Attenberg

Hvad adskiller mennesker fra dyr, hvis man som en naturgranskende David Attenborough stiller skarpt på vores liv? Det udforsker græske Athina Rachel Tsangari i sin herligt offbeat Attenberg om en ung kvindes forsøg på at få livet til at give mening, mens hendes far er døende. Sideløbende kæmper hun med at finde ud af, hvem hun elsker. Kvinder, mænd eller måske ingen? I filmens åbningsscene får hun kursus i tungekys af en veninde. Da hun sidenhen bruger en ingeniør på visit i sin lille by til at undersøge sexlivet med, bliver der også snaksalige studier af praksis i soveværelset. Tsangari får på forbløffende vis en film om død, sorg, sex, civilisationskritik og længsel efter noget mere eller andet til at gå op i en højere enhed, mens hun med en forkærlighed for koreografi og ikke kun psykologi lukker os ind i et overraskende og rørende univers. Små sekvenser med sang, dans, vejrtrækning eller dyreimitationer rusker forfriskende i helheden, og Ariane Labed skaber et nuanceret portræt af en kvinde, som på troværdig vis måske bliver lidt klogere, mens vi sanser i salen.