Opslag til denne artikel

Emneord:dagpengesystemet, ledighed

Vi arbejder i grupper i dag. To og to. Min makker er cand.merc.’er. Vi skal finde på jobforslag til hinanden. 10 forskellige til hver. Vi laver lister. Stillingsbetegnelser og virksomhedsnavne og kontaktpersoner og telefonnumre skrives ned. Sedlen afleveres til Integro. Det er ikke første gang, vi gør det. Jobkonsulenterne har ikke kontakter. Hvor skulle de have dem fra? Det er vigtigt, vi hjælpes ad. Alle sammen.

Beatriz er dagens jobkonsulent. Hun har haft en dejlig weekend. Det har hun lige fortalt. Man behøver end ikke spørge. Rigtigt fået slappet af. Jeg har glemt, hvordan det gik oldgirlsholdet. Men Oliver vandt i badminton. Beatriz har trænet dem engang. Nu har hun for travlt til det. Hun ved ikke helt, hvor de skal hen på ferie, hende og Tonny. Men der er også lang tid til. Bare vejret er godt.

Med listerne i hænde vil jobkonsulenterne kontakte potentielle arbejdsgivere telefonisk. På vores vegne. Her vil jobkonsulenterne benytte den to-punkts-telefonteknik, vi kursister indtil videre kun har teoretisk erfaring med. Den står på tavlen endnu.

• Hvem har ansvaret for ansættelser af nye medarbejdere her?

• Har I brug for nye medarbejdere i den nærmeste fremtid?

Det er ikke noget, man bare lige gør. Indtil vi har øvet opkald med andet end tommel- og lillefinger, er det bedst, de ringer. Professionalisme er nøgleordet her. Kompetence stråler lige igennem et telefonrør. Det er meget vigtigt at virke kompetent. Det er meget oppe i tiden. Arbejdsgiverne kigger meget på det. Jobsamtalen er så godt som hjemme.

Derefter er det op til os at hive jobbet endeligt i land. Jobkonsulenterne kan ikke klare alt. Det siger jobkonsulent Britta selv. Jobbet sikres ikke mindst ved et korrekt håndtryk med den potentielle arbejdsgiver. Håndtrykket siger meget om en person. Det er netop derfor, vi lige har øvet. Og så et smil.

I voksenlære

Nu kommer Beatriz ned til os. Hun har et print med. Der er en glad mand på det. Han ligner sådan en, der lige har fået en drøm opfyldt.

»Fremtiden er faglært,« står der på papiret. Beatriz lægger det på bordet. Hun havde nært ramt min earl grey-jasminte, der har trukket lige siden Gheorghe Zamfir begyndte temaet fra Titanicude i tekøkkenet. Så ivrig er hun for at vise det, hun har printet.

»Hej! I er rigtignok flittige! Hvor mange har I? Det er så flot. Så flot, I to. Det er så dejligt med borgere som jer. I vil det virkelig!«

Jeg forsøger ikke at lade Beatriz’ ros stige mig til hovedet. Ikke det hele i hvert fald. Det har jeg forsøgt længe. Også med andre konsulenter.

»Kender I den her,« spørger Beatriz og peger på overskriften.

Vi kigger på Beatriz. Men det er ikke hende, vi skal kigge på. Vi skal kigge på papiret. Beatriz peger på det igen. Den slags peg, hvor man rammer. Vi kigger ned på papiret. Vi kigger på Beatriz. Vi kigger på papiret igen. Vi kigger tilbage på Beatriz. Vi nikker.

»Okay? Det har I? Jeg har først lige hørt om den. Men jeg synes, det lyder rigtig, rigtig godt. Rigtig godt. Tror I ikke, det er noget for jer?«

»At komme i voksenlære?«

»Ja!«

Beatriz smiler.

»Men det er jo faglærte uddannelser?«

»Jeg tror lige, det er noget for jer.«

»I voksenlære som hvad?«

»Åh, jamen jeg tror da, man kan mange ting, Lau.«

»Hvad for eksempel?«

»Det ved jeg ikke. Murer.«

»Murer?«

»Ja.«

»Men …«

»Og der er også mange andre ting. Se selv. Det er en rigtig god ordning.«

»Jo, men jeg er bare ikke sikker på, at man som nyuddannet scient.adm.’er kan …«

»Vi har ja-hatten på, Lau.«

»Altså …«

»Lau.«

Beatriz letter på den imaginære hat, der har prydet hovedet indtil videre. Jeg ser den først nu. Beatriz peger på mit hoved. Jeg har også en hat på.

»Men vi har jo allerede en uddannelse. Vi er jo lige blevet færdige?«

»Og?«

»Kan man overhovedet komme i voksenlære, når man lige har …«

»Ved du hvad, jeg gider ikke diskutere det. Nu sætter du dig og kigger i det her, jeg har printet til dig. Slut.«

Beatriz har ret. Som arbejdsløs gælder det om at holde sine muligheder åbne. Det ved jeg også godt.

»Og når du er færdig med det, så kan du læse lidt i Jobhåndbogen.«

Jeg har faktisk allerede læst en del i Jobhåndbogen. Den er en del af det undervisningsmateriale, Integro selv har lavet. Den er helt ny og med plads til noter. Jeg tror, jeg vil løbe afsnittet om personlige svagheder igennem igen. De positive sider kan jeg allerede. Alle har svagheder. Det ved arbejdsgivere også godt. De spørger ind til dem. Men en svaghed kan med Integros teknik vendes til noget positivt. Jobhåndbogen foreslår, at du fortæller, »at du er alt for fleksibel og kan komme til at påtage dig for meget i din iver for at hjælpe og at du arbejder med det«. Sådan en svaghed er ret positiv. Det skaber respekt at kende sine svagheder, siger Jobhåndbogen.

Da jeg kigger op er et af de balanceskabende fyrfadslys gået ud. Beatriz skynder sig at tænde det igen. Heldigvis.

Dagpengeland Lau Aaen blev som nyuddannet ledig sendt på et jobsøgningskursus hos en privataktør. I ‘Dagpengeland’ beskriver han sine oplevelser i aktiveringsindustrien. Serien er ikke fiktion. Dagpengeland udkommer i bogform på Gyldendal til efteråret.

Denne artikel er anbefalet af: