Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, og avisens politiske kommentator, Peter Mogensen (PM), har i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Falck, Accenture og Realdania taget initiativ til en tænketank. Den er opkaldt efter sagnkvinden Kraka, der foruden sin udfordrende påklædning er bedst kendt for sine sociale op- og nedture.
De færreste kan naturligvis have noget imod, at der bliver tænkt flere tanker i nye tænketanke tværtimod.
Og Kraka har tilmed store ambitioner. Kraka skal »gennemføre analyser, der skal præge den offentlige debat og de politiske beslutninger, der skal sikre velfærdssamfundets overlevelse«.
Når man alligevel kan blive lidt bekymret for, om det lykkes Kraka at redde vore børn og børnebørn fra at blive au pair-piger i Shanghai, falder særligt tre begynderfejl i øjnene.
Den alvorligste er målet om neutralitet eller fraværet af en bærende idé.
Den anden er tanken om kun at lancere ideer, som PM vurderer vil kunne vedtages i Folketinget.
Nummer tre er de alt for tætte bånd til et bestemt medie, Politiken.
Tydeligt værdisæt
Danmarks største succes i nyere tænketank-historie er CEPOS. Det skyldes, at de har bekendt sig til et tydeligt værdisæt, og at de har været tilstrækkeligt udstyret med såvel menneskelige som økonomiske ressourcer.
Når Kraka hævder at være neutral og samtidig fylder tanken op med økonomer, begår man fra starten den samme fejl, som de erhvervsfolk, der tror, de kan bedrive nationaløkonomi på samme måde, som man driver virksomhed; eller de snusfornuftige, der bilder sig ind, at et land kan sammenlignes med en husholdning.
Men værst er dog de mange, som er overbevist om, at økonomiske modeller kan klare opgaven. Værst, fordi tanken tilsyneladende er så besnærende, at store dele af det politisk-økonomiske system har glemt, at man ikke nødvendigvis kan ‘regne den ud’, selv om man er troldmand med en økonometrisk model.
Selvmodsigende
Dernæst er tanken om at lancere »pragmatiske forslag«, som PM forudser vil kunne vedtages i Folketinget i bedste fald selvmodsigende.
Hvis velfærdsstaten skal reddes af visioner fostret af andre end politikerne og deres embedsmænd, må det vel tage sit udgangspunkt i en forestilling om, at det netop er den politiske virkelighed, der forhindrer slagtningen af hellige køer, udfordringen af alt for store vælgergrupper og hvad der nu ellers kan lægge sig i vejen for nytænkning. Banebrydende ideer er da også kendetegnet ved, at de umiddelbart møder stor modstand og er »på månen«, som PM udtrykker det.
Det sker dog, at de bundfælder sig i det store politiske maskineri og efter nogle år ændrer den sociale og økonomiske virkelighed. En gammel idé fra forrige årtusind som velfærdsstaten er faktisk et godt eksempel. Men den var jo netop »på månen«. Det må have været lidt som at bide i et løg …
Sidst forlanger Politiken privilegeret adgang til Krakas analyser. Alle med en smule indsigt i medieverdenen ved godt, hvad det gør ved andre mediers lyst til at lege med.
Når analyserne dertil bygger på ideer undfanget i Krakas advisory board hvor man kan købe sig til et privilegeret sæde mod at bidrage økonomisk til Kraka kunne en og anden mistroisk redaktør på et konkurrerende medie godt få den tanke, at neutraliteten indimellem blev krydret med erhvervspolitiske interesser.
Kraka er altså ikke helt alene, hun kommer med et helt lille kobbel hunde. Spørgsmålet er på alle måder: Hvem holder snoren?
Kommentarer
Det er måske ikke så dumt at den nye tænketang er tilknyttet en landsdækkende avis, da Tænketanken her kan få mulighed for at blive hørt og taget med i den offentlige debat.
Det har i mine øjne været et af de største problemer for de øvrige tænketanke, der har set dagens lys. Her falder CEPOS lidt udenfor, da medierne har stået på nakken af hinanden for at bringe deres budskaber – ja selv et neutralt medie som DR har ligget på maven for CEPOS.
Denne kommentar er anbefalet af:
Helt enig med Kim Bachs pointer.
“…politisk kommentator, Peter Mogensen (PM), har i samarbejde med Landbrug & Føde- varer, Falck, Accenture og Realdania taget initiativ til en tænketank.”
Og Kraka lyder lidt gammeldags i det selskab, hvad med “Cowboys from Hell” i stedet?
Hvorfor skal vi partout lægge os fast på, at vi skal bevare det bestående?
Ex:
“Kraka skal »gennemføre analyser, der skal præge den offentlige debat og de politiske beslutninger, der skal sikre velfærdssamfundets overlevelse«.”
En tænketank der tænker ud af boksen tak!
Denne kommentar er anbefalet af:
Krakas opgave bliver at »gennemføre analyser, der skal præge den offentlige debat og de politiske beslutninger, der skal sikre velfærdssamfundets overlevelse«.
Mon ikke nedskæringer og demontering af sociale goder bliver vigtige dele af denne ’overlevelse’?
Denne kommentar er anbefalet af:
En tænketank. Hviken genial idé!
Denne kommentar er anbefalet af:
Målet for Marx var fritid og ikke hårdt arbejde. Det siges, at den bedste grund, man kan have til at være socialist er, at man hader at arbejde. Marx mente, at kapitalismen havde udviklet produktiv-kræfterne til det punkt, hvor de under en anden social orden kunne bruges til at frigøre flertallet af mænd og kvinder fra de mest nedværdigende, trivielle, farlige og usunde former for arbejde hvilket vil sige med den tids tekniske hjælpemidler. Hvad man skulle bruge sin tid på kunne så være hvad som helst man måtte have lyst og talent til. Pointen er, at denne form for fri aktivitet skulle være mulig for alle og ikke blot en minoritet af folket hvor majoriteten var nødsaget til hårdt lønarbejde.
Det, som interesserede Marx, var med andre ord det, som man med en noget vildledende betegnelse kunne kalde det åndelige/kreative og ikke det materielle. Når det materielle måtte forandres, så var det for at frigøre mennesket fra økonomisk nødvendighed.
I 1974 kunne 20% brødføde befolkningen. I vore dage er vi nede på at 5% faktisk kunne forsørge resten af folket - altså hvis man ser bort fra hele den mængde af ‘unødvendige’ serviceydelser man ser idag.
Denne kommentar er anbefalet af:
Læsernes dom: Kraka er ikke uafhængig
Politikens læsere tror ikke på en uafhængig tænketank, men byder alligevel Kraka velkommen. http://politiken.dk/indland/ECE1354685/laesernes-dom-kraka-er-ikke-uafhaengig/
Jeg har fulgt Peter Mogensens skriblerier i form af blogs på Politiken, hvor han forsøger at bilde folk og debattører ind, at han er poltisk neutral.
Det er han langt fra.
Han er dybblå og stærk tilhænger af Løkke, dennes politik - og har gentagne gange forsøgt at komme med ideer til Løkke om, hvordan han kunne redde regeringen og hans statsministerpost og - især - hvornår Løkke burde udskrive valg.
Peter >Mogensen er ekspert i forkerte analyser af den politiske situation, fordi han i den grad er politisk farvet og borgerlig.
Det er derfor nærmest en joke, at sætte ham i spidsen for den nye tænketank.
Denne kommentar er anbefalet af:
Glemte lige at tilføje, at Peter Mogensen er én af Pia Kjærsgaards største fans. velbekomme!
Denne kommentar er anbefalet af:
Vi kan forudsige endnu en økonomisk ideologisk institution, der på videnskabeligt grundlag forklarer os, at vi er nødt til at træffe tunge økonomiske valg - omkring velfærdsstat og måske miljø?
Mens der vil være dyb tavshed omkring skattelettelser til de rigeste. Fascismen legitimeres med den herskende falske eller i hvert fald dybt overfladiske økonomiske videnskab.
Mogensen er en vejrhane og rent intellektuelt et nul.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tænketank er ude efter løg(n)!
En økonomisk tænketank! Det skal bliver interessant om denne tænketank vil sætte fokus på gældende økonomiske dogmer, specielt tanken om at material vækst er forudsætningen for samfundets gode helbred. I dag er BNP det økonomiske pejlemærke og første prioritet for økonomiske beslutninger er at maksimere BNP. Men BNP er kun et mål for resourceforbruget og måler ikke naturbelastningen. Et samfund i evig materiel vækst kommer på kollisionskurs med økologien fordi vi kun har er begrænset økologisk råderum og på trods af alskens teknologiske krumspring kan vi ikke undgå at ramme muren til sidst. Konflikt kan kun løses ved at styre efter andre økonomiske kriterier end BNP. (se f.eks. http://www.stiglitz-sen-fitoussi.fr/documents/rapp…)
Ude i den store verden er denne problematik højaktuel og central - men ikke i Danmark. Folk som Mogensen aner vel ikke en pind om det og generelt er det ikke noget som dansk presse fra BT til DR2 ænser en tanke. Derfor var det interessant at Lykketoft gik ud forleden (i Information) med besked om at “vækst som vi kender det kan ikke fortsætte”. Her er noget at brygge videre på, faktisk foreslog man i Politiken at Lykketoft skal være den næste finansminister. Så måske. Men hvis ikke Kraka tager fat i lige dette emne - så er jeg bange for at det bliver en gang pjank.
se f.eks. http://www.stiglitz-sen-fitoussi.fr/documents/rapp…)
eller læs denne mageløse bog: http://www.earthscan.co.uk/ProsperityWithoutGrowth…
mvh Søren
Denne kommentar er anbefalet af:
tja, endnu en tænketank med PM i spidsen. Ud fra hans tidligere analyser og kommentarer på dansk politik, skal man nok ikke forvente alverden.
Hvad med nogle modige og fremsynede visionære politikere i stedet for. Dem har vi ikke p.t. men det er vel egentlig mere det vi har brug for end endnu en flok såkaldte “meningsdannere” i “nye klæder”.
Denne kommentar er anbefalet af:
Mogensen blev snydt for jobbet som Seidenfadens afløser. Derfor søger han andre græsgange. Når de kan leve af den slags i CEPOS, så kan jeg vel også, har kandestøberen vel tænkt.
Sammen med et kobbel af halvsmarte business-folk, det gældsplagde landbrug, der ikke forsømmer nogen lejlighed til at få pyntet på renomeet og en flok borgerlige økonomer, har de sammen dannet en tænketank ved navn Kranke Kraka. Ak, hvad må den stakkels kvinde dog ikke lægge navn til!
Er de betalende virksomheders dagsorden også Politikens? Tja…? Det er det vistnok. Politiken har i de senere år plæderet for ”velfærdsreformer”, som bl.a. har ført til kraftig forringelse af efterlønnen. Den slags er jo vand på nyliberalisternes mølle. Set i det lys klinger det derfor hult, når Politiken og Krak hævder, at man kan fastholde en uafhængighed af de mægtige mæcener, man er krøbet til køjs med. Forventes det mon, at læserne hopper på den?
Hvordan kan avisen dog få den tanke, at ”velfærden kan reddes” sammen med en flok borgerlige økonomer, landbrugets tunge drenge, samt en tidl. boss i Dansk Industri? Men som ikke vil have fagbevægelsen med, for så bliver Krak for tung?
Når fx Falck går med, er det selvfølgelig i forventning om, at kunne medvirke til at gøde jorden via en debat om ”velfærdsreformer”, og så - når tiden er inde - overtage flere og flere af de velfærdsydelser, det offentlige i dag forvalter.
Konsulentfirmaet Accenture er der nok heller ikke med for Peter Mogensens blå øjnes skyld. Firmaet - der, indtil det blev blameret af sit medansvar for Enron-skandalen, hed Arthur Andersen - er med fordi konsulentbranchen virkelig scorer kassen, når fællesejet skal udloddes til private virksom-heder.
Lavkomisk er det når Kraks formand, Peter Nedergård påstår, at Landbrug & Fødevarer - hvis gældsbyrder er en tikkende bombe under det finansielle system, og hvis vedvarende forurening af flora, fauna og grundvand åbenbart repræsenterer gode, kloge ideer, er med ad hensyn til almen-interessen.
Er der da slet ikke noget godt, at sige om Krak? Jo da! Det er opløftende, at kandestøber Mogensen forlader Politiken, og at hans kommentarer fremover skrives af en velkvalificeret politisk journalist. Det vil avisen vinde ved.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, man skal vare sig for at komme i Krakas Blå Bog.
Det er bare SÅ gennemskueligt!
Kraka er fostret i (endnu) et desperat forsøg på at holde Venstre ved regeringsmagten.
De ideer, der kommer fra Krakas tænketank, vil udelukkende fokusere på ting, der kan og vil gavne VOK i valgkampen.
Det ubehagelige ved Politiken er, at dagbladet foregiver at repræsentere den sunde fornuft og den sande moral hævet over interesser (lige som de Radikale). De fleste andre aviser har i det mindste den anstændighed at melde ud, nogenlunde hvor de står. I mindeordene for Tøger Seidenfaden blev sagt, at han i virkeligheden ikke var journalist men meningsdanner, og at opfattede sig selv som sådan. (Bo Lidegaard er vist heller ikke ligefrem journalist). Men hvilken mening—og dermed hvilke interesser—var det Seidenfaden ville viderebringe? Måske ligger svaret i de internationale fora og tænketanke, han var mangeårigt medlem af? Det er ikke til at vide, for det blev aldrig sagt. Og derfor følte man sig altid udsat for voksenpædagogisk behandling med en uudtalt hensigt.
Nu ser det ud til, at Bo Lidegaard og Peter Mogensen har taget denne klamme strategi med over i den nye tænketank. Det er simpelthen foragt for tænkende mennesker at hævde, at Kraka skal være uafhængigt og repræsentere den objektive fornuft. Det værste er, at de sikkert vil blive troet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Man kan mene meget om Seidenfaden, personligt er han ikke en af mine helte. Men hvem har mere klart i den nyere danske historie demonstreret muligheden for at tale (nogenlunde) objektiv og universel fornuft?
Mere, meget mere af den slags tak!
Politiken har trods alt en vis historisk ret til at hævde deres uafhængighed. Netop på grund af Seidenfadens fineste meninger.
Nu har han formentlig kun begrænset magt.
Men det er skræmmende at Lidegaard i den grad ser ud til at have solgt ud til den økonomiske videnskab og den politiske pragmatisme og opportunisme.
Mogensen, erhvervsinteresser og økonomer - knyttet til Politiken. Det er et tilbageskridt. Fornuftens klare afhængighed til økonomiske interesser kan således meget let blive et problem om ikke et nederlag for Politiken.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Hvis velfærdsstaten skal reddes af visioner fostret af andre end politikerne og deres embedsmænd, må det vel tage sit udgangspunkt i en forestilling om, at det netop er den politiske virkelighed, der forhindrer slagtningen af hellige køer, udfordringen af alt for store vælgergrupper og hvad der nu ellers kan lægge sig i vejen for nytænkning. ”
For mig at se er den politiske virkelighed bestående af en meget stor interesse i at holde fast i teorien om, at man skal give de mest kreative (rigeste) flere muligheder og flere penge
De hellige køer er for mig en fastholdelese af den forældede holdning, at alle har lige muligheder. At man selv skaber sit liv og sine værdier.
Det ses helt tydeligt i det “liberale” landbrugserhverv, hvor alle skatteborgere betaler en betragtelig del af det underskudsgivende og gældsforøgende storlandbrug.
Det ønskes fortsat af den nuværende regering.
Mere visionært orientering kunne ønskes:
Mindretallene og “de svage” bør vel også være repræsenteret.
Da det er Dem der konsekvent bliver brugt. Som “syndebuk” i forskellig regi.
Reelt er DEM der, overraskende, kan løfte Den danske Velfærdsmodel OP på et højere niveau.
Samt har social, økonomisk og samfundsdynamisk indsigt.)
Hvor man spørger sig selv.”Hvorfor har VI ikke gjort det før!?”
Bruger den Sociale Indignation. Synergisk.
D.v.s. at der SKAL inkluderes mennesker der har erfaret VIRKELIGHEDEN. Som “brugere”. I den danske Velfærdsmodel/Bekymringindustri(behandlersystemerne).
Med ret stor præcision kan beskrive hvor tingene halter. Og hvor der kan skabes forbedringer.
Beskrive hvor der kan LEAN’es i strukturerne.
Strukturer, der p.t. ikke giver plads til selvstændig koordinerende tænkning.
Der vil kunne skabe billigere og menneskeligt mere dynamiske løsninger.
Hvem foreslår Benny Lihme som formand for en tænketank?
Og hvornår finder arbejderbevægelsen ud af, at de er nødt til at drive deres egen avis dybt intellektuelle fine avis…
Og genstarte deres eget forlag…
Også apropos den nye kritiske bog om arbejderbevægelsens dårlige image.