Opslag til denne artikel

Emneord:arbejdsmarked, barselsorlov
Personer:Kenneth Reinicke
Steder:Danmark

Tallene taler deres tydelige sprog. Når det kommer til at tage del i barslen, ligger danske mænd i bunden sammenlignet med mænd fra andre nordiske lande. Tal fra Nordisk Socialstatistiks komité (NOSOSKO) viser, at mens svenske mænd står for en fjerdedel af barslen og islandske for en tredjedel, er der kun tale om lidt over syv procent for danske mænds vedkommende.

Det vil en kommende rød regering ændre på ved at indføre 12 ugers øremærket barsel til mænd. Ifølge Anette Borchorst, der har forsket i køn og barsel ved Aalborg Universitet, er det i dén grad den rigtige vej at gå.

»Det er helt klart en win-win-løsning på den måde, at både mændene, kvinderne og børnene vinder på det. Ud fra hvad vi ved fra svenske, norske og islandske erfaringer, er det noget, der virker,« siger hun.

Først og fremmest handler det om at sikre, at mænd også kommer på barsel. Noget, der på flere arbejdspladser er tabubelagt, og som følge heraf lader mændene kvinderne tage den absolut største del af barslen. Hvis det skal ændre sig, skal mændene have øremærket barsel, mener Anette Borchorst.

»Fra forskning ved man, at arbejdsgiveren reagerer på en helt anden måde, når orloven falder væk, hvis manden ikke tager den. Hvis kvinden kan tage barslen, er det sværere at forhandle sig til barsel med sin arbejdsgiver,« siger hun og tilføjer, at en del af problemet er, at det danske arbejdsmarked er kønsopdelt:

»De private arbejdsgivere, som primært beskæftiger mænd, kan skubbe udgifterne til barsel over på de offentlige arbejdsgivere. Hvis man vil ændre på det, skal man indføre øremærket barsel til mænd.«

Islandsk succes

I både Norge, Sverige og Island har en øremærkning af barsel til mænd haft en række fordele. I Island indførte man i 2003 en model med tre måneders øremærket barsel til både far og mor og herudover tre måneder til deling.

»Det interessante ved Island er, at fædrene kun tager lige nøjagtig, hvad der er øremærket til dem, men heller ikke mere. Den barsel, der er til deling, tager moren. Det er derfor, det aldrig har flyttet sig i Danmark. Der er en stribe af begrundelser for, at fædre ikke tager den barsel, der er til deling,« siger Anette Borchorst og peger på, at fædrene derfor skal have barslen som en rettighed.

De gode erfaringer er imidlertid ikke begrænset til de andre nordiske lande. I Danmark indførte man faktisk to ugers øremærket barsel til mænd i 1998, og det gav resultater.

»Frem til man afskaffede det igen i 2002, steg den del af mændene, der brugte de to ugers barsel fra syv til 21 procent. Det er en tredobling, vi ellers ikke har set i hele den lange periode, hvor mænd har kunnet gå på barsel,« påpeger Annette Borchorst.

Mandeforsker ved RUC Kenneth Reinicke er også begejstret for forslaget.

»Det er en supergod idé. Hvis man skal have det til at rykke sig, bliver man nødt til at indføre en øremærkning. Det er ikke nok blot med positiv signalgivning,« siger han og tilføjer, at der i stedet skal politiske redskaber i brug.

Men de politiske redskaber har været sat ud af kraft de seneste år, eftersom blå blok flere gange har nedstemt forslag fra oppositionen om en øremærkning af barsel til mænd. I mellemtiden har arbejdsmarkedet så ændret sig.

»Det er sådan, at arbejdsmarkedets parter har over- halet politikerne indenom. De ved godt, at mænd gerne vil have barsel. De sidste fire industrioverenskomster har haft øremærket barsel til mænd, men problemet ved det er bare, at det har været bundet til perioden lige efter moderens øremærkede barsel,« siger Anette Borchorst.

Trang, ikke tvang

Én ting er mændenes øgede muligheder for at gå på barsel. En anden fordel ved øremærkning er, at kvindernes løntab ikke bliver lige så stort, som det er i dag.

»På Island ser man en lille tendens til, at det også påvirker lønnen. Dermed får også kvinderne gavn af øremærkning til mænd. Det rammer nemlig kvinderne, når det altid er dem, der tager bars- len,« siger Anette Borchorst og uddyber: »Kvinder opfattes ikke som lige så god en arbejdskraft som mænd, fordi man forventer, de får børn og går på barsel. Og selv om det ikke er lovligt, sker det ofte, at kvinder ikke får mulighed for lønforhandling, når de kommer tilbage fra barsel.«

Modstandere af øremærket barsel til mænd taler ofte om, at mændene ikke skal tvinges til at gå på barsel. I stedet bør det være op til den enkelte familie at strukturere barslen. Men der er ikke tale om tvang, mener Kenneth Reinicke.

»I stedet for at tale om tvang bør man tale om trang. Det, som fædrene ikke har turdet springe ud i før, tør de gøre nu. På den måde er retorikken også vigtig,« siger han, med henvisning til at flere og flere mænd prioriterer at deltage i børnepasningen.

En udvikling, Anette Borchorst nikker genkendende til:

»Fædre bruger mere tid med deres små børn. Så der er meget, der tyder på, at øremærket barsel passer fint med, hvordan moderne familier lever. Det er gammeldags at blive ved med at fastholde, at barsel er moderens ansvar.«

Fakta: Barselsorlov i de nordiske lande

Procentdel af barselsorloven, der holdes af mænd:

2000 2009

Danmark 5,5 7,3
Finland 4,2 6,7
Island 2,9 33,9
Norge 6,9 11,6
Sverige 13,7 23,1

Øremærket barsel til mænd i Norden:
Island: 3 måneder (indført i 2003)
Sverige: 2 måneder (indført 2002)
Norge: 10 uger (indført 2009)
Finland: 6 uger (indført 2010)

Kilde: Nordisk Statistisk Årbog og kvinfo

Denne artikel er anbefalet af: