Hvis der ikke gøres noget drastisk, tror den socialdemokratiske stabschef og en af de formodet mest centrale ministre i en rød regering, Bjarne Corydon, at den danske velfærdsmodel står overfor en nedsmeltning.

»Min tese er, at modellen formentlig knækker over, hvis ikke nogle gør noget drastisk. Det handler ikke om, at de borgerlige skærer ned. Det sker helt af sig selv, hvis der ikke er nogen, der moderniserer på alle leder og kanter,« siger Bjarne Corydon:

»Folk er med på velfærdsmodellen, men de vil så også have oplevelsen af at få service til tiden, der f.eks. ikke bare handler om, at du bliver behandlet, fordi du har fået kræft, men derimod at det bliver forebygget, at du bliver trukket gennem sundhedstjek. At man ikke skal rende rundt og være rædselsslagen, og at man har muligheder i tilværelsen. Folk vil i en travl hverdag heller ikke finde sig i, at de skal bekymre sig om, hvorvidt den lokale folkeskole lærer deres børn, hvad de skal, for at ruste dem til det store Kina-ræs, og at de skal bruge et halvt liv på at læse ranglister og søge privatskoler,« siger han.

Til dels handler det om prioritering. F.eks. går oppositionen til valg på at prioritere behandlingsgarantien alt efter sygdommens alvor, og på samme vis bliver man andre steder nødt til at »forkæle« danskerne på de områder, der er allervigtigst for folk.

»Der bliver i hele den offentlige sektor nødt til at vokse en bevidsthed frem om, hvad det er, folk går op i. Vi har teorier om, at det, der gør de nordiske lande så stærke, er det universelle velfærds-princip, hvor vi faktisk omfordeler så kraftigt, at alle føler, de får noget igen for deres skat. Børnepenge, SU, folkepension, dagpenge, efterløn, alle mulige tilskud. Mange fornemmer, at det er en o.k. forretning, og for de andre er det uigennemskueligt. Jeg tror, der sker et skred, hvor det ikke handler om, hvor mange penge, de får igen, men om den service, de får. Det kræver, at vi prioriterer benhårdt. En New Deal for den offentlige sektor.«

Han tror ikke, at folk har det skidt med, at ca. tre mio. borgere betaler for at to mio. får overførselsindkomster:

»Uanset om man vender og drejer fokusgrupper eller bare taler med familiemedlemmer, så vil folk faktisk gerne betale en høj skat, hvis de føler, samfundet passer på folk og leverer varen. Vores opgave er så at sørge for, at varen bliver leveret også i den del af samfundet, vi er allierede med. At der ikke bliver slasket og sløset i den offentlige sektor eller går regeltyranni i det hele.«

»Lykkes vi ikke med det, så kan det gå helt galt.«

Denne artikel er anbefalet af: