Tallene taler deres tydelige sprog. Når det kommer til at tage del i barslen, ligger danske mænd i bunden sammenlignet med mænd fra andre nordiske lande. Tal fra Nordisk Socialstatistiks komité (NOSOSKO) viser, at mens svenske mænd står for en fjerdedel af barslen og islandske for en tredjedel, er der kun tale om lidt over syv procent for danske mænds vedkommende.
Det vil en kommende rød regering ændre på ved at indføre 12 ugers øremærket barsel til mænd. Ifølge Anette Borchorst, der har forsket i køn og barsel ved Aalborg Universitet, er det i dén grad den rigtige vej at gå.
»Det er helt klart en win-win-løsning på den måde, at både mændene, kvinderne og børnene vinder på det. Ud fra hvad vi ved fra svenske, norske og islandske erfaringer, er det noget, der virker,« siger hun.
Først og fremmest handler det om at sikre, at mænd også kommer på barsel. Noget, der på flere arbejdspladser er tabubelagt, og som følge heraf lader mændene kvinderne tage den absolut største del af barslen. Hvis det skal ændre sig, skal mændene have øremærket barsel, mener Anette Borchorst.
»Fra forskning ved man, at arbejdsgiveren reagerer på en helt anden måde, når orloven falder væk, hvis manden ikke tager den. Hvis kvinden kan tage barslen, er det sværere at forhandle sig til barsel med sin arbejdsgiver,« siger hun og tilføjer, at en del af problemet er, at det danske arbejdsmarked er kønsopdelt:
»De private arbejdsgivere, som primært beskæftiger mænd, kan skubbe udgifterne til barsel over på de offentlige arbejdsgivere. Hvis man vil ændre på det, skal man indføre øremærket barsel til mænd.«
Islandsk succes
I både Norge, Sverige og Island har en øremærkning af barsel til mænd haft en række fordele. I Island indførte man i 2003 en model med tre måneders øremærket barsel til både far og mor og herudover tre måneder til deling.
»Det interessante ved Island er, at fædrene kun tager lige nøjagtig, hvad der er øremærket til dem, men heller ikke mere. Den barsel, der er til deling, tager moren. Det er derfor, det aldrig har flyttet sig i Danmark. Der er en stribe af begrundelser for, at fædre ikke tager den barsel, der er til deling,« siger Anette Borchorst og peger på, at fædrene derfor skal have barslen som en rettighed.
De gode erfaringer er imidlertid ikke begrænset til de andre nordiske lande. I Danmark indførte man faktisk to ugers øremærket barsel til mænd i 1998, og det gav resultater.
»Frem til man afskaffede det igen i 2002, steg den del af mændene, der brugte de to ugers barsel fra syv til 21 procent. Det er en tredobling, vi ellers ikke har set i hele den lange periode, hvor mænd har kunnet gå på barsel,« påpeger Annette Borchorst.
Mandeforsker ved RUC Kenneth Reinicke er også begejstret for forslaget.
»Det er en supergod idé. Hvis man skal have det til at rykke sig, bliver man nødt til at indføre en øremærkning. Det er ikke nok blot med positiv signalgivning,« siger han og tilføjer, at der i stedet skal politiske redskaber i brug.
Men de politiske redskaber har været sat ud af kraft de seneste år, eftersom blå blok flere gange har nedstemt forslag fra oppositionen om en øremærkning af barsel til mænd. I mellemtiden har arbejdsmarkedet så ændret sig.
»Det er sådan, at arbejdsmarkedets parter har over- halet politikerne indenom. De ved godt, at mænd gerne vil have barsel. De sidste fire industrioverenskomster har haft øremærket barsel til mænd, men problemet ved det er bare, at det har været bundet til perioden lige efter moderens øremærkede barsel,« siger Anette Borchorst.
Trang, ikke tvang
Én ting er mændenes øgede muligheder for at gå på barsel. En anden fordel ved øremærkning er, at kvindernes løntab ikke bliver lige så stort, som det er i dag.
»På Island ser man en lille tendens til, at det også påvirker lønnen. Dermed får også kvinderne gavn af øremærkning til mænd. Det rammer nemlig kvinderne, når det altid er dem, der tager bars- len,« siger Anette Borchorst og uddyber: »Kvinder opfattes ikke som lige så god en arbejdskraft som mænd, fordi man forventer, de får børn og går på barsel. Og selv om det ikke er lovligt, sker det ofte, at kvinder ikke får mulighed for lønforhandling, når de kommer tilbage fra barsel.«
Modstandere af øremærket barsel til mænd taler ofte om, at mændene ikke skal tvinges til at gå på barsel. I stedet bør det være op til den enkelte familie at strukturere barslen. Men der er ikke tale om tvang, mener Kenneth Reinicke.
»I stedet for at tale om tvang bør man tale om trang. Det, som fædrene ikke har turdet springe ud i før, tør de gøre nu. På den måde er retorikken også vigtig,« siger han, med henvisning til at flere og flere mænd prioriterer at deltage i børnepasningen.
En udvikling, Anette Borchorst nikker genkendende til:
»Fædre bruger mere tid med deres små børn. Så der er meget, der tyder på, at øremærket barsel passer fint med, hvordan moderne familier lever. Det er gammeldags at blive ved med at fastholde, at barsel er moderens ansvar.«
Procentdel af barselsorloven, der holdes af mænd:
2000 2009
Danmark 5,5 7,3
Finland 4,2 6,7
Island 2,9 33,9
Norge 6,9 11,6
Sverige 13,7 23,1
Øremærket barsel til mænd i Norden:
Island: 3 måneder (indført i 2003)
Sverige: 2 måneder (indført 2002)
Norge: 10 uger (indført 2009)
Finland: 6 uger (indført 2010)
Kilde: Nordisk Statistisk Årbog og kvinfo
Kommentarer
>>Trang, ikke tvang<<,
er jo præcis sagens kerne, og derfor det kun kan gå for langsomt med at indføre øremærket barsel.
“Trang, ikke tvang”
Ja, det er præcis sagens kerne. Selv de forskere, der går ind for forslaget, går ikke så meget ind for det, at de vil indrømme, at der er tale om tvang. Hvordan kan man kalde det andet? Der er ikke nødvendigvis noget i vejen med tvang, det kan være nødvendigt for at få samfundet til at køre, men det mindste, man kan gøre, er at indrømme, at det er det, man taler for.
Desuden, hvis fædrene er henrykte for at overtage en del af barslen (og mødrene henrykte for at opgive en del af den), hvorfor passer mændenes andel så præcist med hvad de bliver nødt til at tage? Det lyder mere som om de faktisk er blevet tvunget.
@ Søren.
Mænd kan da til enhver tid undgå at komme til at tage de 3 måneders barsel.
De skal bare være klar til at betale sig fra det med privat pasning til afkommet.
Enten så vil man have børn og tage det ansvar der følger med, eller også så lader man være.
Så simpelt er det.
Denne kommentar er anbefalet af:
1. juli 2011 blev loven ændret i Norge, og der nu 12 ugers fædrekvote (ikke bare 10 uger). Som dansker bosat i Norge med et barn på 1,5 år og et på vej, synes jeg, det fungerer fint med fædrekvoten! Det er fint, at min mand også får mulighed for at have hovedansvaret for barnet i hverdagen i en periode. Det er også en mulighed i Danmark, det ved jeg, men næsten ingen benytter den, så vidt jeg kan forstå. Kvinden får desuden en blid opstart på jobbet igen, hvis manden er hjemme i den sidste periode af barslen. Så også kvinden drager fordel af fædrekvoten.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja tak.
Findes der egentlig et område, som staten IKKE skal blande sig i?
Vi skal naturligvis have kønskvoter til bestyrelser. Alt andet manglede bare.
Jeg har i denne valgkamp hørt valgforsker Roger Buch advokere for kønskvoter til Folketinget.
Jeg har i maj læst i MetroXpress, at mænd talte for meget i film. Derfor foreslog eksperter, at der også skulle indføres kønskvoter for film.
I Sverige har de siden sidste år indført kønskvoter for hvor mange kunstnere må spille til musikfestivaler.
Jeg har såmænd også læst, at en eller anden kønsforsker i USA har gennemgået børnebøger fra de sidste hundrede år og fundet ud af, at der mangler ligestilling. Peter Plus er med andre ord sexistisk.
Så er der et område, som IKKE skal reguleres? Bare et eneste???
Denne kommentar er anbefalet af:
Herman Graff,
Det er der da. Der er ingen, der tvinger dig til at sætte børn i verden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Danskerne er mærkeligt vrantne - måske derfor fungerer demokratiet så dårligt efterhånden. Folk vil ikke se noget i fjernsynet, de kan lære noget af, de vil ikke møde nye synspunkter eller nye mennesker. De vil ikke have muligheden for at holde fri med deres nyfødte barn og en hel masse andet, der er privilegier, men som mødes med det modsatte af den beredvillighed, der ville være en mere adækvat reaktion.
Sabine Behrmann Endnu.
Hele tankegangen bag dette forslag, er den samme som tankegangen bag alle forslag om kønskvoter: En grundlæggende mistillid til, at folk ikke kan finde ud af at “træffe de rigtige valg” selv. Det skal i stedet være en fjern og udemokratisk statsmagt, som skal bestemme alt.
Men hvorfor denne mistillid? Er det fordi folk ikke stoler på, at folk kan tænke selv? Eller er problemet snarere, at folk netop tænker selv og derfor risikerer at træffe de “forkerte” valg, stemme på de “forkerte” kandidater, spise den “forkerte” mad og - gud forbyde nej - måske endda ryge?
Jeg kan forstå, at der åbenbart er visse fordele ved at pålægge mænd, at de skal tage tre måneders barsel. Men hvem er det, som overhovedet har fundet ud af det er et “problem” at de ikke gør? Hvem er det, som bedømmer, at en løsning har flere “fordele” end “ulemper”? Det er jo ikke ligefrem fordi folk levede i sult og elendighed før i tiden. Sagen var jo, at dette spørgsmål blev afklaret mellem ægtefællerne indbyrdes og som voksne mennesker når de fik børn. Ingen tvang dem og ingen tvinger dem i dag. Men jeg må antage, at det netop er denne valgfrihed, som gør mange rasende og som gør, at det anses for et “problem” - som altså skal løses med staten.
Hvad jeg gerne vil vide er hvem der helt nøjagtig bestemmer hvad der er “rigtig” og “forkert” i ligestillingen? Hvorfor er det “rigtig” at være en tilhænger af kønskvoter? Hvorfor er det samtidig irrelevant, at størstedelen af de hjemløse er mænd? Hvorfor er det et problem for nogen, at flere kvinder får brystkræft - men irrelevant, at lige så mange mænd får prostatakræft? Hvorfor er prostitution et alvorligt samfundsproblem hvis det er mænd som bruger kvinder, men ikke hvis de prostituerede er mænd der servicerer kvinder?
Hvem er det, som træffer disse valg og kommer med anbefalinger til “løsningerne” på disse “problemer”? Er det mig eller en forsker på RUC?
@ Herman Graff
Når nu “folk” ikke selv har kunnet finde ud af at lade kvinder få reel ligestilling gennem 3 generationer, så synes jeg at et velanbragt los i røven fra politisk hold er ganske udemærket.
Denne kommentar er anbefalet af:
Spørgsmål:
Lad os sige, at det her bliver indført. Jeg er selvstændig. Hvad skal jeg gøre med min virksomhed (hvor vi er to personer) i de tre måneder?
Hvorfor er det at vi (i min familie) ikke selv må bestemme hvordan vi forvalter de 12 måneders barsel?
@Marianne Mandoe
Hvad er det egentlig du definerer som “reel” ligestilling? Er det, at skabe det mest frie rammer og give folk ret til selv at bestemme? Eller er det, at en eller anden bureaukrat skal sidde på et kontor og bestemme hvordan du skal leve dit liv ned i mindste detalje? Hvad er det for nogle kriterier du bruger for at mene, at vi overhovedet har et “problem”?
Som jeg ser det har kvinder skam reel ligestilling. De har endda haft det i årtier. Men fordi folk stadigvæk træffer de “forkerte” valg, nægter mange at anerkende det som sådan. Derfor vil ligestillings-diskussionen hele tiden blive genopfundet, ligegyldig hvor mange fremskridt kvinder gør eller ikke gør.
Vi har som kvinder ikke reel ligestilling.
F.eks. er kvinder ikke omfattet at værnepligten og derfor ikke at betragte som fuldgyldige borgere i landet.
Kvinder har først for meget nyligt fået mulighed for at blive falck-reddere.
Det er kun hos de frivillige brandkorps at kvinder bliver accepteret som band”mænd” og det alt efter om den lokale brandmester finder det OK.
Kvinder halter stadig efter i lønspørgsmål.
Arbejdsmarkedet er et af de mest kønsopdelte i VERDEN, og der er ikke et reelt frit valg af karriere.
Af valg af uddannelse? Ja.
Af karriere? Nej.
Kommer mand som kvinde eller mand ind i et fag der primært er domineret af det andet køn så holder de færreste ret længe da de bliver hetzet ud af jobbet.
Konklusionen må være at en mentalitetsændring IKKE kommer af sig selv.
Hverken hos mænd eller kvinder.
Derfor er et velanbragt los i røven via lovgivning sidste udvej.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nøj, nogle tumper der er i denne tråd. Der er sgu da ingen, der tvinger mænd til at holde barsel med den her lov. Lær at læse indenad.
Mænd og kvinder skal da bare have hver deres barsel. Så kan de selv finde ud af om de vil holde det. Det er ægte frihed.
Denne kommentar er anbefalet af:
Marianne,
er fuldstændig enig.
Har også skiftet mit profilbillede i ren provokation over de reaktionære kommentarer man støder på - selv på Information.
Som om mænd ikke ønsker ligestilling på området. Hvad er det for nogle nisser, der ikke ønsker det. Forhåbentlig har i ikke små børn. Lige nu bestemmer kvinder alt for meget over barslen. Det er rent tyranni.
Denne kommentar er anbefalet af:
Loven kommer, fordi der er en berettiget tro på, at mænd mobbes eller på anden måde presses til ikke at tage barselsorlov. Rettighed til mere barsel vil ikke komme det problem til livs, og derfor hjælper man mændene til ekstra frihed med et påbud.
Marianne og Karen:
Konklusionen bliver at børn kommer i tvunget institution 9 måneder gamle. Som selvstændig kan man altså ikke lige hive tre måneder ud af kalenderen. Min kæreste vil derimod hellere end gerne gå hjemme i det år med den lille, men du må hun ikke, hvis det her bliver virkelighed.
Og hvad så med alle de børn, hvis mødre er selvstændige?!? Kan de heller ikke tage fri til at føde eller hvad?
Det lyder ikke rart. Jeg vidste ikke, at selvstændige kvinder ikke fik børn.
Denne kommentar er anbefalet af:
Anders:
Præmissen er at vi ikke selv må bestemme.
Hvis min kæreste var selvstændig og jeg var lønmodtager, kunne jeg jo i princippet gå hjemme i et år, men det tillader reglerne jo heller ikke.
Tobias Kierk, du peger på det grundlæggende problem i samfundsudviklingen: at alting bliver regelsat på en ekstrem ufleksibel måde. Tidligere ville ingen drømme om at pålægge en selvstændig erhvervsdrivende den slags krav, det ville alene vedrøre lønmodtagere, der frister en tilværelse på andres nåde og barmhjertighed.
Endnu et indgreb i den personlige frihed.
Nej tak til øremærkning - vi skal istedet kigge på hvad det er der er de egentlige barriere - f.eks. økonomien. Bare fordi vi øremærker, så har vi jo ikke ændret på det forhold, der gør at nogle familier fordeler barsel på baggrund af økonomi. Dette kombineret med at jeg ikke er sikker på jeg forstår hvordan det kan være barnets tarv at vi som samfund bestemmer hvordan familien skal fordele barslen gør at jeg synes vi skal lade være at øremærke og istedet kigge på om ikke vi kan omlægge barselsdagpengene så de beregnes på baggrund af husstandsindkomst.
http://www.lindakristiansen.dk/nej-tak-til-oremaer…
@ Marianne Mandoe
Jeg synes du burde genoverveje hvad du skriver: “Et velanbragt los i røven via lovgivningen”. Med andre ord vil du gøre dig selv til dommer over hvordan folk vil leve deres liv og tvinge dem til at vælge bestemte løsninger. Løsninger, som du har valgt efter din egen facit-liste. Måske burde du uddybe hvad du mener med det? Kunne det omfatte bødestraf? Fængsel? Nøjagtig hvor langt vil du gå for at få folk til at leve på den måde, som du definerer som “rigtig“?
Lad mig prøve at vende argumentet om: Ville du bryde dig om et samfund, hvor jeg kunne få lov til at diktere hvordan folk skulle leve? At jeg kunne forme folk på en måde, så jeg kunne give dem jeg ikke brød mig om “et velanbragt los i røven via lovgivningen”?
Hvad jeg synes der er så tragisk er den mistillid jeg fornemmer hos dig til både mænd og kvinder. Det bliver tilsyneladende slet ikke overvejet om voksne mennesker kan træffe selvstændige valg. Hvis de ikke lever efter din facit-liste, så må de i sagens natur leve forkert?
Jeg vil ikke gennemgå alle dine eksempler og blot nøjes med to: Vi har for et par år siden haft en Lønkommission, som slog fast, at kvinder og mænd får den samme løn for det samme udførte arbejde. Der er ingen diskrimination. Men fordi konklusionen ikke passer med ligestillings-diskussionen, blev den ignoreret og myten om kvindernes manglende ligeløn får lov til at leve videre.
http://www.business.dk/arbejdsmarked/er-der-ligelo…
Angående brandfolk er der nogle enkle årsager til, at tingene er som de er. Årsagen er ganske rigtig diskrimination, men af en lidt anden slags end du tror. Brandfolk er nød til at udføre bestemte tests for at få jobbet og fordi mænd - generelt - er stærkere end kvinder, er de bedre rustet til at få jobbet. Diskriminationen er med andre ord når det gælder fysik og styrke - ikke køn. I Storbritannien har de været nød til at sænke de fysiske krav, så flere kvinder kunne blive brandfolk.
http://www.dailymail.co.uk/news/article-1375381/Fi…
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Herman
For at smide den næstsidste del af de argumentation direkte i skraldespanden så ER der ikke ligeløn, fordi ifølge reglerne så skal ligeløs beregnes på ALT hvad en person får som kan betegnes som “Løn”. Dvs. løn, personalegode, pension, forsikringer, gratialer, osv osv osv….
Når DET bliver regnet med ind, som reglerne faktisk siger det skal, så er løngabet i Danmark helt oppe på næsten 20-20% alt efter branche.
Så alle de der “statistikker” kan arkiveres lodret.
Og min mistillid er baseret på empiriske observationer.
40 år. FYRRE ÅR! og vi er stort set ikke kommet et mulehår nærmere ligestilling.
Ligestillingsloven bliver brudt til højre og venster uafbrudt uden den mindste smule konsekvenser for dem der bryder den.
Hvis enhver anden lov blev brudt med samme konsekvens så ville politi og domstole få et vink med en Storebæltspylon via lovgivningen.
Men nu er det jo ligestilling det drejer sig om så det gør ikke noget…….
Hvad angår brandmænd.
Ja. Gennemsnitligt er mænd stærkere end kvinder.
Men der er så mange hjælpemidler til alt muligt nu at styrkeforskellen efterhånden er irrelevant.
Denne kommentar er anbefalet af:
Der skulle have stået 20-25%.
@ Marianne Mandoe
Tak for rettelsen.
Jeg synes der er en selvmodsigelse i dine argumenter. På den ene side tilkendegiver du din tro på, at lovgivningen skal bruges som brækjern for at fremme ligestilling. På den anden side tilkendegiver du, at du ikke stoler på de tal, som Lønkommissionen når frem til.
Så stoler du egentlig selv på staten?
Lad mig i mellemtiden prøve at forklare en ting. Når jeg er så skeptisk overfor diskussionen om ligestilling er det fordi, at alle i princippet kunne anføre de samme argumenter som du gør. Du mener, at du ville få mindre i løn end mænd? Jamen hvad så med grimme personer? Ifølge den amerikanske professor Daniel S. Hamermesh får grimme personer i gennemsnit 10-15 procent mindre i løn end smukke mennesker gør. Skal de også favoriseres?
http://www.nytimes.com/2011/08/28/opinion/sunday/u…
Jeg ved med sikkerhed, at der er blevet diskrimineret imod mig. Ikke fordi jeg er kvinde, sort, handicappet, muslim eller lignende, men fordi jeg er højtuddannet og havde søgt om et job, som jeg var overkvalificeret til. Jeg skal da også indrømme, at jeg var til en jobsamtale, hvor jeg fik positiv særbehandling, fordi jeg var en mand og var i betragtning til et job, hvor kvinderne var i overtal. Så det kan skam også virke den modsatte vej. (jeg fik hverken det ene eller andet job)
Det bedste du kan opnå er et samfund, hvor diskrimination holdes under kontrol og reduceres til et minimum. Set i det lys mener jeg faktisk, at kvinder klarer sig meget godt i Danmark. Vi er formodentlig kun få uger fra at få en kvindelig statsminister. Men diskrimination vil aldrig helt forsvinde, fordi det er indbygget i den menneskelige natur. Der vil altid være en derude, som vil smile lidt mere bredt fordi du er kvinde og ser godt ud - eller fordi du er høj og bredskuldret mand.
Hvad der er mere vigtig at understrege, så ville det kræve en diktatorisk stat, at fjerne al diskrimination. Kurt Vonnegut beskrev et sådan dystopia i et sin novelle ”Harrison Bergeron”, hvor USA i 2081 har opnået total ligestilling. Det er i sagens natur et totalitært USA, hvor mennesker er uden rettigheder.
http://en.wikipedia.org/wiki/Harrison_Bergeron
@ Tobias Kierk
Med den nuværende lov kan forældrerne da helle ikke selv vælge.
@Anders
Nej, netop. Det er i princippet også for dårligt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Herman,
pas nu på, der ikke går Liberal Alliance i maskineriet - big mother og hvad ved jeg.
Hør nu lige her,
vi taler i al beskedenhed om LIGE RET til barsel for mor og far (og også gerne mor/mor og far/far når vi får en ny regering efter valget).
Diskussionen om hvorvidt der skal være lige ret forekommer mig egentlig grotesk og hørende til 50’erne.
Denne kommentar er anbefalet af:
Den optimale løsning var da, at der var frit spil på alle hylder.
Man kunne også tænke ud af boksen og lade barslen følge barnet. Og så kunne bedstemor eller farbror i pricippet også få lov til at tage noget af den sidste del. Jeg har ikke gennemtænkt det, men vil gerne understrege, at der findes mange løsninger som er bedre end den vi har nu.
Anders,
helt enig i vi skal have en åben og fordomsfri debat om barsel.
Dog mener jeg, at barsel skal følge forældrene, da hele meneingen med ordningen vel er, at barnet skal være sammen på dets forældre - for slet ikke at tale om barnets tarv. Den skal ikke bruges som et pasningstillæg til bedstemor/far, vennerne eller andre.
Denne kommentar er anbefalet af:
Man kan vel ikke tale om “lige ret” til barsel, hvis 12 uger bliver øremærket til faderen. Det er ikke ret. Det er tvang, da barnet ellers må sendes i daginstitution i de 12 uger.
Jeg gik fire måneder derhjemme, da vores datter blev født. Nu er min kone gravid igen, og hun vil helst tage hele barslen denne gang. Det er jeg helt indforstået med, men nu vil staten regulere vores privatliv.
Jeg håber, at de også laver et indgreb i vores fordeling af opvasken, som jeg står med 9 ud af 10 gange. Mette Frederiksen, hjælp mig nu!
..og spaend saa lige sikkerhedsbaeltet hvis De ikke kan taale en ultra-reaktionaer mandschauvenistisk kommentar:
Skal der ogsaa vaere koenskvoter for foraeldremyndighed ved skilsmisse, hvor begge foraeldre vurderes egnede til at have boernene, men ikke kan enes om at samarbejde?
Morten,
hold nu op med at være plat. Det udstiller bare din uvidenhed og lettere arkariske opfattelse af både samfund og kønnene.
Derudover viser det på fortrinlig vis hvor lidt ligestilling fylder hos mange mænd - se bare på ovenstående indlæg.
Er du voksen nok til at få børn, er du også voksen nok til at gå på barsel og være sammen med det barn du har sat i verden!
Længere er den egentlig ikke.
Denne kommentar er anbefalet af:
Henrik,
det er en lidt anden debat, for hvem ved hvad der ligger bag bevæggrundene for de enkelte skilsmisser. Men jeg mener overordnet set, at skilsmissebørn har ret til to ligeværdige forældre og til begges omsorg, beskyttelse og kærlighed.
Vi ser desværre for tit, at forældremyndighedssager falder ud til morens fordel blot fordi hun er ‘mor’.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Karen
tak!
Min generelle pointe er jo at hvis der skal vaere “benhaard ligestilling” med hensyn til resultater (i modsaetning til det “borgerlige” ligestillingsbegreb - ligestilling med hensyn til muligheder) maa det gaelde alle omraader, boernebyrden, vaernepligten, bestyrelsesposter, livsindkomsten, “landevejsridderkvoten”, faengselsbefolkningen, levealderen etc.
Denne kommentar er anbefalet af:
Henrik,
du blander ligestilling og ensretning sammen.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Karen
muligvis forklar venligst?