Opslag til denne artikel

Emneord:kommuner, psykiatri, selvmord, sindslidende
Personer:Knud Kristensen
Organisationer:Nordisk Råd
Steder:Danmark

OPDATERING: Det viser sig nu, at rapporten med tal for sindslidendes selvmordsrater i Sverige og Danmark var forkert: Svenske tal for selvmord var forkerte

##

Andelen af psykiatriske patienter, der efter kontakt med det psykiatriske system ender med at tage deres eget liv, er 18 gange så stor i Danmark som i Sverige. Det viser en ny sammenlignende undersøgelse af psykiatrien i de nordiske lande, som Nordisk Råd har fået udarbejdet.Rapporten opgør, hvor mange psykiatriske patienter ud af 100.000 indbyggere over 18 år, der i løbet af 2009 begik selvmord. Hvor tallet for Sverige er 0,31, så tegner Danmark sig for 5,6 – eller 18 gange så mange.Tilsvarende tal er ikke tilgængelige for de andre nordiske lande – men Mads Koch Hansen, der er formand for Lægeforeningen, erklærer sig alligevel »rystet« over forskellen.

»Det er svært at se på som læge, at der blandt to så sammenlignelige lande som Danmark og Sverige er så markante forskelle i selv-mordsraterne for psykiatriske patienter,« siger Mads Koch Hansen.

Hos pårørendeforeningen Bedre Psykiatri kalder generalsekretær Thorstein Theilgaard forskellen for »urovækkende og trist«.

»Antallet af selvmord er et udtryk for, hvor god og veludbygget en behandling mennesker med psykisk sygdom får – eller ikke får – i dette land. Det er dybt beskæmmende.«

Færre sengepladser

Hvor andre sundhedsområder som f.eks. kræftbehandlingen kun er blevet styrket, er psykiatrien sakket agterud i de seneste 10 år. Antallet af psykiatriske sengepladser er faldet med 20 pct.

»Der er behov for at lave en samlet psykiatriplan, som man har gjort i Norge. Både Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og regionerne har psykiatriplaner – men de har alle karakter af statements, som ingen kan være uenig i. Ikke af konkrete handleplaner,« siger Jeanett Bauer, der er formand for Psykiatrisk Selskab.

Det samme siger Knud Kristensen, der er formand for patientforeningen SIND. Og det handler ikke kun om flere penge.

»Vi skal have indhentet det efterslæb, som psykiatrien har haft. Men samtidig skal vi have gjort noget ved det slip, der sker i overgangene fra indlæggelse til udskrivelse og i kommunikationen mellem kommuner og regioner,« siger han.

Denne artikel er anbefalet af: