Opslag til denne artikel

Emneord:erhvervsuddannelse, iværksætteri, ungdomsuddannelse
Personer:Christine Antorini, Nanna Westerby
Organisationer:Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti

En plus en giver to og vil efter alt at dømme også gøre det efter 15. september. Men måden, eleverne lærer på, vil blive en anden, hvis S og SF vinder valget. De to partiers uddannelsesordførere, Christine Antorini (S) som mange har spået posten som undervisningsminister i en rød regering og Nanna Westerby (SF) varsler en ‘revolution af de danske uddannelser.’

Flere skal ind på erhvervsskolerne, som også skal inspirere med en mere praktisk tilgang i undervisningen af de yngre elever. Praktiske fag som sløjd og billedkunst skal fylde mere på skemaet i grundskolen, og lærerne skal blive bedre til at udnytte forskellige læringsstile:

»Vi skal udvikle en pædagogik, hvor vi tænker de boglige og de praktiske dimensioner sammen,« siger Christine Antorini.

Hun eksemplificerer med et besøg på Nordvestskolen i Helsingør, hvor brøkregning blev kombineret med en fotoopgave, it og en præsentation i klassen: »Især børnene med anden etnisk baggrund, der har dansk som andetsprog, oplevede, at matematikken blev konkret for dem,« siger S-ordføreren om metoden.

Nyt partnerskab

Derudover skal de praktiske fag fastholdes i de største klasser, hvor eleverne skal kunne vælge sig ind på bestemte spor frem mod deres ungdomsuddannelse. Det skal lette overgangen til ungdomsuddannelsen hvad enten den er praktisk eller boglig.

At udvide timetallet i de praktiske fag og samtidig forfine måderne at undervise på, kræver ifølge de to partier et omfattende forsøgsprogram og bedre efteruddannelse af lærerne.

S og SF har på forhånd afsat to mia. kr. ekstra til indskolingen med tolærerordninger, klasseloft på 24 elever, læseløfte og lektiecafeer på skolerne. Målsætningen om at øge timetallet bliver næppe indfriet i den allernærmeste fremtid:

»På den korte bane er der ikke mange kroner til et løft hele vejen rundt, og flere timer koster penge,« erkender Christine Antorini, som samtidig betoner, at en del af indsatsen slet ikke behøver at koste:

»Det handler simpelthen om, hvordan man tænker uddannelse,« siger hun.

Det af statsministeren varslede partnerskab med skolens interessenter endte som bekendt sidste år i et slagsmål med lærerforeningen, og de politiske forhandlinger om en skolereform er strandet i ingenting. Men lærerne vil blive inviteret på et nyt partnerskab af en rød regering hvis den bliver valgt.

»Det her er jo i høj grad noget, der skal bæres igennem i folkeskolen. Man har haft en stolt tradition i Danmark for et frirum i folkeskolen til pædagogiske forsøg og udvikling. Det vil vi gerne styrke,« siger Nanna Westerby.

95 procent engang

De to gentager den gamle socialdemokratiske drøm om heldagsskolen, som skal sikre et længere forløb med blandet leg og læring og et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Dette er vel for at opnå målsætningen om, at 95 procent får en ungdomsuddannelse?

»Helst alle. Men ja,« siger Antorini.

Hvornår er vi i mål?

»Det er et godt spørgsmål. Der er et stykke vej endnu. Efter valget må vi se på en plan for det er vigtigt at fastholde målsætningen,« siger hun.

Nanna Westerby istemmer: »Det ville være en politisk brøler ikke at have den målsætning.«

Men kan man blive ved med at tale om den, uden at der sker noget?

»Ja, derfor er der nok brug for at lave en mere konkret plan for, hvordan man når den målsætning,« siger Antorini.

De to politikere taler om behovet for en ny såkaldt ‘blå betænkning.’ Den oprindelige stammer fra 1961 og medførte omfattede forandringer i skolen: Lærerne skulle ikke længere blot formidle fagligheden, men tage udgangspunkt i elevernes virkelighed og interesser, ligesom emneundervisning og gruppearbejde blev eksisterende alternativer.

»Vi har brug for nogle pejlemærker. Der har været alt for lidt fokus på pædagogik og didaktik,« konstaterer S-ordføreren.

SF accepterer test

Ifølge Antorini og Westerby vil en stor del af revolutionen kunne gennemføres med den eksisterende folkeskolelov.

»Jeg tror også, at de er ved at brække sig over centralt besluttede ændringer ude på skolerne for nu at sige det ligeud,« siger Antorini.

Alligevel vil partierne bag det traditionelt brede skoleforlig blive indkaldt en gang efter valget hvis det bliver en rød sejr. S og SF vil nemlig blandt andet sænke klassekvotienten, hvilket skal vedtages ved lov. Og jo, S og SF går efter at bibeholde den brede politiske enighed den tjener skolen bedst.

Venstre mener, at et loft på 28 elever er tilstrækkeligt hvad hvis I ikke kan få dem med?

»Det må vi forhandle, når vi når dertil,« siger Antorini, mens Westerby tilføjer:

»Men det er klart, at det betyder meget for os, når det er noget, vi er gået til valg på.«

Til valg er SF til gengæld aldrig gået på de obligatoriske nationale test, som partiet i årevis har harceleret over. Nu er modstanden opgivet også her har man accepteret en del af den politik, som socialdemokraterne bakker op om:

»Vi vil ikke kaste skolerne ud i en kæmpeændring igen, ved at rulle dem tilbage,« siger Nanna Westerby, som varsler, at man efter den i 2013 ventede evaluering af testene vil se på muligheden for at udforme prøverne, så de understøtter den udvikling, som S og SF ønsker i skolen.

»Vil har brugt utrolig lang tid på at tale om de test nu vil vi gerne tale om noget andet. Nu skal vi fokusere på indholdet af undervisningen, for det har ingen interesseret sig for de seneste ti år,« siger Nanna Westerby.

Undervejs bliver en del taletid brugt på at kritisere regeringen for ikke at have gjort det godt nok. Men der er også plads til at gribe i egen barm:

»Der har været meget fokus på de, der tager en akademiske uddannelse. Og det er også vestrefløjens ansvar. Men det er ikke nødvendigvis kun de kompetencer, vi har brug for. Vi har i Danmark haft tradition for håndværkere, som er rigtig dygtige til deres fag det er også noget af det, vi skal leve af i fremtiden,« siger SF’eren og pointerer, at man med fokus på universiteterne ofte glemmer erhvervsskolernes potentiale for at bidrage til væksten med iværksætteri og samarbejdet med erhvervslivet.

»Vi skal gøre op med uddannelsessnobberiet,« siger Nanna Westerby.

Christine Antorini fastholder tanken om at skabe noget til gavn for andre:

»Fra ide til produkt. Et skabelsesorienteret dannelsesbegreb vil være oplagt at sætte i spil i forhold til en blå betænkning 2,« siger hun.