Økonomer: Ingen grund til optimisme

Det var den første positive nyhed for regeringen i valgkampen, da Danmarks Statistik i går morges kunne oplyse, at Danmark ikke er i recession alligevel.

Økonomien voksede med en enkelt procent i andet kvartal af i år, lød det kl. 9.00 og tre kvarter senere jublede økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til Ritzau:

»Vi er fri af recessionen og på rette spor« og »det er positive tal, der viser, at vi har lagt den rigtige kurs for dansk økonomi både på kort og lang sigt«.

Senere kunne også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på TV 2 News glæde sig over, at »vi er på rette vej og nu gælder det om at holde kursen«.

Men spørger man økonomerne, er der ikke noget at juble over for regeringen.

»Sammensætningen af væksten er bestemt ikke opløftende og tegner ikke godt for fremtiden,« siger tidligere økonomiske vismand Jan Rose Skaksen, der er professor på Copenhagen Business School.

»Det er helt klart en væsentlig lettelse, at vi alligevel ikke er i recession. Men der er ingen grund til optimisme endnu,« siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.

Og heller ikke tidligere overvismand, professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet ser de umiddelbart opløftende tal som tegn på bedre konjunkturer.

Boreplatform trækker op

»Væksten skyldes i høj grad, at den offentlige efterspørgsel til forbrug og investering er steget. Og noget af det er formentlig udtryk for en catch up-effekt for det sker efter to kvartaler med faldende offentligt forbrug,« siger han. Økonomerne vil ikke lægge hovedet på blokken for, hvad den præcise årsag er til de stigende offentlige udgifter.

Men en årsag kan ifølge Bo Sandemann Rasmussen være det, han kalder »kommunal budgetpanik« efter at regeringen med genopretningspakken dikterede nulvækst i det offentlige. Det kan få kommunerne til at have bremset for hårdt op i de foregående kvartaler.

Tallene fra Danmarks Statistik viser godt også en pæn stigning i de private investeringer i maskiner og transportmidler.

»Men det skyldes mest eksporten af en boreplatform i første kvartal, som rent teknisk derved trak investeringerne ned det kvartal. Det private forbrug falder fortsat, så de nye tal tegner ikke et billede af et selvbærende opsving drevet af den private sektor«, siger Peter Birch Sørensen.

Det private forbrug er ifølge Jan Rose Skaksen ellers netop det, der skulle være den vækstmotor, der kunne trække et opsving i gang.

»Det lover ikke godt fremadrettet, for det er udtryk for, at forbrugerne er bange for fremtiden og så sparer de op i stedet for at bruge penge,« siger han. Både Jan Rose Skaksen og Bo Sandemann Rasmussen hæfter sig desuden ved, at virksomhedernes produktion til lager og ikke til salg er steget.

Advarer mod vækstpakke

»Lagerforøgelser kan være tegn på en vis afmatning. Vi kan risikere, at når vi ser tallene for tredje kvartal, så er man begyndt at sælge ud af lagrene og det vil betyde et fald i produktionen,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Efter offentliggørelsen af væksttallet i går fastholdte både Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt (S), at der er behov for en vækstpakke for at sætte gang i privatforbruget.

Men Peter Birch Sørensen advarer politikerne mod at gøre vækstpakkerne for store

»De nye tal ændrer ikke afgørende på dagsordenen. Den sættes reelt af de internationale finansmarkeder, som vil straffe med højere renter, hvis et land her og nu tillader en stor stigning i statens budgetunderskud uden en overbevisende plan for, hvordan man vil hente pengene hjem på længere sigt. Det sætter en snæver grænse for, hvor stor en vækstpakke man kan gennemføre på kort sigt,« siger han.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank CEPOS er enig:

»Mit håb er, at snakken om stimulipakker nu forstummer. Stimulipakker virker sjældent efter hensigten og gnaver også tit hul i de offentlige kasser. Der er selvfølgelig tale om kvartalstal men vi har ikke brug for mere vækst i det offentlige forbrug. Resten af året bør der køres med nulvækst i de offentlige udgifter.«