Der er to veje i dansk politik, men tilsyneladende kun én vej til vækst. Den vej handler om at højne uddannelsesniveauet, forske mere erhvervsrettet, lette administrative byrder i erhvervslivet og sætte gang i eksporten. Og vupti, hvis de fire visioner virkeliggøres, skulle de dystre udsigter på vækstparametrene kunne vendes til fremgang.
Der herskede derfor noget nær konsensusstemning, da DI og CO-Industri i går fremlagde en tipunktsplan med vækstinitiativer foran nikkende arbejdsgivere, politikere og fagforeningsfolk. Det var ganske enkelt en plan, som var svær at være uenig i. Endog begge landets statsministerkandidater, som ellers er uenige om det meste, var enige på denne front.
Og som administrerende direktør i Bladt Industries, Peter Rindebæk, siger det, så »ville det måske være mere overraskende, hvis en statsminister havde noget imod arbejdsgiveres og lønmodtageres fælles forslag.«
Peter Rindebæk taler syngende fynsk, men driver virksomhed i Aalborg. En fremtidssikret virksomhed, hvor viden og produktion på forbilledlig vis flettes sammen, så der blandt andet laves fundamenter til vindmøller.
Pengene værd?
Peter Rindebæk advarer dog mod at lade vækstdebatten udvikle sig til en gavebod frem mod valgkampen:
»Problemet ved at gøre det til et gaveræs nu er, at der ikke er nogen penge,« siger han og henviser til, at de udspil, som både opposition og regering i løbet af no time er kommet på for at appellere til boligejerne, ikke vil rokke væsentligt ved hans vækstprognoser i Nordjylland.
»For os betyder det intet, om de hælder penge i boligmarkedet. Det betyder måske noget for håndværkerne. Om det så er pengene værd, er svært at vurdere,« siger han kort efter, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) uden talepapir har holdt et 20 minutter langt foredrag, hvor han med store armbevægelser tegnede udviklingsscenarier for dansk økonomi og vækst.
Helle Thorning-Schmidt holdt sig til sine noter og en talerstol i sit indlæg, men gentog flere af Løkkes pointer om, hvordan der skabes vækst.
»Det er godt, når der er enighed i dansk politik. Det er godt, når der tegner sig muligheder for at lave brede aftaler henover midten,« lød det fra Socialdemokraternes formand, som refererede til, at der overbudspolitik eller ej i begge politiske lejre er enighed om at stimulere boligmarkedet. Og enigheden ophører ikke her.
»Ugen, vi går ind i, kommer også til at byde på mere enighed om vækstpolitikken. Tager jeg ikke meget fejl, kommer regeringen med nogle forslag om at fremrykke offentlige investeringer, måske også investeringer i den almene sektor. Det er forslag, vi har haft længe. Og vi bliver ikke sure, når regeringen foreslår det samme. Vi bliver glade,« fortsatte Thorning-Schmidt.
Især handler den nye enighed om, at fremtidens Danmark ikke skal være enten videns- eller produktionssamfund. Det skal være begge dele.
For 40 år siden forudså de færreste tempoet, hvormed industriarbejdspladserne skulle forsvinde. Men siden 1960’erne er antallet af beskæftigede i fremstillings- industrien blevet halveret fra 650.000 til 330.000, og de seneste 10 år er nærmest hver fjerde job forsvundet, mens under halvt så mange nye job er opstået. Da det så småt begyndte at gå op for folk, hed det sig, at Danmark skulle leve af viden. Nu viser det sig dog, at kineserne også er højt begavede og dertil har et uddannelsessystem, som trækker fra Danmarks på de internationale rankinglister.
Derfor har både fagbevægelsen, industrien og politikerne fået et nyt mantra; »Forskning og produktion kan ikke dekobles,« som statsminister Lars Løkke Rasmussen kondenserede det på gårsdagens konference.
Stop fatalismen
Det har politikerne dog været for længe om at indse, påpeger blandt andre administrerende direktør i Danfoss, Niels B. Christiansen:
»For et par år siden ville jeg have følt mig helt ensom med mine budskaber, fordi jeg var en af de få, der mente, at Danmark skulle bevare industriproduktionen,« siger han.
Og fra DI’s administrerende direktør, Karsten Dybvad, er budskabet det samme:
»Nu gælder det om at skabe en forståelse i befolkningen om, at vel skal vi være et videnssamfund. Men viden og produktion går hånd i hånd,« siger han og opfordrer til et opgør med tanken om, at Danmark står på vej til at styrte i afgrunden, fordi dele af industrien flytter til Asien og Østeuropa.
»Vi må opgive enhver tanke af opgivende og fatalistisk natur. Der vil og skal fortsat være industriproduktion i Danmark.«
Hos både Thorning-Schmidt og Løkke Rasmussen er pointen tilsyneladende feset ind. Dog endte de begge to med at klandre hinanden for ikke at kunne realisere de fælles vækstvisoner. Ifølge Løkke vil Socialdemokraternes manglende reformvilje hindre dem i at bruge penge på vækst, med mindre de gældsætter de næste mange generationer. Omvendt kan Venstre i følge Thorning-Schmidt ikke skabe vækst med velfærdsforringelser, nulvækst og skattelettelser. Her er altså fortsat to veje i dansk politik.
Men hos Peter Rindebæk finder man noget, der er sjældent i dansk politik i disse uger; tillid.
»Det er svært gennemskueligt, hvor meget det betyder, hvem der vinder valget. I øjeblikket er vi vidne til den sædvanlige overbudspolitik. Men jeg håber og tror på, at vi under alle omstændigheder får nogle ansvarlige politikere til at danne regering. Der vil selvfølgelig være de sædvanlige nuanceforskelle, men jeg tror, ansvarligheden er der på det område. Det er den nødt til, for platformen begynder for alvor at brænde.«
CO-Industri og DI fremlagde i går en tipunktsplan for, hvordan der skabes vækst i industrien.
Både S-formand Helle Thorning-Schmidt og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erklærede sig enige i ambitionerne
10 indsatsområder, der forbedrer industriens vilkår i Danmark:
- Folkeskoleelevernes kompetencer skal styrkes
- Styrkelse af erhvervsuddannelserne
- Flere med en videregående uddannelse
- Tiltrækning af udenlandske specialister
- Mere forskning i produktionsteknologi
- Øget vidensspredning
- Konkurrencedygtig afgiftsstruktur
- Færre administrative byrder
- Infrastrukturen skal understøtte produktionen
- Eksporten skal styrkes
Kilde: Publikationen ’Sæt vækst i produktion’ – CO Indiustri og Dansk Industri
Kommentarer
I mine øjne er det en vældig kovending Løkke Rasmussen og regeringen har taget med sin tale om vækst og milde gaver til boligejerne.
Tidligere var S og SF forslag om at rykke offentlige investeringer frem alene vejen til gældsætning og ved Folketingets afslutningsdebat stod Løkke Rasmussen på Folketingets talerstol og sagde, at Danmark var nu kommet ud af krisen samtidig med, at Danmarks Statistik om morgnen var kommet med tal , der viste at Danmark var i resignation. Jeg skal love for at han som Fogh Rasmussen har føling med den økonomiske udvikling. Det samme skete i 2008, hvor Thorning blev nedgjort af Fogh Rasmussen fordi hun advarede om den kommende krise. Fogh Rasmussen hånede hende med at hans problem var mangel på hænder.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis der er nogen, der tillægger HTS’ eller LLR’s udmeldinger fra nu og frem til valget nogen værdi, kan jeg frygte, at de har deponeret deres sunde dømmekraft.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, vi må sat’eme da håbe på, at vælgerne har deres sunde dømmekraft i behold når valget rammer taget som en våd duelort omkring tirsdag den 13 september (som H engel forudså det på TV igår) så vi kan få et rødt Folketing uden forstyrrede elementer som storbytosserne fra liberal allianse.
@Dorte
Du mener vel “…der viste at Danmark var i recession.” - selv om det ser slemt ud, er der vel ingen grund til at resignere … :o)
“Men hos Peter Rindebæk finder man noget, der er sjældent i dansk politik i disse uger; tillid.”
Tillid er godt, men frygt er bedre, og nok også mere realistisk i dette tilfælde.
Industrien skal holde sig gode venner med en fremtidig regering uanset farve.
Mon ikke at skægget og håret/fletningerne er det eneste, der gror på denne regering og at det er ‘nedad i postkassen’ ?
Denne kommentar er anbefalet af:
Nu har det taget politikerne et finansielt sammenbrud og endnu et, som vi ikke kender de endelige effekter af, for overhovedet at indse,
at alt det kommunikationsretorik om offentlig systemeksport, videnssamfund og kreative klasser er ganske tomme og indholdsløse ord.
Det er kun ord, som de poltiske partier fylder ud med deres eget politiske indhold efter behag, og som forskellige grupper i samfundet tolker på hver deres måde, alt efter deres særinteresser. Det er det “smarte” ved kommunikation og ord.
Desværre deler jeg Peter Rindebæks synspunkt om, at det nok ikke spiller den helt store trille, hvem der vinder valget.
Jeg tror desværre vi skal gennem en periode med en “ny” regering på 1 års tid eller så og et nyt valg, før det helt går op for politikerne, hvor galt det står til både i Danmark, men så sandelig også i de øverige vestlige økonomier.
Hvis der var noget ved oppositionen, så kom de nu med nogle ansvarlige bud på nogle løsninger, som regeringen så kunne stjæle af.
Det er jo logik for enhver, at hvis bare ÉT af de fire Vupti-råd gik i opfyldelse, nemlig at ”sætte gang i eksporten”, så kunne vi stille og roligt begynde at puste bobler igen. Desværre er det et universalmiddel som resten af verden også drømmer om, og især den vestlige verden.
Men det er da rigtigt nok: Hvis bare jeg havde penge nok, så var jeg millionær, eller muligvis milliardær. Kuk, kuk ;-)
http://arbejderen.dk/content/pakkeleg-i-frit-fald
Det er mystisk at begrebet “nødvendige reformer på arbejdsmarkedet” stadig findes.
De byggede på en helt anden situation end den foreliggende - nemlig forventningen om mangel på arbejdskraft.
Prøv at følge med i “P1 business”.
Erhvervslederne for de større danske virksomheder kan ikke bekræfte, at de fremadrettet forventer mangel på arbejdskraft her i Danmark.
Simpelthen fordi de nye arbejdspladser der er oprettet de seneste par år, plus dem de forventer at oprette fremadrettet, alle ligger langt fra Danmarks grænser.
Vi kan ikke vinde dem tilbage ved at gå ned i løn !
Når Vestas opretter udviklingsafdelinger i Kina, er det et krav fra den kinesiske stat - ellers vanker der ingen ordrer.
Samme ses i USA. Statslige indkøbere kæder simpelthen ordrer sammen med et krav om at oprette arbejdspladser i kundens eget land.
Kan vi lære noget af det ?
Et lille land, kan ikke gøre sig interessant som kunde, og kan derfor ikke stille krav til leverandører som at oprette arbejdspladser.
Er vækst en god ting? Sådan ubetinget?
Lægerne siger ellers gerne, at folk skal tabe sig.
Hvad er egentlig pointen med den der hellige vækst?
Personligt kan jeg ikke spise mere end fire-fem kartofler til mine frikadeller.
Giver vækst i øvrigt ikke også en frygtelig masse forurering?
Denne kommentar er anbefalet af:
Uhyggeligt som dette vækstdogme bliver taget som en ubetvivlelig grundsætning, også af det, der engang var en venstrefløj.
Venstrefløjen er forhistorie. Sørgeligt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Vækts er mig bekendt afledt af at gro.
Alt der gror dør!
Dem der er tilbage på venstrefløjen, taler om at bruge pengene på at sikre grøn omstilling og skabe nye arbejdspladser ved det.
Hov. ved det godt.
Men nogen forstår nok alligevel hvad jeg mente :)
Kig efter hvad der ligger i indkøbskurven.
Kun 5% af befolkningen behøver gå på arbejde for at producere disse varer.
Da “Oprør fra midten” blev skrevet i 1978, var det nødvendigt, at 20% gik på arbejde. Den efterfølgende automatisering af såvel produktion som produktudvikling har reduceret behovet til rundt regnet en fjerdedel.
Hvad er der dog sket - - er “vi” blevet komplet vanvittige ?
Er “vi” bange for den stilhed der opstår, når vi ikke er på arbejde ?
Denne kommentar er anbefalet af:
Danmarks vækstmæssige succes afhænger af, hvor effektivt vi tilpasser os ændringer i verden omkring os, ikke alene verden omkring os, men også den øgede ulighed der er ved at blive muret op i det danske samfund, skal nedbrydes, hvis vi vil sikre velfærdsstaten, og den økonomiske platforms bæredygtighed.
Omkring væksten, er der for så vidt ikke meget at komme efter for politikerne, hvis man lytter til økonomerne, offentlige investeringer er den møjsommelige vej frem, man bør dog også koncentrere sig om, at finde besparelser, og frigøre penge til ansættelse af flere varme hænder, hvilket kan gøres ved, at lempe på noget af den kontrol der via rigide regler er blevet væltet ned over hovederne på de arbejdsløse samt dem der varetager de arbejdsløses tarv, et tarv, der desværre ikke altid varetages lige ansvarligt af socialrådgiverne m.fl..
Derudover skal der også frigøres penge til forskning samt man skal begynde at finde en mere gylden vej for folkeskolepolitikken, som længe har haltet samt ligeledes været udsat for regelændring på regelændring, hvilket påvirker lærerne, og dermed fremtidens små velfærdssoldater.
Solidariteten er velfærdssamfundets hjerteblod - den solidariske velfærdspolitik skal dog bygge på et helt andet menneske -og samfundssyn end det nuværende, for solidariteten er stadigvæk en nødvendig byggesten/bropille når den økonomiske platform skal holdes over vande. Socialpolitikken handler dog udelukkende om at finde den korteste vej fra overførselsindkomst/dagpenge til arbejde. Søren Juul fra RUC, kritiserer begge fløje i dansk politik har overset og stadig overser betydningen af, om klienterne i det sociale system føler sig retfærdigt behandlet.
Søren Juul er cand.mag. i historie, sociologi og samfundsfag og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitetscenter. Udover Søren Juul har vi ligeledes Jørgen Goul Andersen. Jørgen Goul Andersen er professor ved Institut for Statskundskab Aarhus universitet. Begge har de det til fælles, at de langt fra er enige i de stramninger der er blevet læsset på det aktivitets -og beskæftigelsesskib der er blevet søsat de sidste 10 år. Begge er de fortalere for, at en bedre menneskelig behandling/ny lovgivning i det sociale system er en mere end potentiel vækstkilde for samfundet - dette kan man ikke andet end være enig i, for som tingene er i dag, skal samfundet reddes inden fra, og redningskransen skal være en mere lempelig behandling af de arbejdsløse, eller som Jørgen Goul Andersen sagde tilbage i 2003: “Folk vil pokkers gerne arbejde, så det er ikke incitamentet til at arbejde, det skorter på,”.
Fokuserer man ikke på ovenstående forbliver Danmark med, som jeg ser det, at være en tabernation med manglende vækst. De seneste tre års negative vækst i dansk økonomi giver os i bundplacering en ny global opgørelse. Det værste tilbageslag i 200 år, siger velfærdsforsker. Kun 18 ud af 192 lande har de seneste år oplevet større fald i BNP end os, og når alt kommer til alt bærer VKO’s ’blinde’ politik inden krisen bærer en stor del af skylden.
Der er kun en vej til vækst, korrekt, der er dog også kun en vej til solidaritet, såfremt S - SF vinder valget, må vi håbe, at de fokuserer på solidaritetsidealet som værende en uforløst skattekiste som kan være med til, at redde velfærdssamfundets hus inden fra.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kapitalismen er vist desværre farveblind.
Grønt som persille, eller sort som kul. Det gør ingen forskel, bare der er profit i skidtet.
Man kan næppe skabe vækst, i kapitalistisk forstand, ved at udkommandere samtlige arbejdsløse til at dyrke persille.
Negativ vækst er vejen frem. Lad os spare på ressourcerne!
Spænd livremmen ind!
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja. Denne artikel er da helt Rasmus Modsat i forhold til artiklen om vækstdogmet, fra sidste uge:
http://www.information.dk/271159
10 indasatsområder, industrien kan forbedrer Danmarks vilkår:
-Større indragelse af unge på arbejdspladsen. Familiært såvel som undervisning.
-Styrkelse af egen evne til oplæring og viden formidling internt.
-Flere hjerne til samme jobs.
-Bedrer modtagelse og integration af udenlandske medarbejderer.
-Afsæt større del af avancen til produktudvikling.
-Øget videnspredning
-Seriøs miljørigtig produktudvikling
-Færre forsøg på at omgå skat og arbejds og miljø regler
-Begræns transport af enhver art mest muligt.
-Konsolider fimaerne, og afdrag gælden. Så kan damark nok spares for nogle milliader ved næste bank pakke.
Denne kommentar er anbefalet af:
Vækst i hvad, må jeg spørge.
Befolkningsvækst ? Skægvækst ? Plastikvækst ? Sundhedsvækst ? Renhedsvækst ?
Rart med arbejde til dem, der vil arbejde ?
Bliver vi flere, skal der være arbejde til flere, der vil arbejde.
Arbejder vi med det, landet kan leve af ?
Vi skal have nok af det, vi kan leve af.
Derudover må vi bare dele det arbejde, der er.
Vi må fjerne det, der forhindrer os i at dele.
Vi lever af det, vi får fra jorden, laver det lidt om og bytter med det eller konsumerer det selv
Vi lever ikke af vækst.
Lever vi bedre med vækst - Er vi lykkeligere ?
Den almindelige vækst, som økonomer, erhvervsledere og de fleste politikere opfatter den er et reklamestunt - et illusionsnummer - det er misvækst.
Der er aldrig kun én vej. Enten er dem der udtaler det for svævert synede, eller også har de en bestemt dagsorden, som de ikke vil have stillet spørgsmålstegn ved. (Der kan selvfølgelig også være andre grunde jeg ikke kan gennemskue :-)
Det er på tide at vi får genoplivet ægte debat og udveksling af synspunkter, uden at fordømme den anden for deres synspunkter, holdninger og meninger.
Videnssamfund!
Samtlige politikere på cristiansborg skulle ah udndesøgt deres små dumme hoveder,da de i over ti år kun har formået at mudderkaste,og degradere det danske til ukendelighed,og så på de mest fatale områder ,hvis det var et videnssamfund de foregøjlede de ville skabe!
Håbe det kan man altid,MEN DERES EVNE TIL BREDT AT SAMARBEJDTE FOR DERES FOLKEVALGTE DET FORMÅR DE TILSYNELADENDE IKKE!
SELVOM DET ER DET ENESTE DER KAN SKABE VÆGST FOR ET LILLE LAND SOM DANMARK!
SELV I TOLVDE TIME FOREGØJLER DE,UDEN NOGET VIRKELIGT AT HA DET I,DA DERES SKATTEBEGUNSTIGESER IKKE FLYTTE DET EGENTLIGE,OG DET ER EKSPORT!
UDEN FORØGELSE AF EKSPOPRTEN ER GRUNDLAGET UNDERGRAVET FOR DANSK VÆLFÆRD! (((( FATALT FOR DET DANSKE SAMFUND))))).
AMATØR!