Valg er nødvendige. Et livsvilkår. Men nogle valg er sværere end andre. Nogle må man tage velvidende, at man ikke ved, hvad de fører til. I sjældne tilfælde, at de næsten med sikkerhed fører til noget ubehageligt.

Sådan et krisevalg står danskerne over for torsdag den 15. september, efter at Lars Løkke Rasmussen (V) i går skridtede hen over brostenene foran embedsboligen i Frederiksdal for med ansigtet i alvorlige folder at meddele, at han havde opgivet at samle et flertal bag en økonomisk redningspakke.

»Jeg har derfor indstillet til hendes majestæt dronning Margrethe, at der udskrives valg til afholdelse torsdag den 15. september,« måtte statsministeren meddele.

Og det bliver et svært valg. For et Danmark i krise, der kalder på ubehagelige løsninger, og for danskerne der skal træffe svære valg. Men også for det politiske Danmark, som uanset udfaldet vil være fundamentalt forandret, og i særdeleshed for nogle af de politiske ledere, der ikke får flere chancer.

Slaget om Danmark

Udover et måske trecifret milliardunderskud til næste år, et iskoldt boligmarked, dalende beskæftigelse, recession og demografiske udfordringer, ligner Danmark et land i identitetskrise.

Den selvsikre tro på, at vi kunne leve alene af gode ideer og kreativitet, er som forduftet og understøttes heller ikke af det faktum, at ungdomsgenerationen for første gang er dårligere uddannet end sine forældre.

Uanset hvem der vinder valget, er der en regning, der skal betales, og nogle prioriteringer, der skal foretages.

I den grænsende til euforiske stemning, der altid præger Christiansborg ved en valgudskrivelse, havde oppositionens statsministerkandidat, Helle Thorning-Schmidt, i går svært ved at skjule sin glæde over, at ventetiden er ovre.

Hun hasteindkaldte til pressemøde, blot en time efter at Lars Løkke Rasmussen havde trykket på knappen, men bevarede den dystre alvorstone;

»Det her valg handler ikke om mig. Det handler om Danmark.« Imens nikkede hendes nærmeste rådgivere veltilfredse, da den indøvede sætning blev leveret.

Men Thorning har ret. Valget handler om rigets fremtid. DF-leder Pia Kjærsgaard døbte i går i et eftertænksomt øjeblik i den hektiske vandrehal på Christiansborg valget for ‘slaget om Danmark’.

Alt på spil

I det slag, er der nogle, der synes at have mere på spil end andre.

Ser man i første omgang udelukkende på løsningerne fra de sikre koalitioner VK og S-SF, er der nogle, for hvem valget med sikkerhed er en skillevej. Får man mest ud af de rigeste ved at beskatte dem yderligere eller ved at give dem endnu større råderum?

Det er et fundamentalt valg.

Skal politikerne bestemme, hvad vi skal leve af, eller giver det sig selv, hvis de blander sig udenom?

Vælgerne skal afgøre med sig selv, om de tror på, at den arbejdsløse har brug for mere økonomisk gulerod eller flere penge i hånden.

Alle er enige om, at vi ikke har råd til at lade dem stå på sidelinjen, men skal folk motiveres eller løftes ind i et meningsfyldt liv?

Regeringen har videreført en arbejdslinje, der blev indledt under SR-regeringen i 1990’erne, men er også gået et par skridt længere.

Er et job eller behandling den bedste kur for folk med psykiske problemer?

Uden udlændinge

Der er mange nuancer mellem yderpunkterne, men der er en væsensforskel i blokkenes tilgang.

Det betændte udlændingespørgsmål ser ud til at få en mindre rolle, men man må forholde sig til dilemmaerne. Man må fundere over, om danskerne har brug for hjælp til at stille bilen, skodde cigaretterne og droppe den usunde mad.

Om det først og fremmest vil gavne Danmark at få de unge hurtigere gennem uddannelserne, eller om vi skal begynde med at give uddannelserne flere penge.

Bliver velfærden bedre af, at vi selv kan vælge?

Et af de mere finurlige spørgsmål, danskerne skal stille sig selv om tre uger, er, om det er bedre at arbejde mere hver uge end at blive flere år på arbejdsmarkedet. Udfordringen er den samme. Vi skal have nogle til at bidrage mere.

Stilrene radikale

Skulle man finde svarene på alle disse spørgsmål lette, er det nye ved dette valg, at det også er usikkert, om det nytter at stemme ‘rigtigt’.

»Det her valg bliver forhåbentligt det endelige opgør med den tid, hvor blokkene stod over for hinanden, hvor partierne ikke skulle svare for sig selv, men kun for blokken,« sagde Margrethe Vestager, da Radikale Venstre under vanligt ordnede og stilrene forhold i går afholdt pressemøde på Dansk Designcenter.

Opgøret har skiftende politikere og mange meningsmålinger kaldt på gennem årene, men det betyder også, at man reelt ikke ved, om man får, hvad man stemmer på.

Faktum er, at rød blok ikke kan garantere, at de ikke selv vil være med til at gennemføre den efterlønsreform, de mener valget er en folkeafstemning om.

Det flertal, der garanterede DF udlændingestramninger og grænsekontrol som betaling for at støtte en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, vil selv ved en vellykket, borgerlig slutspurt være væk.

Ingen af de to statsministerkandidaters vækstplaner har et flertal bag sig.

Hvis’ Pia K. stopper

Uanset udfaldet, vil intet være forudsigeligt, som det har været de forudgående ti år, og spændingen vil formentlig end ikke blive udløst på valgaftenen, men først når et regeringsgrundlag er faldet på plads.

Og ligesom nogle vælgere synes særligt skæbneramte i dette valg, har flere af partilederne alt på spil.

Både den konservative Lars Barfoed og Venstres Lars Løkke Rasmussen vil have overrasket positivt, hvis de trods umulige forudsætninger opnår et antal mandater, der matcher forgængernes resultater, men andre steder er det tvivlsomt, om partilederne vil eller kan klare et nederlag.

Angiveligt siger man i AP Møller-koncernen aldrig ‘når’ Mærsk McKinney Møller dør, men ‘hvis’ Mærsk McKinney Møller dør, og på samme måde vil man i Dansk Folkeparti end ikke forholde sig til tanken om, at Pia Kjærsgaard en dag skal træde tilbage, men mange tvivler på, at en af 00’ernes mest magtfulde politikere vil affinde sig med at sidde i opposition.

I SF og S er det næppe et spørgsmål om vilje.

You’re cool, Villy’

Spredte regndråber fra den ellers blå augusthimmel slog mod de sorte SF-papirflag, som en flok unge SFU-medlemmer kippede med, da en storsmilende Villy Søvndal i går mødte pressen på Kultorvet på traditional SF’er vis ude blandt ‘folket’.

En ung mand af somalisk udseende klappede hovedpersonen på ryggen:

»You’re cool, Villy.«

Efter at have besvaret journalisternes spørgsmål med en jovial ‘i sidste ende er det jo op til vælgerne’-tone, slentrede han op ad Købmagergade, men bag den afslappede facade må Villy Søvndal være klar over, at et valgnederlag som minimum vil udløse kupforsøg i et parti, der kun har accepteret partilederens kompromisløse parløb med Helle Thorning-Schmidt på den betingelse, at man var I stand til at ende 10 års borgerlig statsministermonopol.

Og så er der Helle Thorning-Schmidt.

Er der nogen, der må kunne sympatisere med de vælgere der synes at have alt på spil i dette krisevalg, må det være hende.

Formår hun ikke at vinde dette valg, får hun aldrig chancen igen, for de fås ikke større.

To veje i dansk politik

Rød plan
Vækst
- 10 mia. i fremrykkede offentlige investeringer
- Straksafskrivning for 15 mia. af private virksomheders investeringer i nye maskiner
- Desuden foreslår partierne det samme som regeringen på boligområdet, men vil samtidig give andelskøbere et kontant tilskud i samme størrelsesorden, som boligejerne sparer på tinglysning etc.

Økonomi
- Vil hæve skatter og afgifter for 18mia. og bruge pengene på kollektiv trafik, sundhed og miljø. - Vil i trepartsforhandlinger hæve danskernes gennemsnitlige arbejdstid – svarende til 15 mia.
- Vil lukke de langsigtede huller i statskassen ved bl.a. at hæve uddannelses niveauet, få studerende til at gennemføre hurtigere, øge beskæftigelsen og forbedre integrationen
- Vil bl.a. afskaffe starthjælp og hæve overførselsindkomster med 1.000 kr. månedligt

Udlændinge
- Vil indføre lempeligt pointsystem for familiesammenføringer for personer over 24 år. For alle under 24 år, vil regeringens regler blive videreført
- Desuden har Socialdemokraterne meldt ud, at »nok er nok«, hvorfor der ikke skal foretages yderligere stramninger på udlændingeområdet. 24-årsreglen og tilknytningskrav bevares
- Oppositionen vil udvide asylansøgeres muligheder for at arbejde og bo frit

Retspolitik
- vil hæve den kriminelle lavalder til 15 år igen

Uddannelse
- Vil bevare karakterer fra 8. klasse som i dag
- Vil gøre øget brug af evalueringer og vil bevare nationale test, men vil ikke offentliggøre dem
- Vil bevare ’fjumreåret’ og vil ikke beskære SU til hjemmeboende. I stedet vil de indføre brugerbetaling for studerende, som rejser til udlandet

Sundhed
- Vil gøre op med regeringens behandlingsgaranti på nogle områder og vil tage opgør med fritvalgsordningen
- Vil fjerne fradraget på private sundhedsforsikringer

Klima
- Vil have 30 pct. CO2-reduktion i 2020, uanset om EU vedtager samme mål
- Vil have 38 pct. vedvarende energi i 2020, 50 pct. vindkraft i elforsyningen i 2020 og sikre, at klimaambitionerne efterleves via en klimalov med forpligtende målsætninger
- Vil indføre betalingsring i København for at dæmpe biltrafikken og dens miljø- og klimabelastning
- Vil have en elbil-infrastruktur med netselskaber som investorer

Blå plan
Vækst
Tiltag for 11 mia. over tre år:
- Midlertidig suspension af tinglysningafgift, ejendomsværdiskat og kommunal grundskyld for boliger, der købes frem til udgangen af 2012
- Udvidelse af boligjobordning, fremrykkelse af boligrenovering og offentlige investeringer i vej- og baneprojekter m.m.

Økonomi
Allerede gennemført:
- Fastfrysning af offentlige budgetter frem til 2014
- Dagpengeperioden forkortet fra 4 til 2 år og loft over fradraget
- Har sat loft over børnepengene på 30.000 kr. årlig pr. familie
- En lang række besparelser på uddannelses- og universitetsområdet

Vil gennemføre
- Efterlønsalderen sættes gradvist op med to år og efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år. (aftalt med DF og R)
- Begrænse SU til normeret tid og afskaffe SU til hjemmeboende (ingen aftale)

Udlændinge
- Har senest indført stramme regler for familiesammenføring og opholdstilladelse i form af det nyeste pointsystem, der blandt andet stiller skrappe sprogkrav
- Vil indføre såkaldte optjeningsprincipper, der begrænser udlændinges adgang til velfærdsydelser
- Konservative har afvist yderligere stramninger af udlændingepolitikken efter et valg

Retspolitik
- har indført kriminel lavalder på 14 år

Uddannelse
- Vil offentliggøre de nationale test
- Vil have karakterer helt ned fra 6. klasse
- Vil afskaffe ’fjumreåret’ på videregående uddannelser og har også foreslået SU til hjemmeboende skåret ned

Sundhed
- Vil nedlægge regionerne for at spare penge, som kan bruges på patienterne

Klima
- Vil følges med EU, når det gælder mål for CO2 -reduktion i 2020
- Vil have 33 pct. vedvarende energi i 2020
- Vil have 42 pct. vind i elforsyningen i 2020
- Er ikke interesserede i at netselskaber investerer i elbil-infrastruktur

Denne artikel er anbefalet af: