Det er de 15 mia. kroner, som fagbevægelsen har lovet at levere i øget arbejdstid, som debatten om S-SF’s ‘Fair Løsning’ har handlet mest om i og inden valgkampen.

Men som betaling for at levere de 15 mia. lover S og SF en massiv styrkelse af fagforeningernes indflydelse på det danske samfund eller opfyldelse af en række ønsker, der kan tilgodese fagbevægelsens fastholdelse og rekruttering af medlemmer.

Det viser en gennemgang af planen, ‘Fair Løsning 2020’, som Information har foretaget.

I alt mindst 26 steder i planen bliver ønsker fra fagbevægelsen tilgodeset, allerede inden de bebudede trepartsforhandlinger under en eventuelt kommende S-ledet regering går i gang, viser gennemgangen.

Øget indflydelse

Sandheden om ‘Fair Løsning 2020’ er, at det er langt mere end bare en plan for, hvordan man finder manglende penge til statskassen i 2020, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ipsen fra Aalborg Universitet

»Det er en helhedsløsning, der på mange måder vedrører hele den danske samfundsudvikling og ikke mindst fagbevægelsens indflydelse på den,« siger han.

11 af de 26 forslag er nogle, der direkte lover arbejdsmarkedets parter øget indflydelse på stort og småt. Det kan være på driften af nye ‘one-stop-shops’ til servicering af udenlandske arbejdssøgende.

Det kan være medbestemmelse på udviklingen af helt nye uddannelsestilbud på erhvervsskolerne. Eller det kan være så omfattende som indflydelse på udviklingen af en helt ny arbejdsmarkedspolitik.

Samtidig lover ‘Fair Løsning 2020’ mindst 15 steder opfyldelsen af en række dybfølte ønsker fra fagbevægelsen, der især kan være med til at styrke dens position over for arbejdsgiverne, eller som kan hjælpe dem til at rekruttere og fastholde medlemmer.

Det kan være en udvidelse af a-kassernes arbejdsområde til også at kunne optage folk på fleksjob og ledighedsydelse.

Det kan være en sikring af, at offentligt ansatte bibeholder deres overenskomstforhold, selv hvis deres virksomhed bliver lagt ud til private.

Og det kan direkte være et løfte om »tiltag, der kan øge overenskomstdækningen og organisationsgraden på arbejdsmarkedet«, som det hedder i planen.

Færre organiserer sig

Og tiltagene vil være kærkomne for en fagbevægelse, der siden midten af 90’erne har blødt medlemmer i en sådan grad, at organisationsgraden blandt de »røde« fagforeninger ifølge forskningscentret FAOS på Københavns Universitet er faldet fra 71 til blot 61 pct. i 2010.

Samtidig har fagforeningerne systematisk fået udhulet den stilling, som de især fik tilkæmpet sig under den S-ledede Nyrup-regering, hvor fagforeningerne spillede en helt central rolle i udformningen af den aktive arbejdsmarkedspolitik, som i dag betegnes som en af 90’ernes helt store succeser. Det siger arbejdsmarkedsforsker Peer Hull Kristensen, der er professor på CBS.

»Hele arbejdsanvisningen er kommet under konkurrence. A-kassernes stilling i hele systemet, som tidligere var et fundament for fagbevægelsen, er blevet undermineret. Samtidig har VK-regeringen svækket det at have trepartsaftaler. Man skal nok tilbage til 20’erne for at finde en periode, hvor man på lignende vis har truffet politiske aftaler uden at inddrage arbejdsmarkedets parter,« siger han med henvisning til f.eks. dagpengereformen, indførelsen af det énstrengede jobcenter-system, nedskæringerne på erhvervsuddannelserne og en lang række andre tiltag, der er gået stik imod og hen over hovedet på fagbevægelsen.

Stendøde mærkesager

FOA-formand Dennis Kristensen er enig. Især under Lars Løkke Rasmussen som statsminister har udviklingen taget fart, mener han.

»Før valgkampen begyndte, var alle de emner, der var vigtige for fagbevægelsen stendøde. Hvor Fogh i det mindste en gang imellem godt kunne se en ide i at inddrage parterne, så adskiller Løkke sig markant på den måde, at han totalt har ignoreret trepartsløsninger,« siger han.

Dermed er folketingsvalget denne gang også afgørende for fagbevægelsen.

»Hvis Løkke fortsætter som statsminister, så er udsigten til, at vi får repareret skaderne på den danske model og at få arbejdsmarkedets parter inddraget i løsninger, der kan fremtidssikre Danmark, skudt langt ud i fremtiden. Der har vi noget højere forventninger til S og SF,« siger Dennis Kristensen.

Næstformand hos Socialdemokraterne, Nick Hækkerup, ikke bare erkender, men proklamerer gladeligt, at et vigtig mål med ‘Fair Løsning’ er at styrke fagbevægelsen.

»Men det er ikke et udtryk for noget ‘trade-off’. Det er et udtryk for, at vi deler et værdifællesskab med fagbevægelsen og er enige om, hvad der skal til for i fællesskab at finde løsninger på Danmarks udfordringer,« siger socialdemokraten.

Fakta: Fagbevægelsen og Fair Løsning

Information har gennemgået ’Fair Løsning 2020’ og har
 optalt:

Mindst 11 forslag, hvor fagbevægelsen direkte bliver lovet større medindflydelse på
eksempelvis:
- udviklingen af ny uddannelsestilbud på erhvervsskolerne
- udviklingen af bedre sundhed i arbejdslivet
- medinddragelse af medarbejdere i innovation i virksomheder
- øget inddragelse i hele den aktive arbejdsmarkedspolitik

Mindst 15 forslag, der tilgodeser fagbevægelsens interesser eller opfylder længe nærede ønsker som for eksempel:
- at a-kasserne også kan optage medlemmer i fleksjob
- »kædeansvar« over for uorganiserede underleverandører
- øget kontrol med udenlandske virksomheder og arbejdstagere
- loftet over fradraget for fagforeningskontingenter opgives
- midler til »organisationernes oplysningsindsats« over for udlændinge
- »tiltag, der kan øge overenskomstdækningen og organisationsgraden«