S-SF lovede allerede i foråret, at de ville gøre valgkampen til en ‘folkeafstemning om efterlønnen’. Men i deres annoncekampagne har efterlønnen indtil videre ikke været hovedprioriteten. Socialdemokraterne har endnu ikke indrykket efterlønsannoncer i nogle af landets tre største morgenaviser, ligesom ingen af S-SF’s fællesannoncer med Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt fokuserer på efterlønnen.
»Jeg havde gerne set, at det fyldte mere i deres annoncer,« siger FOA-formand Dennis Kristensen, som ikke oplever, at valgkampen generelt bærer tilstrækkeligt præg af at være en folkeafstemning om efterlønnen.
»Selv om det er med som emne i debatterne, modsvarer det slet ikke, hvor vigtigt efterlønsspørgsmålet er for det valg, der skal træffes. Det her har været hjerteblod for os siden nytår,« siger FOA-formanden, som i den sidste spurt i valgkampen selv vil indrykke efterlønsannoncer for at genrejse temaet. Også 3F intensiverer nu annoncekampen.
Langt fra et hovedtema
Der kan blive hårdt brug for opbakningen, for ifølge politisk kommentator Peter Goll »er efterlønnen slet ikke blevet det hovedtema, som S-SF ellers havde lagt op til, at det skulle være«.
De mange lønmodtagere, som er skrevet op til efterlønsordningen, bør ligefrem være skuffede over S-SF’s indsats, mener professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
»Fagbevægelsen og især LO-medlemmerne har efter min vurdering god grund til at være skuffede i forhold til det, der blev lovet. De har selv investeret mange kræfter og penge i at bevare efterlønnen. Man måtte formode, at S-SF ville gøre det her til et helt centralt tema. Det har de, som jeg ser det, ikke gjort,« siger han.
S: Efterløn fylder for lidt
Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass-Larsen, erkender, at efterlønsspørgsmålet kunne have fyldt mere i valgkampen.
»Jeg synes, det fylder for lidt i debatten,« siger han.
S-ordføreren fastholder dog, at forsvaret for efterlønnen er et kernebudskab for Socialdemokraterne.
»Vi gør alt, hvad vi kan også med annoncer, men har svært ved at rejse debatten, fordi der har bredt sig det indtryk, at det er en sag, som er afgjort, selv om det ikke er tilfældet,« siger Henrik Sass-Larsen, som bebuder, at der de næste dage vil komme mere fokus på efterlønnen i S-annoncerne.Fortsættes side 7
SF’s gruppeformand Ole Sohn kan til gengæld slet ikke genkende billedet af, at efterlønsdiskussionen ikke fylder nok.
»Vi kan næsten ikke lukke munden op uden at snakke om efterlønnen, for det er en hovedprioritet både for vælgerne og os,« siger han.
Ifølge Peter Goll, er det heller ikke kun S og SF’s ansvar, hvad valgkampen handler om, eftersom alle partier forsøger at sætte deres egen dagsorden. Men de kunne have gjort mere, vurderer han:
»De har et medansvar, fordi de kunne have fået den til at fylde mere, hvis de ville.«
Sagen er dog, at kun et rent rødt flertal bestående af S, SF og Enhedslisten vil være en garanti for, at ordningen ikke ændres. Meningsmålingerne i øjeblikket tyder ikke på, at den konstellation bliver en realitet. Tværtimod er Radikale Venstre gået så meget frem, at de ser ud til både at kunne indtage en magtfuld rolle i en kommende regering og gennemføre tilbagetrækningsreformen med VKO. Derfor har S-SF også meddelt, at de er villige til at forhandle om efterlønnen, såfremt de ikke kan mønstre 90 mandater for deres egen politik.
Den radikale sejr
Men ifølge Dennis Kristensen er det netop billedet af, at Radikale Venstre allerede har vundet slagsmålet, som har spredt sig i valgdebatten.
»Efterlønsdiskussionen er så fraværende, at det næsten virker som om, at de borgerliges forlig med de radikale i foråret har afgjort spørgsmålet én gang for alle,« siger han og mener, at den overvejelse præger S-SF’s tilgang til emnet:
»De er formentlig påvirkede af, at de befinder sig i en uhyre vanskelig parlamentarisk situation, fordi Radikale Venstre har lavet økonomisk politik med de borgerlige. Det er lykkes R at blokere både i forhold til dagpengesystemet og efterlønnen. Det påvirker nok, hvor stor vægt S-SF vil tillægge emnet i deres kampagne,« siger Dennis Kristensen.
Ifølge Socialdemokraterne har der endnu ikke været indrykket efterlønsannoncer i landets tre største dagblade.
Ingen af S-SF’s fællesannoncer med Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal har fokuseret på efterlønnen.
I SF’s kampagne er efterlønnen et af fem temaer, men det er ikke hovedprioriteten, oplyser partiet selv. Nogle steder har SF hustandsomdelt et helt blad om Villy Søvndal, som lover et 360-graders eftersyn af partiformanden. Heller ikke her er efterlønsløftet i fokus.
Begge partier oplyser, at efterlønsannoncerne har fyldt mere i regionale medier end i landsdækkende.
Socialdemokraterne forklarer desuden, at efterlønsbudskabet har præget dele af partiets udendørskampagne på billboards og i busser, ligesom efterlønsannoncer har været på internettet.
En meningsmåling fra Altinget.dk viste i går, at næsten 16 procent af vælgerne er villige til at skifte parti blot for at kunne stemme på nogen, som vil forsvare efterlønnen.
Kommentarer
Uden fagforeningerne havde vi ikke haft den levestand vi har i Danmark.
Denne kommentar er anbefalet af:
undskyld mig men harald børsting er et hæderligt og ærligt medeske jeg har GIGANTISK respekt for ham, Kære Ursula den eneste grund til at du nok ikke kan lide ham det er fordi han taler det sprog som han er opvokset med nemlig ærligt herligt klingende jysk, magen til storby snobberi skal man lede længe efter, harard børsting taler den jævne LO arbejders sag, godt hæderligt og ærligt, det er takkevære folk som ham at danmark idag har den levestandart vi har her er jeg helt enig med dig brian, og det er beskæmmende og se at folk som harald børsting bliver udråbt som dumme og uintelegente fordi at de er ærke jyder, jeg er selv ÆRKE jyde og stolt af Harald
Hurra for store gode Harald
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvorfor har S, SF og Enhedslisten ikke lavet nogle klare beregninger over ændringerne af efterlønnen kan komme til at koste Danmark med tilbagebetalingen af efterlønsbidragene siden 1998 samt med de øgede udgifter til førtidspension , kontanthjælp, sygedagpenge osv. Det af Løkke Rasmussens lovede overskud på 16-18 mia. kr. kan med en stigende ledighed let blive et underskud . Var underskuddet ikke blevet beregnet til 8 mia.kr.
Venstre vil i næste uge udsende beregninger om at , hvis Thorning bliver statsminister vil hver danske familie tabe omk. 30.000 kr. hver år eller noget lignende Fordi med Thorning så vil ,der komme nye skatter på dit og dat.
PS: Det ville også være ”sjovt” med beregninger over omkostningerne ved Løkke Rasmussens Strukturreform, omkostningerne ved OVK s øgede kontrol af alt og alle, forsvarets fejlkøb osv. ……………. Men sådanne beregninger har statens regnedrenge nok ikke haft tid og penge til, da de ustandseligt er sat til at beregne omkostninger ved oppositionens forslag.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nu er valgkampen jo ikke ovre endnu, selv om TV2 allerede kørte deres superslutspurt i torsdags. Jeg håber da, at det går op for nogle flere, hvad konsekvensen bliver, hvis R får alt for mange af stemmerne.
Forhåbentlig er der planlagt et par effektive stød inden den 15. for at gøre det klart for de vælgere, der ikke uden videre vil deres eget bedste.
Hvad er det Information (tidligere kendt som “Den mindst Ringe”) har gang i: jeg tror, der har været en redaktør ind over og vedkommende har skrevet overskriften: “FOA-formand kræver […]”
I teksten står der “Jeg havde gerne set[…]”
Havde gerne set er et udtryk for et ønske - ikke et krav, som er det der gemmer sig bag “kræver”
Kunne ligne en petitesse, hvis det ikke lige var seks dagen inden et valg: Information forsøger på formidagsblads-måde at få meningsforskelle rundt om den fungerende (?) opposition til at virke større og dybere end aktørerne selv gør.
“SF har brug for din stemme, så vi kan skabe arbejdspladser, sikre bedre velfærd, stoppe forringelser af efterløn og folkepension og sammen med erhvervslivet få gang i væksten.”
Sådan står der i SF`s foldere, jeg har omdelt næsten 2000 af!
I hver eneste debat, jeg har hørt. og som SF har deltaget i, har bevarelse af efterlønnen været et tema!
Men i argumentationen for ikke at forringe efterlønnen er en generel arbejdstidsforlængelse indgået - de 12 minutter!! og dem har FOA-formanden jo ikke været vild med!!
I Villy Søvndals angreb på Pia Kjærsgaard er hendes tilslutning til efterlønsforringelser det centrale!
SF er klar over, at vælgerne er optaget af efterlønsspørgsmålet!
I de kommende år vil der blive langt færre i de erhvervsaktive aldersklasser og flere på overførselsindkomst. Det er derfor nødvendigt at forskyde balancen mellem dem, der yder, og dem, der nyder, og den letteste og mest retfærdige måde at gøre det på er ved at afskaffe efterlønnen.
Kampen om efterlønnen er de velbjergedes kamp for statsstøttede privilegier. Efterlønnerens interesse i ordningen er åbenbar, og fagforeningernes interesse er, at de i høj grad får deres medlemmer via a-kasserne, som igen i høj grad får medlemmer pga. efterlønsordningen.
Man skal også huske, at efterlønsordningen stammer fra en tid med arbejdsløshed, og hvor man så ræsonnerede, at det galdt om at fordele de eksisterende jobs. Og derfor ligger det også i loven, at forudsætningen for at gå på efterløn er, at man er rask og kan bestride et job, således at det må formodes, at der ved tilbagetrækning til efterløn, skabes job til en arbejdsløs.
Idéen om at fordele arbejdet er fra en økonomisk synsvinkel håbløs forkert, og derudover er der som andre også nævner kun tegn på, at der kommer til at mangle arbejdskraft.
Så fagforeningernes kamp for efterlønnen er en kamp for særinteresser, og kampen udstiller deres hykleri.