Blokpolitiken er bedre end sit rygte

Siden Margrethe Vestager (R) og Lars Barfoed (K) i weekenden gav hinanden håndslag på at samarbejde over midten uanset valgets udfald, er blokpolitik igen blevet et fyord i valgkampen.

Men man kan ikke nødvendigvis konkludere, at smalle forlig alene er skidt, vurderer flere eksperter. Blokpolitikken kan ligefrem bidrage til en mere demokratisk proces, fordi den kan give vælgerne direkte indflydelse på de politisk beslutninger, mener blandt andre ph.d. og adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Flemming Juul Christiansen:

»Vælgernes mulighed for at sige fra eller til bliver jo reduceret ved et meget bredt forlig. Tag efterlønnen for eksempel. Hvis forårets aftale også var blevet vedtaget sammen med Socialdemokraterne, så havde vælgerne ikke haft en chance for at gøre noget ved det. Nu kan de faktisk sige: Hvis vi vil beholde efterlønnen, skal vi stemme på S-SF hvis vi vil have den afskaffet, skal vi stemme på regeringen,« siger han.

Blokpolitik er altså ikke nødvendigvis så dårligt for demokratiet, som det bliver fremlagt af politikerne i disse dage, hævder han.

Derimod kan man argumentere for, at det netop er at være tro mod sine vælgere og dermed demokratiet, når man laver smalle forlig, siger ph.d. og adjunkt ved Aarhus Universitet Jørgen Møller, der har forsket i demokratibegreber. På den måde behøver politikerne nemlig ikke gå på kompromis med de løfter, de er valgt ind på:

»Der er sådan set intet illegitimt i at føre blokpolitik, for det er jo et spørgsmål om, at den ene blok vinder valget og altså repræsenterer den største del af befolkningen,« siger Jørgen Møller. »Der kan være alle mulige pragmatiske grunde til, at en politik, der ligger hen over midten, har nogle fordele. Men rent demokratisk er der ikke noget at komme efter.«

Praktisk problem

Problemet ligger nærmere i, at man risikerer at bruge mange ressourcer på at rulle politikken tilbage, lige så snart magten skifter, forklarer professor og forvaltningsekspert på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegaard Christensen.

»Med smalle forlig risikerer man selvfølgelig, at politikken bliver væltet omkuld ved et magtskifte. Om det så er et problem, er et spørgsmål om politisk vurdering. Men det er klart en risiko, når man laver smalle forlig,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Helene Helboe Pedersen, der er adjunkt og ph.d. i statskundskab ved Aarhus Universitet og har forsket i politiske beslutningsprocesser med særligt fokus på de seneste 10 års blokpolitik, er enig med Jørgen Grønnegaard Christensen i, at blokpolitikken kan have uheldige følgevirkninger. Men heller ikke hun mener, at problemerne nødvendigvis er demokratiske.

»Det er en tåbelig brug af ressourcer, når man skal rulle en masse politiske beslutninger tilbage, så snart magt- balancen skifter. Blokpolitik kan give en omskiftelig politisk struktur, som ikke nødvendigvis er til gavn for borgerne,« siger Helene Helboe Pedersen.

Men om fordelene ved blokpolitik opvejer ulemperne, kan hun ikke svare på.

»Alt andet lige er det mere effektivt at træffe beslutninger, hvis man kun skal blive enig med sin egen blok. Det er jo den positive side af det. Man kan sige, at blokpolitikken er meget effektiv på kort sigt, men den kan til gengæld være enormt ineffektiv på længere sigt.«

Valgsnak

Men Helene Helboe Pedersen tror ikke på, at politikerne pludselig taler om at samarbejde på tværs af blokkene alene af deres gode hjerter. Det er nærmere et spørgsmål om nødvendighed, mener hun.

»Politikerne i Danmark har altid samarbejdet, fordi de var tvunget til det. Det er ikke, fordi vi før VKO har haft mere moralske eller fornuftige politikere, eller at vi pludselig får det nu med rød blok. VKO har sådan set bare ført blokpolitik, fordi det har været muligt for dem,« siger Helene Helboe Pedersen.

Det hele vil afhænge af valgresultaterne, vurderer hun:

»Al snakken om, at vi skal hædre det danske folkestyre, er nærmere udtryk for valgkampsnak, end det reelt er noget, der vil have betydning for politikernes adfærd, når først valget er overstået.«

Jørgen Grønnegaard Christensen ser også, hvordan blokpolitikken er blevet et valgkampstema. Men det er der ikke noget nyt i, mener han:

»For tiden er der en klar fornemmelse af, at der efter et valg vil være en betydelig grad af politisk opbrud, og derfor kører partierne sig i stilling til det. ‘Samarbejde’ bliver altid et trylleord i valgkampe.«

I søndags foretog Epinion et rundspørge, som viste, at 72 procent af danskerne ønsker mindre blokpolitik og efterlyser flere brede forlig. Argumenterne om, at blokkene kan arbejde mere effektivt, har altså ikke den store betydning for vælgerne, forklarer valgekspert og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen:

»Der er ikke noget, der tyder på, at effektivitetshensynet vinder særligt gehør hos vælgerne. I topartisystemer som for eksempel i USA er der generelt bred forståelse for, at en effektiv politik kræver en stærk blok. Men i dansk sammenhæng er der næsten et ønske hos vælgerne om en svag blok, så man kan lave brede forlig. Den tradition om konsensus, som historisk set har præget dansk politik, har stadig indflydelse på vælgerne.«