Opslag til denne artikel

Emneord:fængselsvæsen, historie, retspolitik
Steder:Danmark

Skal man have fat i en ekspert i situationen i de danske fængsler lige nu, er Henrik Simonsen fra Anstalten ved Herstedvester formentlig en af de bedste at snakke med.

Han afsoner en dom på ni år for overtrædelse af narko- og våbenlovgivningen men igennem tre år, mens han ventede på dom fra by- og landsret, er han som varetægtsfængslet blevet flyttet rundt mellem stribevis af arresthuse og fængsler.

»Jeg har vel siddet sammen med over 1.000 indsatte igennem de tre år. Jeg har siddet rigtigt dårlige steder og rigtigt gode steder. Men i løbet af den tid kan jeg se, at det hele er blevet mere og mere hardcore. Vagterne er pressede. De indsatte er pressede. Bægeret er ved at flyde over,« siger Henrik Simonsen, der i veltrænethed let kan matchen Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance, der netop har forladt anstaltens gymnastiksal.

Han kigger ud over lokalet og konstaterer med en vis ironi, at valgkampen virkelig må være inde i et tæt løb.

»Ellers kan jeg ikke forstå at alle de politikere gad spilde to timer af deres tid her.«

140 brevstemmer

Anstalten ved Herstedvester huser kun små 140 vælgere, der skal brevstemme. Og de må samtidig siges at være en af de valggrupper, som politikerne har mindst interesse i at fedte for. De bliver nemlig regnet for nogle af farligste kriminelle i landet.

51 er dømt for drab og 49 er dømt for voldtægt eller anden sædelighedskriminalitet. 7 sidder på livstid og 28 sidder i forvaring. Og de fleste er under en eller anden form for behandling.

»Der er ikke en eneste herinde, der har noget at lade sin røv høre for. Du får sateme ikke en forvaringsdom eller 16 år i fængsel for at have stjålet din lillesøsters frimærkesamling,« som de indsattes fællestalsmand, der ikke ønsker sit navn i avisen, siger tørt.

Men det var politikere fra alle partier og endda flere ganske kendte af slagsen der mødte op, da Anstalten ved Herstedvester denne torsdag for første gang i sin 75-årige historie på de indsattes eget initiativ indbød til valgmøde og gav den ellers marginale vælgergruppe mulighed for at komme til orde.

Socialminister Benedikte Kiær (K) og kendte folketingsmedlemmer som Mogens Lykketoft (S), Pernille Frahm (SF) og Eyvind Vesselboe (V) var der.

Men var der benovelse over de kendte ansigter og et i øvrig massivt presseopbud, så forsvandt den hurtigt hos de indsatte.

»I politikere taler igen og igen om retsfølelsen. Men retsfølelsen, den er det vel kun en dommer, der afgør. I politikere har ingen forestilling om, hvad det vil sige at sidde et sted som her. I har haft ti år til at vise jeres værd, men I er dumpet,« lyder det vredt fra en af de indsatte bagerst i salen.

Retsfølelsen

Befolkningens retsfølelse HAR været et centralt begreb i gennem de sidste 15 års retspolitik.

Med start under SR-regeringen og accelererende siden 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen overtog magten, har politikerne de sidste ti år filet og strammet langt mere på straffeloven end de foregående tre årtier tilsammen.

Men slutresultatet kan ikke måles i nogen markant faldende kriminalitet. Danskernes risiko for at blive udsat for kriminalitet er med enkelte udsving cirka den samme eller lidt lavere, end den har lværet siden 80’erne, viser opgørelser fra Justitsministeriets Forskningsenhed.

Til gengæld var danskernes bekymring for at blive udsat for kriminalitet rekordlav sidste år. Kun 29 procent bekymrede sig sidste år »meget« for at blive udsat for kriminalitet. I alle de 25 år, hvor Institut for Konjunkturanalyse har spurgt til befolkningens bekymringer, har dét niveau aldrig været lavere.

Set gennem de strammerbriller, som et stort flertal i Folketinget efterhånden mere eller mindre modvilligt har iført sig, så kan det vel kaldes en succes for retspolitikken.

Den har godt nok ikke skabt væsentligt færre ofre for kriminalitet men selv i en tid med politireformsfiasko, bandekrige, ghettoproblemer og megen snak om østeuropæiske hjemmerøvere er befolkningen i den mindste blevet mindre bekymret.

Overbelægning

Et langt hårdere resultat af retspolitikken og de hævede strafferammer i de danske fængsler kan måles i de danske fængsler.

Ifølge en prognose fra Fængselsforbundet fra i maj vil domstolene i år idømme i alt 76.500 strafmåneder. Det er over 50 procent mere, end da regeringen trådte til i 2001. Resultatet er efterhånden velkendt: En massiv overbelægning i de danske fængsler, hvor den gennemsnitlige belægning i år har bevæget sig op over 98 procent for alle fængsler og over 100 procent for arresthuse.

Den situation har i sig selv øget spændingerne i fængslerne.

Men en knapt så velbeskreven side af især den nuværende regerings strammerpolitik er, hvor meget reglerne kontant bliver skærpet for de indsatte, der sidder i fængslerne.

I meget vidt omfang er politikerne begyndt at detailregulere, hvilke forhold og rammer der skal møde de indsatte.

Det fortæller vælgermødets vært, Herstedvesters fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo, der har mere end 40 års erfaring inden for Kriminalforsorgen.

»Et eksempel er, hvor mange indsatte i et lukket fængsel der må være på gårdtur ad gangen. Det har politikerne blandet sig i, fordi de mener, at det styrker sikkerheden, hvis der ikke er så mange. Men set med vores øjne forringer det sikkerheden. Det skaber spændinger og utilfredshed, når indsatte ikke kan få så lange gårdture,« siger han.

Et andet eksempel er, at de indsatte i åbne fængsler med nogen forsinkelse i år endelig fik tilladelse til at have særlige mobiltelefoner i de åbne fængsler.

Men de konservatives retsordfører, Tom Behnke, afviste håndfast, at det skulle indføres i lukkede fængsler også. Fængsler skal være »et træls sted at være,« sagde han i april.

»Politikerne vil altså sikre, at det ikke er for rart at være i fængsel, og derfor skal de indsatte generes på deres gårdture, i træningslokalerne og med hensyn til mobiler og computere, så det ikke bliver for bekvemt at sidde i fængsel,« siger Hans Jørgen Engbo og erklærer sig helt uenig. »En fængselsstraf består af, at du er frihedsberøvet. Er det en hård straf, skal du sidde i lang tid og er det en mildere straf, skal du sidde i kortere tid. Men det er, som om at politikerne siger, at det ikke er straf nok.«

Nægtet prøveløsladelser

Langt mere dramatiske indgreb er antallet af udgangstilladelser og prøveløsladelser. Op mod en tredjedel af landets indsatte bliver i dag nægtet prøveløsladelse, efter de traditionelle to tredjedele af straffen er udstået.

Og som noget af det første valgte den nyudnævnte justitsminister Lene Espersen (K) efter valgsejren i 2001 at gribe ind i de indsattes udgangsmuligheder.

»Det blev for de langtidsdømte som det store flertal af alle dem, der sidder her på Herstedvester, et overordentligt dramatisk indgreb. Med ét hug halverede man den periode, afsonere kan få udgang. Begrundelsen var ikke, at de misbrugte deres udgang. Begrundelsen var, at ‘regeringen finder det rimeligt’,« siger Engbo.

Det kan Henrik Simonsen nikke genkendende til.

»De folk, jeg har snakket med, som sad i fængsel på det tidspunkt, hvor Lene Espersen blev justitsminister, de siger, at de kunne mærke dag for dag, hvordan stramningerne kom. Og jeg har selv kunne se det i de tre år, jeg har siddet inde. Det er åndssvagt, dumme ting, som der hele tiden bliver strammet op på,« siger han og betegner det som en konstant »eskalering«.

»Jeg kan se, at jo hårdere det bliver, jo mere hardcore bliver folk. De kommer på ingen måde over gærdet til den normale hverdag. De kommer direkte ud til våben og vold.«

Fakta

I 2001 havde Kriminalforsorgen et belæg på 3.236 indsatte.

I 2010 var tallet steget til 3.958. Det er en stigning på 22 pct.

I 2001 idømte domstolene cirka 50.000 måneders straf

I 2011 forventes det at idømme i alt 76.500 måneders straf. Det er en stigning på 53 pct.

Anstalten ved Herstedvester har været i brug siden 1935 og benyttes i dag til anbringelse af både fængsels- og forvaringsdømte, der har behov for psykiatrisk assistance – samt forvaring af grønlandske indsatte.

Her er ca. 140 indsatte inkl. 18 grønlandske. Af de danske er 51 dømt for drab, syv er livstidsfanger og 28 er i forvaring.