NATO har valgt side

Oplysningerne om de libyske oprørers adgang til efterretningsmateriale om Gaddafi-styret viser ifølge eksperter, at samarbejdet mellem oprørerne og NATO-koalitionen har været langt mere omfattende end hidtil oplyst.

Men det overrasker dem ikke: »Det er helt klart nye oplysninger, som her kommer frem, men det overrasker mig ikke det mindste, at oprørerne har fået adgang til aflytningsmateriale om Gaddafi-styret,« siger Libyen-ekspert Shashank Joshi fra den britiske tænketank Chatham House.

»Det er klart, at Gaddafi og hans folk i stigende grad har været nødt til at kommunikere ad ukrypterede kanaler, almindelige mobiltelefoner, satellitforbindelser osv., efterhånden som NATO-flyene har ødelagt hans militære infrastruktur. Og så har det været en smal sag for NATO at aflytte dem.«

»Det giver fin mening, at der har været et tæt samarbejde med oprørerne,« siger major Lars Cramer Larsen fra Forsvarsakademiet. »Det mest oplagte er, at en eller flere koalitionslande har forsynet oprørerne med efterretningsoplysninger på papir, cd eller billeder, som oprørerne så har kunnet kigge på og planlægge efter,« siger han.

Et real time samarbejde, hvor NATO’s bombefly og oprørerne på jorden har koordineret den taktiske indsats, vurderer han. »For det har oprørerne slet ikke teknologisk kapacitet til.«

På oprørernes side

De to eksperter understreger, at samarbejdet mellem oprørerne og NATO-koalitionen har udviklet sig kraftigt, siden bombningerne af Gaddafis militære anlæg begyndte den 19. marts.

»I starten så NATO det udelukkende som sin opgave at beskytte civilbefolkningen, men hen ad vejen er samarbejdet med oprørerne blevet stadig tættere, især efter at de enkelte koalitionslande har anerkendt overgangsrådet som det libyske folks legitime repræsentant,« siger Lars Cramer Larsen.

I de seneste dage er det da også kommet frem, at oprørerne har fået flere andre former for hjælp. F.eks. har britiske specialstyrker ifølge Daily Telegraph kæmpet side om side med oprørere og deltaget i jagten på Gaddafi i Tripoli. Og The New York Times har beskrevet, hvordan oprørerne er blevet forsynet med oplysninger om Gaddafis styrker fra NATO’s ubemandende droner, der har fløjet utallige missioner over Libyen de seneste måneder.

USA har kapaciteten

Lars Cramer Larsen vurderer, at samarbejdet med oprørerne primært er foregået mellem enkelte koalitionslande og TNC og ikke direkte med NATO.

»Der har i stedet været tale om bilaterale samarbejdsaftaler mellem enkelte stater og det libyske overgangsråd,« siger han og peger på Frankrig, Storbritannien og USA som de oplagte samarbejdspartnere.

Både Shashank Joshi og Lars Cramer Larsen understreger, at det inden for NATO især er USA, der har kapaciteten på efterretningsfronten. Både når det drejer sig om overvågning fra luften og om aflytning af Gaddafi-styrets kommunikation.

»Amerikanerne har kapaciteten til at aflytte alting,« konstaterer Joshi, og det er Lars Cramer Larsen principielt enig med ham i.

»Der er ingen tvivl om, at det er USA, der har kapaciteten på det efterretningsmæssige område. USA råder både over satellitter, overvågningsfly, droner og efterretningskilder i selve Libyen,« siger han.

Uklog lækage

Når der de seneste dage er kommet nye oplysninger frem om karakteren af samarbejdet mellem de libyske oprørere og koalitionen, skyldes det ifølge Shashank Joshi, at de vestlige lande har travlt med at understrege deres egen andel i den libyske succes.

Men at oprørerne også røber detaljer om samarbejdet, er direkte dumt, mener han.

»TNC har konstant understreget, at der er tale om en libysk oprørsbevægelse og ikke et vestligt påhit. De skal passe på, at de ikke mister legitimitet blandt de menige libyere, for Libyen er stadig meget konservativt, og der er mange folk, som ikke bryder sig om, at oprørerne er alt for tæt allieret med især USA,« siger han.

Lars Cramer Larsen understreger i øvrigt, at den omfattende assistance til oprørerne er helt i orden i forhold til det mandat, som FN’s Sikkerhedsråd har givet for krigen mod Gaddafi. Og det uanset, om det er enkelte koalitionslande eller NATO, der har stået for samarbejdet.

»Der er ikke noget i FN-mandatet, der forhindrer de enkelte koalitionslande i at dele efterretninger med oprørerne, hvis det er det, der er sket, og ej heller NATO,« siger han.