Opslag til denne artikel

Emneord:det danske arbejdsmarked, pensionister, velfærd
Steder:Danmark

»Der florerer nogle myter,« konstaterede statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale 2011, men bidrog så i samme åndedrag til floret af myter ved at sige, at det ‘kun’ er omkring halvdelen af danskerne, der arbejder.

Myten er stadig i fuldt flor. 11. august fortalte Jyllands-Posten sine læsere, at nu er under halvdelen af befolkningen i arbejde, nemlig knap 49 procent. Direktøren for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Jørgen Søndergaard, blev citeret for at mene, at udviklingen er »både ny og bekymrende«, og han tilføjede, at der ud over arbejdsløse og aktiverede er omkring 430.000 danskere i den arbejdsduelige alder, som ikke er i arbejde, nemlig folk på førtidspension, kontanthjælp, fleksjob osv.

Og beskæftigelsesminister Inger Støjberg benyttede anledningen til at slå alarm ved at sige, at det »ikke kan hænge sammen i længden, at vi har skruet et samfund sådan sammen, at under halvdelen af borgerne rent faktisk arbejder«, mens Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, erklærede, at det er »et kæmpemæssigt problem, at under halvdelen er i arbejde«. Dagen efter lod Politikens Lars Trier Mogensen sig rive hovedløst med af panikken. Under overskriften Bunden slået ud af jobmarkedet tegnede han et billede af et samfund, hvor en større gruppe virker kronisk udstødt fra arbejdsmarkedet, en veritabel »eksplosion i antallet af folk på overførsler«.

Det rene vås

Lad mig sige det stille og roligt: Det er det vitterlige vås, Søndergaard, Støjberg, Frederiksen og Mogensen har gang i. Det er helt normalt, at mindre end halvdelen af befolkningen er erhvervsaktiv (i job eller aktivt jobsøgende). Den ikke-erhvervsaktive del af befolkningen, det vil sige børn, studerende, pensionister, kronisk syge og andre uarbejdsdygtige, udgør normalt godt halvdelen af befolkningen.

Den gennemsnitlige erhvervsfrekvens for de højtudviklede lande i OECD var i 2009 på 48 procent. Heraf tegnede USA sig for en rate på knap 51 procent, mens den for Danmarks vedkommende var knap 53 procent. Danmark er med andre ord ét af de lande, der har den højeste erhvervsfrekvens. Ikke nok med det, erhvervsfrekvensen har været jævnt stigende de sidste hundrede år, fra omkring 43 procent i begyndelsen af 1900-tallet til omtrent 50 procent de senere år. Hvis vi tager erhvervsfrekvensen for mennesker i den såkaldt ‘arbejdsduelige alder’ fra 15 til 64 år, ligger Danmark i top med omkring 75 procent erhvervsaktive, 5-10 procentpoint over USA.

Panikken er kort sagt ganske ubegrundet og må skyldes uvidenhed om helt elementære samfundsforhold. Men det betyder ikke, at der ikke er grund til bekymring, ikke mindst over den økonomisk stagnation, Danmark er havnet i.