Opslag til denne artikel

Emneord:Genopretningspakken, offentligt ansatte
Personer:Claus Hjort Frederiksen
Steder:Danmark

10.000 færre offentlige stillinger på et år. Sådan er status, efter at regeringen og Dansk Folkeparti sidste år vedtog en nulvækst i den offentlige sektor som led i genopretningspakken.

Hvor der i 1. kvartal sidste år kort inden, at genopretningspakken blev vedtaget var ansat godt 773.000 personer i den offentlige sektor, så var tallet i 1. kvartal i år faldet til 763.000, viser de nationale regnskabstal fra Danmarks Statistik. Inden for borgernære områder som sundhedsvæsen, undervisning, børnepasning og ældrepleje udgør faldet 9.400 personer.

En ofte gentaget erklæring fra såvel statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ellers været, at nulvæksten ikke ville betyde nedskæringer eller fyringer.

»Hvis man skal sige det lidt populært, så vil det jo betyde, at de mennesker, man har råd til at have ansat i år, dem har man også råd til at have ansat næste år,« sagde således Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde 16. marts sidste år. Og Hjort sagde noget lignende fra Folketingets talerstol 30. marts:

»Det vil sige, at det overordnet er muligt at fastholde det samme antal ansatte, som man har i år, til næste år«.

Syn for sagen

Men ifølge chefanalytiker Martin Madsen fra AE-rådet er faldet i stillinger en direkte konsekvens af nulvæksten.

»Offentlig nulvækst er ikke en harmløs målsætning, men ensbetydende med nedskæringer. Nu har vi fået syn for sagen,« siger han.

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet vil dog ikke drage samme entydige konklusion.

»Det er lidt, som når regeringen beskylder oppositionens politik for at medføre ekstraudgifter for over 20.000 kr. Det er en mulighed men det er i hvert fald ikke den eneste,« siger han.

Ifølge Sandemann er nulvæksten i det offentlige som mange påpegede var næste umulig at holde nærmest ramt på punkt og prikke. Hvor det offentlige forbrug eksklusive overførsler fra 1. kvartal 2009 til 1. kvartal 2010 var på i alt 385,5, mia., så var det frem til 1. kvartal i år 386,2 mia. altså ‘kun’ 700 mio. større.

At antallet af offentlige stillinger alligevel er faldet behøver ikke være en direkte konsekvens af nulvæksten, siger han.

»En forklaring kan lige så meget være, at man i kommunerne har omstruktureret mellem sine ansatte at man har fyret nogen, der tjener relativt lidt, og ansat andre, der tjener relativt meget. Det andet kan være, at varer, som det offentlige gør brug af, som medicin eller andet, er steget mere i pris end prisudviklingen,« siger han.

S: Regeringen har løjet

Hos Socialdemokraterne er næstformand Mette Frederiksen ikke bleg for at beskylde regeringen for lodret løgn om, hvad nulvækst betyder.

»Statsministeren har ikke gengivet konsekvenserne af hans egen politik korrekt. Nulvækst betyder fyringer. Nulvækst betyder forringelser,« siger hun.

Hos Socialdemokraterne har man samlet eksempler sammen fra sparekataloger fra en lang række af kommunerne, der i denne tid sidder og skal beslutte budgetter for næste år. Eksemplerne er bortfald af nattevagt hos ældreboliger, reduktion i antal af tryghedsbesøg, nedlagte sygeplejerskestillinger i hjemmeplejen, nedskæringer på vuggestuer og børnehaver, nedsættelse af rengøringsfrekvens for ældre og andet.

»Det er fair nok, hvis man vil indføre nulvækst men så skal man også være ærlig omkring, hvad konsekvenserne af det er,« siger hun.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser, at besparelser i kommunerne skyldes nulvæksten.

»Den tilpasning, kommunerne er ude i i øjeblikket, skyldes det abnorme overforbrug, der var i 2010. Regeringen har ikke gennemført én eneste besparelse, som rammer kommunerne. Vi har taget alle besparelser i staten og derfor er der kun den forklaring, at kommunerne nu er ved at tilpasse deres overskridelser til de budgetter, der er aftalt,« siger han.