»For to år siden talte alle om klima. Men det er, som om det er glemt i diskussionen om de økonomiske 2020-planer. Både regeringen, S og SF opererer med høj økonomisk vækst fremover. … Lige nu begynder og slutter alle indlæg i den politiske debat med ordet vækst. Vækst ses som alle andre politikområders forudsætning. Ingen vækst, ingen velfærd, lyder det f.eks. De to begrebers sammenhæng synes næsten at være et videnskabeligt faktum. … Men det er svært at se, hvordan det kan ske uden en voldsom belastning af miljø og mennesker. Det bekymrer os. … I stedet for mere forbrug ønsker vi kortere arbejdstid og et mindre stresset arbejdsliv.«
Som Informations altid vakse læsere naturligvis for længst har regnet ud, stammer formuleringerne ikke fra Jørgen Steen Nielsen. I så fald kunne deres ophav næppe virke særlig overraskende på bladets trofaste abonnenter. Det ville de unægtelig heller ikke, hvis ordene bare var optakt til endnu et af mine ganske vist stadig mere påtrængende angreb på DØV, altså på det moderne, progressive fremskridts gudsforgåede forgudelse i teori og praksis af Den Økonomiske Vækst. Nej, helt andre kræfter er her på spil, så gættelegen kan fortsætte med nok et par citater:
»For at vurdere, om udviklingen er økologisk bæredygtig, er der udviklet to centrale begreber: det økologiske fodaftryk og biokapaciteten. Det økologiske fod- aftryk er det areal, der er nødvendigt for at producere de ressourcer, der forbruges af befolkningen og til at absorbere den mængde affald, der skabes af befolkningen. Biokapaciteten er på den anden side det areal, der faktisk er til rådighed til at producere fornybare ressourcer og absorbere affald. Jordens biokapacitet er blevet overskredet hvert år siden 1970’erne, og i dag har vi brug for halvanden jordklode. Danmark er det tredjemest ressourceforbrugende land i verden målt pr. indbygger. Hvis alle forbrugte lige så meget som danskerne, ville vi have brug for mere end fire jordkloder.«
Og: »Konklusionen i den engelske bæredygtigheds-kommissionsrapport Prosperity without growth? the transition to a sustainable economy (Velfærd uden vækst? overgangen til en bæredygtig økonomi, med økonomen Tim Jackson som hovedforfatter og siden udkommet som selvstændig bog uden spørgsmålstegn! el) var, at uendelig økonomisk vækst ikke kun er økologisk ubæredygtig, men også i stigende grad økonomisk ustabil. Desuden pegede den på, at rigdom ikke kun er økonomisk, og at økonomisk vækst og forbrugerisme ikke nødvendigvis gør os mere glade og frie. Det er vanskeligt, men ikke umuligt, at skabe en bæredygtig fremtid. Det kan lykkes ved at spille på alle tangenter, ikke kun de økonomiske og teknologiske.«
Vakte ikke opsigt
Bedre ord op til den herhjemme stærkt tilstundende valgkamp med sit afsluttende valg af et nyt Folketing kan næppe tænkes.
Men hvem har dog tænkt og skrevet dem?
Det har såmænd Per Clausen, i Folketinget miljø- og klimaordfører for Enhedslisten, og Frank Aaen, finansordfører for samme parti samme sted.
Og af alle steder stod ordene at læse i Informations kronik den 17. juni i år. Derfor en noget sen nyhed at komme anstigende med, kan man sige.
Ja, det kan man ganske rigtigt sige. For hvorfor har den dog ikke vakt mere opsigt, end at der endnu i dag kan drives gætteleg med den?
Per Clausen og Frank Aaen er jo dog om nogen repræsentanter for det moderne, progressive fremskridt. Der i århundreder har haft DØV og efterstræbelsen af den grænseløse magt over naturen som ledestjerne. Hvad enten stjernen så blev kaldt liberal, borgerlig, kapitalistisk eller socialdemokratisk, kulturradikal, socialistisk. Alligevel skriver Clausen og Aaen, ja, tør de to EL’ere vove at skrive, som anført. Mere end det: »Vores vismandsreform skal ikke ses som et opgør med borgerlige smagsdommere, sådan som det er blevet udlagt i pressen. Det skal ses i sammenhæng med vores forslag om en bæredygtighedskommission. Baggrunden for begge forslag er, at vi ønsker at gå fra et fokus på økonomi og vækst til et fokus på demokrati og bæredygtighed. Den ambition står vi dog ofte meget alene med i oppositionen. Socialdemokraterne og SF fokuserer snævert på økonomi og vækst og minder herved om de borgerlige partier. Det seneste eksempel er S og SF’s 2020-plan, der er helt på linje med regeringens bevidstløse hengivelse til vækst, vækst og atter vækst.«
Dog! Informations vakse læsere skiller sig som sædvanlig ud. På websiden har kronikken mod vækst- dogmet fremkaldt hundrede kommentarer og et halvt hundrede anbefalere. For hvem (og forhåbentlig mange flere) gættelegen her altså har været noget overflødig. Undskyld!
Nu er kun at vente på den dag, da EL’erne ikke nøjes med at kræve: »I stedet for mere forbrug ønsker vi kortere arbejdstid og et mindre stresset arbejdsliv.« Men går til fagbevægelsen, Socialdemokraterne, Folkesocialisterne og De Radikale (plus naturligvis kapitalejerne og de til enhver tid siddende offentlige arbejdsgivere) med kravet i utvetydig form: I stedet for mere løn ønsker vi kortere arbejdstid (uden lønkompensation, selvfølgelig) og et mindre stresset arbejdsliv.
Med udsigt til at EL’erne bliver parlamentarisk grundlag for efterårets kommende regering bliver det spændende at se, hvordan det krav vil påvirke danskernes fremtidige liv og levned.
Kommentarer
Hvor er det godt, at Ejvind sætter fokus på Clausens og Aaens kronik, for den var en milepæl. Det var Lykketofts kronik også forstået på den måde, at det nu er MF’erne, vi skal have til at gå åbent i brechen for et modvækstsamfund.
At det ikke går længere på den gamle overforbrugsmåde er langsomt ved at sive ind i befolkningen, og jeg hører flere og flere sige det. Det som Lykketoft sagde om, at kineserne og inderne også ville have lige så mange biler som vi, kan de fleste godt se ikke går, og da vi ikke kan forhindre dem i det, må vi nok selv gå ned i forbrug, så det bliver mere lige.
Logik for perlehøns, men alligevel, det er nok den vej debatten skal gå. Derfor skal fjerdemand på banen, ikke til et spil kort, men for at erklære sig enig med de andre. Derefter en femte, sjette osv. Vi skal have MF’erne ud af væksthullerne og vedgå, at de vil bort fra katastrofekursen. Derfor en kraftig opfordring til Informations journalister: Støv de potentielle vækstmodstandere op! Giv dem spalteplads! PÅ FORSIDEN!
Denne kommentar er anbefalet af:
Noget helt andet: Jeg er ikke tilfreds med ‘vores’ klima-net-side. Den er uinteressant, synes jeg. Artiklerne til venstre er på sin plads, men højre spalte kunne da godt bestå af oplysninger om alle de miljø-arrangementer, der foregår rundt omkring i landet. Alså en levende, relevant side.
Denne kommentar er anbefalet af:
der jo også det med den socialistisce kritik’s hævden arbejdere’s, proletarer’s,
ret og pligt til at overtage borgerlige’s digtning og videnskab,
skal de så også overtage også døv ?
endnu en feurbach-variation:
v. ilbæk tager som udgangspunkt, at verden religiøst gøres til fremmed for sig selv, fordobles til en religiøs indbildt verden og en virkelig verden. Hans arbejde består i at opløse den religiøse verden i dens verdslige grundlag. Han overser, at efter at dette arbejde er gjort, er hovedsagen endnu ugjort. Den kendsgerning nemlig, at det verdslige grundlag løsner sig fra sig selv og fikserer sig i skyerne som selvstændigt rige, kan netop kun forklares udfra dette verdslige grundlags sønderrevethed og selvmodsigende karakter. Det verdslige grundlag må altså først forstås i sin modsigelse og dernæst praktisk revolutioneres ved fjernelse af modsigelsen.
Altså f.eks., efter at døv er opdaget som hemmelighederne bag hævdelserne,
om også gudernes vækst; må nu den førstnævnte selv kritiseres i teorien og revolutioneres i praksis.
Såvidt jeg efterhånden har forstået tingene, er en bæredygtig omgang med naturen uforenelig med et økonomisk paradigme, hvor der skal hentes udbytte af en(hver) investering, det være sig renter i form af lån, afkast af aktier, eller hvad ved jeg. For er det ikke netop dette krav om afkast, der er hovedårsagen til, at der skal være økonomisk vækst?!
Og så melder det helt afgørende spørgsmål sig i mit lille hoved: Mon et sådant nyt økonomisk paradigme, hvor penge ikke avles ud af den blå luft, men svarer til reelle værdier omkring os, er foreneligt med den menneskelige natur? Mon det moderne menneske kan affinde sig med det? For dem, der kender mig, kommer det sikkert ikke som nogen overraskelse, at det tror jeg ikke.
Per Clausen og Frank Aaen er jo dog om nogen repræsentanter for det moderne, progressive fremskridt. Der i århundreder har haft DØV og efterstræbelsen af den grænseløse magt over naturen som ledestjerne. Hvad enten stjernen så blev kaldt liberal, borgerlig, kapitalistisk eller socialdemokratisk, kulturradikal, socialistisk. Alligevel skriver Clausen og Aaen, ja, tør de to EL’ere …
–––-
???
el har jo da netop været særlig i fht. til de andre venstrefløjspartier, ved siden el’s begyndelse, at have en også explicit
grøn-rød politik
Og derfor er vi i mine øjne allerede fortabte. Jeg er stort set holdt op med at se nyheder i fjernsynet, for det er efterhånden en så smertefuld krænkelse af dumhed, der vælter ud af skærmen:
Økonomer, der messer det samme mantra om og om igen; centralbanker, der forsøger, at ‘hjælpe’ lande med nye lån, der trækker nye renter (jævnfør forrige kommentar), etc. At se disse højt betalte slipse-drenge ude af i stand til at indse det åbenlyse (altså, at det hele for øjeblikket i økonomisk forstand kun kan handle om at tisse stadig mere i bukserne for at holde varmen); men det er sikkert derfor, at de netop får deres fine gager.
Hov, Kim Gram fik ‘mast’ en kommentar ind mellem mine to, der var tiltænkt at følge efter hinanden. Og det er naturligvis ikke Kim Grams fejl.
For det første kan vi ikke undvære politikere, der styrer den daglige drift af samfundet, og sørger for at hjulene snurrer rundt.
For det andet bliver de samme politikere nødt til at indse, at hjulene ikke kan snurre så hurtigt mere (af hensyn til naturen).
Så er der en tredje ting, nemlig den at vi almindelige samfundsborgere både må blæse og have mel i munden, dvs. i det ene øjeblik skabe velstand og i det næste holde op med det (af hensyn til den natur, der er vores livsgrundlag). Det kræver meget af udøverne af denne kunstart, og vi er totalt uøvede. Vi kan ikke få ind i vores hoveder, at det er selvbegrænsning, der skal til. Det ligge ikke til os. Det svarer til at vi skulle indføre en nøjsomhedens religion (en vederstyggelighed i alle kristne vækstører).
Sjovt nok anbefaler alle religionsskabere et nøjsomt liv, for nogle må det dog gerne være muntert tillige, men hvordan det er kommet så vidt, at et ‘jævnt og muntert liv på Jord’ er blevet miskrediteret som det er i Danmark, er en form for mystik, der godt kunne indgå i artikelserien om mystik i Inf. Det er jo vores åndelige vejledere, der har været med til at forlede os - hele toppen af samfundet, kongehuset iberegnet. Dette forræderi har ikke navn af forræderi. Ikke engang dertil er vi kommet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, det ser godt nok noget håbløst ud. Og ikke mindre håbløst for dem der skal have kortere arbejdstid uden lønkompensation. For dem der kun har til det nødvendige uden udskejelser og overforbrug, bliver det svært at betale huslejen.
Men ligesom med statens finanser og nedskæringer, er det dem der må holde for, for at det skal nytte noget. Ingen kunne jo drømme om at sætte grænser for f.eks. hvor mange biler en husstand må have.
Derfor må det gå sin skæve gang.
Politikerne har i årevis malet sig stadig længere op i et hjørne, for eksempel med deres deregulering af finanssektoren. De kan stort set ikke længere gøre andet end konstant at skifte ble på et system, det finansielle marked, der stadig oftere gør i bukseren.
Hjælpepakkerne er ikke hjælp i nogen normal forstand af ordet, idet de er lån, der skal betales tilbage med renter. Denne lappen lån med lån pumper stadig flere penge ud i systemet. Resultatet vil snarest være uundgåeligt: værdien af vore penge vil falde. Vore opsparinger vil fordampe.
Og lige en lille krølle på bankerne: Forholdet mellem deres basiskapital og deres risikovægtede poster, se http://www.kgl-moent.dk/C1256BE2005737D3/side/Finansiel_stabilitet_2006/$file/kap09.htm, behøver kun være sølle 8 procent. Altså kan de groft sagt låne 12 gange så mange penge ud, som de egentlig har; og så - tjuhej! - tage renter for at låne disse penge, som de altså ikke har. Jeg kan godt forstå, at der er nogen, der gerne vil drive bankforretning.
Hov: Hermed et levende link: Ordliste over finansielle begreber.
Dobbelthov (øv, jeg læste ellers korrektur): “… og så - tjuhej! - tage renter for at udlåne disse penge, som de altså ikke har …”
@ John skriver:
“Såvidt jeg efterhånden har forstået tingene, er en bæredygtig omgang med naturen uforenelig med et økonomisk paradigme, hvor der skal hentes udbytte af en(hver) investering, det være sig renter i form af lån, afkast af aktier, eller hvad ved jeg. For er det ikke netop dette krav om afkast, der er hovedårsagen til, at der skal være økonomisk vækst?!”
Bingo.
Langt de fleste af verdens selskaber er private aktieselskaber. Aktionærerne indsætter den direktion, der kan give aktionærerne mest udbytte. Hvis en direktør formaster sig til at mene/sige, at der skal skæres ned på væksten, ja så får han sparket og erstattes af en mere vækstorienteret af slagsen.
Hele aktie-systemet bygger på, at aktionærerne får maksimal gevinst. Hvis aktiekurserne falder er der dømt krise, og verdens regeringer holder sig ikke tilbage for at kaste skattekroner ind for at redde aktie-kurserne - og subsidiere aktie-selskaberne ud over de begunstigelser, de allerede har i forvejen gennem lav beskatning mv.
Aktie-selskabsformen er en dybt integreret del af det kapitalistiske verdens-samfund, og dermed er vækstdogmet så at sige indlejret i hjertekulen af kapitalismen.
En første forudsætning for at skære ned på væksten vil derfor være afskaffelse af den private aktie-selskabsform og indførelse af en mere demokratisk produktionsform, hvor det er fællesskabet, der ejer og bestemmer over produktionsapparatet. Men dermed er vi ovre i en helt anden - men ikke mindre interessant diskussion.
Får Lykketoft, Clausen og Aaen flertal ved næste folketingsvalg (lad os håbe det), ja så kan man på en række begrænsede områder føre en mere grøn politik end den nuværende regering - og det er tiltrængt.
Men Danmarks placering i en åben international kapitalistisk verdensøkonomi, giver nogle benhårde begrænsninger mht udrulning af den ideale målsætning om at begrænse DØV.
Og skal man til internationalt at blive enige om en begrænsning af DØV, ja så er udsigterne endnu mere håbløse end indenfor de strandede internationale klimaforhandlinger, idet der er anderledes magtfulde interesser på spil, når det gælder verdens samlede økonomi og produktion.
@Aksel: Jeg er fuldt ud enig i dine betragtninger.
Jeg vil dog gerne pointere, at selv hvis alle aktieselskaberne blev afskaffet, så vil selve bankernes (aktieselskaber eller ej) låne-rente-mekanisme i sig selv være uforenelig med bæredygtighed. For i mine øjne vil enhver økonomi, der avler penge ud af den blå luft være enten finansiel ustabil, og/eller, hvis den skal svare til reelle værdier, destruere enhver endelig verden. Det ser ud som om, at vi nu sidder i en både-og situation: økonomien er finansiel ustabil og verden destrueres.
@John: “De kan stort set ikke længere gøre andet end konstant at skifte ble på et system, det finansielle marked, der stadig oftere gør i bukseren”.
Herligt billede.
Disse bleskift vender befolkningerne ryggen til. Vi har kapitalisme, så længe det går godt. Går det dårligt bliver hele finansbanden socialdemokrater og tager imod offentlig forsørgelse. På en måde havde jeg lidt sympati for de benhårde republikanere for et par år siden, som ville lade falde, hvad ikke kunne stå, men det er jo dem i bunden af samfundet, det går mest ud over, og så er der ikke andet at gøre end pumpe penge over i bankerne. Alt det kunne man så lære noget af, men det sker ikke.
@Aksel: “…hvor det er fællesskabet, der ejer og bestemmer over produktionsapparatet”.
Jo, jeg er næsten enig, men fællesskabet, som vi kender det fx gennem den socialdemokratiske bevægelse, har jo en lang række skandaler bag sig lige fra Arbejdernes Ligkistemagasin til andre fællesforetagener.
De socialistiske lande havde et allerhelvedes bureaukrati, og begrebet ‘under folkelig kontrol’ var ikke særlig betryggende.
Så er der sangen “Ih, hvor er det kommunalt”. Den giver stadig genlyd.
Nej, det er ikke nemt. Er der en ny folkelig moral på vej? Jeg spejder efter den og tror, at den kan komme med modvækstsamfundet.
Lad os forestille os larsløkkeomhalsen sige til befolkningen: ”Den går ikke mere, venner. Fra nu af skal forbruget ned”. Så vil den første spørger sige: ”Hvad så med tilskuddet til mit barns vuggestue, ryger det?”
Et i sandhed ubekvemt spørgsmål, for så strammes løkken. Siger han bagefter til de rige, at de godt kan sælge deres enorme speedbåde, strammes den yderligere. Hvad skal den arme mand sige og gøre? Hvad siger i øvrigt helleforstatsministerposten? Tør hun sige noget?
Går den faglige side af Enhedslisten ind for modvækst? Jeg tvivler. De vil selvfølgelig have arbejdspladser.
Om et par uger kommer der fra NOAH-Modvækst en ny modvækstbog af typen ’så vender vi skuden’. Det kan blive interessant at se, hvad den kaster af sig af debat.
Kan noget overhovedet vendes? Man skal nærmest være religiøs af middelsvær grad, for at tro på det. Påskeøerne står som et skræmmende eksempel, og nu har vi haft 500 år til at tage ved lære.
Håbet er lysegrønt.
@Niels-Simon
Tak for dine mange causerende indlæg, hvor du kommer vidt omkring og inddrager mange fine perspektiver. Jeg læser dem alle med stor interesse.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Niels-Simon: “Vi har kapitalisme, så længe det går godt. Går det dårligt bliver hele finansbanden socialdemokrater og tager imod offentlig forsørgelse.”
Ja, netop, og det er frem for alt denne barnagtighed, der fremmaler billedet af en vuggestue for mit indre øje. Når det går fremad, opad, og derudad, så messes mantraet om, at Markedet ved bedst, og at det netop derfor bør lades dereguleret og utøjlet i videst mulige omfang. Men når det går nedad, så undsiges dette vækstens evangelium prompte af dets disciple: så ved Markedet lige pludselig ikke længere, hvad der er bedst. Jeg er helt og aldeles ude af stand til at mønstre bare en kende af respekt for det.
Præcisering (det går vist ikke for godt for mig i dag): Jeg mener naturligvis ikke, at disciplene undsiger væksten, for det er jo for dem hævet over enhver tvivl; jeg mener naturligvis, at de undsiger deres eget evangelium om, at Markedet ved bedst.
@Aksel: Tak for opbakningen.
Dokumania havde i går aftes miljøkamp på programmet og viste, hvad der skete, da nogle miljøaktivister brændte tømmerfirmaernes huse ned.
Her i Danmark kom vi hen til grænsen, da et par unge under klimademonstrationen råbte “Skub!” Det må man ikke.
‘Men hvad må man så?’, som det hedder i sangen. Man må sidde pænt til møder og vente på, at man får ordet.
Når man er blevet ældre, er den slags lettere, men de unge, som skal i gang med livet og have noget ud af det, kommer ud i et afgørende valg: 1. Skide verden et stykke. 2. Arbejde konstruktivt og stille for en bedre verden. 3. Gå til yderligheder.
Hvis nu overvældende mange havde valgt nr. 2 ville fremtiden se lysere ud.
Som jeg læser trådene her, står mange af os og ser ned i en afgrund. Det har vi psykisk styrke til pga. tilvænning, og jeg er da også en af dem, der går hen ad fortovet med mit barnebarn i hånden og må skjule min viden om en usikker fremtid. Det er jeg også god til. Der er sandelig meget, man skal være god til i dag.
@Niels-Simon: Jeg så 2/3-dele af dokumentaren (kom tilfældigvis forbi og blev hængende) om ELF. Skrækkeligt var det at se én af medlemmerne blive sendt 7 år i højsikkerhedsfængsel, idet han blev dømt for terrorisme og ikke ‘bare’ omfattende hærværk. I dette fængsel, hvor han stadig sidder, idet han blev fængslet i 2007 (såvidt jeg husker), har han adgang til 15 minutters telefonsamtale per uge og 1 times besøg per måned!
Ja, hvad skal man gøre?
I en verden, hvor konstruktive meddelelser ofte drukner i malstrømmen af vold og elendighed, er det udmærket at Ejvind Larsen erindrer os om forsommerens udspil til en mere ansvarlig miljøpolitik.
Jeg gættede straks, hvor citaterne var planket, idet jeg har Aaens & Clausens forfriskende udspil i levende erindring. For nogle gik der en tråd videre til Østerild, som er andet og mere end den romantiske kamp for at redde grantræer, som miljøministeren forsøger at reducere aktionen til.
Da scenen ligger så langt fra storbyerne som vel muligt, er det begrænset, hvor mange der finder vej til Østerild. Dog kom de fra hele landet og vore nabolande, unge og entusiastiske mennesker og skabte en ikke-voldelig markering af, at der gives andre synsvinkler end den materielt vækstorienterede.
Stemningen var overvældende. I tipier og telte trodsede man styrtregn og statsmagtens formaninger, og forankringen var solid, idet de lokale udviste støtte i form af deltagelse og spontan hjælp til indkvartering og forsyninger.
Kan man med nøgleordet “grøn vækst” blive ved med at handle på naturens bekostning? Fra regeringens side har man “spinnet” problematikken ret effektivt ved at forbinde etablering af kæmpevindmøller med naturpleje i en afsides klitplantage, og nogle har købt den bekvemme forklaring og dømt aktivisterne som ballademagere.
Aktionen har dog været en af de mest fredelige verden har set. I sidste uge lykkedes det endelig de 100 politibetjente at anholde seks lokale pensionister, som havde begivet sig ind i fældningsområdet. Begivenheden kom hurtigt ud i medierne, mens man knap bemærkede, at ordensmagten siden undskyldte episoden :)
I Thy lever man med fødderne på jorden og samtidig højt til loftet. Der er tradition for reflektion og tolerance, men sagen har rystet forholdet mellem lokale beboere, og den er langtfra landet endnu.
Hvad politikerne på borgen end trumfer igennem, så har sommeren ihvertfald vist, at der gives andre værdier end hovedløs materiel vækst, og det er på tide, at alternative ideer sættes på dagsordenen.
Denne kommentar er anbefalet af:
De seks pensionist-aktivister, som @Tolsgaard omtaler, slap desværre ikke med skrækken. Efter at politiet havde trukket bøden tilbage, da borgerne ikke havde foretaget sig noget som helst andet end at snakke med arbejderne, blev bøden trukket frem igen. Politiets jurister fastholder nu en dummebøde på 4000 kroner stykket til pensionisterne for skovturen.
I modsætning til Per Clausen, der selv var oppe i Thy og tale ved en demonstration mod industrialisering af naturen, holder Villy Søvndal fast i både vækst og teknologisk blindhed. Villy forholder sig slet ikke til fejlplaceringen, men skriver blot at den “grønne” teknologiske udvikling kræver plads, og det må vi alle bøje os for…
Karsten Lauritzen, der er ordfører for Venstre i Folketinget, kalder aktivisterne, de lokale gårdmænd og andre sindige vestjyder for “kriminelle elementer”, “krat-BZ’ere”, “misforståede skovhippier” og “autonome lovbrydere”. Miljøminister Karen Ellemann, der jo er Karsten Lauritzens partifælle, har trods alt været en anelse hurtigere til at fatte situationen. Fra i går har ministeren nu indstillet rydningerne i plantagen, ind til de verserende juridiske sager er afgjort!
Og så vil jeg lige finde min evigt aktuelle, men ret gamle valgplakat frem: Asketisk Folkeparti - Stem for >mindre< velfærd.
@john fredsted
Og derfor er vi i mine øjne allerede fortabte
–––––––––-
sjov udtryksmåde
grøn er jo ofte, bevaringens farve,
politisk konservatisme’s farve
( ligeledes noget så politisk konservativt som islam; bortset fra de evt. crypto-marxistiske udgaver )
men det er også miljøbevægelsens farve,
øcologiens farve,
bevar naturen; = conserver naturen
( bevægelser som vist ikke er så politisk
konservative )
og det er jo nok som sidstnævnte at enhedslisten
bruger den farve som tegn
Spændende betragtninger, men hvad får et paradigmeskift af den karakter til at indtræffe - verdenskrige? Kontinentødelæggende naturkatastrofer? Sociale uroligheder med mia. af mennesker involveret?
Jeg kan ikke komme på bare noget fortilfælde i historien, hvor menneskeheden skulle indskrænke sin livsførelse på grund af andet end simpel overlevelse. Og ja, et bæredygtigt vækstparadigme (i mangel af et bedre ord) vil da også handle om overlevelse - nemlig arternes - men det er ikke det enkelte individ i den vestlige verden som føler nødvendigheden af et paradigmeskift indenfor sin egen livstid. Det er noget abstrakt og ukonkret måske hundrede år ude i fremtiden og langt mere fraværende i mediebilledet end legio trusler som medierne dagligt kolporterer og gør nærværende.
Tværtimod opretholdes illusionen om kapitalismen for enhver pris - bogstaveligt talt - med den massive statslige subsidiering af finansmarkederne, da der åbenbart ikke på globalt plan er brugbare handlingsalternativer, og når bankerne finansierer de politiske partier. Samtidigt føres der krige overalt på jorden for at fastholde eller udbygge global eller lokal kontrol med ressourcer til understøttelse af vækst.
Hvordan skabes der en bevægelse mod et så markant paradigmeskift, når alle ovenstående kræfter er imod og det aldrig er gjort før i historien?
Denne kommentar er anbefalet af:
hvis verden var sikkert capitalismefri, ville mistanker om at
der bag nogle af de og de
udtalelser, også på økologiområderne, fra
mere / mindre eksperter bare er capital-interesser,
jo så være borte.
Jeg har nu bøjet mig for det nye anbefalingssystem og anbefalet Søren Tolsgaards indlæg.
Der er mange andre indlæg, jeg kunne give min anbefaling.
Jeg tror, at gode indlæg har en vis betydning. Desuden lærer man vel af sine fejl og bliver bedre og bedre til at skrive.
Det er svært at ændre verden, men man kan jo altid skrive om den - skrive godt om den.
@Rasmus skriver
“Hvordan skabes der en bevægelse mod et så markant paradigmeskift, når alle ovenstående kræfter er imod og det aldrig er gjort før i historien?”
Helt enig i at det er rigtigt svært, og samtidig haster det med at vende skuden.
Befolkningens og politikernes erkendelses- og beslutningshastighed står i skrigende omvendt proportionalitet med den hastighed, vi er i færd med at ødelægge vores livsgrundlag, dvs vores bio- og økosystemer.
noget om hvorfor de grønne næppe kan virke uden de røde:
for kan miljøsagerne få de rette ( nødvendige ? ) folkelige tilslutninger,
så længe evt. tillid mellem læg og eksperter, ikke kan opnås pga. mistanke om at det er capitalisme der stadig bestemmer det og det, eller de og de ekspertudtalelser?
–––
hvis verden var sikkert capitalismefri, ville mistanker om at
der bag nogle af de og de
udtalelser, også på økologiområderne, fra
mere / mindre eksperter bare er capital-interesser,
jo så være borte.
Larsen skriver : ” Der i århundreder har haft DØV og efterstræbelsen af den grænseløse magt over naturen som ledestjerne. Hvad enten stjernen så blev kaldt liberal, borgerlig, kapitalistisk eller socialdemokratisk, kulturradikal, socialistisk.”
Jeg opfatter dette sådan, at ingen nuværende partier/ideologier kan kræve ejeskab til naturens krav til os mennesker, heller ikke EL.
Det ligger på et helt andet, højere niveau.
Kommentarerne i juni løb hurtigt ind i denne tagen ejerskab.
Det skal undgåes. Ellers forsvinder emnet ind i alm politiske kævlerier.
Det er det for vigtigt til.
er det enhedslistetilhængere mener:
i stedet for det såkaldte postmoderne samfund, så et samfund, så tæt på: det klasseløse samfund,
som muligt.
john fredsted, skrev:
Og derfor er vi i mine øjne allerede fortabte
–––
næh, man ( m / k ) ,
bør som oftest se mere lyst på det
væsentligste og det meste,
måske endog meget mere og væsentligere lysere,
end, i
( også de ikke-skriftsprogliggjorte dele af ):
teser om feurbach ( ‘s formodninger )
eller
feurbach’s formodninger
eller
smugmaterialister såsom mange
åh så “idealistiske” :
hegelianere eller “new” agere
mht. arbejdernes lønninger, er capitalismen såmænd nok med på hensigterne med:
omtrent nul- vækst, :-(