Det havde ingen synderlig effekt på dansk økonomi, da regeringen og DF i 2009 frigav danskernes SP-opsparing i håbet om, at det ville sætte gang i danskernes forbrug. Sådan har det gentagne gange lydt fra bl.a. Helle Thorning-Schmidt (S), når hun og andre socialdemokrater har kritiseret regeringens krisepolitik for at være forkert eller mangelfuld.
»Som mange økonomer og vi socialdemokrater advarede om, var effekten ringe. Danskerne holdt kloge af skade på pengene, mens væksten stille og roligt gik i sig selv,« skrev Thorning bl.a. i en kronik så sent som 11. august i Jyllands-Posten om den samlede udbetaling af i alt små 42 mia. SP-kroner.
Men Thorning-Schmidt tager fejl. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Københavns Universitet og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
»Det overrasker mig egentlig, at den kritik kommer for vores undersøgelse viser en ret stor effekt i forhold til det, man havde regnet med,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, professor Søren Leth-Petersen.
Han og hans kolleger har spurgt i alt 6.000 danskere om, hvad de har brugt deres udbetalte SP-midler til. Hele 60 pct. svarer, at de har brugt dem til privatforbrug. Efter skatten var betalt, svarede det med andre ord til, at der blev pumpet op mod 16 mia. kroner ud i den danske økonomi svarende til en lempelse af økonomien på 0,9 pct. af BNP. Dermed betød udbetalingen af SP-penge langt mere for økonomien, end de fem-seks mia. kroner Finansministeriet selv regnede med.
Hjalp på situationen
Det private forbrug faldt alligevel i 2009. Men ifølge Søren Leth-Petersen ville situationen have været endnu værre, hvis man ikke havde udbetalt pengene.
»Så ville butikkerne have solgt færre varer, og virksomhederne måtte afsætte færre produkter og så ville beskæftigelsen måske være faldet mere, end den ellers ville have gjort,« siger han.
Ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) viser undersøgelsen, at Socialdemokraterne vildleder om regeringens økonomiske politik.
»Ordningen har haft en meget større effekt, end vi selv regnede med. Men Helle Thorning-Schmidt prøver at vildlede vælgerne. Vores krisepolitik er gået på to ben og om begge ting er det forkert, det hun siger,« siger han dels med henvisning til, at VK-regeringen dels har fremrykket offentlige investeringer »til et historisk højt niveau« og dels har prøvet at stimulere privatforbruget bl.a. med udbetalingen af SP-midlerne.
»Hvis vi ikke havde udbetalt de penge, så ville det være gået meget værre,« siger han.
DF’s finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, kalder undersøgelsen for »befriende«.
»Det tyder på, at SP-bidraget har haft held til at holde hånd under dansk økonomi. Hvis disse penge ikke var kommet ud, så var der fare for, at der ville være kommet endnu mindre vækst i dansk økonomi. Jeg håber, at det kan påvirke den retorik og måden, man diskuterer det her på fra venstrefløjens side,« siger han.
Information forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra såvel Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, og skatteordfører Nick Hækkerup.
Københavns Universitet og SFI spurgte i januar 2010 6.000 danskere, hvad de brugte deres udbetalte SP-penge til. I alt blev små 43 mia. kroner udbetalt - efter skat fik danskerne 26 mia. i hænderne.
Det blev SP-pengene brugt på:
60 pct. - Forbrug
23 pct. - Opsparing (Bank, aktier el. obligationer)
11 pct. - Reducerede gæld
6 pct. - Satte pengene i pensionsopsparing
Kilde: Professor Søren Leth-Petersen, KU og SFI
Kommentarer
Ja det var godt at SR-regeringen kunne redde den danske økonomi med deres Pinsepakke. Først lavede de SP- ordningen , hvor 1 pct. af lønnen skulle bindes i en tvungen pensionsopsparing - – - Lykketoft havde lavet opsparingen solidarisk, det vat det første V, K og det såkaldte lille mands parti DF ændrede – dels for at sikre alderdommen og ikke mindst for at i møde gå en overophedning.
Efter at OVK havde ændre solidariteten i opsparingen så indfrøs Fogh Rasmussen opsparingen så han havde penge til sin første skattelettelse. Siden talte OVK om at optø ordningen , men så kom krisen og så blev SP-pengene udbetalt med ”skattefar” som den hel store vinder.
Er det fremtidssikrende og ansvarlig politik?
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, jeg købte en stor fladskærm i Tyskland. Ansvarlig politik?
Denne kommentar er anbefalet af:
Et øget privatforbrug er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med noget positivt for dansk økonomi.
Mine SP-penge blev brugt på en udlandsferie, hvad er den samfundsøkonomiske gevinst af det?
Men det glemmes lidt i slagterstemningen, hvor der i øvrigt også opstilles en gigantisk stråmand “»Så ville butikkerne have solgt færre varer, og virksomhederne måtte afsætte færre produkter og så ville beskæftigelsen måske være faldet mere, end den ellers ville have gjort,« siger han.
Hvis og hvis min r*v er spids.
Hurra for den ufrie sektorforskning og dens bestilte anvendelse under en valgkamp.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ifølge VK’s logik, burde der være forsvarlig politik, hvis alle opsparede midler til pensioner, blev udbetalt til borgere, med en kraftig opfordring til at få dem forbrug i en fart.
Effekten af det massive forbrug ville blive, at der ville komme så meget gang i erhvervslivet, at overskuddet vil blive større end den nuværende samlede pensionsformue?
Not likely.
Humlen er, at ca. halvdel af beløbet, gik direkte ned i statskassen, i form at skatter. Staten fik dækket et likviditetshul, så det uholdbare driftsunderskud kunne fortsætte.
60% siger, de klattede SP pengene bort. Det var muligvis nogle af de personer, med de mindste opsparinger, der valgte det, kunne man fordomsfuldt gætte på?
Summa summarum, blev en opsparing på 60 mia formøblet. En fjerdedel af borgerne, og to fjerdedele af staten. Den sidste fjerdedel gik til borgenes betaling af gæld, eller opsparing.
Denne kommentar er anbefalet af:
Glem ikke spørge-faktoren: Når man uden for supermarkedet spørger kunderme, kommer man frem til, at de køber ca. 3 gange så meget økologi, som der forsvinder fra hylderne.
Som spørgsmålene er formuleret, vil stort set enhver udgift blive registreret som privatforbrug.
Jeg brugte penge til vedligeholdelse af huset.
Det er i virkeligheden en reduktion af den gæld jeg vil stå med, hvis huset sælges, men det registreres alligevel som forbrug.
75 % af min SP-opsparing gik til det store fald i SparNord aktier, de var sat i af min velsælgende bankrådgiver…
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja selvfølgelig hjalp det på BNP, da der jo skulle betales 38% i skat, hvis ikke man geninvesterede pengene i en anden pensionsordning, hvilket uventet for regeringen ca. kun 40% gjorde.
Derfor Claus Hjorts udtalelse, der totalt mangler kommentar omkring om ledigheden steg eller faldt, som jo var det officielle mål med ordningen/udbetalingen.
Hehe…min SP gik direkte til indkøb i udlandet. Ikke én øre blev brugt herhjemme og at dømme efter, hvad andre har brugt deres SP på, så er det ikke ret mange af de penge, som er blevet i DK. Var det mon meningen??
@Jens Højbye - tag et kursus i nationaløkonomi for begyndere.
De 38%, der skulle betales i skat af SP-midlerne, hvis de ikke blev geninvesteret i private pensionsordninger, bidrog ikke til bruttonationalproduktets vækst, men kun til en kortvarig forøgelse af statens kassebeholdning.
Ligesom den del af restbeløbet, der blev soldet op på udlandsrejser og køb af importvarer ikke bidrog til forbedring af betalingsbalancen, som i øvrigt havde udmærket for daværende.
Hele øvelsen gik ud på at holde skatterne i ro og taburetterne varme, til folketingsvalget ikke kunne udsættes længere.
Denne kommentar er anbefalet af:
Grethe Preisler
Er det disse faktorer du mener?
BNP = forkortelse for bruttonationalprodukt
nationalprodukt sb. -et, -er, -erne = værdien af produktionen i samtlige erhverv i et land samt værdien af den offentlige virksomhed
nettonationalprodukt sb. -et, -er, -erne = (økonomi) bruttonationalproduktet minus afskrivninger, reparation og vedligeholdelse af produktionsapparatet
Synes mit indlæg meget godt indeholder de ovenfor beskrevne faktore, også at de 38% i skat indgår i det samlede nationalprodukt.
@Jens Højbye
Det stemmer kun, hvis de 38% af den hævede opsparing, som skattefar stak i lommen, var blevet brugt til f.eks. renovering af faldefærdige skoler og andre offentlige bygninger, ansættelse af flere “varme hænder” og kvikke hoveder i omsorgssektoren etc.
Pointen er, at det blev de ikke. De blev soldet op på fortsat præmiering af børsspekulanter, bankrådgivere og andet godtfolk med talent for privatisering af alt, hvad der ikke var underskudsgivende, og kreativ oppustning af varmluftballoner.
Nu er ballonerne revnet, og børserne i panik.
Og hvem tror du, VKO, LA og De radikale har tænkt sig skal betale det broderparten af regningen, når hjulene går i stå, fordi fattigmillionærerne var lidt for vakse til at svinge dankortet, dengang finansministeren kundgjorde, at “vi snart kunne købe hele verden”, hvis det blev sådan ved. r.
Denne kommentar er anbefalet af:
Vi må have noget mere forbrug så vi kan blive rigere. Omend ikke andet så kan vi jo bare låne. Det har altid været en god forretning. Jo større lån, des bedre går det. Mere ligestilling, flere fladskærme.