i ‘50’erne som officer i den israelske panserstyrke skød til måls efter flygtningene i Gaza, og Benjamin Netanyahu, der er politisk bundet til en religiøs højrefløj, hvis fanatisme ikke står tilbage fra Hamas’. Når Israel ikke har ‘udslettet Gaza på fire minutter’ skyldes det ikke blødsødenhed, men en nøgtern vurdering af, hvad den internationale opinion kan tåle.
Sæt dig ind i stoffet
Det var den israelske premierminister og eks-general, Yitzhak Rabin, Oslo-processens erklærede fredsdue, der engang bemærkede, at hvis det stod til ham, ville Gaza ‘synke i havet’. Det ville klæde Søren Espersen at sætte sig ind i Gaza-problemstillingen, der jo er, at Hamas og Israel går i hånd i hånd Hamas-ledelsen kaldes ikke uden grund ‘talebanere’, når Gaza-borgere hvisker sammen uden for hørevidde af Hamas’ allesteds nærværende efterretningstjeneste. Hamas kører den lille landstribe på størrelse med Langeland med hård hånd og deres tilbagevendende forklaring på undertrykkelsen er Israels blokade. Og ja, det er korrekt, at der sendes fødevarer og nu også byggematerialer til Gaza ingen sulter, men Hamas-medlemmer er lidt mere mætte end dem, der ikke er på hat med de aktuelle magthavere. Elementære varer er stadig et særsyn.
Da jeg sidst var i Gaza i julen 2010 bad en kvindelig bekendt mig om at tage kaffefiltre og blækpatroner til hendes fyldepen med. Hun ville også gerne have bleer til sine småbørn, men kunne ikke lide at spørge mig. Dengang som de andre gange jeg har været i Gaza så jeg ikke noget til Søren Espersen. Hvis han overhovedet har været dér, har han ikke set sig for. Havde han det, kunne han ikke kalde Israels blokade for ‘moderat’. Det er en uforskammethed over for ofrene for indespærringen eller rettere: udelukkelsen af en hel befolkning, der i strid med international ret afstraffes kollektivt, fordi de formastede sig til at stemme på en fundamentalistisk gruppe i protest mod et palæstinensisk hjemmestyres notoriske korruption. Men Espersen kan ikke reddes. Han er patologisk i sin støtte til Israel, der er blevet international paria sidst understreget ved en lov, vedtaget i sidste uge i Knesset, der gør det strafbart at støtte politisk betinget boykot af israelske varer, også dem, der kommer fra den besatte Vestbred. Anstændige israelere har kaldt loven både racistisk og en indskrænk ning af ytringsfriheden. Det anfægter ikke Espersen, for han er ifølge eget udsagn ikke racist. Som han retorisk spurgte i en radioudsendelse: »Hvordan kan jeg være racist, når jeg er gift med en jøde?« Lad lige det spørgsmål stå et øjeblik!
Kommentarer
Søren Espersen er en tøffelhelt…magtfordelingen i det forhold, er tydeligt i vaginaens favør.- det er ikke så underligt at han, er søgt ind i politik.
Nej, søren hvordan kan du være racist, når du deler seng, med en jøde????….Nå jo jøder er deres guds folk, renset for alle menneskelige urene følelser. hvorfor alt hvad jøder foretager er godt, og rent.
Så selvfølgelig kan jøder ikke være racister, og når man er gift med en jøde, så gælder samme regler for en selv, som for den jødiske ægtefælle.
Jeg hører ca. 500.000 danskere juble over Espersen … det er forstemmende.
Men tak alligevel til Lasse Ellegaard.
Denne kommentar er anbefalet af:
Søren Espersen spørger: »Hvordan kan jeg være racist, når jeg er gift med en jøde?«. Det kan man sagtens, det er Espersen et tydeligt eksempel på, men han er dog ikke anti-semitit. Men i Espersen absurde tankegang, så er det så den eneste form for racisme, men han kender til.
Zionisme, eller Jødisk fascisme, som det også kaldes, er en race-ideologi, hvor i den jødiske race er en herre-race og den oprindelige befolkning i Palæstina, (Palæstinensere), er undermennesker, som Zionisterne (Jødiske fascister) ifølge deres egen syge ideolog,i har ret til at fratage deres jord, liv og levned.
Til Søren Espersens store tilfredshed.
Søren Espersen er altså ikke bare racist, men måske ovenikøbet også gift med en racist. Ynk og klage - søge mage, som det så smukt er formuleret.
Jeg understreger ‘måske’, da jeg ikke har adgang til skriftlige udtalelser fra hans kone og kan derfor kun gætte på hendes holdninger, men hans adfærd tyder på en massiv podning af jødisk herre-race ideologi, som han jo nok ikke har fra fremmede.
Man kan historisk set sagtens være jøde og antisemit. Karl Marx kan være et eksempel, men der er mange; den menneskelige tankegang kan bevæge sig langt ud og skyer ikke paradokser. Der er også forbløffende mange jøder i national- og højreromantiske og ikke mindst nyreligiøse bevægelser.
Tanken står altså højere end det fysiske tilhørsforhold, og det er vel også meget godt … med “jøder” menes her det traditionelle begreb, ikke den nye super politisk-korrekte definition af jøder som tilhængere af den mosaiske tro.
Er det ikke korrekt at Israels forfatning er verdens sidste racistiske forfatning ?
Eller er der stadig andre ?
Man kan jo spekulere på om Søren Espersen har svært ved at udtrykke sin kærlighed mod sin hustru, andet end ved at begå den ene umenneskelige svinestreg efter den anden. Han er jo snart mere jøde end jøderne selv, hvilket ikke er underligt eftersom han aldrig nogensinde kan blive jøde (lige bortset fra den der light udgave).
Måske tror han i virkeligheden det bringer dem tættere sammen eller at det er hans rolle i et parforhold? Eller måske prøver han at lefle sig ind i hustruens bekendtskabskreds i mangel på egen?
Det er dog tydelig at Søren Espersen ikke har selvstændige meninger når emnet handler om etnisk forfølgelse; næsten ord for ord kan man læse hans næste misgerning i Netanyahu, Liebermans ævl en hel uge tidligere i den israelske gule sprøjte.
Jeg har hørt at den sorte robert mugabe ikke er rascist; han delker seng med en sort kvinde. hmmm, det er sikkert bare de hvide landmænd som ikke har forstået det.
@Gorm Petersen
Tjooeeeu. Hvis man får lov at brede ud dit spørgsmål lidt, så kan man jo tilføje alle de lande der skilter med en eller anden bestemt tankenorm, såsom: Den demokratiske republik Nortdkorea, Den Islamiske republik Pakistan, Kongeriget Danmark.
Dertil kommer at skønt Danmark tillader andre religioner, så har en enkelt en grundlovsikret forret.
Men altså, kun hvis det er lov at udvide dit spørgsmål en anelse.
Angiveligt er netop den etniske forret i forfatning årsagen til at Noam Chomsky ikke vil anerkende Israel, ligeså lidt som den islamiske republik Iran, ariernes land. Der findes en filmklip med hans ræsonnement.