Lækage skader Wikileaks' troværdighed

De diplomatiske indberetninger fra USA's ambassader var Wikileaks' mest følsomme læk. De ligger nu tilgængelige på internettet i ucensureret form med et password, der også er offentligt. Det er endnu uvist, hvem der er ansvarlig for den store sikkerhedsbrist, men det var 'det, der ikke måtte ske,' siger kommentator

En tilsyneladende komplet og ucensureret kopi af Wikileaks-dokumenterne ligger frit tilgængelig på nettet.

KARL-JOSEF HILDENBRAND

Selv for de udenforstående blandt Wikileaks' mange fans blev det tydeligt, at der var noget på færde, da Wikileaks gennem lækorganisationens Twitterprofil fra i forgårs nat begyndte at publicere diplomatiske indberetninger fra sin store Cable- gate-beholdning i uhørt store mængder.

Cablegate, der var det mest følsomme og mest omhyggeligt forberedte af Wikileaks' tre megalæk i perioden fra juli til december 2010, består af diplomatiske indberetninger fra USA's ambassader i hele verden. Indberetningerne er blevet frigivet af Wikileaks og dets mediepartnere i et meget langsomt tempo, da indberetningerne løbende er blevet gennemgået for oplysninger, der kan bringe uskyldiges liv i fare. Således var kun cirka 20.000 af de omkring 250.000 indberetninger indtil for et par dage siden blevet publiceret i løbet af en periode på ni måneder. Alt det har ændret sig i løbet af de seneste to døgn: Ved redaktionens slutning havde Wikileaks frigivet over seks gange så mange indberetninger som i hele den samlede periode fra offentliggørelsen af lækken.

Årsagen skal sandsynligvis findes i den email, Wiki- leaks-stifter Julian Assange i weekenden modtog fra den tyske avis Der Freitag, der gjorde ham opmærksom på, at man havde opdaget og ville skrive om det uhørte sikkerhedshul, der gør, at en formodentlig komplet og ucensureret kopi af de diplomatiske indberetninger ligger tilgængelig på nettet. Beskyttet af en adgangskode, der kan findes ved hjælp af offentligt tilgængelige oplysninger, og som Assange angiveligt selv engang har udleveret.

Hvem er ansvarlig?

Julian Assange ringede forgæves til avisens udgiver for at stoppe afsløringen med henvisning til, at det ville være til fare for de informanter, der optræder i dokumenterne, men han nægtede at udtale sig til artiklen. Det er derfor endnu uvist, hvordan han forklarer den sikkerhedsbrist, der potentielt kan være katastrofal. For i modsætning til de titusinder af indberetninger, som Wikileaks i løbet af et døgn har accelereret offentliggørelsen af og som stort set udelukkende har den laveste sikkerhedsgodkendelse Unclassified så er den fil, Der Freitag har fundet, fyldt med højst følsomme oplysninger. Efter Der Freitags afsløring er det også lykkedes Dagbladet Information at finde og få adgang til den lækkede fil, og en række stikprøver viser, at kilder optræder med fuldt navn i dokumenter, som indtil nu har været publiceret i censureret form af Wikileaks og dets mediepartnere på en række store aviser. Det har endnu ikke været muligt at verificere, om der er tale om en komplet kopi af den samlede database af diplomatiske indberetninger, men filen indeholder 251.287 dokumenter. Det samme antal dokumenter, som Wikileaks oplyser på sin hjemmeside.

Der Freitag oplyser af hensyn til faren for informanterne i dokumenterne ikke præcis, hvordan de har fundet frem til filen, og det er også stadig uvist, hvordan lækagen kan have fundet sted. Dog spekulerer avisen i, at fadæsen skal være sket efter de turbulente begivenheder i efteråret 2010, hvor blandt andre Daniel Domscheit-Berg og en række andre aktivister forlod Wiki- leaks. Med sig tog de en masse af Wikileaks' data, som der siden skulle komme en omfattende diskussion omkring.

Wikileaks krævede materialet tilbage og lykkedes via det prominente medlem af den tyske hackergruppe Chaos Computer Club, Andy Müller-Maguhn, at få forhandlet en overdragelse af dataene på plads. Kort efter, at filen var blevet overdraget til Andy Müller-Maguhn, var den ifølge Der Freitag at finde på nettet. Andy Müller-Maguhn afviser selv at kommentere forløbet over for Der Freitag.

Wikileaks lider skade

Det er ikke første gang, at Wikileaks mister kontrollen over de diplomatiske indberetninger. Allerede i december 2010 kom den norske avis Aftenposten i besiddelse af dokumenterne fra en anden kilde, og de delte siden materialet med blandt andre Politiken og den tyske avis Die Welt.

Denne gang er lækken imidlertid tilsyneladende langt værre, fordi indberetningerne og adgangskoden til dem kan findes på internettet og ikke blot blandt en kreds af journalister.

Ligegyldigt hvem der har ansvaret, så risikerer det at få store konsekvenser for tilliden til Wikileaks, påpeger Linus Neumann, der skriver for den indflydelsesrige tyske blog Netzpolitik. Han understreger, at lækken var »det, der ikke måtte ske«:

»Allerede for nogen tid siden hørte jeg fra en troværdig kilde de første rygter om disse data (...) og det (offentligt tilgængelige) password, men antog det dog for at være en opdigtet historie. Indtil da var alle de offentliggjorte kendte diplomatiske cables jo blevet redigeret for ikke at bringe de nævnte (samarbejdspartnere etc.) i fare,« skriver han.

»Da denne viden nu som bekendt er endt i hænderne på de forkerte, var hele dette arbejde (med hemmeligholdelser) omsonst, og Wiki- leaks' anseelse lider betydelig skade«.

Fakta

Wikileaks har siden stiftelsen så vidt vides formået at beskytte de whistleblowere, der uploader dokumenter til hjemmesiden. Men sværere har det været for organisationen at håndtere beskyttelsen af de informanter, der optræder i selve de lækkede dokumenter og dermed bliver indirekte berørt.

• 25. Juli 2010: Wikileaks
offentliggør i juli godt 76.000 dokumenter fra krigen i Afghanistan. Efter offentliggørelsen bliver Wikileaks hårdt kritiseret af både politikere og menneskerettighedsorganisationer for ikke at beskytte de
afghanske kilder i dokumenterne ved at redigere deres navne ud.

• 22. Oktober 2010: På baggrund af kritikken efter de afghanske dokumenter, sker der ændringer, da Wikileaks offentliggør de irakiske krigslogs. De 391.832 krigslogs er udelukkende i mediepartnernes besiddelse i ucensureret form, mens offentligheden kun får adgang til at søge i en database, hvor redigeringerne skete automatisk. Problemet er dog, at den automatiserede redigering gør dokumenterne fuldstændigt ulæselige.

• 28. november 2010: De første 220 diplomatiske indberetninger offentliggøres af Wikileaks. For at undgå at udsætte informanterne i dokumenterne for fare beslutter Wikileaks, at ingen dokumenter udgives, før de er redigeret igennem af en af de mange mediepartnere. Metoden er velegnet til at sikre informanterne, men betyder, at
Wikileaks i løbet af de følgende ni måneder kun formår at offentliggøre syv procent af indberetningerne.

• 17. december 2010: Den norske avis Aftenposten offentliggør, at avisen har fået adgang til de diplomatiske indberetninger ad anden vej end via Wiki-
leaks. Indtil da har Wikileaks doseret indberetningerne til forskellige samarbejdsmedier, men at Aftenposten har fået materialet ad anden vej tyder på, at organisationen har mistet kontrollen med materialet. Aftenposten deler senere dokumenterne med flere andre medier.

• 25. august 2011: Den tyske avis Der Freitag offentliggør en artikel, der forklarer, at de diplomatiske indberetninger kan findes på internettet i en offentlig tilgængelig fil og password.
Lækagen skyldes angiveligt en sikkerhedsbrist hos Wikileaks, der afviser at lade sig interviewe om sagen.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

I den grimme 'bitch fight' mellem Wikileaks og Openleaks er Information ikke en upartisk part, men en samarbejdspartner med Openleaks.

I Der Fritag bliver konkluderet at faren ved 'læk' organisationer er den menneskelige faktor og ligeledes indrømmer og påpeger Wikileaks central at den menneskelige faktor iblandet nag fra tidligere medarbejdere kan medføre en sikkerheds risiko.
Det har været omtalt at Domscheit Berg har haft de uredigerede dokumenter i sin varetægt og sandsyneligvis har været kilden til overdragelse af de diplomatiske kabler til adskillige nyhedsmedier som Guardian, Aftonposten, Politikken og Information.

Domscheit Berg er 'prime suspect' når det kommer til at undersøge hvor 'den menneskelige faktor' har spillet ind.

WL central:'Daniel Domscheit-Berg explains deletion of documents'

http://wlcentral.org/node/2194

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Det er måske en slags nørd faktor, vi skal bekymre os om. Dokumenter der er så vigtige, i hænder på nogle der er så umodne, selvglade, egoistiske. Var det ikke sådan, ville der have været en anden form for formidling og publicering af disse dokumenter. men nu indgår de i en egocentrisk krig, hvor dem der mister, er dem der har risikeret meget for at bringe de her informationer ud. Hvorfor er det altid en hastesag, når WL publicerer noget? Hvordan bliver de ellers brugt, siden de ikke er publiceret, medmindre der er "katastrofe alarm" og eventuel udgivelse skal finde frem i en fart? Shame on you, boys.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Det er måske en slags nørd faktor, vi skal bekymre os om. Dokumenter der er så vigtige, i hænder på nogle der er så umodne, selvglade, egoistiske. Var det ikke sådan, ville der have været en anden form for formidling og publicering af disse dokumenter. men nu indgår de i en egocentrisk krig, hvor dem der mister, er dem der har risikeret meget for at bringe de her informationer ud. Hvorfor er det altid en hastesag, når WL publicerer noget? Hvordan bliver de ellers brugt, siden de ikke er publiceret, medmindre der er "katastrofe alarm" og eventuel udgivelse skal finde frem i en fart? Shame on you, boys.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert N Gjeertsen

*hvor dem der mister, er dem der har risikeret meget for at bringe de her informationer ud*

Øh ....
Er det de navngivne kollaboratører i illegalt okkuperede
lande du mener, de 'kanske 'diplomater' eller ??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert N Gjeertsen

Så vidt jeg husker har denne forsikringsfil i øvrigt været tilgængelig RIGTIG længe, bla på et svensk site der pga censuren ikke må omtales i Danmark . Det eneste 'nye' er at passworded nu også er offentligt tilgængeligt..
Og hurra for det, journalister er jo ikke så uafhængige at det gør noget !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Guardian journalist, David Leigh, lækkede password til telegrammerne i Guardians forcerede bog om Wikileaks på trods af kontrakt på ikke at gøre det. Dermed fik alverdens efterretningstjenester adgang til pre-emptivt at imødegå afsløringer.

Den menneskelige faktor er i denne sag åbenbart journaliststandens hysteriske reaktion på at miste eksklusiviteten til afsløringer og deraf eventuelle film rettigheder.

http://www.wikileaks.org/Guardian-journalist-negligently.html

- og Guardian benægter at være kilden til offentliggørelse af password, da de 'troede' at det var et midlertidigt password (suk !! ):

http://www.guardian.co.uk/world/2011/sep/01/unredacted-us-embassy-cables...

anbefalede denne kommentar